<?xml version="1.0"?>
<rss version="2.0">
   <channel>
      <title>Tidslinje - Teaterhistorie by </title>
      <link>https://padlet.com/emiliejg1/s69kj8tlb67kqiyz</link>
      <description></description>
      <language>en-us</language>
      <pubDate>2024-09-18 16:02:21 UTC</pubDate>
      <lastBuildDate>2025-12-01 13:18:49 UTC</lastBuildDate>
      <webMaster>hello@padlet.com</webMaster>
      <image>
         <url>https://padlet.net/icons/8.0/png/1f47b.png</url>
      </image>
      <item>
         <title>Græsk teater </title>
         <author>emiliejg1</author>
         <link>https://padlet.com/emiliejg1/s69kj8tlb67kqiyz/wish/3125913413</link>
         <description><![CDATA[<p>1: Hvor er her?</p><ul><li><p>Grækenland</p><p><br/></p></li></ul><p>2: Hvornår er her?</p><ul><li><p>Opstod i Athen 500-tallet <a rel="noopener noreferrer nofollow" href="http://f.kr">f.kr</a><a rel="noopener nofollow ugc" href="http://f.kr/">. Der startede man med tragedierne</a></p></li><li><p>Fra 400-tallet <a rel="noopener noreferrer nofollow" href="http://f.kr">f.kr</a> begyndte man også at opsætte komedier</p></li><li><p>Drama blev opført som en integreret del af Dionysoskulten ved to fester i Athen: de store dionysier i marts og Lenaierfesten i januar</p></li></ul><p><br/></p><p>3: Hvem skaber/hvem er på scenen?</p><ul><li><p>Der medvirkede i alt to, (siden tre professionelle) , mandlige skuespillere, der spillede samtlige roller.</p></li><li><p>De bar alle masker. </p></li><li><p>Dem der skaber er dramaforfatterne aka the poets. </p></li></ul><p><br/></p><p>4: Hvad spilles der?</p><ul><li><p>Tragedier og komedier</p></li><li><p>Man skulle gerne efterligne virkeligheden (mimesis), hvilket Aristoteles mente var en grundlæggende funktion i både tragedie og komedie. Kunst efterligner handlinger og karakterer fra virkeligheden (mytologisk virkelighed.</p></li></ul><p><br/></p><p>5: Hvem optrædes det for?</p><ul><li><p>Det opsættes i hyldest til guden Dionysers</p></li><li><p>Og så opsættes det for de elitærer og videnskloge mænd (og nogle gange kvinder)</p></li></ul><p><br/></p><p>6: Hvordan er skuespillerne og publikum til stede i teatret?</p><ul><li><p>Skuespillerne performede den dramatiske agt på <em>proscenium</em> (betyder foran scenen) </p></li><li><p>Koret befandt sig i <em>orchestra</em> (deres danseplads) </p></li><li><p>Publikum befandt sig på <em>theatron</em> (altså skuepladserne) </p></li></ul><p><br/></p><p>7: Særlige bemærkninger i denne teaterkoncention og periode?</p><ul><li><p><strong>Dionysisk tilstand - </strong>Fyldt op af rusen, at man går ud af sig selv og bliver en anden/ noget andet. Det dionysiske kræver en <strong>ekstraordinær tilstand </strong>af os --&gt; Vi skal renses. Enten gennem katharsis (tragedien) eller gennem latteren (komedien).</p></li><li><p><br/></p></li></ul><p><br/></p><p>8: Vigtige personer og værker</p><ul><li><p><strong>ARISTOTELES </strong>(384-322 fvt):&nbsp; <br>- filosof og videnskabsmand. </p><p>- Skrev "Poetikken" <br>-Studerede i akademiet hos Platon. <br>-Platon kaldte ham for "fornuften” inden for såvel det empirisk konkrete (botanik og zoologi) som det abstrakt filosofiske. <br>- Europæisk teaterhistorie tager udgangspunkt i Aristoteles’ lære om digtekunsten.</p></li><li><p><strong>Aristophanes (450-385 fvt)</strong></p><ul><li><p>Komedieforfatter.</p></li><li><p>Skrev "Arkarnerne" </p></li><li><p>Aristophanes’ komedier er de ældst bevarede komedier i Europa.</p></li><li><p>Hører til den ”ældre græske komedie”</p></li><li><p>Forholder sig ofte til det dionysiske som form</p></li><li><p>Langt mere politisk komedie --&gt; Kendes som en politisk komedieforfatter, der tog udgangspunkt i de tilstande, som man ønskede at ændre på.</p></li><li><p><strong>Aischylos</strong></p><ul><li><p>Tragediedigter </p></li><li><p>Omtales som tragediens fader</p></li><li><p>Skrev bla "Orenstien"</p></li></ul></li><li><p><strong>Sofokles</strong></p><ul><li><p>Dramatiker, præst og politiker </p></li><li><p>Skrev bla "Ødipus" </p></li></ul></li><li><p><strong>Euripides</strong></p><ul><li><p>Den yngste af de tre tragediedigtere</p></li><li><p>Skrev bla "Medea" --&gt; damn en banger</p></li></ul></li></ul></li></ul>]]></description>
