Buddha blev født som prins og hans navn var Siddhartha. Allerede før fødslen blev det spået, at han enten ville blive en stor religiøs leder eller en stor konge.
 
 Hans far ønskede, at han skulle blive en konge, lige som ham selv og holdte ham derfor inde på paladset. Han kom alligevel ud nogle få gange, hvor han nåede han at se, at der findes lidelse og død i verden. 
 

Oplysning
Da han blev 29 år forlod han paladset, for at finde svaret på, hvordan al lidelse kan stoppe.
Buddha forsøgte at leve som hjemløs og de næste år forsøgte han på mange forskellige måder at finde svaret på, hvordan al lidelsen kan stoppe. 
 
Buddha mediterede, gik i trance, sultede, pinte sin krop og meget mere, for at finde ud af om han kunne finde svaret. Men han indså, at det ikke var løsningen. Kroppen skulle have mad og drikke.
 
Buddha satte sig nu ned under et træ og mediterede og ville ikke rejse sig, før han havde opnået erkendelsen. Efter den første nat kunne han se tidligere liv, efter den anden at kunne han se andres karma og efter den tredje nat, fik han erkendelsen af de fire ædle sandheder: Der findes lidelse, der er en årsag til lidelse, der er en vej ud af lidelse og vejen er den otte foldige vej. Nu havde han endelig svaret på spørgsmålet om lidelsens årsag og virkning.
Men det skete ikke uden modstand. 
 

Den endegyldige erkendelse
Mara, der stod for alt ondt, forsøgte gang på gang at forhindre Siddhartha (Buddha) i at opnå erkendelsen. Mara forsøgte først at forstyrre med grådighed, had, sult og tørst. Det lykkedes ikke. Så forsøgte Mara at lokke Siddhartha med sine skønne døtre Rati (Fornøjelse) og Arati (Misfornøjelse) og Trsna (Store ønske). Men Siddhartha modstod alle Maras angreb på grund af hans viljestyrke. 
 
Efter sin sejr over Mara, opnår Siddhartha den højeste og endegyldige erkendelse og oplysning. Han bliver nu til en Buddha. Buddha betyder den oplyste.  

buddhismens to vigtigste overgangsritualer er, ordination og døden

Ordination symboliserer buddhismens værdier. man tager rituelt tilflugt til buddhismens Tre Skatte, Buddha, dharma og sangha. man får et buddhistisk navn og buddhistiske munke/nonne klæder (alt efter om du er en dreng eller pige), og man markere om man periodisk eller permanent, begiver sig ind i klosterverdenen, for at følge i Buddhas fodspor. det er en stor dag for munkene og nonnerne, men også for forældre og hele familien, der ved at "give" deres barn til Buddha, også selv modtager religiøs fortjeneste og god karma.

(Døden) 
Det sidste farvel, er og bliver i mange asiatiske lande, klostrenes og munkenes vigtigste ritual både som symbol, praktisk service og især i Japan som præsternes vigtigste indtægtskilde, (den dag præsterne tjener flest penge). Buddhister i for eksempel Kina og Japan, har forskellige meninger om hvad der sker efter døden Nogle mener at man langsomt bliver til en forfader og derfor er ofringer og ritualer til forfædrene virkelig vigtige, de skal "dø en rigtig død"på den anden side af livet for ikke at rumstere rundt som ulykkelige spøgelser. Man kan også tro på at man ved hjælp af Amida Buddha bliver frelst og kommer i det "vestlige paradis" det Rene Land. Eller man kan som de fleste præster og theravada-buddhister insisterer på - at dø og blive genfødt i ny krop.

ofte siger man, at tiden mellem død og den nye genfødsel er 49 dage, denne periode er vigtig at komme rigtigt igennem både for efterladte af den afdøde og den afdøde. Af både de efterladte og den afdøde bliver der i den periode krævet rituelle handlinger og renhed. I Tibet har man gjort meget ud af den mellemtidsfase, et eksempel kan være den kendte "dødebog" som bliver læst op for den afdøde på forskellige tidspunkter af de 49 dage, den døde dirigeres gennem forskellige fysiske og mentale riger hvor han/hun må stå ansigt til ansigt med onde guddomme som han/hun skal erkende som spejlbilleder af sine egne negative aspekter. den afdøde skal lære at se de væsener han ser, som versioner af sig selv, og når han kan det, opnår han oplysningen, på grund af uvidenhed og tørst efter en ny genfødsel ender langt de fleste dog med at blive genfødt i en tilstand, som kun den karma de har kan bestemme.

