Jesper er en mand på 85 år.

Han har tidligere været direktør i et cementfirma og arbejdet var en stor del af Jespers hverdag og identitet.

Han var gift med Hanne som var hjemmegående og passede deres to drenge. Hanne døde for 13 år siden. Jespers to drenge kommer forbi ca. en gang hver 14. dag. Jespers barnebarn Lilly kan godt finde på at kigge forbi efter skole en gang imellem.

Jesper har igennem de sidste 5 år oplevet større og større hukommelsesvanskeligheder. Han kan have svært ved at huske hvem der besøger ham, om han har spist morgenmad eller om han er blevet vasket den pågældende morgen.

Han glemmer at drikke i løbet af dagen og er derfor dehydreret og konfus.

Jesper er urininkontinent og lider af gentagende urinvejsinfektioner.

For 8 år siden havde Jesper en apopleksi og blev derefter højresidig hemiparetisk. Han er derfor kørestolsbruger og har brug for hjælp til de fleste ADL funktioner.

Efter dagens vagt har du en feedback samtale med din vejleder.

I beslutter jer for, at du inden næste vejledning skal sætte dig ind i anatomien omkring nyre- og urinveje.

Byg gerne i modellervoks.

Opgave:

Del 1:

• Du skal tegne/bygge, vise og forklare de normale nyre og urinveje

• Det er vigtigt, at du koncentrerer dig om at beskrive nedenstående 3 processer:

  • Filtration

    finder sted i i nefroner hvor affaldsstoffer og overskydende væske fjernes fra blodet, samtidig med at kroppen bevarer de stoffer, den har brug for, som næringsstoffer og elektrolytter. Denne proces sker primært i en enhed i nyrerne kaldet nefronerne.

    1. Blodet kommer til nyrerne: Blodet fra kroppen strømmer ind i nyrerne gennem nyrearterierne. I nyrerne sendes blodet til små blodkar kaldet glomeruli. Glomerulus er et net af fine kapillærer, der fungerer som en "filtreringsslynge".

    2. Filtrering i glomerulus: I glomerulus bliver blodet filtreret. Vand, små opløste stoffer (som salte, glukose, aminosyrer, urinstof og andre små molekyler) passerer gennem de tynde vægge i blodkarrene og ind i en kapsellignende struktur kaldet Bowmans kapsel. Større molekyler som proteiner og blodceller bliver ikke filtreret og forbliver i blodet.

    • Reabsorption

      Proximale tubuli: Filtratet, der er blevet filtreret fra blodet i glomerulus, bevæger sig videre til den første del af nefronet, kaldet proximale tubuli. Her bliver store mængder vand, natrium, glukose og andre vigtige stoffer aktivt tilbageført til blodet.

    4. Henles sløjfe: Filtratet går derefter gennem Henles sløjfe, som spiller en vigtig rolle i at regulere mængden af vand og salte i filtratet og dermed hjælpe med at opretholde kroppens væske- og elektrolytniveauer.

    5. Distale tubuli: Efter Henles sløjfe bevæger filtratet sig gennem distale tubuli, hvor finjustering af saltbalancen og pH-niveauet i kroppen sker. Her kan også nogle stoffer aktivt fjernes fra blodet og til filtratet.

    6. Samlerør: Til sidst går filtratet til samlerørene, hvor kroppen kan justere, hvor meget vand der skal bevares eller udskilles, afhængigt af kroppens behov. Dette gør det muligt for nyrerne at regulere væskebalancen og koncentrere urinen, så kroppen bevarer så meget vand som muligt.

  • Sekretion: Det, der ikke bliver reabsorberet i disse processer (som affaldsstoffer og overskydende salte og vand), bliver til sidst udskilt som urin og transporteret til urinblæren for opbevaring.

    Denne filtrering er afgørende for at opretholde kroppens indre balance, fjerne affald og regulere vigtige stoffer som elektrolytter og pH.

    
    

    
    

• Forklar med dine egne ord hvad hæmaturi er for en tilstand og kom ind på de forskellige grader heraf.

  Hæmaturi er rødeblodlegmer i urinen der kan forkomme ved sygdom, såsom infektioner eller nyrersten/urinvejssten. Det visses i urinen som en brunlig eller rødlig te farve.

• Forklar med dine egne ord hvad Cystitis er for en tilstand og hvad dine opgaver i forhold til det er.

  Blærebetændelse (cystitis) er en betændelsestilstand i urinblæren. Som regel er det ens egne bakterier fra tarmen, der giver blærebetændelse. 

  
  

• Forklar med dine egne ord hvad inkontinens er for en tilstand og hvad dine opgaver som ssa kan være.

  Inkontinens er en tilstand, hvor en person har svært ved at kontrollere sin vandladning eller afføring. Det betyder, at de kan opleve ufrivillig lækage af urin eller afføring.