         <enclosure url="https://padlet-uploads.storage.googleapis.com/2760178038/5357532a8285401735a843dce5927497/standard_Dionysosteatret.gif" />
         <pubDate>2024-09-18 16:04:28 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/emiliejg1/s69kj8tlb67kqiyz/wish/3125913413</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Middelalder teater</title>
         <author>emiliejg1</author>
         <link>https://padlet.com/emiliejg1/s69kj8tlb67kqiyz/wish/3138144927</link>
         <description><![CDATA[<p><strong>1. Hvor er her?</strong></p><ul><li><p>Central Europa</p></li></ul><p><br><strong>2. Hvornår er her?</strong></p><ul><li><p>Selve begrebet "Middelalderen" er betegnelsen for Europas historie ca 700-1500 (der er dog ret forskellige holdninger til hvornår Middelalderen egentligt begyndte. Men man mener, at det ender i 1500-tallet grundet et nyt verdensbillede)</p></li></ul><p><br>3. <strong>Hvem skaber/hvem er på scenen?</strong></p><ul><li><p>Kirken skaber, og det er også dem der spiller. I starten af middelalderen blev "skuespillene" kun opsat inden for kirkens rammer. Teater havde tidligere været en stor del af forskellige pagen festivaler, men i takt med at Europa blev mere og mere kristen, forvandlede nogle af disse pagan traditioner sig til kristne (you know, Christmas og påske og alt det der). I det 10 århundrede begyndte man så at sætte små rekreationer af bibelske hændelser op. Alteret blev brugt som scenen, og præsterne var skuespillerne. Teateret voksede sig på et tidspunkt for stort til at kunne være inde i kirkerne (se fx Palmesøndag, hvordan skal de have alle de dyr inde i kirken??). Så teateret vokser ud af kirken og ud på gaderne. Rummet udvidede sig og dramaets varighed kunne øges. Et drama trak på såvel kirkens som samfundets ressourcer.</p><p><br></p></li></ul><p>4<strong>. Hvad spilles der?</strong></p><ul><li><p>Rekreationer af bibelske hændelser og passager --&gt; Også kaldet "playlets"</p></li><li><p>Farcer </p></li><li><p>Mysteriespil </p></li><li><p>Helgenspil</p></li><li><p>Moralespil<br><br><strong>5. Hvem optrædes der for?</strong></p></li></ul><p>Menigheden <br><br><strong>6. Hvordan er skuespillere og publikum til stede i teatret?</strong></p><ul><li><p><strong>Sedes, loci, domi</strong> – Scenestruktur. <strong>Locus</strong> ofte en helgengrav under alteret</p></li><li><p><strong>Platea</strong> - Spilleplads. Jo mere kompleks et stykke, desto flere plateaer</p></li><li><p>Publikum befandt sig først på kirkebænkene, men da skuespillene blev rykket uden for, befandt publikum sig enten "omkring" eller "langs" stykket. Stykke kunne blive performet som en parade. Nogle gange var scenerne stationære, og så skulle publikum bevæge sig rundt fra scene (også kaldet platea) til scene</p></li></ul><p><br></p><p><strong>7. Særlige bemærkninger til denne teaterkonvention og periode:</strong></p><p><br></p><p><strong>8. Vigtige personer og værker:</strong></p><p><br></p><p><strong>Hrostvita af Gandersheim (930- 970 ca. evt)</strong></p><ul><li><p>Skrev helgenspil i en kombination af passionsspillenes dramaturgi og romersk klassikerformsprog (efter Terents). Hendes stykker er kendte som <em>hellige komedier. </em>--&gt; Bla "Marias fald og omvendelse"</p><p><br></p></li></ul><p><strong>Quem quaeritis?:</strong></p><ul><li><p>Det ældste "stykke" man har at datere tilbage til middelalderen. <br>&nbsp;</p></li></ul>]]></description>
