<?xml version="1.0"?>
<rss version="2.0">
   <channel>
      <title>Udviklingen i byerne by </title>
      <link>https://padlet.com/kw16/rw1d6s71bhl206yc</link>
      <description>Industrialiseringen i DK</description>
      <language>en-us</language>
      <pubDate>2020-09-24 09:44:19 UTC</pubDate>
      <lastBuildDate>2022-08-30 12:12:51 UTC</lastBuildDate>
      <webMaster>hello@padlet.com</webMaster>
      <image>
         <url></url>
      </image>
      <item>
         <title>Gruppe 5) Hvilke fabrikker/produktioner vandt frem i henholdsvis omkring 1850, omkring 1870 og hvad skete der frem mod århundredeskiftet?  </title>
         <author></author>
         <link>https://padlet.com/kw16/rw1d6s71bhl206yc/wish/775323525</link>
         <description><![CDATA[<div>omkring 1850 skete der en kraftig vækst i antallet og størrelsen af f.eks. jernstøberier og maskinværksteder som følge af udviklingen inden for landbruget. 1870 voksede både arbejdsstyrken og antallet af hestekræfter stærkt.&nbsp;</div><div><br>i midten af 1870 ( jernstøberier, maskin og metalvarefabrikker, papir, pap og tapetfabrikker, trævare og kork fabrikker, kemiske fabrikker, sten ler og glasindustri, porcelæns og fajancefabrikker, tobaks og cigarfabrikker, chokolade og sukkervarefabrikker, sukkerfabrikker og cikoriefabrikker.)</div><div><br></div><div>frem mod århundredeskiftet den industrialiseringen vokset endnu mere. der blev&nbsp; voldsom vækst i anvendelsen af mekanisk kraft.&nbsp;</div><div><br><br><br></div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2020-09-24 11:47:00 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/kw16/rw1d6s71bhl206yc/wish/775323525</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Gruppe 4) Forklar liberalismen som den dominerende økonomiske teori og hvilke konsekvenser det fik i tiden.</title>
         <author></author>
         <link>https://padlet.com/kw16/rw1d6s71bhl206yc/wish/775327513</link>
         <description><![CDATA[<div><br></div><div>(Liberalistiske teoretiker) Adam Smith Det enkelte menneske var altid selv bedst til at varetage sine egne interesser, og at det ville betyde en samlet fremgang for helheden, hvis den enkelte fik lov til at stræbe efter fremgang for sig selv.<br><br><br>Konsekvens:<br><br>- Alle hidtidige reguleringer af det økonomiske liv i form af statsstøtte osv. skal fjernes &nbsp;<br><br>- Fri konkurrence = prisdannelsesmekanismen dirigerede enkelthandlingerne i retning af ”det fælles bedste” dvs. de fleste og bedste varer til de billigste priser.&nbsp;<br><br></div><div><br></div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2020-09-24 11:49:13 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/kw16/rw1d6s71bhl206yc/wish/775327513</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Gruppe 3)Hvilken betydning havde den kraftige vækst for penge, lån og aktier?</title>
         <author></author>
         <link>https://padlet.com/kw16/rw1d6s71bhl206yc/wish/775353719</link>
         <description><![CDATA[<div>Forbruget og efterspørgslen fodrede hindanden, i den forstand at flere arbejdere i byen som kunne producere vare også havde et forøget forbrug. Denne selvforstærkende vækstproces ledte til forøgede indkomst.<br><br>Der blev genetableret tillid til banken fordi det var nødvendigt for en stigende handel at kunne betjene sig af eksempelvis pengesedler.<br><br>Oprettelse af lånekasser, sparekasser og kreditinstitutioner.<br><br>Aktieselskaber blev oprettet, med den fordel at hvis firmaet skulle gå fallit, påvirkede det aktionærer i mindre grad.</div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2020-09-24 12:02:14 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/kw16/rw1d6s71bhl206yc/wish/775353719</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Gruppe 2) Hvilke andre erhverv (bl.a. i byerne) fik fordel af de voksende indkomster på landet – bl.a. i forbindelse med kornsalgsperioden? </title>
         <author></author>
         <link>https://padlet.com/kw16/rw1d6s71bhl206yc/wish/775353963</link>
         <description><![CDATA[<div><br>dem der havde fordele var købmænd, da de købt og videresolgte korn og tjene mange penge på dem. Også håndværker havde stor fordele ved det, da arbejde mere, og kunne sælge flere var til gårdmændene. Dem der flyttede til byerne skulle også bo,iger, mad og drikke, så på denne måde kunne man sige at alle havde fordele industrialiseringen &nbsp;</div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2020-09-24 12:02:21 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/kw16/rw1d6s71bhl206yc/wish/775353963</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Gruppe 1) Hvorfor kan det være svært at afgøre, hvornår man kan sige, at industrialiseringen slog igennem i Danmark? (Se hele afsnittet – og især side 3)               </title>
         <author></author>
         <link>https://padlet.com/kw16/rw1d6s71bhl206yc/wish/775354557</link>
         <description><![CDATA[<div>Industrialisering begynder omkring 1850, hvor skete en kraftig vækst i antallet og størrelsen af f. eks. jernstøberier og maskineværksteder.<br><br>Omkring 1870 voksede både arbejdsstyrken og antallet af hestekræfter stærkt og jernbanenettet var under hurtig udbygning. </div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2020-09-24 12:02:36 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/kw16/rw1d6s71bhl206yc/wish/775354557</guid>
      </item>
   </channel>
</rss>