• observation

• personlig pleje

• støtte og rådgivning

  
  

• Dit arbejde skal vises for de øvrige elever, evt. som en planche eller noget andet lækkert, der måske er knap så teksttung. Med andre ord, er der total metodefrihed.

Filtration sker i nefronerne, hvor affaldsstoffer og overskydende væske fjernes fra blodet, samtidig med at kroppen bevarer nødvendige stoffer som næringsstoffer og elektrolytter.

Blodet kommer til nyrerne: Blodet fra kroppen strømmer til nyrerne gennem nyrearterierne. I nyrerne sendes blodet videre til små blodkar kaldet glomeruli. Glomerulus er et netværk af små kapillærer, der fungerer som en "filtreringsslynge" og er ansvarlige for den første filtrering af blodet.

2. Filtrering i Glomerulus: I glomerulus bliver blodet filtreret. De tynde vægge i blodkarrene tillader, at små stoffer som vand, salte, glukose, aminosyrer, urinstof og andre små molekyler passerer igennem og ind i en kapsellignende struktur kaldet Bowmans kapsel.

• Større molekyler som proteiner og blodceller kan ikke passere og forbliver i blodet.

3. Reabsorption i Proximale Tubuli: Filtratet, der er blevet filtreret fra blodet i glomerulus, bevæger sig videre til den første del af nefronet, proximale tubuli. Her sker en aktiv reabsorption af vigtige stoffer:

• Vand, natrium, glukose og andre nødvendige molekyler bliver tilbageført til blodet.

• Denne proces sikrer, at kroppen beholder de stoffer, den har brug for.

4. Henles Sløjfe: Filtratet bevæger sig herefter gennem Henles sløjfe, som spiller en vigtig rolle i at regulere mængden af vand og salte i filtratet. Dette hjælper med at opretholde kroppens væske- og elektrolytniveauer. Henles sløjfe har også betydning for koncentrationen af urin.

5. Distale Tubuli: Efter Henles sløjfe fortsætter filtratet gennem distale tubuli. Her sker en finjustering af saltbalancen og pH-niveauet i kroppen. Desuden kan nogle stoffer aktivt fjernes fra blodet og til filtratet i denne del af nefronet.

6. Samlerør: Det sidste trin i filtreringen sker i samlerørene. Her har kroppen mulighed for at justere, hvor meget vandder skal bevares eller udskilles, afhængigt af kroppens behov. Samlerørene gør det muligt for nyrerne at regulere væskebalancen og koncentrere urinen, så kroppen bevarer så meget vand som muligt.

7. Sekretion og Udskillelse: Det, der ikke bliver reabsorberet i de tidligere processer, som affaldsstoffer og overskydende salte og vand, bliver til sidst udskilt som urin. Urinen transporteres til urinblæren, hvor den opbevares, indtil den udskilles fra kroppen.

Betydning af Filtration: Filtrationen i nyrerne er afgørende for at opretholde kroppens indre balance. Det hjælper med at:

• Fjerne affaldsstoffer fra blodet

• Regulere elektrolytter (som natrium og kalium)

• Opretholde pH-balance i kroppen

• Bevare vigtige stoffer som næringsstoffer og væske

Konklusion: Filtrationen i nyrerne er en kompleks og livsvigtig proces, der hjælper med at fjerne affaldsstoffer og regulere kroppens væskebalance og kemiske sammensætning. Uden en effektiv filtrering ville kroppen ikke kunne opretholde en stabil indre miljø, og det ville føre til alvorlige sundhedsmæssige problemer.

Hæmaturi

Hæmaturi er blod i urinen, som kan være forårsaget af sygdomme som urinvejsinfektioner eller nyrersten. Urinen kan være rød eller brunlig.

Cystitis (Blærebetændelse)

Blærebetændelse er en betændelse i urinblæren, ofte forårsaget af bakterier fra tarmen. Symptomer inkluderer smerte og hyppig vandladning.

Inkontinens

Inkontinens er manglende kontrol over vandladning eller afføring. Som SSA kan du hjælpe med observation, personlig pleje og støtte. dokometere med skemaer.

Jesper ligger i sengen og fortæller dig, at han fryser, selvom det er en dejlig varm dag og han i øvrigt også har dyne og pyjamas på.

Du kigger på Jesper og ser at hans øjne er blanke og han er meget varm, når du mærker på hans arm.

Samtidig synes du, at Jespers adfærd er anderledes end den plejer at være. Han spørger f. eks. hvornår han skal have aftensmad, selvom det er midt om formiddagen.

Du bliver bekymret, fordi du ikke har oplevet Jesper sådan før (på nær, da han var dehydreret) og du synes faktisk også, at den målte temperatur er bekymrende.

