Dette er historien om en gruppe mennesker, som med allerede eksisterende hjælpemidler klarer sig på uddannelsen, i familielivet og på arbejdsmarkedet. Men det er der ikke mange, der er klar over. 

Siden hans død i 1875 har byen langsomt - men sikkert - taget ham til sig. Det har de både gjort i form af opkøb af ting fra digteren, herunder breve, manuskripter og huse. Senere er egentlige fødselsdagsfejringer også løbet af stablen. Men ved fejringen af hans 200-års fødselsdag i 2005 kulminerede ikke bare politikernes fejring og begejstring. Et nyt udtryk så også dagens lys for alvor; HCA-kvalmen. Der havde bredt sig en utilfredshed i lokalbefolkningen med den måde, H.C. Andersens navn og liv blev brugt på i kommerciel sammenhæng. Og senest kom det også til udtryk, da Odenses letbane skulle navngives. 

Odense Letbane efterlyste først et tema og sidenhen navne på deres facebookside, og begge steder tegnede kommentarerne et billede af, at der er en utilfredshed/frygt for, at det nu igen blev et H.C. Andersen-relateret navn.

 

”Letbanen er et visionært projekt, som vil kunne bidrage kraftigt til at løfte den kollektive trafik rundt om København,” lød det dengang i en pressemeddelelse fra ministeriet. 

 

Og mens ingen trafikforskere vil betvivle, at letbanen i 2025 vil komme til at fragte passagerer mellem Ishøj og Lyngby, så har Hovedstadens Letbane, siden den blev projektet kom til verden, taget det ene lag tæsk efter det andet fra eksperter og medier. 

 

Berlingske har eksempelvis fortalt, at letbanen både bliver markant langsommere med sine 58 minutters rejsetid mellem Lyngby og Ishøj end den samme tur i bil, og samtidig vil den øge rejsetiden for dem, der fortsat vælger bilen med omkring 15 minutter. Letbanen vil desuden ende med at have færre passagerer, end man har budgetteret med.

 

Rapporter viser samtidig, at letbanen aldrig vil komme til at give overskud, og at de 11 kommuner på letbanens rute vil komme til at skulle bruge skattekroner på at betale driftsunderskuddet. Hvert eneste år, letbanen kører. Også det kunne man læse om i Berlingske. 

 

Alle tæskene har efterladt store grupper af borgere i de 11 kommuner med en frustration over de politikere, de føler, har tromlet hen over dem med drømme om skinner og spirende erhvervsliv. 

 

Det har også efterladt borgerne med et simpelt spørgsmål: 

 

Hvorfor trækker politikerne ikke i letbanens nødbremse? 

 

Skole, uddannelse og dannelse har gennem tiden været centrum for områdets opblomstring - lige fra et af Danmarks fire første lærerseminarer i 1800-tallet blev placeret i Lyngby til en ny skolelov i 1978 betød, at skolerne skulle centreres - denne gang i Trustrup. Begge gange udviklede byen sig. Borgerne kunne kigge mod en fremtid, der så lys ud.  

 

I 2018 stod skolen som en af de sidste institutioner i byen. Ligesom mange andre folkeskoler i i de danske yderområder var Toubroskolen truet af lukning, som led i en større spareøvelse fra kommunens side. Det samlede forældre, børn og det loakle erhvervsliv i en voldsom protest, som reddede skolen fra lukning, men som også splittede et lokalsamfund og ændrede omverdenens og beborernes egen opfattelse af deres by. Nu er spørgsmålet, om fremtiden stadig ser lys ud for Trustrup-Lyngby? 

Dette er historien om, hvordan et gelænder på en forholdsvis lille høj med knap så god udsigt, har skabt fjendskab mellem furboerne og verden. 

 

I 1980’erne inspicerede John Berthelsen gravhøjene på Fur. Her stod det grælt til på Bette Jenses Hyw, da det som Furs højeste punkt blev travet i stykker af tusindvis af turister. 

Han foreslog at man skulle beskytte højen mod slidet. 

 

Nogle år senere byggede Viborg Amt en trappe på højen med gelænder. På denne måde levede de i ro og mag indtil en berejsende arkæolog i 2011 besøgte højen og konstaterede, at der var opsat en trappe og et gelænder uden tilladelse. 

 

Arkælogoen indberettede det, og Skive Kommune blev pålagt at fjerne gelænderet, men fik disepnesation for trappen. 

 

Det ville nogle anarkistiske furboere ikke finde sig i, og i skumringens time opsatte de et nyt gelænder. Det blev dog siden pillet ned igen. 

 

Gelænderet blev rejst endnu engang i 2017 og pillet ned for 3 uger siden. 

 

Der er planer om at sætte et nyt op i starten af april.    

Vi har siden tidernes morgen lånt ord fra andre sprog – men vi lever i dag i en verden, hvor de digitale platforme udvisker landegrænser og blander sprogene på kryds og tværs. Det betyder, at vi risikerer at udvande det sprog, der er vores, danskernes, redskab til at kommunikere med hinanden. Men hvad betyder dét, når der eksisterer så mange andre sprog, vi kunne gøre brug af i stedet - specielt det engelske sprog, som vi allerede kender så godt.

Det er et spørgsmål om kulturarv. Det danske sprog er en del af vores identitet, og hvis vi ikke værner om det, hvem gør så? Hvorfor skal det hedde ‘trailer’, når vi allerede har et ganske udmærket alternativ, nemlig “forfilm”. Vi bruger de engelske ord, selvom der allerede eksisterer et dansk ord for præcis det samme. Og vi gør det i de fleste tilfælde uden at tænke over det. 

Hvis ikke vi skaber en bevidsthed om denne problematik nu, risikerer vi, at det danske sprog mister sit særpræg - og i sidste ende måske helt forsvinder. Der er brug for at stoppe op og gøre sig nogle overvejelser om, hvad der skal ske med det danske sprog. Et grundlag for at vælge, om man vil hoppe med på udviklingen eller stoppe op og værne om det gamle.