<?xml version="1.0"?>
<rss version="2.0">
   <channel>
      <title>Økonomiske sammenhænge by </title>
      <link>https://padlet.com/0jaf9i1xfs/s6kp3hcxevxz</link>
      <description>Lavet med magi</description>
      <language>en-us</language>
      <pubDate>2019-03-18 11:03:34 UTC</pubDate>
      <lastBuildDate>2019-03-26 10:53:07 UTC</lastBuildDate>
      <webMaster>hello@padlet.com</webMaster>
      <image>
         <url></url>
      </image>
      <item>
         <title>Hvad er forholdet mellem arbejdsløshed og inflation?</title>
         <author>0jaf9i1xfs</author>
         <link>https://padlet.com/0jaf9i1xfs/s6kp3hcxevxz/wish/342324606</link>
         <description><![CDATA[<div>Virksomhederne er nødt til at hæve deres lønninger for at tiltrække nye medardbejder, og derfor er de også nødt til at hæve priserne på de varer de sælger, og på den måde stiger priserne som så er inflation<br><br>Alban. W. Phillips siger at når inflationen stiger så falder arbejdsløsheden.<br>Når inflationen stiger så tjener virksomhederne mange penge og så har de også penge til at ansætte folk, og derfor er mængden af arbejdsløse lav, når inflationen er høj.<br><br></div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2019-03-18 11:10:18 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/0jaf9i1xfs/s6kp3hcxevxz/wish/342324606</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Hvordan bestemmes prisen på en vare i en markedsøkonomi?</title>
         <author>0jaf9i1xfs</author>
         <link>https://padlet.com/0jaf9i1xfs/s6kp3hcxevxz/wish/342324675</link>
         <description><![CDATA[<div>Priserne i markedsøkonomi er afhængig af efterspørgslen af varer. Fx Når efterspørgelsen af vareren stiger, kan supermarkedet sætte prisen på varen op. </div><div>Hvis prisen på en bestemt vare stiger så laver firmaerne den vare for at tjene mange penge.</div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2019-03-18 11:10:32 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/0jaf9i1xfs/s6kp3hcxevxz/wish/342324675</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Hvorfor er et monopol dårligt for forbrugerne?</title>
         <author>0jaf9i1xfs</author>
         <link>https://padlet.com/0jaf9i1xfs/s6kp3hcxevxz/wish/342324712</link>
         <description><![CDATA[<div>Monopol er dårlig for forbrugere, fordi priserne bliver høje. Når der kun er en producent, så kan producenten sætte prisen til det de vil, fx. Kan de sætte priserne meget højt. Så bliver priserne for høje for forbrugerne.   </div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2019-03-18 11:10:44 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/0jaf9i1xfs/s6kp3hcxevxz/wish/342324712</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Hvorfor handler vi med hinanden på tværs af landegrænser?</title>
         <author>0jaf9i1xfs</author>
         <link>https://padlet.com/0jaf9i1xfs/s6kp3hcxevxz/wish/342324770</link>
         <description><![CDATA[<div>Der er to grunde til, hvorfor verdens lande handler på tværs af grænserne. Den første grund er, at vi er nødt til at importer, de varer som vi ikke selv kan fremstille. Det kan fx. Være tropiske frugter, kaffe og råvarer til industrien. Varer der findes i Danmark eller ikke kan dyrkes her. </div><div><br></div><div>Den anden grund er, at vi importere varer som vi i teorien godt selv kan lave, men som andre lande er bedre til. Landene har specialiseret sig i forskellige ting, fx har Danmark specialiseret sig i at lave vindmøller, mens japan har specialiseret sig i at lave biler. Man har altså lavet en arbejdsfordeling efter mottoet: “Gør det, du er bedst til”.  </div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2019-03-18 11:11:00 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/0jaf9i1xfs/s6kp3hcxevxz/wish/342324770</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Hvad er årsagerne til, at mange danske virksomheder flytter produktionen til udlandet?</title>
         <author>0jaf9i1xfs</author>
         <link>https://padlet.com/0jaf9i1xfs/s6kp3hcxevxz/wish/342324797</link>
         <description><![CDATA[<div>Årsagerne til at mange danske virksomheder flytter produktionen, det kaldes også outsourcing, til udlandet er at de kan får billigere arbejdskraft og lavere skatter og afgifter kan gøre virksomhedernes udgifter mindre. Virksomhedens ingeniører og designere sidder i Danmark og udvikler produktet, hvorefter de sender tegninger og modellerne til fabrikkerne. Her fremstilles varen og sendes ud til kunderne rundt omkring i verden.  </div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2019-03-18 11:11:08 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/0jaf9i1xfs/s6kp3hcxevxz/wish/342324797</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Hvad skaber økonomisk vækst?</title>
