Det betyder også, at du som voksen "er den". Barnet og børnegruppen har brug for dig til at opbygge kompetencer til at kunne indgå i sproglige samspil og lege, og herunder har barnet brug for dig for at kunne opbygge et ordforråd, bruge bøjninger og udtale sproglydene.

Der er meget sproglig læring for det 0-2-årige barn i at være i samspil med en voksen OG andre børn.

Ved at benytte sig af den sprogpædagogiske strategi SSKAN (Weitzman & Greenberg, 2014) kan du som voksen tilrettelægge et sprogligt læringsmiljø, hvor barnet profiterer af både at have dig at spille sproglig bold op af og samtidig til at lære barnet at indgå i sproglige samspil med kammeraterne.

Vi hedder Anne og Sara.

Vi arbejder begge med pædagogisk efteruddannelse i VIA, og vi har sammen lavet udviklingsprojektet ”Før-sprog 0-2 år”.

Vi glæder os til at dele nogle af de tanker og refleksioner, vi har gjort os i relation til sprogarbejdet med de 0-2 årige.

Vi håber, I har lyst til at gå på opdagelse og bidrage med input i vores interaktive univers. I er også altid velkomne til at skrive til os. Skriv til Sara Dørken Christensen på sdch@via.dk eller Anne Nguyen-Quy på anng@via.dk

Her tager vi livtag med sådan en forestilling, som bestemt indeholder gode sprogpædagogiske takter og sandheder, men som nok alligevel også har taget en drejning og måske efterhånden er blevet lidt kritikløst accepteret af mange i den sprogpædagogiske praksis som en fuldgyldig sandhed...

Den sprogpædagogiske myte, som vi tager under kærlig behandling her, er den, at børn i 0-2-årsalderen lærer en masse sprog fra de andre børn i dagplejen eller vuggestuen.

Det er derfor nærliggende at tænke, at de 0-2-årige også "smitter" hinanden med sprog.

I et ret nyt, dansk studie, har forskerne været ude i danske vuggestuer og lave observationer af hverdagspraksis. Forskerne konkluderer, at i 33 % af observationer er børnene uden umiddelbar tilstedeværelse af en voksen i leg og egne aktiviteter (Slot m.fl., 2023, s. 10)​

I lyset af denne undersøgelse ville det - ud over at være en nærliggende tanke, at børn smitter hinanden sprogligt - også være en pædagogisk trøst, at de små får noget sprogligt ud af at være sammen med hinanden, når nu der ikke altid er en voksen til stede.

Men gør de så det? - smitter de 0-2-årige hinanden med sprog?

Det tætteste, vi kommer på et studie af børn i 0-2-årsalderen, er et norsk studie (Ribeiro m.fl., 2017).

Studiet undersøger , om det påvirker børns sprog i positiv retning ved 4 år, hvis kammeraterne i dagtilbuddet har gode evner til at producere verbalt sprog ved 2 år.

Studiets finder IKKE en sammenhæng mellem kammeraternes sproglige kompetencer ved 2 år og børnenes sproglige niveau ved 4 år.

Til gengæld viser studiet, at barnets eget sproglige niveau ved 2 år meget stærkt forudsiger, hvordan barnets sproglige niveau vil være ved 4 år. Så jo bedre sprog barnet selv har ved 2 år, desto bedre sprog har barnet også ved 4 år.

Men det er helt uomtvisteligt, at det lille barns sprogtilegnelse afhænger af både mængden og kvaliteten af de sproglige input, som barnet får.

Børns sprogtilegnelse er dermed dybt afhængig af, at de møder lækre sproglige læringsmiljøer med mange forskellige ordtyper, bøjninger og sætninger i varierede, spændende og for barnet meningsfulde sammenhænge.

• For de mindste på 7-9-mdr. høres typisk kanonisk pludren af typen ba-ba-ba-ba. Barnet begynder at kunne have fælles opmærksomhed om en genstand med en nærværende voksen. Barnet begynder også at følge pegefingeren, når en voksen udpeger noget spændende i barnets nære verden.

• Omkring 12-14 mdr. begynder børnene at sige de første ord, som ofte er af typen mam, ja, nej, ba (far), ma (mor), aarrn-aarrn (billyd), vov vov osv.

• Ved 14 mdr. er ca. halvdelen af børnene begyndt at bruge navneord.

• Ved 20 måneder forstår medianbarnet ca. 240 ord

• Mellem 1 og 2-årsalderen vil de fleste børn begynde at opbygge ytringer med et såkaldt pivot-ord - ofte ordet "mere". Ytringerne kan lyde noget à la: Mere kop, mere hop, mere bil, mere vov.

• Omkring 2-årsfødselsdagen vil børnene begynde at sætte to ord sammen til en sætning med grundled og udsagnsled. Fx "Mig Sejle".

• Ved 24 mdr. er cirka halvdelen af børnene også begyndt at bøje navneord i flertal... bil-ER, æbl-ER osv. Og ca. 60 % af børnene er begyndt at bøje med ejefald... Peter-S, Mor-S, Far-S.

Først efter 2-årsalderen begynder børnene mere systematisk at bruge bøjninger i ental-flertal af navneordene og bøjninger i nutid og datid af udsagnsordene.

Børn i 0-2-årsalderen har ikke meget verbalt sprog at byde ind med.

Helt objektivt er de 0-2-årige derfor heller ikke de mest oplagte sproglige rollemodeller: De serverer ganske enkelt ikke særlig meget lækkert sprog, som de andre børn kan stjæle fra.

I hele 0-2-årsalderen kræver det gode tolke-evner at forstå, hvad barnet prøver at sige, og uden en helt konkret kontekst kan det være komplet umuligt at forstå, om "mere kop" betyder "jeg vil gerne have mere at drikke", "jeg er tørstig", "jeg vil gerne have et af de der flotte glas" eller noget helt fjerde.

Børn i 0-2-årsalderen har endnu ikke opbygget den kognitive evne til at sætte sig i andres sted - til at mentalisere. Evnen til at mentalisere dukker først op, når barnet er godt i gang med børnehaven.

Dermed besidder de 0-2-årige ikke de helt basale færdigheder, der skal til for at kunne tolke andres ytringer.

Alt i alt er der meget, som taler imod, at børn i 0-2-årsalderen kan lære hinanden en hel masse sprog.

Hold øje med, hvad barnet er optaget af, og brug dit sprog til at tale med barnet om det, I sammen har opmærksomheden rettet imod.

Sørg for at gøre sproget levende og tydeligt for børnene.

Tal lidt langsommere og lidt tydeligere, end du vil gøre med andre voksne, gentag gerne vigtige ord og sætninger flere gange; dansk sprog er lydligt ikke så let (se fx Bleses & Højen, 2009).

Brug gerne rim og rytme som en del af den sprogpædagogiske hverdag.

Og lad barnet sanse ordene med alle sanser; både visuelt, taktilt og auditivt. Med Jægerums (2008) ord skal sproget GRIBES, for at det kan BEGRIBES.