         <enclosure url="https://padlet-uploads.storage.googleapis.com/2760178038/66e4133904b742eaf023ffa07b9abd52/infographic_medieval_theatre_copy_e1708831915939.webp" />
         <pubDate>2024-09-25 13:25:07 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/emiliejg1/s69kj8tlb67kqiyz/wish/3138144927</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Comedia dell&#39; arte</title>
         <author>emiliejg1</author>
         <link>https://padlet.com/emiliejg1/s69kj8tlb67kqiyz/wish/3181788237</link>
         <description><![CDATA[<p><strong>1. Hvor er her?</strong></p><ul><li><p>Hovedsageligt i Italien, men i et Italien der dengang var en helt masse mindre kongedømmer. Altså ikke som vi kender landet i dag. Masketeateret spreder sig løbende til resten af Europa. Det kommer til Danmark og norden med Holberg, der introducere det på "Lille Grønnegade Teateret"</p></li></ul><p><br><strong>2. Hvornår er her?</strong></p><ul><li><p>Overlapning mellem senmiddelalderen og renæssancen, ca.<strong> 1350-1550.</strong></p></li></ul><p><br>3. <strong>Hvem skaber/hvem er på scenen?</strong></p><ul><li><p>Omrejsende teatertrouper. </p><p><br/></p></li></ul><p>4<strong>. Hvad spilles der?</strong></p><ul><li><p>Semi-improvisativt teater (også kaldt <em>lazzi</em>). Forskellige "scenarioer" blev skabt i de forskellige trouper, og blev så med tid vidergivet. </p></li></ul><p><br/></p><p><strong>5. Hvem optrædes der for?</strong></p><ul><li><p>Alt lige fra adelige til de almendelige borgere. Da det i begyndelsen var gadeteater, var det muligt for alle at se det. </p></li></ul><p><br/></p><p><strong>6. Hvordan er skuespillere og publikum til stede i teatret?</strong></p><ul><li><p>Skuespillerne i troupen havde typisk den samme rolle mere eller mindre hele deres liv. </p></li></ul><p><br/></p><p><strong>7. Særlige bemærkninger til denne teaterkonvention og periode:</strong></p><p><br/></p><p><strong><mark>Karaktere i Comedia dell' arte</mark></strong></p><p><strong><em>&nbsp;</em></strong></p><p><strong><em><mark>De umaskererede </mark></em></strong><br>&nbsp;</p><p><strong>De elskende</strong> </p><p>-Unge, smukke, witty. Nogle gange også naive. Kom i par. Agerede "normalen" til de mere eksentriske maskererede karaktere. Var oftest involveret i kærligheds tragedier og ulykke. <br>- Den unge mand, også kaldet innamorato eller amoroso, blev ofte en del af kærligheds trekanter mellem ham, den unge kvinde og en ældre mand. <br>-Den unge kvinde, også kendt som innamorata, blev oftest gjort kur til af både unge såvel som gamle.</p><p>&nbsp;</p><p><strong><em><mark>De maskererede karaktere</mark></em></strong></p><p>&nbsp;</p><p><strong>Capitano (første billede)</strong></p><ul><li><p>Han var orginalt en af de elskende, men blev senere omformet til en kujon og en pralehals, der pralede med sin store styrke i kærlighed og i kamp</p></li><li><p>Hans kostume bestod oftest af et sværd, en kappe og en hat med en fjer i.</p></li><li><p>Han agerede oftest bejler til en af de unge kvinder, og hans ubehagelighed var en stor del af komedien</p></li></ul><p>&nbsp;</p><p><br/></p><p><strong>Pantalone (andet billede)</strong></p><ul><li><p>Middelalderne købmand</p></li><li><p>Snakkede med en venitian dialekt</p></li><li><p>Poserede oftes, på trods af sin alder, som en ung mand og gjorde kur til nogle af de kvindelige karaktere</p></li><li><p>Hans kostume bestod oftes af en tætsiddende rød vest, røde bukser og strømper, bløde sko, en sort frakke, en blød kantløs hat, en brun maske med en stor krum næse og et gråt skæg</p></li></ul><p>&nbsp;</p><p><strong>Dottore (tredje billede)</strong></p><ul><li><p>Var oftest enten ven eller rival til Pantalone</p></li><li><p>Velset i samfundet</p></li><li><p>Oftest en form for doktor</p></li><li><p>Snakkede med en bolognese dialekt med lidt latin sprinkled in</p></li><li><p>Elsker at vise at han var klog og vidste meget, men ville oftest blive snydt af andre fordi han var så nem at nare (hov ha det er sjovt for han er klov, men ikke alligevel --&gt; Erasmus is that you??)