Du måler Jespers temperatur, rektakt og konstaterer at han har feber - 39,2 grader.

Opgave:

Metoden, du vil bruge til at præsenterer dine fund, bestemmer du selv. Du må tegne, lave collage, skrive, wevideo eller, hvad du ellers kan finde på.

Hvad vil du gøre i denne situation, for at hjælp Jesper?

Sørger for at Jesper får noget mere tøj på, men ikke for meget grundet han har for høj feber. Vi skal råde ham til at slappe af, grundet hans imunforsvar arbejder på højtryk for at få ham rask igen, så det vigtigt kroppen ikke skal bruge for meget engergi på alt det den ikke behøver. Derud over skal Jesper have noget væske indenbors, grundet vi ved når vi når længere i faserene vil han svede, så hans krop har brug for væske. Vi kan spørger Jesper hvad plejer at hjælpe når han har feber, om der er nogle bestemte ting han gør og som plejer at virke

Tænk på, hvordan du selv har det, når du har haft feber! Hvad gjorde du, for at få det bedre?

Slapper af og sover, bruger vores engergi rigtigt, så kroppen kan arbejde. Også mærke efter på kroppen hvad den synes, hvis den har det varmt, så tag lidt tøj af og omvendt.

Hvordan måles en temperatur og med hvad? Log på VAR Health.

• Rectalt -

• Tympant - Øre Temeratur

• Axilært

• Oralt

Nævn forskellige fejlkilder ved de forskellige målemetoder

• Normal kropstemperatur er ca. 37°C.

• Feber defineres som en temperatur over 38°C målt i endetarmen.

Metoder til temperaturmåling:

1. Pande (tindingen) – upålidelig

   • Måler hudtemperaturen.

   • Kan ikke præcist bestemme kroppens temperatur.

   • Kan bruges til at udelukke feber, hvis temperaturen er lav.

2. Øre – lidt for lav temperatur

   • Normal temperatur ca. 36,6°C.

   • Målingen er ofte 0,2-0,5°C lavere end den egentlige kropstemperatur.

   • Kan bruges, men giver ofte en lidt for lav temperatur.

3. Mund – lavere temperatur, ikke egnet til børn

   • Normal temperatur ca. 36,4°C.

   • Måler ofte 0,3-0,6°C lavere end den reelle kropstemperatur.

   • Kan bruges, men ikke anbefalet til mindre børn.

4. Armhule – upålidelig

   • Usikker metode, kræver op til 10 minutters måling.

   • Anbefales ikke.

5. Endetarm – mest præcis

   • Normal temperatur ca. 37°C.

   • Feber defineres som en temperatur over 38°C.

   • Anbefalet metode, da den giver det mest præcise resultat.

Faktorer der påvirker temperaturen:

• Lavere om morgenen end om aftenen.

• Stiger lidt ved ægløsning og fysisk aktivitet.

  
  

Forklar med dine egne ord hvad feber er

feber er når kroppen bliver angrebet af en infektion og sætter vores immunforsvar igang ved at give os feber som er en temperatur højere end vores normale kropstemperatur. dette sker fordi bakterierne fra infektionen/mikororgenismer typisk uddør/svækket ved en kropstemperatur over 37 grader.

Fortæl og forklar om hvad du ellers vil være opmærksom på i forhold til Jesper i forhold til hans temperaturforhøjelse.

Vi skal sørger for at Jesper får frisk luft, væske og noget at spise. Hvis han har svært ved at indtage væske og mad, skal vi sørger for at give ham det som han har mest brug for. Kroppen har fx godt af sukker og salt, så hvis vi kan få ham til at spise nødder med salt og drikke en cola med sukker. Også skal vi måle hans temperatur regelmæssigt så vi kan se om den falder, stiger eller bliver.

Træthed, hoste, åndebesvær eller andre smerter og holde øje med hans almene tilstand.

Kronisk sygdom eller medisinsk som kan påvirke immunforsvaret.

Hvilke handlinger vil du opstarte hos Jesper og hvorfor?

Dokumentation, overvågning, informere sygeplejeske, sikre væskeindtag, temperatur regulering, vile og vurdering af Jesper

Opgave 2

Du starter din dagvagt hos Jesper, som ligger i sin seng:

- Han skal hjælpes op og sidde på sengekanten.

- Han skal ud på badeværelset, hvor han kan gå med sin rollator til toilet og badestol.

Inden du går ind til Jesper orienterer du dig i forflytningsbeskrivelsen (se VAR-portalen), som netop er blevet opdateret ved fysioterapeuten. Her står forflytningerne beskrevet:

- Manuel forflytning højere op i seng

- Manuel forflytning fra seng til stol: Stående

• Hjælp Jesper op fra sengen og sidde på sengekanten.

• Brug manual forflytning (højere op i seng, stående forflytning fra seng til stol).