Da Buddha var omkring 29 år gammel er han brudt op fra sit overklasseliv, fra hustru og barn og er vandret ud på Indiens landeveje for at finde frelsen gennem et asketisk liv. Men Buddha indså efterhånden, at askesen og han havde drevet den til yderligheder ikke førte til frelsen fra genfødslernes evige kredsløb. Buddha gør nu op med den klassiske hinduismes opfattelse af sjælen som evig og af guddommelige oprindelse, der ved askese og indsigt kan frelses tilbage til dets ophav i brahman.

Buddhas oplysning går ud på, at jeget i virkeligheden ikke eksisterer, men er opstået på grund af menneskets begær efter eksistens. Og netop dette begær eller denne tørst efter eksistens fører til en jeg-fornemmelse og dermed ind i en lidelsesfuld ring af genfødsler. Buddha pointerer, at askese og meditation kun skal være de nødvendige redskaber til at frigøre sig fra det, der binder og engagerer mennesket. Buddha taler om den otteleddede vej til frelse" eller nirvana som en livsførelse i ophøjet ro og distance.

Naturligt nok fik denne opfattelse af vejen til frelse sit centrum i munkelivet. buddhismen blev en klosterreligion og støttet af lægfolket, der så godt som det er praktisk muligt lever op til munkeidealet. Denne klassiker buddhisme som stadig er bestemmende for buddhismen i den sydlige del af Asien, har et andet udtryk i Kina og Japan. Den historiske Buddha (Gautama) spejler sig i nye buddhaer, der giver oplysningen om vejen til frelsen.

 Buddhafigur
Buddhafigurer findes i buddhistiske templer og i mange buddhistiske hjem. Også udendørs kan man fx i Thailand finde buddhafigurer. 

Buddhafigurerne leder tanken hen på Buddha og hans filosofi og tanker. Man viser figurerne respekt ved at bøje sig for dem, bede og ofre til dem. Der kan fx ofres blomster og frugt. 

Zen-buddhismen har en hel litterær tradition med disse underlige fortællinger, med vilde tosser og gale mestre, hos hvem tilsyneladende ondskab bliver et symbolsk middel i en rituel praksis. 

Hjulet symbolosere livets kredsløb, som er fødsel, død, og genfødsel, som er troen på genfødsel.

Hjulet kaldes også lovens hjul, eller dharma-hjulet.

Det otte ender i hjulet symbolosere den ottefoldige vej. Som er en vej man skal prøve af følge i buddhismen, her er reglerne

 

Buddhafigurer findes i buddhistiske templer og i mange buddhistiske hjem. Også udendørs kan man fx i Thailand finde buddhafigurer. 

Buddhafigurerne leder tanken hen på Buddha og hans filosofi og tanker. Man viser figurerne respekt ved at bøje sig for dem, bede og ofre til dem. Der kan fx ofres blomster og frugt.

 

 

Bedemølle

Den her bedemølle er af sølv og der sidder turkise og jaspis-sten. Håndtaget er lavet af okseben, hvor der er skåret en darduse lykkebudda.

På rullen står der ommani padme hum som betyder o du juvel i lotusblomsten. Juvelen er buddha, som respræssenter det maskuline aspekt, og lotusblomsten repræsentere det kvindelige aspekt. Det skaber en helhed. Du kan finde bedemøllem i næsten alle buddhistiske templer, og hos nogle familier.

 

Klokken og vajra.

Klokken og vajraen anvendes sammen. Når munken i ritualet bruger dem med helt bestemte håndbevægelser, forenes de to aspekter og helheden skabes. 

 

Vajraen er det maskuline aspekt, det er et udtryk for buddhas sind. Det er den lysende klarhed og den aktive medfølelse. Den yderste del, der set fra enden ligner et kors, er sammen med midteraksen et udtryk for de 5 visdomme. Den midterste del symboliserer universets helhed. 

 

Klokken

Klokken er fremstillet af en legering af guld, sølv, kobber, tin, jern, bly. Det gør, at den synger, når man med et stykke træ gnider langs kanten. Derfor bruges den ofte på den måde, og den kaldes da "en syngende klokke". 

Symboliser det feminine aspekt, tomhed og grænseløshed åbenhed befriende visdom og erkendelse. Tomheden og åbenheden vises ved klokkens hule åbning. Langs klokkens kant og top er mønsteret hele vajraer, og øverst er der skrifttegn, som angiver forskellige mantraer. Klokkens “håndtag”, er dannet af den ene del af en vajra. Under den ses Buddhas ansigt. De 8 lotusblade over Buddhas ansigt er et udtryk for de 8 vigtigste boddhisattvaer.