</p></li><li><p>Kostumet bestod af en akademisk kappe og kjortel</p></li></ul><p>&nbsp;</p><p><strong>Zanni</strong></p><ul><li><p>Tjenerrollen</p></li><li><p>De fleste stykker krævede mindst 2 zannier --&gt; En dum og en klog</p></li><li><p>De var enten ude på at hjælpe eller stoppe deres mestre</p></li><li><p>De fleste var mænd, men af og til var der også kvindelige tjenere også kendt som fantesca, som stod for at tjene innamorata</p></li><li><p>Den mest kendte zanni var selvfølelig Harlequinn (også kendt som Arlecchino) --&gt; Han var både klog og dum, og var kendt for sine danse tricks og akrobatiske færdigheder --&gt; Han bar den klassiske ternede harlequinn dragt </p></li></ul>]]></description>
         <enclosure url="https://padlet-uploads.storage.googleapis.com/2760178038/f40a07a9b7f6980cb8172c6652ff0be3/ven_commedia_dell_arte_feature_1__blog.jpg" />
         <pubDate>2024-10-22 14:34:36 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/emiliejg1/s69kj8tlb67kqiyz/wish/3181788237</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Elizabethansk teater og Shakespeare</title>
         <author>emiliejg1</author>
         <link>https://padlet.com/emiliejg1/s69kj8tlb67kqiyz/wish/3194318330</link>
         <description><![CDATA[<p><strong>1. Hvor er her?</strong></p><ul><li><p>England</p></li></ul><p><br><strong>2. Hvornår er her?</strong></p><ul><li><p>Vi befinder os hovedsageligt i Den Tidlige Moderne Periode (fra 1500-tallet og indtil den industrielle revolution i slutningen af 1700-tallet). </p></li><li><p>Shakespeare levede fra 1564-1616</p></li></ul><p><br>3. <strong>Hvem skaber/hvem er på scenen?</strong></p><ul><li><p>Mandlige dramatigere - Mere specifikt unge mænd der også spiller kvinder</p><p><br></p></li></ul><p>4<strong>. Hvad spilles der?</strong></p><ul><li><p>Tragedier og komedier</p></li></ul><p><br></p><p><strong>5. Hvem optrædes der for?</strong></p><ul><li><p>Alle der kan købe en billet. </p></li><li><p>Det er meget indelt i de sociale lag. Kongen har bla meget stor indflydelse</p></li><li><p>Nogen står op og nogen sidder ned</p></li></ul><p><br><strong>6. Hvordan er skuespillere og publikum til stede i teatret?</strong></p><ul><li><p>Helt fysisk var teateret et "kuk-kasse" teater = Man sidder oppe under loftet. Scenen er rund, og publikum sidder rundtom scenen. Man ser ikke det samme, fordi alt efter hvor man sidder ser man noget lidt anderledes</p></li><li><p>Den runde scene gør også at skuespilleren må bevæge sig, og flytte sig for at alle kan "se og høre" --&gt; Et aktivt skuespil. Skuespilleren er et "kosmos" hvorom alt andet drejer. </p><p><br></p><p><strong>7. Særlige bemærkninger til denne teaterkonvention og periode:</strong></p></li></ul><ul><li><p>Vi er nu kommet ind i en tid, hvor andre end kirken må byde ind med sandheder --&gt; Aka kirken bestemmer ikke længere alting</p></li><li><p><em>Mise en scéne</em> - Iscenesættelse. </p></li><li><p><em>Mise en abyme</em> - Også kendt som "historien i historien" eller "the play within the play" teknikken. Det at placere et kopi af et billiede i billedet selv --&gt; Referere den uendelige gentagelse der findes. At se sig selv mellem to spejle, og se de uendelige kopier der eksistere i det space?