• Plan for forflytningen:

  • Højere op i seng:

    • Hjælp Jesper med at trække sig selv højere op i sengen ved hjælp af støtte og teknik (f.eks. brug af træk i sengens sider og støtte hans ryg).

  • Seng til stol (stående):

    • Placer en stol tæt ved sengen.

    • Hjælp Jesper til at stå op, mens du giver støtte ved hans ikke-lammende side.

    • Brug din kropsvægt og teknikker til at støtte Jesper i at flytte sig fra sengen til stolen.

• Inkluder Jespers ressourcer:

  • Jesper skal bruge sin ikke-lammende arm og ben til at hjælpe med forflytningen.

  • Sørg for at tale til ham og informere ham om, hvad der skal ske under forflytningen for at reducere hans eventuelle angst og forvirring.

Afprøv og film forflytningerne, hvor I viser, hvordan I udfører forflytningerne og inddrager Jespers ressourcer.

Opgave 3

På vej ud fra badeværelset falder Jesper. Du kalder efter din kollega, som kommer løbende med Raizoren. I skal nu hjælpe Jesper op fra gulvet til kørestol ved hjælp af Raizoren. Afprøv Raizoren. Se evt. instruktionsfilm her.

• Plan for at bruge Raizoren:

  • Følg instruktionerne i Raizoren manualen (se video for at få den rette teknik).

  • Sørg for at placere Raizoren korrekt omkring Jesper og løft ham forsigtigt op fra gulvet.

  • Brug Raizoren til at støtte Jespers krop, mens I får ham op i en sikker position.

• Husk:

  • Sikre dig, at Jesper er tryg, og at han ikke er alvorligt skadet, før du forsøger at hjælpe ham op.

Opgave 4

Jesper sidder nu i kørestolen. Han er bange og forstår ikke hvad der er sket. I beslutter jer for at lifte Jesper tilbage til sengen og kigger nu i forflytningsbeskrivelsen (VAR-portalen).

I skal øve og filme forflytningen:

- Forflytning med mobil eller loftmontereret lift fra stol til seng.

Det I skal løse:

1. Vælg herefter 6 klager, der drejer sig om, hvordan Social- og

   Sundhedsassistenter har ageret forkert.

2. 
   

   
   

   1. Kom med bud på, hvad de enkelte Social- og Sundhedsassistenter skulle have gjort

      Tjek: Bekræft patientens identitet ved at bruge mindst to identifikationsmetoder (fx patientens navn og fødselsdato eller patientarmbånd)

   2. Tjek: Bekræft, at den ordinerede medicin stemmer overens med den aktuelle medicin, du skal administrere.

   3. Kontroller:

      • Lægens ordination (hvilken medicin, hvilken dosis, hvordan og hvornår det skal gives).

      • Er der specifikke instruktioner vedrørende administration (fx tidspunkt, med eller uden mad, indgivelsesvej)?

   4. Verificer den ordinerede dosis af medicinen.

   5. Kontroller:

      • Mængde (fx 5 mg, 10 ml).

      • Måleenhed (mg, ml, tabletter osv.).

      • Hvis medicinen skal deles, tjek om det kan gøres korrekt.

   6. Kontroller medicinens udløbsdato og batchnummer.

   7. Verificer medicinen

Du skal i din farmakologi blog arbejde med læringsmål nummer 6, hvor du skal forklare begreberne compliance og concordance. Du skal sammen med din gruppe lave små film om begreberne og uploade det i gruppens padlet og I jeres individuelle besvarelse.

Opgave 2:

Case

Jesper er obstiperet og egen læge har ordineret Movicol Pulver til oral opløsning 2 gange dagligt.

Jesper forstår ikke hvorfor han skal have præparatet, han synes det er meget ”hurtigere” at få et Klyx.

Opgave

Indsæt de tre opgavebesvarelser i jeres fælles padlet.

• Forklar med egne ord Refleksionsblomstens formål

  Formålet med Refleksionsblomsten er at fremme kritisk tænkning og refleksion omkring praksis, især i relation til arbejdet med patienter eller borgere.Vis og forklar hvordan Refleksionsblomsten skal anvendes.

• Anvend refleksionsblomsten til ovenstående case med Jesper. Begynd med "før refleksion" og arbejd jer igennem blomsten.

  • Følelser: Jesper føler måske, at Movicol er en langsom og besværlig løsning, og han ønsker hurtigt resultat, hvilket han opfatter at få med Klyx. Han kan føle sig frustreret of føler ikke movicol har samme resultater.

  • Evaluering: Jesper ser ikke nødvendigheden af at ændre sine vaner, da han synes, at Klyx virker hurtigt. han forstår ikke hvorfor han skal følge den ordinerede behandling.

