Mørk og kold er vintertiden

overskud er længe siden

jeg vil tilbage til sommersolen

TP-5 hed dette ulidelige mareridt

Metode og analyse det giver 12

at skrive var som en tone i mol

jeg savner blot at tegne med farvekridt

Men så brød lyset frem fra sneen

Smuk som en decembermorgen

og fuglene kvidrede skønt foroven

nu tænker vi fremad på SRP'en

opgaver må komme og gå så frit

vi får jo studenterhuen lige om lidt

Forårets luft spreder rundt i brede tag

Bjørnens brøl lyder som et stort kanonslag

I denne smukke store bakkedal

Vi går rundt i naturens store sal

Fuglene kvidrer videre i deres sag

Bladene blafrer i vinden som flag

I denne smukke store bakkedal

Lig' pludselig er det ikke længere marts

Ilden går rundt i denne bakkedal

Bomberne spreder flammerne mere vidt

Soldater går rundt i en lang, lang march

Generalen giver ordrer som er gal'

Jeg har nærmest givet op til sidst

øjne forblændet, langt fra hjemmet

at stoppe havde jeg aldrig nænnet

dækker mine ar, men smerten står intakt

som vindens pust hiver du efter mig

en kærlig rus, der kysser blidt min kind

simultant forvrænger du barskt mit sind

kampen med dig er ingen børneleg

som et klarsyn i duggens dunkle dyb

Et glimt i mørket så friskt og fint

Nu forglemmer jeg alt det har mig forpint

Arme du vikler om mit indre kryb

din hånd du mig rækker så strakt

jeg fortrænger at det engang havde magt

Mens lektier, sport og arbejde skubber mig frem

Men i virkeligheden vil jeg bare gerne hjem

Min hverdag fyldes hurtigt med små og store goder

Prøver at følge med, mens mit hoved snore

Men venner spørger om jeg vil med ud

Og derfor må jeg jo prøve at give det et skud

Så senere skal jeg ud og score

Men inde i mig tæller jeg timerne ned

Til eksamen slutter og huen sidder

Til jeg kan puste ud og mærke al fred

For snart er jeg student og alt går som du ved

Jeg smiler lidt træt, mens alle fnidder

En verden står åben, vil du med

Sidder på stadion, en fadøl i hånd

følger holdet, FCK er min ånd

men i denne tid, mit hjerte er koldt

I tabellen, vi falder som blade

på hjemmebane, point vi mister

ligaen steger os som medister

vores træner er en fucking spade

Neestrup, den idiot, bliver furet

blomster og blade vender tilbage

i tabellen, holdet stiger på ny

en god ny træner er blevet hyret

vi er forbi efterårets plage

igen vil vi rejse pokalen mod sky

De roder, larmer og ragebaiter

Og opfører sig som min største hater

Man skulle tro at være skraldemand var slemt

Det var som om én blev til fire med et knips

Den ene efter den anden tripper

Jeg kan mærke tålmodigheden slipper

De irriterer ligeså meget som en hveps

Men er det egentlig så stort et mareridt?

Jeg nyder måske at se deres kampe

Og give dem lange ture i min bil

Selv når de skændes er livet farverigt

For i sidste ende tænder de en lampe

Med deres super irriterende smil

det er en familie som en kerne

far laver kage det spiser han gerne

han har ikke mange venner han har et par

han gør sig klar til skole han er helt klar

han er i skole og bruger sin hjerne

der er en sandhed han ikke kan fjerne

sandheden er grum den er ikke rar

når han er alene sælger han damer

det er kun ham der kender planerne

når han er på klubben siger de "tag mig"

hans legeplads er de silkebløde laner

når der sniffes tømmer han banerne

han rammer huller som han spiller golfbaner

Svipper en fantasiful ven siger stop

Alfons Åberg vil du ik nok hold op

Forhåbentlig bliver alfons ik en tyr

Han sidder stille og spiser skyr

Alfons Åberg ønsker sig en stor krop

Mor og far ved ikke han er en mop

men om natten skal alfons på eventyr

Nu væder han i en regn af 20 kron-sedler

Den rigeste af dem alle uden lige

en flor sydamerikaner ku man sige

og ind kom Alfons Åbergs forældre

Åberg siger: "jeg skal bare lige"

Alfons havde lige solgt en fræk pige

Mens vinterens skygge endnu har vilje

I haven synker en vissen lilje,

og blikket falder mod den hvide pille

Mit hjerte ligger frosset på vinterens bund

Mens visne blomsterblade flyver i forårs vind

De falder tøvende som tvivl i mit sind

Nu nærmer pillen sig min ventende mund

Pludselig brydes mørket da en lille hund, så hvid

Springer ind og vælter stilheden med sin herlighed

Tankemylder lægger sig, nu varm og blid

Nu spirer blomster frem i forårs tid

Den logrende hale et ekko af kærlighed

Ét lille slik nok til at jage væk mit hjertes strid

Og hen ad flokken følger alle med

At være ens og samme sted

Det er åbenbart den bedste ting

Når alle vil være den samme

Men nogen som skiller sig ud

Måske det ikke er det eneste skud

Men bare en anden ramme

Jeg'et er måske ikke jer

Uden nogen det at vide

Derfor er der ingen, som ser lige dette

At være dem er ikke for enhver

Og for jeg'et det vil lide

Men at være sig selv vil altid lette

vi løb rundt og legede kyssefanger

og sang små sange med egne klanger

vi havde ingen bekymringer nær

Pædagogerne sendte os ud i alt slags vejr

så det var vigtigt at pakkes ind i flyverdragt og vanter

mens vi legede i alle børnehavens mange kanter

og delte hemmeligheder i sollysets skær

Men jeg husker tilbage på disse dage med varme i mit hjerte

nu sidder jeg her og kigger ud ad vinduet

og føler en længsel fuld af smerte

Til de dage, hvor nærvær var alt jeg lærte

jeg sidder med lektier, som er det der fylder i nuet

og ville ønske, at jeg kunne tage tilbage til det jeg plejede at mærke

En urolig boblen i maven gror

Klumpen i maven vokser sig voldsomt stor

Den ildrøde farve vokser på kind

Et hav ad øjne gennemborer sind

Den pinfulde erindring om i fjor

Følelsen af modet der smuldrer som jord

I kroppen sitrer en bidende vind

Havet fordamper til varmende glød

Den sikre kvidren flyver frit i rummet

Let som en fjer af båndende ej bunden

I tryghed fra tanken om pine og nød

Alle tegn på vaklen er forsvundet

Med hujen og klappen en sejr er vunden

Hveder fylder rummet, så det føles hjemme

Posen med kager åben, mangler en klemme

Ham far er den bedste han er så rar

I nat skal Åberg på eventyr, han er så klar

Han skal passe på for folk kan være slemme

En pige skriver de er venner i penne

Hun ser anderledes ud hvor mon hun er fra

Nu vader han i en regn af 20 kron sedler

Den rigeste af dem alle uden lige

En flot sydamerikaner ku man sige

Og ind kommer Alfons Åbergs forældre

Åberg siger: "jeg skal bare lige"

Alfons havde lige solgt en fræk pige