</p></li><li><p>Vores foreståelse for Shakespeare rummet er hængt meget op på de opdagelser der blev gjort af videnskabsmænd såsom Tycho Brahe omkring jorden og dens centrum --&gt; Alt afhængigt af hvilket perspektiv vi tager på Shakespeares stykker, vil vi finde nye forståelser.</p></li></ul><p><br></p><p><br></p><p><strong>8. Vigtige personer og værker:</strong></p><p><br></p><p><strong><mark>William Shakespeare</mark></strong></p><ul><li><p>Tidens største forfatter --&gt; Skriver bla. Hamlet, En skærsommernatsdrøm osv...</p></li><li><p>Shakespeare teater bliver kaldt for "Det ikke-illusoriske teater" = Et teater der ikke benytter sig af illusion. Man forestiller sig&nbsp; verden udfra de billeder ordene i teksten tegner --&gt; "de talte kulisser"</p></li><li><p>Meget at det som Shakespeare starter, bliver senere til det vi kender som "immersive theater"</p><p><br></p><p><mark>Hamlet </mark></p></li><li><p>Hamlet er et stykke der fremstår som et stykke poetik</p></li><li><p>I <em>Hamlet</em> ser vi gennem hele stykket en kamp mellem to former for væren. Som om de svarede til to forskellige verdensopfattelser. Relation til samfundets to sandhedspoler:&nbsp; <br>1) Kirken (ritualiseret trosfremstilling) &gt; --- &lt; universitetet (evidensmæssig vidensfremstilling).</p></li></ul><p>       2)Væren som modsætning til repræsentation.</p><ul><li><p>I stykket hvor Hamlet instruere skuespillerne, tales der også ind i den måde at Shakespeare gerne ville instruere sine egne skuespillere. Dem der er skuespillere i stykket er langt bedre end dem der er skuespillere i stykket i stykket<br>&nbsp;</p><p><mark>En skærsommernatsdrøm</mark></p><p><br></p><p><br></p></li></ul>]]></description>
         <enclosure url="https://padlet-uploads.storage.googleapis.com/2760178038/89f0bb6837f2e29fa9723d09960f7f29/Portrait_William_Shakespeare.webp" />
         <pubDate>2024-10-30 11:45:16 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/emiliejg1/s69kj8tlb67kqiyz/wish/3194318330</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Tidlig dansk oplysningstid </title>
         <author>emiliejg1</author>
         <link>https://padlet.com/emiliejg1/s69kj8tlb67kqiyz/wish/3226253635</link>
         <description><![CDATA[<p><strong>1. Hvor er her?</strong></p><ul><li><p>Danmark</p></li></ul><p><br><strong>2. Hvornår er her?</strong></p><ul><li><p>Første del af 1700-tallet</p></li></ul><p><br>3. <strong>Hvem skaber/hvem er på scenen?</strong></p><ul><li><p>Holberg skaber specefikt en helt masse dansk dramatik og teater. Hans var meget inspireret af masketeater og Comedia Dell Arte. </p><p><br/></p></li></ul><p>4<strong>. Hvad spilles der?</strong></p><ul><li><p>Tragedier, komedier og en blanding af de to. </p></li><li><p>Den borgerlige komedie træder mere frem</p></li><li><p>Holberg tog meget  med fra Comedia dell' arte --&gt; </p><p>1. Rollefag, der er gået i arv fra en skuespillergeneration til den næste --&gt; Ligesom i <em>Comedia Dell Arte</em></p><p>2. Karakterer, der er gennemgående for Holbergs komedier Jeronimus, Leonard, Magdelone, Leander, Leonora, Henrik, Pernille, Arv --&gt; Ærkefiguere i Holbergs teater</p><p>3. Tilføjer bondefiguren (fx Jeppe).</p></li></ul><p><br/></p><p><strong>5. Hvem optrædes der for?</strong></p><ul><li><p>Teateret bliver et sted, hvor folk skal dannes. Så dem der kan betale sig til det, kan komme ind og få en dannelsesoplevelse. </p></li></ul><p><br/></p><p><strong>6. Hvordan er skuespillere og publikum til stede i teatret?</strong></p><ul><li><p>Det ligner meget barokken. Publikum befinder sig på begge sider af scenen, og de sidder ned --&gt; Den "klassiske" teateropbygning som vi kender den i dag. </p></li></ul><p><strong>7. Særlige bemærkninger til denne teaterkonvention og periode:</strong></p><ul><li><p>Vidensskab og vidensbegreb fyldte virkelig meget på dette tidspunkt </p></li></ul><p><strong>8. Vigtige personer og værker:</strong></p><ul><li><p><strong>Ludvig Holberg</strong> (3. dec. 1684 - 28. jan. 1754) - dramatiker og videnskabsmand, teolog, fløjtespiller, kritiker og historieskriver.</p></li><li><p><strong>René Magnon de Montaigu</strong> (1661-1737) skuespiller i fransk hoftrup fra 1686. Videreførte arv fra den sene commedia dell’ arte i Frankrig til dansk hofteater, hvor han bliver trupleder i 1700. Senere indgik han i Teatret i Lille Grønnegade (det første teater i danmark)</p></li></ul>]]></description>