  • Analyse: Problemet kan skyldes en mangel på forståelse for, hvordan Movicol virker forhold til Klyx. Jesper ønsker en hurtig virkende e løsning hvilket han får af klyx.

  • Konklusion: Jesper har brug for bedre information om, hvordan Movicol virker, og hvorfor det er ordineret i stedet for Klyx. Der er et behov for forklarelse omkring medicinens effekt.

  • Handlingsplan: Jeg vil sørge for, at Jesper får en grundig forklaring på, hvorfor Movicol er den bedste løsning for ham på lang sigt, og jeg vil måske overveje at introducere ham for mulige bivirkninger og fordele ved de to behandlingsmetoder, så han kan træffe en mere informeret beslutning.

• 2. Efter refleksion:

  • Beskrivelse: Jeg har talt med Jesper om forskellen mellem Movicol og Klyx. Han forstår nu, at Movicol virker mere langsomt, men er en mere skånsom løsning, der kan hjælpe med at regulere hans tarmfunktion. Jesper føler sig mere tryg ved at følge lægens ordination.

  • Følelser: Jesper føler sig nu mere informeret og forstående i forhold til behandlingen. Han føler sig også mere inddraget i beslutningen om, hvad der er bedst for hans helbred.

  • Evaluering: Jesper har nu en bedre forståelse af, hvordan Movicol fungerer, og hvorfor det er ordineret.

  • Analyse: Ved at give Jesper den nødvendige information om movicol kan han bedre forstå hvorfor han skal bruge movicol stedet for klyx.

  • Konklusion: erfaring og viden er vigtigt iforold til Jesper for at han kan føle sig sikker i sin beslutning om at skifte klyx ud og at Jesper følger sin behandling. Ved at tage sig tid til at forklare årsagen til behandlingen kan Jesper få en bedre forståelse af movicol.

  • Handlingsplan: Jeg vil fortsætte med at tilbyde Jesper støtte og information, så han kan føle sig tryg ved den behandling, han får. Jeg vil også følge op på hans behandlingsforløb og sikre, at han ikke har spørgsmål eller bekymringer omkring sin medicinering.

    
    

  • Opgave 3

Jesper har de seneste dage været afvisende over for sin medicin i aftenvagten.

I dag skal du i aftenvagt og vil forberede dig på, hvordan du kan samarbejde med Jesper om hans medicin.

• Tag udgangspunkt i refleksionsblomstens faser, og vurdér derefter hvilke relevante samarbejdspartnere der kan inddrages.

Vi skal snakke med vores kollegaer som har været ved Jesper før, hans pårørende og Jesper selv. Som er vores 3 tætteste samarbejdspartnere i denne situration. Vi skal læse op på hans medicin inden vi besøger hjælper fro at kunne fortælle ham vigtigheden i at han tager sine piller på den måde vi siger han skal. Vi kan også snakke med hans læge om at gøre det mere overskueligt for Jesper, så det kan blive nemmere for ham at tage sin medicin. Observere borgerens symptomer på hvordan han reagere hvis han ikke tager sin medicin. Snakke med vores kollegaere om deres metoder de har brugt ved Jesper som ikke har virket og hvad som ikke har. Måden de spørg på, måden de giver pillerne eller hvad tidspunkter de er kommet ud til Jesper på.

Ved dit besøg hos Jesper overvejer du om han kan være dehydreret.

Lav en illustration over hvad dehydrering betyder og over de refleksioner du gør dig ift. Jespers situation ift. dehydrering.

• hvad er dehyd.?

  dehydrering er væskemangel i kroppen

• hvad skal/kan vi observere generelt og hos Jesper?

  de første tegn på dehydrering er om han er tørstig, har hovedpine eller utilpashed. andre symptomer kan være tørreslimhinder i munden, tørre læber og tør hud.

• Hvad kan vi gøre ved det?

  ved dehydrering kan du også mangle salte, dette kan behandles ved at drikke mere og få tilføret salte gennem drop. observere på tegn for behandling eller forebyggelse, det kan vi gøre ved at fører væskeskema, dokumentere hvor meget væske som kommer ind og ud. opfordrer Jesper til at drikke så meget som muligt.

Case:

Du har i dag plejen ved Jesper.

Ved middagstid fremstår han pludselig meget konfus og tror han skal med bussen og en tur i biografen.

Han ved ikke længere, at han er på et plejecenter.

Du tilkalder din praktikvejleder som beder dig TOBS’e Jesper og stixe hans urin, da han tidligere har tilbagevendende urinvejsinfektioner.

I drøfter også, om Jesper kan være dehydreret, da han har drukket sparsomt de sidste dage. 

Du måler følgende værdier, ud over ovenstående observationer:

Puls = 112 slag/min

Respirationsfrekvens = 20/min

Temperatur, rectalt = 39,2 grader celcius

Systolisk Blodtryk = 150

Opgave:

• Du starter med at TOBS’e Jesper (brug Bilag 1, TOBS).

