-       Under min gåtur prøver jeg at lægge mere mærke til mine sanser, som jeg måske ikke altid er god til at huske når jeg går tur. Jeg mærkede en ro i kroppen. Luften var dejlig og frisk – hvis man lige så bort fra at markerne lige er blevet gødet og derfor lugter en del :D .. Men det er det jeg elsker ved landet. Duften af marker samtidig med frisk luft. Meget lækrere end storbyens os. 

-       Mit forhold til naturen er godt. Som sagt bor jeg på landet med min kæreste og det har vi valgt fordi vi godt kan lide roen og naturen. Før boede vi i en lejlighed i Herning centrum, og der var altid larm fra naboen, biler, politi m.m. Landet er bare bedst. Ro, frisk luft, tæt på skoven – ”langt” fra byen. Vi går ofte gåture og det giver os et frisk pust til hjernen, og god fornemmelse fysisk. Det eneste jeg ikke bryder mig om ved naturen, er de mange forskellige kryb. Især en sommeraften, er jeg ikke så vild med at være i naturen, da der er myg over alt, og jeg hader følelsen af insekter mod min hud. Udover det – kan jeg ikke finde nogle negative ting ved naturen! Billede lægger jeg op i andet opslag :)

 

-       Jeg reflekterer ved dette spørgsmål meget over det Richard siger. Det med at man slet ikke er så meget ud i naturen den dag i dag som man ellers var før i tiden. Mennesker vil hellere sidde inde med sin teknologi i stedet for at komme udenfor. Det som om mennesket er blevet bange for at komme ud i naturen og kan bruge mange ting som f.eks. dårligt vejr som undskyldning. Grunden til at mange børn ikke er ude i naturen er ifølge Richard Louv er faktisk igennem en ”social arv”. Børn sidder hjemme og spiller på deres iPad i stedet for at komme ud. Men de kan jo kun have den dagligdag hvis man går i opdragernes spor. Teknologi kom til verden. Mennesker begyndte og bruge det og det er blevet mere og mere udbredt igennem generationerne. Naturen har samtidig fået en mindre rolle. 

 

 

Ø  Naturens betydning for menneskets trivsel og udvikling?

 

-       Igennem podcasten tænkte jeg med det samme over det Richard Louv sagde med naturen og sundhed. Jeg reflekterede derved over hvor meget digitale maskiner har taget plads i vores hverdag. Naturen eller bare det at komme udenfor er dejligt og det kan de fleste nikke ja til. Man har det jo helt fantastiske når man har været udenfor!

-       Jeg er meget overrasket over at høre at Richard Louv fortæller at børn der render rundt ude i naturen, har mindsket symptomer på stress og ADHD. Det styrker vores koncentration, er godt for vores kognitive tænkning m.m. hvem ville så ikke vælge en tur i naturen i stedet for stress i hverdagen? 

-       Mennesket og naturen hænger sammen – hvis vi tager afstand fra naturen, så tager vi også afstand fra os selv! – super, interessant, og lyder ganske enkelt logisk. 

 

Ø  Hvilke overvejelser/refleksioner gør du dig på baggrund af podcasten i forhold til din pædagogiske praksis?

 

-       Jeg tror at det er vigtigt at man i den pædagogiske praksis har stor fokus på at få børnene udenfor i naturen. Dagen i dag bruger børn, voksne og ældre m.m. meget tid på teknologi, i stedet for naturen. Dette kan dræne vores energi. 

Børn har brug for at komme ud i naturen for at bevæge sig, få brugt sin krop, få brugt sine sanser. Det er godt for børnene at få brugt kroppen og være fysisk aktiv, men også at gøre det sammen med andre børn og blive tættere. De får styrket sin motorik og skaber en masse god social kontakt. Børn har godt af at bruge sin sanser ved f.eks. at kigge på de ting der er i naturen, himlen, dyr m.m. der er også en helt andet luft ude i naturen som ikke findes i byen. At børn kommer ud i naturen, har også en masse mentale fordele. Det kan mindske at børnene kan udvikle symptomer på f.eks. ADHD. Mange studier viser at børn der er mere ude, mindsker symptomer på f.eks. ADHD. Naturen kan give børnene ro, koncentration, fornyet energi og som Richard siger, bringe sig selv tættere på sig selv, igennem naturen. 

