Kommer fra et fattigt hjem. Bor i Odense. Men har børn og børnebørn i Nordjylland.
Husker tydeligt alle vej gade navne han været ved i løbet af sit liv.

- Gik i skole 3 dage om ugen, hver anden dag.
- Arbejdede resten af tiden på flere en gårde til 50kr halv årligt men steg i løn til 200kr.
- 16 år gammel: Kom i lære i Frederikshavn i en manufakturhandel.
- Da han var ung gik Hans til fest om Lørdagen med sin bedste ven Børge
- Han mødte sin kone i 7 klasse efter skole tid. De vinkede til hinanden hver morgen.
-  Havde et talent inden for dekoration og kom på dekoratørskole i København.
- Han startede ellers ud med at kalkulere og mærke vare hos Den Gamle Marmelade Fabrik
- Fik job efter endt uddannelse, som dekoratør hos Kristiansens Tøj og Sko i Odense.
- Flyttede derfor ind i lejlighed i byen
- Forfremmet til daglig leder et par år efter. 
- søgte andre græsgange som konsulent for trælasthandel og leder i et byggemarked.

- Hans har altid godt kunnet lide at møde mennesker og bruge sig selv kreativt som dekoratør. Hans kan også godt lide at være præsentabel.
 - På samme måde har det altid været en vigtig værdi for både Hans og Jytte, at hjemmet fremstod rent og pænt. Hans har også altid godt kunnet lide god mad, så han har altid været lidt godt i stand. 

- Hans synes han har haft et godt liv.

Det er også en god idé at holde øje med, om din opfattelse af det, der bliver sagt, er rigtigt. Det kan du bl.a. gøre ved at samle op undervejs, fx med disse spørgsmål:

Har jeg forstået dig rigtigt, når du siger, at …?

Det, du er vred over, er altså …?

Dvs. at du synes, at …?

Når du lytter aktivt, er det meningen, at den anden part selv får øje på de løsninger, der føles rigtige i situationen, og at det ikke er dig, der fortæller, hvad du synes, er bedst. Derfor skal du undgå at komme med gode råd, hvis du ikke bliver bedt om det.

Eksempel på hvordan vi viser aktiv lytning

- Vi lytter til Hans
-  Vi viser at vi er interesseret i det han sidder og fortæller
- vi spejler os med Hans. Hvis han er ked af det, så er vi kede af det. Vi sætter os i samme båd som han er i.
Vi kan bruge aktiv lytning til at forstå Hans' situation. Blandt andet med hans afdøde kone og familien der bor langt væk. 

Men også generelt til vise interesse for Hans. 

I alle erhverv er der et fagsprog, som man lærer igennem uddannelsen. Det gælder også for den uddannelse, du er i gang med. Så når du fx taler med dine kollegaer, vil det være almindeligt, at du bruger fagsprog, men når du taler med borgerne, skal du bruge et hverdagssprog.


Nonverbal kommunikation 

Den nonverbale kommunikation omfatter bl.a.:

måden, du siger ordene på (tonefald)

bevægelse af hænder og arme (gestikulationer)

ansigtsudtryk/mimik

håndtryk

påklædning

hår og udsmykning af kroppen.

Eksempel på hvordan vi behandler verbal/nonverbal kommunikation

Nonverbal og verbal kommunikation.

Når vi leger med verbal er det vigtig med en god og professional samtale.

Det er vigtig at man forstår hinanden for at give en tovejskommunikation.

Fagsprog kommer også med i billedet i verbale kommunikation. Hvis man snakker om noget bestemt indenfor faget.

Det Nonverbal handler om hvordan vi er over for andre eller hvad de kan se på os.

Fx. Mimik, tonelejet, vores krop og tøj stilen.

Vi gør det for at udtrykke os så bedst som muligt overfor vores beboer.

Ida kunne have accepteret problemet og løst opgaven så godt hun kan

Hun kunne spørge Hans om hun ikke skulle selv anskaffe de rigtige rengøringsmidler til næste gang eller komme i morgen og gør det sidste færdigt. Fordi på hendes arbejdsplads har de rigtige redskaber til at gør rent derhjemme også fordi Hans har KOL. 

Ida kunne begrunde at hun gerne vil passe på hans helbred. På grund af hans livstilssygdom som er KOL. 

Og hun gør det for at passe på ham og forbedre at Hans ikke får det værre på grund af hans livssygdom. 

Det kunne medbringe et fællesskab for hinanden på grund af Idas gode idé. Og Hans kan se mening med det på grund af at han har KOL

•Den anden person overfor dig skal føle sig hørt og set, og at han bliver taget alvorligt.

•Det er godt at kommunikere anerkendende, især når det er professionel relation.

•I samarbejde med borgeren, er det mig der skal være professionel, og mig der har ansvaret for at samarbejdet fungere.

•Man skal have respekt for den enkelte borger, og borgerens ønsker og krav, også selvom man ikke forstår dem.

•For et godt samarbejde skal man være interesseret i hvordan borgeren oplever situationen.

•Så kan man tage det med i sine overvejelse i forhold til den enkelte borger.

•Anerkendelse giver ikke borger ret, men man skal lytte, tage ønsker og tanker med i sine overvejelser. 

Eksempel på hvordan vi sætter fokus på anerkendende kommunikation

vi bruger vores anerkendende kommunikation til at forstå Hans følelser. hvis han er vred så bruger vi aktiv lytning til at spørge hvad han er vred over og anerkende hans sitration

Sympati: Man forstår hvad den anden person mærker, man oplever samme følelse, som personen.

Uoverensstemmelser. 

Ida og Hans er ikke enig om rengøringsmiddel.

Så deres konflikt starter allerede der. 

2.

Personificering 

Hans giver hende skylden med hvad hun har lært i skolen. Og han synes godt man kan bruge hans rengøringsmiddel. 

Mens Ida mener at hans datter skal købe den rigtige rengøringsmiddel. 

3.

Problemet vokser

Problemet bliver kun større af at de ikke er enige om rengøringsmiddel 

4.

Samtalen opgives

Samtalen bliver mere og mere reduceret 

Ida giver næsten op og ender med at snakke med hendes kollegaer. For at finde en løsning på problemet 

5.

Fjendebillede

Der opstår et fjendtligbillede af hinanden 

Hans vil gerne ringe til kommunen for at sladre over problemet. Ida er enig og går sin vej. 

6.

Åben fjendtlighed

Hans har under hele samtalen været flabet overfor Ida

Ida er træt af Hans efterhånden og magter det ikke mere.

7.

Polarisering 

De ender med at de går hver til sit

Hans vil gerne have en ny SOSU-assistent og vil ikke se Ida mere.