• puls score: 2

• respiration: 0

• temperatur: 2

• Systolisk Blodtryk: 2

• scorer i alt 4.

  • Hvilke handlinger skal du jf. Bilag 1 igangsætte sammen med din vejleder?

    igangsætte en telefonisk samtale med jespers læge, informere ham om jespers scorer på tobs modellen.

    Hvilke observationer vil du generelt gøre dig i forhold til Jespers vandladning og væskeindtag? 

    får han drukket nok? hvor meget urin kommer der ud, hvad farve er hans urin, lugter det? hvordan ser det ud. hvad måler hans ph værdi.

  • Hvordan kan det afspejle sig i Jespers målte værdier, hvis han har en urinvejsinfektion eller er dehydreret?

  • udefra jespers værdier i puls, temperatur respiration indikere det at Jesper har uvi. hans urinanalyse, blodprøver og hans symptomer fortæller os at han skal i behandling for uvi

Du har fuldstændig metodefrihed til vidensdeling.

Lav en beskrivelse af jeres observationer over de forskellige typer af urin

1. skummet, mørk gul, koncenteret

2. blod i, mørk,

3. lys gul.

Ekstra, hvis tid

Undersøg hvorfor de "ser" sådan ud - "gæt" en årsag.

1. Proteiner i, dehydreret (tørre læber og slimhinder), infektion, mangel på salt.

2. Infektion i urinvejene, blærer eller nyrersten, skade eller slag mod nyrer eller blæren, menstruation.

3. Normalt.

Her bliver en af jeres vigtigste opgaver at lægge jeres rutiner og "sådan plejer vi at gøre i praksis" væk, hvis I har erfaringer med jer om netop denne handling...

Vær ydmyge og nysgerrige.

I skal nu til at stixe forskellige "urin-prøver".

• Hvis I har allerede har fundet denne procedure i KU - brug den!

• Tjek at I er logget på SOSUFYN netværk og ikke SOSUFYN GUEST (for så har I ikke adgang til programmet...)

• Log på mit.sosufyn.

• Yderst til højre er der kollonder med en masse grønne links

• Scroll ned og find VAR Healtcare

• Klik på VAR Healtcare (I har kun adgang fra BV4)

• Find procedure som beskriver hvordan en urinstix udføres korrekt.

Opgaven:

• Læs procedure grundigt.

• Tal procedure igennem i gruppen step-by-step.

• Overvej værnemidler :) (hvilke - hvorfor - hvorfor ikke???)

  
  

  Handsker: Bruges for at undgå direkte kontakt med urin og forebygge smitte.

  Forklæde: Anvendes ved risiko for sprøjt.

  Håndhygiejne: Grundig håndvask før og efter brug af handsker for at undgå krydskontaminering. Stix de 3 urinprøver og skriv jeres resultater ned.

  
  

  1 venstre

  ph 6

  glu 3+

  ket neg

  leu neg

  pro 3+

  ery 1+ (hb)

  
  

  2 midten

  ph 8

  glu 4+

  ket neg

  leu neg

  pro neg

  ery neg

  
  

  3 højre

  ph 8

  glu normal

  ket neg

  leu neg

  pro 1+

  ery 4+

  
  

• I skal anvende værnemidler i dag! Men hvilke?

  Handsker, sprit og forklæde.

Problemstilling 1: Hukommelsesvanskeligheder

Aktuel: Jesper har problemer med at huske, om han har spist, om han har fået hjælp til at blive vasket eller hvem, der har besøgt ham.

Sygeplejeproces:

1. Planlægningsfasen:

   • Mål: Jesper skal have øget støtte til at huske og få struktur på sin daglige rutine.

   • Intervention: Oprette en daglig plan, som Jesper kan følge (f.eks. en simpel kalender med billeder eller noter) for at hjælpe ham med at holde styr på aktiviteter som måltider og personlig pleje. Brugen af påmindelser fra personalet kan også hjælpe.

   • Overvejelse af hjælpemidler som digitale enheder eller fysiske noter til at støtte hukommelsen.

2. Udførelsesfasen:

   • Implementere daglige påmindelser om aktiviteter som at spise, drikke, og få hjælp til personlig pleje. Personalet skal sikre, at Jesper bliver mindet om at følge rutinerne, og hjælper med at føre kalenderen.

3. Evalueringsfasen:

   • Mål: Jesper skal kunne følge de grundlæggende rutiner uden konstant hjælp.

   • Evaluering: Monitorering af, hvor godt Jesper husker sine aktiviteter, og om han udviser mindre forvirring og konfusion. Justering af støtteniveauet afhængigt af hans fremskridt.

