Tag udgangspunkt i en borger, som du dagligt hjælper og plejer. Brug sygeplejeprocessen til at planlægge plejen til borgeren:

Vurderingsfase: Udarbejd mindmap over din dataindsamling i forhold til de 12 sygeplejefaglige problemområder.

• Hvilke observationer gjorde du i forhold til borgerens tilstand?

• Hvilke værdier målte du?

Identifikationsfase: Identificer og analyser, hvordan de forskellige symptomer hænger sammen i forhold til borgerens sygdom og tilstand. Det kan du fx gøre ved at gruppere symptomerne, fx i forhold til aktuelle og potentielle sygeplejediagnoser.

• Hvordan svarer borgerens medicinindtag til symptomer og sygdom?

• Reflekter over, hvordan blodprøver, urinprøver og andre undersøgelser hænger sammen med borgerens symptomer og sygdom (Se Håndbog i blodprøver)

Planlægningsfase: Planlæg ud fra dataindsamlingen, hvilke sygeplejehandlinger du skal foretage.

• Opsæt SMART-mål

• Planlæg handlinger

• Hvem skal du arbejde sammen med i udførelsen af handlingerne?

• Hvordan vil du observere medicinens virkning og bivirkninger i forbindelse med handlingerne?

Udførelsesfase: Udfør de planlagte handlinger.

Evalueringsfase: Evaluer forløbet, hvor du overvejer, hvilke dele der skal med i den skriftlige dokumentation, samt videregives i den mundtlige rapport.

• Er der behov for at kontakte lægen vedrørende symptomer eller manglende virkning/generende bivirkninger af medicinen?

Træn din evne til at reflektere og argumentere fagligt ved at tale med din vejleder om kliniske vurderinger.

Tag udgangspunkt i en borger, du hjælper på praktikstedet, og diskuter med din vejleder:

• Hvilke kliniske vurderinger er beskrevet i dokumentationen af borgeren?

• Hvilke sygeplejehandlinger har de kliniske vurderinger givet anledning til?

• Hvilke teoretikere (fx Ida Orlando) eller redskaber (fx sygeplejeprocessen) bliver medinddraget i handlingerne?

2.2.5 Kliniske vurderinger – ændringer

Tag udgangspunkt i en borger, du hjælper flere gange om ugen.

Læs dokumentationen om en af de handlinger, du skal udføre.

Hvad er grundlaget (observationer, refleksioner og vurderinger) for den planlagte handling?

Udfør handlingen hos borgeren, og observer:

• ændringer i borgerens fysiske tilstand

• ændringer i borgerens psykiske tilstand

• om der er forværring af symptomer.

Reflekter over ændringerne, og diskuter med dine kolleger.

Hvad kan årsagen til eventuelle ændringer være?

• Skal der ændres i handlingerne, og skal andre faggrupper involveres?

Tag udgangspunkt i to borgere, du hjælper på praktikstedet.

• Nedskriv de dele af Olympiadesyndromet, du har observeret hos hver enkelt af dem.

• Hvilke sygeplejehandlinger kan forebygge forværring?

Tag udgangspunkt i en borger, der er varigt inhabil i forhold til opretholdelse af sin sundhed, og som ikke altid ønsker at medvirke i opgaverne.

• Udarbejd en liste over områder, hvor borgeren har behov for sundhedsfremmende handlinger og aktiviteter.

• Hvilke handlinger og aktiviteter ønsker borgeren ikke at deltage i?

Tal med din leder eller vejleder om:

• Nye innovative måder at støtte borgeren i sundhedsfremme mulighederne i lov om anvendelse af tvang ved somatisk behandling af varigt inhabile

• eventuelle muligheder for anvendelse af magt i henhold til lov om social service.

• Fremlæg jeres oplæg på et tværprofessionelt møde, og diskuter, hvad der vil være bedst for borgeren.

Tag udgangspunkt i en borger, der har behov for omsorg.

• Hvordan anvender du det sygeplejefaglige skøn i omsorgen?

• Hvilken faglig viden anvender du, fx om sygdommen, sundhedsfremme og forebyggelse?

• Hvordan er din vurdering af borgerens situation, fx fysisk, psykisk og socialt?

• Hvilke af borgerens meninger og oplevelser inddrager du i vurderingen?

• Hvilke omsorgshandlinger vil du foreslå bliver igangsat ud fra det sygeplejefaglige skøn?

• Hvilke af handlingerne hører under vedligeholdelsesomsorg? Hvilke handlinger hører under vækstomsorg?

• Anvend kommunikationsmodellen til at skabe tillid i relationen med borgeren.

6.5.4 Fysiske, psykiske og sociale behov – obstipation

Tag udgangspunkt i en borger, der ofte er obstiperet, og beskriv for din vejleder.

Brug ovenstående figur som hjælp til at svare på spørgsmålene.

• Hvilke tegn er der på, at borgeren ikke får opfyldt sit behov for udskillelse af afføring?

• Hvilke årsager kan der være til, at borgeren er obstiperet? Hvilke aktiviteter og sygeplejehandlinger vil øge muligheden for, at det fysiske behov bliver opfyldt?

• Hvilke samarbejdspartnere kan du søge råd hos?

