<?xml version="1.0"?>
<rss version="2.0">
   <channel>
      <title>Fremlæggelser om universet by Theis Eizo Bedsted</title>
      <link>https://padlet.com/theizo_bedsted/s8glgr7u58sq</link>
      <description>Lavet med et stjerneskud for jer </description>
      <language>en-us</language>
      <pubDate>2019-02-19 09:08:27 UTC</pubDate>
      <lastBuildDate>2025-12-11 13:02:09 UTC</lastBuildDate>
      <webMaster>hello@padlet.com</webMaster>
      <image>
         <url>https://padlet-assets.s3.amazonaws.com/icons/Hotsun.png</url>
      </image>
      <item>
         <title>Galaksehobe &amp; Superhobe </title>
         <author>nielslaierjensen</author>
         <link>https://padlet.com/theizo_bedsted/s8glgr7u58sq/wish/332629374</link>
         <description><![CDATA[<div>En hobe betyder samling stjerner eller galakser der befinder sig forholdsvis tæt ved hinanden eller anden måde hører sammen<br><br>Galakserne er samlet i store klumper kaldet <em>hobe</em>, og hobene er igen samlet i <em>superhobe</em>.<br><br>Man skelner mellem rige og fattige hobe alt efter, hvor mange galakser hoben indeholder. Mælkevejen og Andromeda er begge medlemmer af den lokale hob. Der er ca. 30 andre galakser i hoben, så det er en fattig hob. Mælkevejen og Andromeda er langt de største. De magellanske skyer tilhører også den lokale hob. Den galakse, der er tættest på Mælkevejen er Sagittarius Dwarf, en lille dværgellipse, der blev opdaget så sent som i 1994. De fleste andre galakser i vores hob er også dværgellipser. Nedenfor er vores tætteste nabogalakse Sagittarius Dwarf, der faktisk er ved at blive opslugt af Mælkevejen. <br><br>Mælkevejen er en del af "Den Lokale Hob" som består af 30 - 40 galakser. den lokale hob er så en del af Laniakea-<strong>superhoben</strong> </div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2019-02-19 11:56:41 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/theizo_bedsted/s8glgr7u58sq/wish/332629374</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Univserset:</title>
         <author>theizo_bedsted</author>
         <link>https://padlet.com/theizo_bedsted/s8glgr7u58sq/wish/332629995</link>
         <description><![CDATA[<div>Gruppearbejde:</div><ol><li>Det Observerbare Univers</li><li>Galaksehobe og superhobe</li><li>Rødforskydning</li><li>Universets Udvidelse</li><li>Type Ia Supernova’er</li><li>Big Bang</li></ol><div><br></div><div><br></div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2019-02-19 11:59:39 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/theizo_bedsted/s8glgr7u58sq/wish/332629995</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Supernovaer</title>
         <author>zeliin02</author>
         <link>https://padlet.com/theizo_bedsted/s8glgr7u58sq/wish/332631062</link>
         <description><![CDATA[<div><strong><em>Hvad er en supernova?<br></em></strong>- En supernova er en kraftig eksplosion fra en døende stjerne. Når stjerner ikke længere har mere hydrogen til fusionsprocessen.<br><br><strong><em>Hvordan opstår en supernova?<br></em></strong>1)<br>-En supernova kan opstå på to forskellige måder den ene måde er når der er to stjerner som kredser om samme punkt og hvor den ene af de to stjerner er en carbon-oxygen (en hvid dværg) efter lang tid hvor den hvide dværg har suget for at den anden stjernes stof, og det vil få stjernen til at eksplodere <br><br>2)<br>-Stjernerne skaffer sig energi via fusion, når stjerner ikke længere har mere brint til fusions-processen i kernen, vil de begynde at brænde tungere grundstoffer.<br>En supernova er en kraftig eksplosion fra en døende stjerne. Når stjerner ikke længere har mere hydrogen til fusionsprocessen i kernen, vil de begynde at brænde tungere grundstoffer, hvis de er store nok. Når hastigheden stiger, dannes der nok energi til at modstå tyngdekraften. Stjernes kerne vil kollapse og  blive presset sammen, indtil den når et punkt hvor det indfaldene materiale danner en chokbølge. <br><br><strong><em>Hvad er 1A?<br></em></strong>- En bestemt type supernova, der kaldes 1a, kan bruges til at måle afstanden mellem os og den døende stjerne. På den måde kan vi her på jorden, se hvor langt stjernen er fra os og derfor også måle hvor stor universet er.</div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2019-02-19 12:05:05 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/theizo_bedsted/s8glgr7u58sq/wish/332631062</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Big Bang </title>
         <author></author>
         <link>https://padlet.com/theizo_bedsted/s8glgr7u58sq/wish/332631970</link>