Problemstilling 2: Dehydrering og konfusion

Aktuel: Jesper glemmer at drikke, hvilket resulterer i dehydrering og konfusion.

Sygeplejeproces:

1. Planlægningsfasen:

   • Mål: Jesper skal opnå et tilstrækkeligt væskeindtag hver dag.

   • Intervention: Etablere en fast væskeplan og minde Jesper om at drikke regelmæssigt. Tilbyde væsker ved faste tidspunkter i løbet af dagen, og bruge påmindelser eller en app, der hjælper med at holde styr på væskeindtaget.

2. Udførelsesfasen:

   • Personalet hjælper Jesper med at følge væskeplanen og sikrer, at han drikker tilstrækkeligt. Det kan inkludere at tilbyde små portioner væske, hvis han har svært ved at drikke meget ad gangen.

3. Evalueringsfasen:

   • Mål: Jesper drikker tilstrækkeligt og undgår symptomer på dehydrering og konfusion.

   • Evaluering: Monitorering af hans væskeindtag og fysiske tilstand (tørre læber, lav urinmængde, forvirring). Juster planen efter behov.

Problemstilling 3: Urininkontinens

Aktuel: Jesper er urininkontinent og lider af gentagende urinvejsinfektioner.

Sygeplejeproces:

1. Planlægningsfasen:

   • Mål: Jesper skal have passende støtte til at håndtere sin urininkontinens og undgå infektioner.

   • Intervention: Regelmæssig hjælp til at skifte inkontinensbeskyttelse, god hygiejne ved hjælp af personalet og rådgivning om væskeindtag for at reducere risikoen for infektioner.

   • Mulighed for hygiejneplan og et system til at holde styr på hyppigheden af inkontinens og skiftning af beskyttelse.

2. Udførelsesfasen:

   • Personalet hjælper med at skifte inkontinensbeskyttelse og sikre, at Jesper holdes ren og tør. Derudover hjælper personalet med at planlægge pauser for toiletture, hvis det er muligt.

3. Evalueringsfasen:

   • Mål: Jesper oplever færre urinvejsinfektioner og får tilstrækkelig pleje af sin inkontinens.

   • Evaluering: Monitorering af infektioner og hyppighed af inkontinens. Hvis problemet fortsætter, kan der være behov for at revidere plejeplanen.

Problemstilling 4: Begrænset mobilitet (hemiparese)

Aktuel: Jesper er højresidig hemiparetisk og bruger kørestol, hvilket kræver hjælp til de fleste ADL-funktioner.

Sygeplejeproces:

1. Planlægningsfasen:

   • Mål: Jesper skal have støtte til at udføre ADL (aktiviteter i dagligdagen) og opretholde så høj funktion som muligt.

   • Intervention: Assistere med mobilisering, hjælp til at komme op af sengen, hjælp til personlig pleje og brug af hjælpemidler som en kørestol.

2. Udførelsesfasen:

   • Implementering af interventioner som hjælp til at mobilisere Jesper sikkert og komfortabelt, samt sikre korrekt brug af hjælpemidler. Personalet assisterer ham i at udføre daglige aktiviteter og opretholder hans bevægelsesfrihed.

3. Evalueringsfasen:

   • Mål: Jesper opretholder funktion i dagligdagen og får den nødvendige støtte til mobilisering og personlig pleje.

   • Evaluering: Monitorering af hans evne til at deltage i daglige aktiviteter og justering af støtteniveauet efter behov. Vurdering af hans fysiske funktion og komfort.

Husk at I allerede har lavet en sygeplejeproces med fokus på feber :) Den tæller med :)

er ikke helt siker på den er helt regktig besvaret men hved lægger den Hvad vil du gøre i denne situation, for at hjælp Jesper?

Sørger for at Jesper får noget mere tøj på, men ikke for meget grundet han har for høj feber. Vi skal råde ham til at slappe af, grundet hans imunforsvar arbejder på højtryk for at få ham rask igen, så det vigtigt kroppen ikke skal bruge for meget engergi på alt det den ikke behøver. Derud over skal Jesper have noget væske indenbors, grundet vi ved når vi når længere i faserene vil han svede, så hans krop har brug for væske. Vi kan spørger Jesper hvad plejer at hjælpe når han har feber, om der er nogle bestemte ting han gør og som plejer at virke

Tænk på, hvordan du selv har det, når du har haft feber! Hvad gjorde du, for at få det bedre?

Slapper af og sover, bruger vores engergi rigtigt, så kroppen kan arbejde. Også mærke efter på kroppen hvad den synes, hvis den har det varmt, så tag lidt tøj af og omvendt.

Hvordan måles en temperatur og med hvad? Log på VAR Health.

• Rectalt -

• Tympant - Øre Temeratur

• Axilært

• Oralt

Nævn forskellige fejlkilder ved de forskellige målemetoder

• Normal kropstemperatur er ca. 37°C.