         <author>0jaf9i1xfs</author>
         <link>https://padlet.com/0jaf9i1xfs/s6kp3hcxevxz/wish/342324840</link>
         <description><![CDATA[<div>Landets samlede produktion er afgørende for økonomisk vækst. Hvis vi producerer og sælger mange produkter stiger den økonomiske vækst, fordi vi derfor får mange penge, fordi vi sælger flere varer. </div><div><br><br></div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2019-03-18 11:11:18 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/0jaf9i1xfs/s6kp3hcxevxz/wish/342324840</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Hvad kan være med til at skabe stigninger i produktiviteten?</title>
         <author>0jaf9i1xfs</author>
         <link>https://padlet.com/0jaf9i1xfs/s6kp3hcxevxz/wish/342324872</link>
         <description><![CDATA[<div>Virksomhederne kan øge produktionen ved at ansætte flere folk, bygge større bygninger til virksomheden og købe flere maskiner, så vi producerer mere og derfor også tjener mere, hvilket for BNP’en til at stige. </div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2019-03-18 11:11:27 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/0jaf9i1xfs/s6kp3hcxevxz/wish/342324872</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Hvorfor er det vigtigt at have overskud på handels- og betalingsbalancen?</title>
         <author>0jaf9i1xfs</author>
         <link>https://padlet.com/0jaf9i1xfs/s6kp3hcxevxz/wish/342324916</link>
         <description><![CDATA[<div>Hvis et land er i underskud kan staten ikke betale for vores velfærdsydelser, derfor er der nogle ting der kan blive sparet væk, fx. mindre personale på et hospital, i sidste ende rammer det befolkningen. Det er bedst at eksportere mere end vi importere, altså sælge mere end staten køber. </div><div><br><br></div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2019-03-18 11:11:36 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/0jaf9i1xfs/s6kp3hcxevxz/wish/342324916</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Hvilken rolle spiller den offentlige sektor i økonomien?</title>
         <author>0jaf9i1xfs</author>
         <link>https://padlet.com/0jaf9i1xfs/s6kp3hcxevxz/wish/342324951</link>
         <description><![CDATA[<div>En høj offentlig sektor betyder få forbruger muligheder for private, men gratis offentlige ydelser. En lav offentlig sektor betyder mange forbruger muligheder for private, men næsten ingen gratis offentlige ydelser. </div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2019-03-18 11:11:47 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/0jaf9i1xfs/s6kp3hcxevxz/wish/342324951</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Nøgleord</title>
         <author>0jaf9i1xfs</author>
         <link>https://padlet.com/0jaf9i1xfs/s6kp3hcxevxz/wish/343719085</link>
         <description><![CDATA[<div><strong>Inflation </strong>- Vedvarende stigning i priser og lønninger</div><div><strong>Markedsøkonomi</strong> - Priserne og produktionene bestemmes efter hvor mange varer der bliver lavet (udbud) og efterspørgslen på varen</div><div><strong>Velstand/velfærd </strong>-  Man siger, at et lands velstand stiger, når et land tjener mere. Jo flere penge = jo mere velstand. </div><div><strong>Outsourcing </strong>-  Når en virksomhed flytter sin produktion til udlandet.  </div><div><strong>Bruttonationalprodukt (BNP) </strong>-  Den samlede værdi af Danmarks produktion, hvor man har trukket prisen som er brugt på råvarene til varen, fra. Hvis man fx. sælger en vindmølle til 1000 kr, og man har brugt 700 kr. På at producere den. Så er de de 300 tjente kroner som bliver talt med i BNP.<br><strong>Indtægt -</strong> Det man tjener ind.</div><div><strong>Forbrug: </strong>Det man bruger </div><div><strong>Økonomisk vækst: </strong>Økonomisk vækst er når det godt for den danske produktion, altså at vi tjener flere penge end vi plejer og vores BNP derfor stiger. </div><div><strong>Monopol:</strong> Monopol er når der kun er en producent til et produkt. Der er altså ingen konkurrenter. </div><div><strong>Offentlig sektor: </strong> Den offentlige sektor er staten og kommunerne. Det er dem der opkraver skat. </div><div><strong>Udbud: </strong>Udbuddet er den samlede produktion af en vare, fx. hvis mange firmaer laver smartphones, så er udbuddet af smartphones stort.</div><div><strong>Efterspørgsel: </strong>Hvis mange mennesker gerne vil købe fx. en smartphone, så er efterspørgslen af smartphones stor. </div><div><br><br></div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2019-03-21 11:55:17 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/0jaf9i1xfs/s6kp3hcxevxz/wish/343719085</guid>
      </item>
   </channel>
</rss>