-       Hvis man sidder og kigger ind i en skærm en hel dag så ved man fra sig selv at man i slutningen af dagen bliver træt i hovedet. Hvis man derimod bruger en hel dag ude i naturen, bruger kroppen, får røde kinder og frisk luft – så er man om aftenen træt på en helt andet, og mere fantastisk måde! Dette er selvfølgelig supergodt, for børn!

-       Jeg vidste allerede godt fra starten at naturen er god for børn – ALLE mennesker. Men denne podcast har helt klart givet mig en viden jeg ikke havde før, og fået mig til at få en større viden om, naturens indvirkning på os – mennesker. 

-       Hvis Richard Louv har ret i at man bliver klogere af at være ude i naturen og kan ende på Harvad? Så er det da endnu en god grund til at få børnene kommer ud!

-       Sidst men ikke mindst så tror jeg også det er godt at man i en pædagogisk praksis får børnene ud i naturen for at lærer dem det gode ved det, og give dem nogle værktøjer ude i naturen som de kan bruge senere hen. Også for ligesom at give dem noget natur, hvis børnene nu lever i en familie hvor man måske hellere vil bruge tiden inde end ude. Jeg tror også at man kan lærer børnene at naturen er vigtig og at vi skal passe på den og bevare den. Fordi jeg tænker på dette er fordi, det ofte er oppe i medierne at der er masser af skrald i naturen – og i vandet for den sags skyld. Hvis man igennem denne generation af børn, ”opdrager” dem til at bevare og passe på naturen, har vi måske en mulighed for at ændre på naturens nuværende ”skraldekultur”. 

 

-       Der skal findes grene så der kan laves en ”linje” foran musemor, og en ”linje” foran museungerne. Dette er for at undgå diskussioner med børnene om hvorvidt de var ude ved katten, inde på sin base eller hjemme ved musemor. 

-       Der skal findes en masse grankogler, så børnene har en chance for at løbe en masse runder. (hvis de altså ikke når at blive fanget). Målet er at der skal findes 30-40 grankogler. 

 

-       Jeg har taget udgangspunkt i legen ”Alle mine kyllinger, kom hjem” fordi det er en god og hyggelig leg som er blevet leget i mange år. Den er let og lege, kan leges overalt og børn synes den er sjov, fordi man leger man er dyr. 

-       Min leg er god ude i naturen fordi der er god plads, frisk luft og mulighed for at finde materialer til legen. 

-       Børnene får opbygget gode sociale relationer med hinanden på tværs. Målet er jo også at børnene har det sjovt med hinanden, hygger sig og griner. 

-       Børnene får også styrket deres motorik, og får brugt kroppen fysisk. De skal løbe, undvig, nå et mål, koncentrere sig og hvem ved? Måske opnår de en hvis taktik igennem legen.

Ø  Mine refleksioner

-       Først reflekterede jeg meget over hvilket ordsprog jeg ville bruge og fandt så til sidst et jeg synes jeg kunne lave en leg ud fra. 

-       Jeg gik meget op i at lave en leg hvor der er noget bevægelse i, så børn der leger legen, bruger sin krop men også hjerne. Jeg synes også det var vigtigt at det var en leg hvor der kunne være ”mange” børn, fordi jeg tog lidt udgangspunkt i en børnehave hvor der måske var 10-12 børn. Derfor var det vigtigt for mig at den var en sjov leg hvor børnene blev rystet sammen og styrket i deres sociale samvær. 

-       I min leg var det også vigtigt for mig at man i legen skulle ”lege at man var noget andet”. Altså – en leg hvor man skal lade som om og være en musemor, museunge eller kat. Så bliver altid lidt sjovere når man lades som om. 

-       Mine didaktiske overvejelser var klart at kroppen skulle bruges, børnene skulle rystes sammen, naturen skulle udnyttes for materialer (grankogler og grene), det mentale skulle bruges. 

-       Denne leg jeg har valgt, er også fleksibel. Man kan sagtens bruge andre materialer end de valgte. Man kan også sagtens lege legen som andet en musemor, museunger og kat. Det er kun fantasien der sætter grænser!