Tag udgangspunkt i en borger, du har hjulpet gennem længere tid.

Observer borgerens almene sundhedstilstand, og vurder:

• Hvilke faktorer mindsker hans sundhed mht. infektioner (fx hygiejnen, misbrug, fejlernæring, kateter, immobilitet)?

• Hvilke infektionsrisici medfører dette?

Er der fysiske, psykiske eller sociale tegn på, at borgeren har en infektion?

• Hvad viser blodprøver (fx CRP, leukocytter, antistof)?

• Hvad viser urinstix (fx leukocytter, nitrit, blod, pH)

• Reflekter over, hvad resultaterne kan indikere, og diskuter det med personalet (se evt. Håndbog i blodprøver).

Planlæg, hvordan du kan vejlede og medinddrage borgeren i forhold til forebyggelse af infektion.

• Hvad kan borgeren selv gøre for at mindske risikoen for infektion?

• Hvordan skal personalet motivere borgeren?

• Hvordan kan de pårørende inddrages?

Gennemfør samarbejdet og vejledningen.

• Hvordan reagerede borgeren og de pårørende på vejledningen?

• Hvad fungerede godt i vejledningen – og hvorfor?

• Hvad gik mindre godt i vejledningen – og hvad skal ændres i den forbindelse?

Dokumenter skriftligt, og redegør mundtligt for dine observationer, vurderinger, handlinger.

Hvordan kan andre personaler videreføre den infektionsforebyggende pleje og aktiviteter i den forbindelse?

Tag udgangspunkt i en borger, du har hjulpet gennem længere tid, og skriv dine overvejelser i logbogen.

Borgerens medicin.

• Lav en oversigt over den medicin, borgeren får, og baggrund for ordinationerne.

• Lav en oversigt over forholdet mellem den ordinerede dosis og normal dosis (jævnfør www.pro.medicin.dk).

• Beskriv faktorer, der kan have indflydelse på absorptionen/fordelingen/udskillelsen af medicinen (fx alder, nedsatte funktioner) (Se Håndbog i blodprøver vedr. nyre- og leverprøver).

  
  

  Information til borgeren.

• Nævn de områder (fx kost, bivirkninger), det er vigtigt at informere borgeren om.

  
  

  Effekten af medicinen.

• Beskriv de positive effekter, medicinen har haft for borgeren

• Beskriv tegn på bivirkninger, og hvordan borgeren oplever det

• Beskriv muligheder for interaktioner med anden medicin og/eller kost

Med henblik på patientsikre overgange skal du overveje:

• Hvornår i forløbet du videregiver informationer om borgeren.

• Hvilke informationer du giver videre og til hvilke samarbejdspartnere.

Tag herefter udgangspunkt i en konkret situation, hvor du skal videregive informationer om en konkret borger.

• Anvend den specifikke kommunikationsmetode ISBAR.

• Tal tydeligt og præcist om de informationer, du skal viderebringe.

• Sørg undervejs for, at modtageren forstår informationerne.

Evaluer efterfølgende med din vejleder, hvad du kan gøre anderledes, næste gang du skal videregive informationer om en konkret borger.

• Drøft med din vejleder, hvilken betydning sikker professionel mundtlig kommunikation har for patientsikre overgange.

Tag udgangspunkt i en borger, der fx lider af frontotemporal demens (FTD) og er enten verbalt eller fysisk udadreagerende.

Planlæg fx personlig hygiejne.

• Læs dokumentationen i forhold til borgerens reaktioner, og hvilke handlinger der har mindsket borgerens udadreagerende adfærd bedst.

• Tal med arbejdsmiljørepræsentanten om opgaven, og hvordan du sikrer overholdelse af arbejdsmiljøreglerne.

Udfør den personlige hygiejne.

• Observer og reflekter i situationen, så du kan ændre i planen med kort varsel.

• Lad arbejdsmiljørepræsentanten eller din vejleder observere forløbet og støtte dig, hvis der sker noget uforudset.

Evaluer forløbet med din vejleder og arbejdsmiljørepræsentanten.

• Modtag supervision og tal om dine følelser før, under og efter handlingen.

Reflekter over situationer og handlinger vedrørende magtanvendelse.

• Hvordan arbejder personalet med at mindske brugen af magt overfor borgerne på praktikstedet?

• Hvornår og hvordan reflekterer personalet sammen som faggruppe om situationer, hvor de har anvendt magt

• Hvordan kan du bidrage til at mindske brugen af magt på praktikstedet?

Reflekter over, hvordan magtanvendelse kan være en del af et etisk dilemma for dig som fagperson. Hvilke andre værdier udfordrer magtanvendelsen?

Træn din evne til at reflektere og argumentere fagligt ved at tale med din vejleder om dit kompetenceområde.

• Tag udgangspunkt i en række af dine daglige situationer med borgerne på praktikstedet.

  
  

• Giv eksempler på, hvornår du selv oplever at være fagligt kompetent – og har de rette faglige kompetencer.

  
  

• Hvilke faglige kompetencer mener du, at du især skal opøve, mens du er i denne praktik?

  
  

• Hvilken viden får du brug for, og hvilke færdigheder indebærer det, at du skal lære i denne praktik?