Eleven kan anvende viden om nonfarmakologisk smertebehandling til at prioritere, tilrettelægge, udføre og evaluere palliativ pleje og rehabilitering til borgere/patienter, herunder psykisk smertebehandling samt mestring af akutte og kroniske smerter.

Mål 2:

Eleven kan anvende viden om farmakologisk smertebehandling, herunder analgetika, antipsykokika, antiepileptika og antidepressiva til borgere/patienter i et palliativt forløb til at observere virkning, bivirkning, interaktioner og kontraindikationer og forebygge komplikationer.

Mål 3:

Eleven kan anvende viden om WHO’s smertestrappe, relevante smerteteorier og metoder til at indsamle data om borgerens/patientens selvvurderede smerteintensitet og tage initiativ til smertelindrende behandling i den palliative indsats.

Mål 4:

Eleven kan anvende viden om fysisk, psykisk, social og åndelig smerte samt gældende lovgivning og instrukser til at indgå det tværprofessionelle samarbejde om smertelindring.

Mål 5:

Eleven kan anvende viden om smerteudtryk til at vælge målrettet kommunikation og sygepleje i samarbejdet med borgeren/patienten og pårørende i det palliative forløb.

Mål 6:

Eleven kan anvende viden om netværk og tilbud i patientforeninger til borgeren/patienten i palliative forløb og deres pårørende.

5. April
Mål 1:

Eleven kan anvende viden om nonfarmakologisk smertebehandling til at prioritere, tilrettelægge, udføre og evaluere palliativ pleje og rehabilitering til borgere/patienter, herunder psykisk smertebehandling samt mestring af akutte og kroniske smerter.

Mål 2:

Eleven kan anvende viden om farmakologisk smertebehandling, herunder analgetika, antipsykokika, antiepileptika og antidepressiva til borgere/patienter i et palliativt forløb til at observere virkning, bivirkning, interaktioner og kontraindikationer og forebygge komplikationer.

Mål 3:

Eleven kan anvende viden om WHO’s smertestrappe, relevante smerteteorier og metoder til at indsamle data om borgerens/patientens selvvurderede smerteintensitet og tage initiativ til smertelindrende behandling i den palliative indsats.

Mål 4:

Eleven kan anvende viden om fysisk, psykisk, social og åndelig smerte samt gældende lovgivning og instrukser til at indgå det tværprofessionelle samarbejde om smertelindring.

Mål 5:

Eleven kan anvende viden om smerteudtryk til at vælge målrettet kommunikation og sygepleje i samarbejdet med borgeren/patienten og pårørende i det palliative forløb.

Mål 6:

Eleven kan anvende viden om netværk og tilbud i patientforeninger til borgeren/patienten i palliative forløb og deres pårørende.

Dog kan størrelsen på de forskellige sektioner af henholdsvis fysisk smerte - Psykisk smerte - Social smerte og Åndelig smerte variere fra person til person - afhængigt af deres liv - indstilling og problematik.

95 år bor på Brænderi gården, Vordingborg i ældrebolig. Gudrun er meget socialt anlagt har 3 sønner som kommer tit og besøger hende. Går tit ned i cafeen og spiser frokost og får Aftensmad med op til senere opvarmning.

Totalsmerte model:

Fysisk:

Gudrun klager over konstante smerter i ben især når hun lå i sengen med benene opad. Det hjalp hende at komme op og gå om morgenen, så gik smerterne ned i påvirkning og styrke.

Gudrun havde også problemer med kredsløbet og havde komprilan strømper til hjælp af venepumpe funktionen i benene.

Derudover led hun af generel slid i ryg og led, dog holdt hun sig meget aktiv og prøvede at gå tur hver dag.

Psykisk:

Gudrun var som regel positiv orienteret med en positiv grundstemning hun var ekstrovert og holdt af samtaler og hygge sammen med andre mennesker.

Når dagen havde været god med hyggeligt samvær talte Gudrun ikke om smerter, men om de emner som de havde debatteret.

Hvis trafikken havde været minimal den dag havde hun flere smerter og var ked af det og også lidt opgivende.