Det er livsnødvendigt for børn at bevæge sig, for vi lærer verden at kende igennem vores kroppe. Børn skal røre sig på alsidige måder og derved udvikle sig både fysisk og mentalt. I dag ved vi, at bevægelse fra fødslen er essentiel for børns motoriske udvikling, kognition, krops forståelse og samspil med omgivelserne og andre mennesker, men de fleste børn (og voksne) bevæger sig desværre slet ikke nok. Børn kommer også mindre i naturen end tidligere. Det er en skam, for naturen inspirerer til alsidig og impulsiv bevægelse, kalder på nysgerrighed, tilbyder kropslige udfordringer og byder på forunderlige verdener, hvor man kan klatre op, hoppe over, kravle under og løbe ned ad. Mennesket har bevæget sig i naturen i årtusinder, og vores kroppe og hjerner er udviklet i samspil med den. Små og store dyr, utrolige planter og smukke udsigter vækker vores nysgerrighed, beroliger vores hjerner, fascinerer og kalder på bevægelse. Når børn ser en plæne, løber de, når de får øje på en bakke, søger de mod toppen, når de møder en grøft, springer de over, og når de møder en væltet træstamme, trækker de i den voksnes hånd for at komme op og balancere. Børn kan slet ikke lade være med at bevæge sig i naturen, når først de voksne har bragt dem derud.


Så min holdning til hvorfor vores børn skal værre mere i naturen, det siger sig selv, vi får sunder børn og indlæringen bliver bedre og de kan sidde mere stille i timerne.

 

----  Hvordan spiller naturen en rolle i forhold til de unges velbefindende?

-       (en forsker) mener at unge som er stressede, burde komme mere ud i naturen da det kan afhjælpe stress. Derfor handler programmet også unge som skal 4 dage ud i naturen, for at se om naturen kan hjælpe dem.

-       ET sidespring: Lucas er bare så sej at han tænker på sin psyke og går imod dem som mener han ikke burde tage af sted. I dette tilfælde synes han lærer ikke at han burde tage med programmet ud i naturen fordi han vil få mere fravær fra skole end han har i forvejen. (grundet stress symptomer)

-       Deres rum og sanser forbedres ved at være i naturen, men de er nød, til at åbne op for at kunne mærke det.

-       Hvis man tager ud i naturen og ´blindfolder´ sig selv, så åbner de andre sanser sig op og man kan rigtig mærke dem. 

-       De unge føler at de åbner sig mere op af at være i naturen. 

-       De mærker deres krop bedre og føler sig mere til stede i kroppen – i nuet. 

 

---- Hvad er de unges argumenter? Hvordan hjælper naturen dem?

-       Naturen har kæmpe potentiale som man burde udnytte

-       De unge viser i starten afsky ved naturen og har svært ved at åbne op. Så i starten er de faktisk meget modstander af at røre ved træer m.m.

-       Da de unge skal ud og være ved et træ siger Cecilie at hun synes det var utrolig rart da hun lærte at åbne op og være i nuet. Det havde hun ikke prøvet før – at være til stede i nuet.

-       Lucas fik så meget ro ved sit træ at han faktisk faldt i søvn. Han argumenterer at han fik en ro og faldt i ét med træet. Lucas har fået en stor ro og fortæller at han har fundet en ro, allerede på dag 2. ingen tankeflimmer som han fortæller. 

-       Ida mener også på dag 2 at naturen virker på hende. Hun kan godt lide og være i naturen men er bange for at vende tilbage – væk fra den ro hun har nu. 

-       Signe føler sig fysisk smadret af at være i naturen – men ikke psykisk!

-       På dag 3 laves der en åndedræts-øvelse hvor de unge får bind for øjnene for at mærke alle sanser. Da denne øvelse slutter, så begynder Cecilie og græde. Hun forklarer at hun åbner op. Hendes knude i maven, angsten giver slip. 

-       Cecilie har heller ikke haft hovedpine mens de har været i naturen.

