Start af laksantia til opioidbehandlede patienter

Overvejelse om tillæg af adjuvante lægemidler afhængig af smertetype

Paracetamol og/eller NSAID kan bruges ved alle trin hvis ikke kontraindiceret hos den enkelte patient

Hurtig titrering af opioid ved ukontrolleret smerte gøres bedst med i.v.-opioid. Der findes studier, som viser ligeværdig analgetisk effekt og tolerabilitet mellem s.c.- og i.v.-administration ved cancersmerter. Ved gennembrudssmerter bruges ofte hurtigvirkende orale opioider i dosis 1/6-1/10 af patientens totale orale døgndosis. Ved gennembrudssmerter kan også anvendes fentanyl buccalt, sublingualt eller intranasalt. Der er ingen sikker sammenhæng mellem total døgndosis opioid og buccal/sublingual/nasal p.n. dosis, så doseringen bør titreres individuelt. Subkutan indgift af opioider ved gennembrudssmerter bruges ofte i de senere stadier. Anlæggelse af subkutan kanyle er en enkel mulighed.

Epidural/spinal indgift af opioider i kombination med lokalanalgetika og clonidin er fortsat et godt alternativ ved lokaliserede intraktable smerter eller bivirkninger.

Ved neuropatiske smerter bruges enten antidepressiva eller antiepileptika med omhyggelig monitorering af bivirkninger. De mest brugte præparater er TCA, SNRI (fx venlafaxin), gabapentin og pregabalin (Lyrica). Der findes evidens for anvendelse af bisfosfonater til behandling af smerter ved nogle cancertyper med knoglemetastaser.

Vurdering af smertens intensitet bør være en kontinuerlig proces. I praksis kan det betyde, at patienten det første døgn efter en operation vurderes i forbindelse med, at:

• patienten får kontrolleret temperatur, puls og blodtryk,

• patienten meddeler, at han har smerter, og

• et passende interval efter, der er givet et p.n. smertestillende (15 minutter efter et intravenøst og 45 minutter efter et peroralt morfika).

Nada

Lejring i en god stilling af en patient eller borger

Livet kommer med glæde, smetrer med lidt af det hele.

Farmakologisk -

Smertestillende medicin

Angstdæmpende medicin

Beroligende medicin

Symptomer på sorg

• Følelsesmæssigt: chok, trist, skyld, håbløshed, ensomhed

• Fysiologisk: ændringer i vejrtrækning, appetit, søvn, energi, nedsat immunforsvar, smerter

• Tankemæssigt: uvirkelighedsfornemmelse, koncentrationsbesvær, grubler, selvmordstanker

• Sociale : gråd labil, uro, indadvendt, irritabel, misbrug, aktiv undgåelse af minder

• Eksistentielle : mening, skyld, døden, tro, frihed, valg, retfærdighed

• Smerte over tabet

• Accept af endelighed

• Adskillelse/omforme tilknytning

• Afledning/undgåelse af restaurerende forandringer

Restaurerende proces

• Tillære sig ny adfærd

• Forholde sig til livsændringer

• Nye roller/relationer

• Afledning/undgåelse af tabets smerter

• Tillid til de primære tilknytningsfigurer

• Forvalter nærhed og distance på en fleksibel måde

• Har tillid til andre under stress

• Coping strategi at søge hjælp, samtidig med at personen kan berolige sig selv

Utryg

• Mistillid til sine tilknytningsfigurer

• Ustabil omsorg tidligt i livet. • Overoptaget af at søge støtte men har svært ved at modtage. tilknytningsangst

• Undgår nærhed og holder distance til andre tilknytningsundgåelse

• Vrede, opgivenhed, benægter behov for nærhed og egen sårbarhed

• Krisehjælp. rådgivning, sorggrupper, netværk, kommunalt, kirkeligt, patientforeninger, forsikringer, private organisationer, praktiserende læge, psykologsamtaler

• Rådgivning og specifikke problemløsningsstrategier. Trænet sundhedspersonale/terapeuter

• Psykoedukation . Sundheds personale

• Støtte og empatisk kommunikation. Alle

• Medicinering af depression, for at skabe luft til psykoterapi

Læger 

 
Er overordnede behandlingsansvarlige for patientens forløb. Foretager den indledende smerteundersøgelse og -vurdering, der bl.a. skal sikre, at patienterne er færdigudredt og evt. forsøgt relevant behandlet inden start af forløb i et smertecenter. Optager grundig smerte-anamnese (smerte-intensitet, lokalisation, karakter, tidsmæssigt forløb og konsekvenser) med afsæt i den bio-psyko-sociale model og står for ændringer i analgetika.  Har løbende opfølgende konsultationer med de patienter, de er ansvarlige for. 

Fysioterapeuter 

 
Undersøger og vurderer patientens fysiske funktionsniveau, trænings- og forandringsevne (ressourcer, vilje barrierer). Vurderer behovet for genoptræning og udarbejder genoptræningsplan (specialiseret eller almen genoptræning). Har patienter i individuelt specialiseret genoptræningsforløb og udarbejder individuelle træningsprogrammer mhp. selvtræning/hjemmetræning. Er medfacilitator af holdbehandling på mange smertecentre.   

Psykologer 

 
Vurderer patientens psykiske tilstand relateret til smertemestring. Varetager både individuelle behandlingsforløb samt holdbehandlingsforløb på mange smertecentre med afsæt i de problematikker/udfordringer, der hindrer hensigtsmæssig mestring af smertetilstanden (f.eks. højt angst- og/eller stressniveau). Kan være primær ansvarlig for at visitere patienten til ”det rigtige holdbehandlingskoncept”, i relation til patientens psykiske tilstand/parathed.   

Socialrådgivere 

 
Indgår i mange smertecentres tværfaglige team med henblik på at yde patienterne en helhedsorienteret behandlingsindsats. Er ansvarlig for rådgivning og vejledning af henviste patienter ud fra en vurdering af deres sociale, økonomiske og arbejdsmæssige situation i relation til smertetilstanden. Støtter den kroniske smertepatient i rehabiliteringsprocessen til at opnå størst mulig grad af social- og arbejdsmæssig kompetence.