Figur 13.5 illustrerer solens indstrålingsvinkel på jorden, som har stor betydning for den energi, og dermed temperatur, der tilføres. På ækvator er indstrålingsvinklen på 90 grader, hvilket vil sige, at den samme mængde energi vil fordeles på et mindre areal. Ser man derimod på de højere breddegrader, vil indstrålingsvinklen være mindre, og dermed vil den samme energi fordeles på et større areal, hvilket fører til lavere temperaturer. Det at der er længere vej gennem atmosfæren ved de højere breddegrader gør, at temperaturen generelt er aftagende. 

Dette vil sige, at de højere breddegrader ville falde i temperatur, hvis de ikke fik de varme luftbølger fra syden. Grunden til dette er, at uddstrålingsvinklen er højere end indstrålingsvinklen. Dette fænomen illustreres i figur 13.7, hvor det tydeligt ses at de højere breddegrader har en aftagende strålingsbalance, hvorimod ækvator har en tiltagende strålingsbalance. 

Ser man på dette fænomen i forbindelse med klimazonerne, giver det også god mening. I de polare klimazoner, hvor solens kortbølgede stråler dækker et større område, er temperaturen også noget mindre. Store dele er dækket af is og nøgne klipper, hvilket også medfører at træer ikke forekommer i polarzonenerne. Hvis bevoksning forekommer, er det i form af tundra, som består af lave buske, blomster og mosser. 

I de tempererede zoner, hvor solens kortbølgede stråler dækker et lidt mindre område, begynder vi også at se mere bevoksning pg.a. den forhøjede temperatur og energi. Bælter med skovområder forekommer nu. Der er stor forskel i årsvariationen af temperatur, hvor centrale områder har de største årsvariationer. De centrale områder får en ringe nedbørsmængde, da luftmasserne har afgivet deres fugtighed før de når disse områder. Grundet den ekstra energi og frugtbare jord har de tempererede zoner også de mest produktive landbrugsområder. 

I de subtropiske områder, hvor solens kortbølgede strålers indstrålingsvinkel er lidt større, er temperaturen også noget højere. Områderne er kendetegnet ved maki, busksteppe og ørkenområder. Vestsiderne har en meget lille nednørsmængde, som primært falder om vinteren. Hvorimod østsiderne får store nedbørsmængder om sommeren pg.a. sommermonsunen. 

I det tropiske klima, hvor solens kortbølgede strålers indstrålingsvinkel rammer med 90 grader, er energitilførslen til det enkelte område også større, hvilket medfører en højere temperatur. Grundet den højere temperatur ser vi her områder der består af savanne, busksteppe og ørken i takt med den stigende afstand til ækvator. Dette skyldes også den aftagende nedbørsmængde jo længere man kommer væk fra ækvator. 

50% af de kortbølgede stråler bliver omdannet til langbølgede stråler ved refleksion på jordens overflade. Jordens udstråling, hvoraf noget reflekteres af atmosfærens skyer (vanddråber, H20 (I)), vanddamp (H20 (g)), kuldioxid (CO2) og methan (CH4), og sendes til dels tilbage som atmosfærisk modstråling. Disse gasser kaldes drivhusgasser. 

Absorption er en optagelse af luftarter, vand eller andre stoffer.

I dette tilfælde sker der en absorption i ozonlaget, hvor ozonlaget absorberer UV-strålerne fra de kortbølgede stråler. 

Drivhusgasserne absorberer også de langbølgede stråler fra jorden og sender dem tilbage. 

Nogle af de kortbølgede stråler (47% ca) absorberes af jorden. 

En refleksion er når noget tilbagekastes.

Nogle af de kortbølgede stråler reflekteres også på jorden og sendes ud igen. 

Nogle af de kortbølgede stråler reflekteres af skyerne og partikler i atmosfæren. 

Albedo: Den del af solindstrålingen, som reflekteres tilbage til rummet. F.eks. den evne sne har til at reflektere - det er også et udtryk for intensiteten i tilbagekastet lys. 

Figur 5.2

Den elektromagnetiske stråling fra Solen og Jorden. Strålingens frekvens måles i Hz = Hertz, som er antal svingninger pr. sek. Mikrometer: Der går en million mikrometer på en meter. Termal betyder moderat varme.

Den viser bølgelængderne på udstrålingen fra solen og jorden. Der kommer kortbølget stråling fra solen, hvorimod der hovedsageligt udsendes langbølget stråling fra jorden, dog en lille del kortbølget. 

Drivhusgasserne har nemmere ved at absorbere de langbølgede stråler, derfor bliver det sværere for de langbølgede stråler at blive sendt ud af atmosfæren.

34% reflekteres af jorden(5%), skyer(20%) og partikler(9%) i atmosfæren.

19% absorberes i atmosfæren

47% absorberes af jorden som varme

Dette giver samlet set de 100% som solen udstråler som kortbølgede stråler. 

23% af de absorberede bølger fordampes og 10% forsvinder som varmeledning. 

 

18 ud af de 119 langbølgede stråler ender som direkte udstråling. 

101 af de 119 langbølgede stråler rammer atmosfærens drivhusgasser, hvoraf 48 absorberes og sender ud af atmosfæren og 105 sendes tilbage mod jorden som atmosfærisk modstråling (tallene stemmer dog ikke overens).