         <enclosure url="https://padlet-uploads.storage.googleapis.com/2760178038/7c2ac39d364cf630fdcfa9a52602cd6e/9788711481042.jpg" />
         <pubDate>2024-11-20 13:51:27 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/emiliejg1/s69kj8tlb67kqiyz/wish/3226253635</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Fransk Klassicisme </title>
         <author>emiliejg1</author>
         <link>https://padlet.com/emiliejg1/s69kj8tlb67kqiyz/wish/3246343327</link>
         <description><![CDATA[<p><strong>1. Hvor er her?</strong></p><ul><li><p>Frankrig </p></li></ul><p><br><strong>2. Hvornår er her?</strong></p><ul><li><p>Ca 1600-tallet --&gt; Før den franske revolution </p></li></ul><p><br>3. <strong>Hvem skaber/hvem er på scenen?</strong></p><ul><li><p>Det er stadig hovedsageligt trouper/kompanier der skaber teater --&gt; De turnere rundt</p><p><br></p></li></ul><p>4<strong>. Hvad spilles der?</strong></p><ul><li><p>Kritiske komedier og tragedier </p></li><li><p>Ballet og opera popper også meget frem i denne tid</p></li><li><p>Mange er stadig meget inspierert af Comedia dell' arte </p></li><li><p>Stedet for handlingen skal være bestemt og fast</p></li><li><p>En handling, der forgår over en dag fra start til slut</p></li><li><p>Der skal være en vis form for sansynlighed tilstede i stykket --&gt; Vi bliver nødt til at kunne indleve os</p></li></ul><p><br></p><p><strong>5. Hvem optrædes der for?</strong></p><ul><li><p>Alle der kan betale. </p></li><li><p>Kongen finansiere på dette tidspunkt mange af teatrene, hvilken vil sige at han også har mulighed for at ligge cencur på teateret, og på hvad der må siges og gøres.</p></li><li><p>Nydelse er i højsædet --&gt; Publikum skal nyde sig i teateret</p></li></ul><p><br><strong>6. Hvordan er skuespillere og publikum til stede i teatret?</strong></p><ul><li><p>I det tidlige indendørs teater sidder publikum overfor hinanden med scenen mellem dem. Der sker dermed en spejling, idet man både kigger på handlingen på scenen, samt ”sig selv” i reaktionen fra dem som sidder overfor.</p></li><li><p> Molieres teater, Tèâtre du Petit Bourbon (1658), bliver, i 1680, til verdens første nationalteater (La Comédie Francaise)</p></li><li><p>Der bliver også spillet i boldhuse --&gt; Scenen i midten, og publikum ude langs siden --&gt; Sådan lidt catwalk agtigt. </p></li></ul><p><strong>7. Særlige bemærkninger til denne teaterkonvention og periode:</strong></p><ul><li><p><strong>Art Poétique -</strong> Det var en måde at definere, hvad der gjorde god poesi og dramatik, og hvordan forfattere og dramatikere burde følge bestemte regler for at opnå det ønskede æstetiske resultat.</p></li></ul><p><br></p><p><strong>8. Vigtige personer og værker:</strong></p><p><br></p><p><strong><mark>Jean-Baptiste Poquelin, Molière (1622-73)</mark></strong></p><ul><li><p>Født i en møbelpolstrer-tapetserer-familie. Døde efter 4. opførelse af Den indbildt syge (Le malade imaginaire) i 1673. En kulturel myte bliver til </p></li><li><p>Skrev bla --&gt; "Don Juan" og "Forspillet i Versailles" </p></li></ul>]]></description>
         <enclosure url="https://padlet-uploads.storage.googleapis.com/2760178038/0a77323965076b60d262bb579c851889/moliere_oplaesning_facebook.jpg" />