• Feber defineres som en temperatur over 38°C målt i endetarmen.

Metoder til temperaturmåling:

1. Pande (tindingen) – upålidelig

   • Måler hudtemperaturen.

   • Kan ikke præcist bestemme kroppens temperatur.

   • Kan bruges til at udelukke feber, hvis temperaturen er lav.

2. Øre – lidt for lav temperatur

   • Normal temperatur ca. 36,6°C.

   • Målingen er ofte 0,2-0,5°C lavere end den egentlige kropstemperatur.

   • Kan bruges, men giver ofte en lidt for lav temperatur.

3. Mund – lavere temperatur, ikke egnet til børn

   • Normal temperatur ca. 36,4°C.

   • Måler ofte 0,3-0,6°C lavere end den reelle kropstemperatur.

   • Kan bruges, men ikke anbefalet til mindre børn.

4. Armhule – upålidelig

   • Usikker metode, kræver op til 10 minutters måling.

   • Anbefales ikke.

5. Endetarm – mest præcis

   • Normal temperatur ca. 37°C.

   • Feber defineres som en temperatur over 38°C.

   • Anbefalet metode, da den giver det mest præcise resultat.

Faktorer der påvirker temperaturen:

• Lavere om morgenen end om aftenen.

• Stiger lidt ved ægløsning og fysisk aktivitet.

  
  

Forklar med dine egne ord hvad feber er

feber er når kroppen bliver angrebet af en infektion og sætter vores immunforsvar igang ved at give os feber som er en temperatur højere end vores normale kropstemperatur. dette sker fordi bakterierne fra infektionen/mikororgenismer typisk uddør/svækket ved en kropstemperatur over 37 grader.

Fortæl og forklar om hvad du ellers vil være opmærksom på i forhold til Jesper i forhold til hans temperaturforhøjelse.

Vi skal sørger for at Jesper får frisk luft, væske og noget at spise. Hvis han har svært ved at indtage væske og mad, skal vi sørger for at give ham det som han har mest brug for. Kroppen har fx godt af sukker og salt, så hvis vi kan få ham til at spise nødder med salt og drikke en cola med sukker. Også skal vi måle hans temperatur regelmæssigt så vi kan se om den falder, stiger eller bliver.

Træthed, hoste, åndebesvær eller andre smerter og holde øje med hans almene tilstand.

Kronisk sygdom eller medisinsk som kan påvirke immunforsvaret.

Hvilke handlinger vil du opstarte hos Jesper og hvorfor?

Dokumentation, overvågning, informere sygeplejeske, sikre væskeindtag, temperatur regulering, vile og vurdering af Jesper

Du kommer ind til Jesper, der er konfus og har smerter i underlivet. Du er bekymret for ham og vælger derfor at snakke med din vejleder om hans tilstand. I beslutter, at I triagerer ham, så han kan tages op på 'Tidlig opsporingsmøde' i dag på plejehjemmet. 

Hvordan vil I triagere Jesper? Hvorfor? 

Vi vil triagere Jesper gul, da der er behandling for det Jesper fejler. Hvis Jesper skulle gå hen og komme på sygehuset ville vi triagere rød.

Forklar med dine egne ord, hvordan triagering kan være med til at forebygge diskrimination af borgere og styrke observation, pleje og behandling af borgerne.

Det kan være med til tidlig sygdoms opsporing og opdateringer på borgerne. Det gør også at alle medarbejderne er opdateret på alle borgerne selvom de har sine faste borger hver dag

Findes der en lokal instruks for triagering i din kommune? Undersøg dette.

Nej, det er der ikke.

Jesper har tiltagende smerter i underlivet. Du finder jeres lokale instruks frem, så du kan lave en korrekt stix af hans urin.

Du og din oplæringsvejleder kan konstatere at Jesper har en urinvejsinfektion.

Din vejleder beder dig om at forholde dig til den kliniske retningslinje i VAR omkring urinvejsinfektioner og inkontinenshjælpemidler.

Inkontinenshjælpemidler: uridom, kateter og bleer.

Da en anden elev er blevet syg, skal du lave en film hvor du fremlægger og viser, hvordan du vil anvende din viden i samarbejdet med Jesper.

I filmen skal du forholde dig til, i hvor høj grad du kan bruge den kliniske retningslinje i forhold til Jespers situation og hvad det særligt kræver af dig som SSA-elev.

Du drøfter med din vejleder, hvad der skal ske, hvis Jesper skal starte behandling med Selexid. Din vejleder beder dig nu om at undersøge instruksen for proceduren ved medicinadministration ved hjælp af VAR.

Du skal nu forklare vigtigheden af instrukserne og vise, hvordan du vil anvende instruksen for medicinadministration hos Jesper.