-       De alle er enige om at de har det meget bedre og de klart vil benytte sig af det når de kommer hjem

-       De føler en tryghed i naturen

-       Mange har ingen uro i kroppen, hovedpine eller angst symptomer

-       Lucas fortæller at han igennem denne oplevelse elsker sig mere. Han er fyldt op med kærlighed og har haft en fantastisk tur. Alle de unge har kun positive ting at sige!

-       De unge går fra at synes naturen er lidt skræmmende til og se naturen som en fantastisk virkning på deres krop og psyke. 

-       De unge føler at deres stress symptomer er blevet mindre. Alt i alt er de alle enige om at turen var det hele værd.

-       14 dage senere – de unge kommer tilbage til deres virkelighed. Nogle har fået mere overskud, nogle ser ”sandheden” i øjnene i forhold til at skulle passe på sig selv.

-       En pige oplever meget mindre hovedpine og spændinger i hovedet

-       En pige er også blevet bedre til at kunne mærke efter i kroppen hvordan hun har det og sige fra

-       Lucas dropper ud af gymnasiet. Det gjorde ham ikke glad! Han følger sit hjerte og er glad for den åbenbaring. Han har fundet en ro, han har åbnet sig. Han er meget positiv.

 

---- Hvordan kan disse informationer bruges i pædagogisk praksis?

-       Man kan flette denne udsendelse ind i pædagogisk praksis med hensyn til forebyggelse. Hvis man i pædagogiske praksisser prioriterer naturen, så vil man kunne lærer børn, unge, eller voksne for den sags skyld hvordan naturen kan hjælpe dem. Ved at lære at naturen kan afhjælpe en masse psykiske men også fysiske ting, så vil man da helt klart udnytte naturens gode virkninger i stedet for at ende med f.eks. stress. Hvis man så desværre ender ud i eventuelt stress, så vil man med den viden man har om naturen da selvfølgelig bruge det.

-       Derfor – det er vigtigt at ”opdrage” mennesker til at bruge naturen i sin hverdag. Hvis pædagoger kan bruge naturen i sin praksis, så vil børn, unge, voksne kunne mærke den gode virkning og bruge det. Selvom man ved naturen er der, er det ikke alle mennesker der kender til naturens gode virkninger. Hvis man derfor lærer det som de lærer i dokumentaren, så vil man måske kunne ændre en afsky til naturen til det stik modsatte.

-       Jeg føler at ved at få en viden om naturen så havde jeg nemmere ved at lægge mærke til de ting som jeg havde læst. Jeg lagde mærke til mit åndedrag, hvad jeg kunne lugte, hvad jeg følte m.m.

 

--- Hvad oplever du med de forskellige sanser? I dine beskrivelser/refleksioner må du gerne prøve at skelne mellem de ydre ting (der løber en hare, jeg hører fuglene) og de indre ting (jeg bliver glad af at mærke vinden på min kind), du oplever.

-       Jeg kunne mærke en ro i kroppen, jeg følte at jeg ikke skulle nå noget eller havde noget ansvar i de 10 minutter jeg bare sad for mig selv. Det jeg mest lægger mærke til er roen - jeg er god til at flyve rundt og lave ting hele tiden, og ved bare at sidde der i 10 minutter, så får man ligesom skruet kroppen ned i gear og derefter når jeg så rejser mig igen – kan jeg køre dagen videre i roligt tempo. Da jeg sad ved træet kunne jeg bedst lide at kigge ud over markerne eller op i himlen fordi den er super fin i dag. 

 

--- Med afsæt i filmene og dine egne oplevelser skal du nu overveje, hvordan denne øvelse kan bruges ind i en pædagogisk sammenhæng, og hvad du i så fald vil have fokus på. (hvad er formålet)

-       Når jeg sidder for mig selv i naturen og bare er i nuet kan jeg jo mærke at jeg har det supergodt. Hvis jeg ved hvad det gør med mig selv og selvfølgelig med den viden jeg har fra dokumentaren, så er det selvfølgelig noget jeg gerne vil benytte i en pædagogisk praksis. Det er vigtigt at have kendskab til naturen og den virkning og derfor burde der være mere fokus på at komme ud og nyde naturen. Man kan lege i naturen m.m., men efter hvad jeg har lært de sidste par dage – så er det også vigtigt at bare gå en tur, sidde stille, eller ligge i naturen og bare slappe af og være i nuet. Og eventuelt tale om hvad man kan mærke. Fra dokumentaren tager jeg en masse guld med mig, i forhold til mig selv men også med mig på min rejse i den pædagogiske verden. 