         <description><![CDATA[<ol><li><strong>Hvad er Big Bang ?</strong></li></ol><div><br></div><div>Big bang teorien er den mest accepterede teori for, hvordan universet har udviklet sig, siden det blev dannet. Teorien fortæller ikke noget om, hvordan og hvorfor universet blev til, men kun om hvad der er sket <em>efter</em> big bang.<br><br></div><div>Ifølge big bang teorien blev universet født for ca. 13,7 mia. år siden. Universet var allerede uendelig stort fra det øjeblik, det blev dannet, men var overalt presset tæt sammen. Universet var derfor overalt ufattelig varmt og tæt. Af ukendte årsager begyndte universet at udvide sig og det gør det stadig den dag i dag. <br>   <br>  2. <strong>Universet udvider sig ?</strong></div><div><br>Det lyder måske umiddelbart som en mærkelig teori, men det er ikke bare en idé, som astronomerne har fået. Teorien hviler på en masse observationer af universet, som det ser ud i dag.<br><br></div><div>En meget vigtig observation er, at universet udvider sig. Det bliver overalt strakt i alle retninger. Når universet udvider sig, må det jo tidligere have været mere sammenpresset.<br><br></div><div><strong><br>3. Big bang "opfandt" tiden ?</strong><br><br>Det er ikke kun selve universet, der startede ved big bang, også selve tiden opstod her. Det giver derfor ikke mening at spørge om, hvad der var før big bang. Tiden, som vi kender den, eksisterede simpelthen ikke før big bang.</div>]]></description>
         <enclosure url="https://padlet-uploads.storage.googleapis.com/357972408/8d0da63573b11656857419ce9d042c4a/big_bang.jpg" />
         <pubDate>2019-02-19 12:08:50 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/theizo_bedsted/s8glgr7u58sq/wish/332631970</guid>
      </item>
      <item>
         <title></title>
         <author>nielslaierjensen</author>
         <link>https://padlet.com/theizo_bedsted/s8glgr7u58sq/wish/332632155</link>
         <description><![CDATA[]]></description>
         <enclosure url="https://padlet-uploads.storage.googleapis.com/86701091/3680f4d691354aa90031bbf83db5bf94/image.png" />
         <pubDate>2019-02-19 12:09:36 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/theizo_bedsted/s8glgr7u58sq/wish/332632155</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Rødforskydning</title>
         <author></author>
         <link>https://padlet.com/theizo_bedsted/s8glgr7u58sq/wish/332632369</link>
         <description><![CDATA[<div>Rødforskydning forekommer som regel af Doppler effekten. Når et lysende objekt bevæger sig hen imod os, bliver lysets bølgelængde kortere, og kommer dermed til at ligge i den blå ende af spektret. Omvendt, hvis objektet bevæger sig væk fra os bliver bølgelængden længere og rødere. I det første tilfælde siges at lyset er blåtforskudt og i det andet er det rødtforskudt. <br><br>Man kan finde rødforskydningstallet med formlen:<br>z=   (lambda)m-(lambda)u/(lambda)u<br><br></div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2019-02-19 12:10:30 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/theizo_bedsted/s8glgr7u58sq/wish/332632369</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Universets udvidelse</title>
         <author></author>
         <link>https://padlet.com/theizo_bedsted/s8glgr7u58sq/wish/332634127</link>
         <description><![CDATA[<div>i følge big bang så udvider universet sig med en konstant, og denne udvidelse startede ved en singularitet, dvs at det var samlet i et punkt. <br><br><br>De tre teorier for universets "død" kaldes <a href="https://da.wikipedia.org/wiki/Big_Crunch">Big Crunch</a>, hvor det trækker sig sammen, <a href="https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Big_Chill&amp;action=edit&amp;redlink=1">Big Chill</a>, hvor massen er lidt for lille til at universet kan trække sig sammen igen, så universet vil udvide sig og gradvis gå i stå, men aldrig kunne trække sig sammen. <a href="https://da.wikipedia.org/wiki/Big_Rip">Big Rip</a> er den tredje teori som bygger på, at den mørke energi vil vokse med tiden, og til sidst "flå"universet itu.<br><br></div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2019-02-19 12:17:02 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/theizo_bedsted/s8glgr7u58sq/wish/332634127</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Observerbar univers</title>
         <author>saeed320364</author>
         <link>https://padlet.com/theizo_bedsted/s8glgr7u58sq/wish/332634420</link>
         <description><![CDATA[<div>Det Observerbare Univers er et univers, som består af flere millioner galakser. </div><div>Det er en del af universet, som vi kan observere. Vi mennesker observerer dele af universet ved at analysere lys, som vi modtager derfra. <br><br></div><div>der er 8 planeter i vores solsystemet de drejer i cirkler rundt om solen.<br>4 af dem er gasplaneter og de andre 4 er sten/klippeplaneter. universet udvider sig hele tiden, 75 procent af universet består af hydrogen og 25 procent af helium, der er fler milioner galakser, stjerne og planeter. Universets struktur er ikke som vores nuværende. Den har en bøjet struktur.<br> </div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2019-02-19 12:18:07 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/theizo_bedsted/s8glgr7u58sq/wish/332634420</guid>
      </item>
   </channel>
</rss>