Sociale smerter:

Til trods for en fortrinsvis stor omgangskreds, besøgs ven 1 gang om ugen samt besøg af sønner næsten hver uge. udover pleje personale morgen og aften følte hun sig tit ensom og jo mere ensom hun følte sig desto mere påvirkede hendes ryg, led og ben smerter hende.

Vi kunne så som personale afhjælpe det en smule ved at give hende samvær og vi fik visiteret et kvarters besøg ekstra som psykisk støtte og modvirkning af ensomhed.

Åndelige Smerter:

Gudrun troede på noget højere og fandt selv at hun havde levet et spændende og godt langt liv, dog ind i mellem klagede hun vedvarende over hendes smerter og den ensomhed som hun opfattede sig selv i, i disse perioder søgte hun svar omkring meningen med tilværelsen og hvorfor hun skulle gå igennem denne lidelse hvis hun var meget plaget stillede hun også spørgsmål til om hun ikke snart kunne få lov til at tage videre for hun syntes at det var for hårdt at leve videre.

Mindfulness anvendes ofte i en mere overordnet håndteringsstrategi, som hjælper patienten til at bevæge sig i retning af accept og tilpasning til smerterne i stedet for undgåelse og uhensigtsmæssig overbelastning. Erfaring peger i retning af, at regelmæssig træning kan bidrage til at styrke patientens non-farmakologiske håndtering af smerterne og medvirke til at reducere smerteforværrende stress.

De kliniske erfaringer viser, at patienterne efterfølgende beskriver både kropslig og psykisk effekt i form af færre muskelspændinger og mere psykisk nærvær trods smerter. Det er til gengæld sjældent, at patienten oplever egentlig smertelindring.

Mindfulness er et begreb, der stammer fra buddhismen og yogaen, og som især har fundet vej til Vesten i forbindelse med håndtering og behandling af stress. Centralt i mindfulness er nærvær, fuld opmærksomhed på det, man lige nu og her beskæftiger sig med, tilstedeværelse med alle sanser vågne.

Vi startede dagen med afslapning og krops bevidsthed, fokus på åndedrag, og et body scan, som meditation på et kvarter. Her går du hele kroppen igennem og samtidig følger dit åndedrag langsomt ind gennem næsen og hold vejeret i et par sekunder og langsom ud gennem mund.

Start med åndedraget og så gå fra tæer og op gennem hele kroppen hvor du mærker de indre beboer: tæer, fod overflade på fod, ben over og underben , knæ, lår, bækken, æggestokke osv. end med hovedet og tilbage til åndedraget.

vi gik så tilbage til klassen og havde et oplæg om Nada.

Det foregår ved at sætte små nåle i øret se billedet. (5 stk i hvert øre,) så lægge sig ned og slappe af i ca. 45 min.

Det giver en træthed og ro og man kan have det som om man har sovet længe og har en smule svært ved at vågne... så at de første 10 min efter har man dette lange ufokuserede blik ud i horisonten, uden den store tanke virksomhed.

Jeg kan mærke herefter at de smerter jeg har i lænden er blevet neutraliseret. Der er en helhedsfornemmelse indeni og man er mindre påvirket af sine omgivelser. Når jeg fokuserer på noget som at skrive dette føles fokus stærkt og nemt at holde.

Nada bliver brugt i psykiatrien og også på hospice som et alternativ til medicinering, eller reducering af medicin. Det bliver brugt så at borgeren eller PT har bedre mulighed for at finde ro og balance og derfor bedre kunne mestre deres udfordringer. På hospice Sydfyn bliver Nada både brugt til borgerene, personalet og pårørende med gode resultater.

Som et non- farmakologisk tilbud.

Noget af en oplevelse... hendes arbejdsområde bevæger sig imellem subjektivt indføling og objektive faglige kompetencer.

Indføling, instinkt og intuition.

Intet menneske er ens nogen har brug for en power forløsning andre for den stille følelsesmæssige gliden i samspil med de finere følelser.

Dybte og rum en anden form for sjæledans og frihed, forløsning vægtet imod faglig kompetencer og jordbundethed.

Her kan man tale om tid som gave... musik som gave... jeg må have det instrument Kalimba som er forbindende til jodens og ens egne indre kræfter.