Høresans Hørelsen opstår, når ørets fimrehår omsætter trykbølger i luften til lyde. Øret og hjernens opgave er at omsætte bølgernes størrelse og hyppighed – frekvens – til forskellige lydstyrker og toner og samtidig beregne, hvor lyden kommer fra. Lyskildens lokalisering beregnes ud fra tidsforskellen i lydens ankomst til ørene. Vi kan opfange forskelle helt ned til 1/10.000 af et sekund.

 

Kropssans Sanseindtryk fra vores muskler og led holder hele tiden hjernen orienteret om placeringen af de forskellige dele af vores krop. Derfor ved vi altid, hvor vores fødder er, og om munden er åben eller lukket.

 

 

Balancesans Fortæller os, om vi går, sidder, har hovedet nedad eller er ved at falde. Små, væskefyldte kanaler i buegangene i øret registrerer hovedets bevægelser og position i forhold til tyngdekraften og ændringer i bevægelsestempoet. Hvis balancesansen ikke fungerer optimalt, bliver man svimmel og får kvalme

 

Alle børn skal opleve den ro og fred, der findes, når man er i naturen - på naturens præmisser.

Naturen vækker børns sanser og giver os oplevelser, som kan følge os resten af livet. Tænk på duften og følelsen af frisk luft. Tænk på duften, lyden og følelsen af at være ude i sommerregnen. Tænk på duften, synet, lyden og følelsen af at ligge i en skovbund og være til.

I naturens stimuleres alle vores fem sanser - syns sansen, høresansen, lugtesansen, smagssansen og følesansen. At tilbyde børn ro i naturen er med til at understøtte børns koncentrations- og abstraktions evne.   

En måde at tilbyde ro i naturen for de mindste er for eksempel at lægge dem til at sove i naturen. Man kan også ligge i græsset og lytte og bagefter snakke om, hvad I hørte af lyde eller snakke om skyerne. Man kan kramme et træ og lukke øjnene. 

Større børn kan få bind for øjnene og på den måde få skærpet sanserne.  

 

At sidde rundt om et bål er en fælles og skabende proces fyldt med sanseoplevelser, som alle mennesker kan få noget ud af. Man udvikler også sin viden og sine handlemuligheder. Når der skal laves et bål, kræver det både samarbejde, viden og tålmodighed. Et bål skal laves korrekt, tændes korrekt og selvfølgelig også vedligeholdes. En bål er derfor en fælles opgave og man får derved styrket sine egenskaber, i en samlet gruppe. Børn der er med til at lave bål får også en øget opmærksomhed på deres bidrag og samtidig en opmærksomhed mod de andre og målet med at lave bålet. 

Når man sidder samlet rundt om bålet mærker man sine sanser. Varmen fra bålet, kulden bagfra, duften af røg, andres stemmer m.m. at lave bål sammen og sammen med børn er hyggeligt, lærende og noget man burde gøre oftere – det kræver ikke så meget. At lave bål er noget man sagtens kan gøre med f.eks. børn i en børnehave. De vil få styrket en masse egenskab både mentalt men også fysisk. 

 

MIT BÅL – OG MADEN DERTIL:  

Jeg havde været ude og købe et bålstativ så jeg kunne lave bålet. Den fik jeg samlet sammen med min kæreste og så fik vi lavet bålet. Jeg havde rigtig svært ved at tænde op så jeg brugte lidt avispapir. Bålet blev rigtig fint. 

Vi valgte og laver burger over flammerne. Vi havde købt briocheboller, ketchup og burgerdressing. 

For at lave burgerbøfferne, blandede vi oksekød, med hjemmedyrket persille fra haven, croutoner, løg, salt og peber. De blev rigtig lækre og smagte dejligt af bål. Vi havde en rigtig hyggelig aften med at lave denne aktivitet.