         <pubDate>2024-12-04 12:07:12 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/emiliejg1/s69kj8tlb67kqiyz/wish/3246343327</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Fransk og tysk oplysningstid </title>
         <author>emiliejg1</author>
         <link>https://padlet.com/emiliejg1/s69kj8tlb67kqiyz/wish/3246343546</link>
         <description><![CDATA[<p><strong>1. Hvor er her?</strong></p><ul><li><p>Europa </p></li></ul><p><br><strong>2. Hvornår er her?</strong></p><ul><li><p>Hovedsageligt 1700-tallet</p></li></ul><p><br>3. <strong>Hvem skaber/hvem er på scenen?</strong></p><ul><li><p>Teateret bliver mere professionelt --&gt; Rollefag</p></li><li><p>Begge køn begynder at befinde sig på scenen</p><p><br/></p></li></ul><p>4<strong>. Hvad spilles der?</strong></p><ul><li><p>Komedier, tragedier, tragikomik</p></li><li><p>Bürgerliches Trauerspiel --&gt; Borgerlige sørgespil</p></li></ul><p><br/></p><p><strong>5. Hvem optrædes der for?</strong></p><ul><li><p>Borgerne spiller for borgerne </p></li><li><p>Alle kan nu se teater</p></li></ul><p><br><strong>6. Hvordan er skuespillere og publikum til stede i teatret?</strong></p><ul><li><p>Meget det samme som i den danske oplysningstid </p><p><br/></p></li></ul><p><strong>7. Særlige bemærkninger til denne teaterkonvention og periode:</strong></p><p><br/></p><p><strong><mark>Hamburgische Dramaturgie </mark>--&gt; </strong>Danner grundlag for tidlig dansk forståelse af dramaturgi via juristen og teaterkritikere</p><p>• Drame bourgeois – Det borgerlige drama, eks.: Familiefaderen</p><p>• Regibemærkninger – fastholdelse af viden om, hvordan et stykke skal sættes i scene. --&gt; Der bliver gjort refleksion over, hvordan man som iscenesætter gerne vil have det man skriver bliver set på --&gt; Dramaet ses – og det sete bliver skrevet ind som kommentarer til handling, karakterer og scenerum – regibemærkninger.</p><p>• Paradoxe sur le comédien (da. Dialog om Skuespilkunsten)</p><p><br/></p><p><strong>8. Vigtige personer og værker:</strong></p><ul><li><p><mark>Holberg</mark></p></li><li><p><mark>Diderot</mark></p></li><li><p><mark>Kant --&gt; </mark>Filosof med meget at sige</p></li><li><p><mark>Voltair --&gt;</mark> Filosof med endnu mere at sige</p></li><li><p><strong><mark>Gotthold Ephraim Lessing (1729-81);</mark></strong></p><ul><li><p>Uddannet ved universitetet i Leipzig i teologi, filosofi, medicin og filologi.</p></li><li><p>Han skriver borgerlige tragedier (også kaldet Bürgerliches Trauerspeil) bla. Miss Sara Sampson (1755; da. 1770 og 2003), Emilia Galotti (1772; da. 1777), Minna von Barnhelm(1767, da. 1771)</p></li><li><p>Meget facineret af Shakespeare (se bla. Titlen på Miss Sara Sampson. Skulle det være tysk? Næh, men damn de kunne godt lide ham Shakespeare og det der sprog der)</p></li><li><p>Lessing får en kæmpe indblik i skuespillerkunsten --&gt; Han skriver "Hamburgers dramaturgi". Han gør karakterene komplekse i det han skriver, fordi han har en stor facination og indblik i skuespillerkunsten.</p></li></ul></li><li><p><strong><mark>Johann Wolfgang von Goethe </mark></strong><mark>(1749-1832);</mark></p><ul><li><p>Dramatiker, matematiker, naturvidenskabsmand, teaterleder.</p></li><li><p>Systematiserede sine samlede iagttagelser i fx farvelære, geologi, teaterledelse, skuespillerkunst</p></li><li><p>Efterfølger til <strong>Lessing</strong></p></li></ul></li><li><p><br/></p></li></ul>]]></description>
         <enclosure url="https://padlet-uploads.storage.googleapis.com/2760178038/6472958eafa60db327a0284045ab0f48/oplysning_revolution_stor.jpg" />
         <pubDate>2024-12-04 12:07:24 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/emiliejg1/s69kj8tlb67kqiyz/wish/3246343546</guid>
      </item>
   </channel>
</rss>