At kunne lytte og agere i forhold til borgerens ønsker, at kunne lindre psykisk via tid, plads og at kunne rumme dennes og de pårørendes følelser og også at kunne vurderer hvilken lindrings strategi der vil være fordringsfuld at anvende på det givne tidspunkt. Det at kunne tage de samtaler som er nødvendige også de svære og samtidigt at kunne handle fagprofessionelt og kompetent.

Når vi kommer ud uddannede vil det kræve erfaring og øvelse på næsten alle parametre, heldigvis er vi som mennesker aldrig færdig med at lærer og dette er der også blevet taget højde for i supervisionen, den faglige sparing og yderligere kurser.

At kunne lindre somatisk i samarbejde m. egen læge og sygeplejerskerne, via vores observationer og viden samt indhentning af rette værdier (Når og hvis dette er relevant) vil også være en del af vores spænd vidde.

Respekt for menneskets egen bestemmelse, religion og andre tilhørs forhold er også en vigtig kompetence at have med i bagagen som SSA

At vide og kunne fornemme hvornår man aktivt skal gå foran og hvornår man skal give plads og trække sig endnu et vigtigt værktøj i at kunne varetage plejen og dens syges livskvalitet på rette omsorgsfulde måde.

Derfor har Jeg hele skemaet in på næste kolonne med de 7 roller som SSA skal kunne varetage... alle områder er helt essentielle og vigtige.

Der blev oplyst at mere end 100.000 danskere lider af fibromyalgi.

Alligevel er fibromyalgi ikke en sygdom, der får så meget omtale hverken i Danmark eller på verdensplan. Fibermyalgi er en kronisk smerte sygdom. Man har smerter i hele kroppen og bliver overfølsom overfor smerte. Nervesystemet reagerer kraftigere på smerte og kan ikke regulerer smerterne. det betyder at den mindste berøring kan føles som slag med en hammer og et lille stik som et lyn gennem kroppen.

Hvad er det så hvad disse religiøse mennesker kan ?.

Som vi ikke kan?

De kan vel bekræfte det menneske i deres tro og via at lyse velsignelsen i kristendommen, syndsforladelse og tilgivelse og accept.

Det var lidt ærgerligt at hendes præsentation føltes mere som en prækdie end et oplæg i forhold til hvad det var netop hun kunne tilbyde den syge/kritiske borger på plejehjem eller på hospital.

Så som sjælesørger? hvad betyder dette og hvordan har dette noget at gøre med ens sjæl?

Det er jo en ulykkelig situation af være der hvor faren er , hvor der ikke er meget overskud til at engagere sig med omverdenen, samtidigmed at han selv lider under det ikke at kunne mere, havearbejde, arbejde på fuldtid, se venner og hygge... er der heller ikke meget overskud til.

Forchhammervej, socialt udsatte, narkomaner, alkoholiker som bor der og med tilladelse til at være i deres misbrug.

Meget tankevækkende, vi følger specifikt Tina som er Alkoholiker og tager stoffer, hun har levet et hårdt liv og også lidt mange afsavn, hendes relationer er sparsomme dog så hun sin søster som trods alt mødtes med hende på cafe...

Det er en udfordring at se de lige linjer fra skulder til hofte til ben... så at vrid undgås. Det tager mange puder og en rullet dyne.

Det er næsten til et sygeplejefagligt skøn at man begynder at kunne se hvordan en person er lejret rigtigt.

aflastning for alle tryk punkter: skulder, ryg, hofter, korsben, haleben knæ, knyster (ankler og forfod) og fødder.

Obs: hvis man ikke har de gængse specialiserede puder kan man også bruge dyner og almindelige puder i forskellige størrelser.

Meget spændende at se forskellen imellem dem det var tydeligt hvordan personens grundstemning er med til at forme håndteringen af ens sygdom. Den ene fik leddegigt som 37 årig og selv om hun nu som 72 årig havde meget forkrøblede hænder havde hun en positiv tilgang og en afklaret hed omkring sig... den anden havde lidt af det siden 15 års alderen og man fik fornemmelsen af at der var nogle afsavn socialt også med hendes senere familie og børn som ikke ville køre hende rundt i kørestol, derfor var der mange ting hun ikke kunne deltage i. Det var også en smule ambivalent at høre at hun selv accepterede dette og ikke havde opdraget hendes børn til at se og fornemme det tab som dette medførte...