• Liv blandt andre mennsker

• Vi er afhængige af, at andre mennsker vil os godt.

• Magt over hinanden

• Hånden er symbol for ordet magt

• vi er forpligtet til, at tage sig af hinanden. En forpligtelse som kan samlinges med næstekærlighed.

2. Mennesket er skabt

   • Man er til på en bestemt måde

   • Vi er ikke selv oversagen til, at vi er til. Vi har fået givet livet.

   • Mennesket magt, at ødelægge det der er os givet

3. Sindet er sanseligt stemt

   • Rummet og vores sanselige, samt naturen

   • At være udenfor gav noget postiv til kroppen.

   • Lade sindet op ude i naturen --> kigge ud eller op

4. De suværene livsytringer

   • Tillid

   • Barmhjertelighed

   • Talens åbenhed

5. Det giver mening at tro

   • En Gud

   • Det gør det nærliggende at tro, at der en gud, som står bagved det.

   • Ikke tvinges til at tro

   • Hvordan kan livet stadig give mening, hvis vi er så onde

   • Vi kan ikke stille krav til tilværelsen

   • Livet er en gave uden byttemærke

   
   

Det giver mening at tro

Tag vare på hinanden - vi er afhængige af at andre vil os det bedste

”Den enkelte har aldrig med et andet menneske at gøre, uden at han holder noget af dets liv i sin hånd”

Mennesket er skabt:

Livet er til på en bestemt måde, som vi ikke selv er årsag til

De vigtigste ting i tilværelsen (kærlighed) er vi ikke selv herre over

Sindet er sanseligt stemt:

Vi lever i en modtagelse

Rummet har betydning - vores sanselige indtryk (fx naturen) hvor blikket kan fortabe sig

(Modsat andre hvor tiden er afgørende)

De suveræne livytringer:

Grundlæggende: Tillid, barmhjertighed, talens åbenhed

Disse forudsætninger er det primære - hvilket er derfor vi bliver sure hvis det andet vises

Det giver mening at tro:

Der er lidelise i verden, og det er menneskets skyld

Hvordan kan det være livet giver mening, trods al ondskab?

• Liv er et liv blandt andre mennesker, der betyder noget for os

• Afhængig af, at andre mennesker vil os godt 

  • Livet er forviklet 

    • Vi er hinandens verden, hvorfor der skabes en “etisk fordring”

  • Holde noget af en anden menneskets liv i sin hånd

    • Holde af, holde ved, håndfast, magt mellem og over hinanden 

  • Forpligtelse, der handler om den kristne 

2. Mennesket er skabt

• Livet er til på en bestemt måde

  • Livet er et positivt livsbekræftende

• Er begrebet i naturen, som i tidernes morgen inspirerede ham til hans tænkning og liv

• Man er til på en bestemt måde

  • er livet en gave eller ikke, men livet er til på en bestemt måde, som vi ikke er herre over

• Vi vigtigste ting i livet er givet

  • Mennesket kan ikke skabe selv 

    • Vi kan ødelægge, skade, men vi kan ikke skabe det igen 

3. Sindet er sanseligt stemt

• Naturen stemte sindet på en bestemt måde

• Blikket kan fortabe sig, ved at kigge ud eller op på himmelhvælvingen

  • Lade blikket fortabe sig 

4. De suveræne livsytringer 

• Han forstår tre fænomener

1. tillid 

2. barmhjertighed 

3. Talens åbenhed

• Sandheden er det primære

  • Hvis vi misbruger vores tillid, så vil vores liv gå i stykker 

• Forudsætningen er, at det primære er suveræne livsytringer

  • Tillidsfulde relationer 

• De er grundlæggende, fundamentale meningsfulde 

  • Et eksempel på, hvordan livet er meningsfuldt 

5. Det giver mening at tro 

• Mening med verden og i verden

  • Det kræver en Gud

• Det gør det nærliggende, at der er en tro tilstede 

  • Vi skal modtage troen i al frihed 

• “Vi kan se på det universelle i kristendommen”

  • Der er lidelse, jalousi og misundelse 

    • Alt er menneskets skyld 

• Hvorfor er det ondskab? Hvordan kan det være, at vi trods det, er så onde ved hinanden, hvordan kan det så være, at vores liv bliver ved med at give mening? 

  • Trods vi konstant nedbryder naturen etc. 

  • Livet er skænket som en gave 

• 
  

Løgstrup er optaget af at vise der er mening i verden.

Løgstrup mener tro skal modtages i frihed.

Løgstrup mener at naturen lader sindet op

Løgstrup mener at tillid kommer før mistillid

Løstrup siger vi altid er til stede sanseligt

• At livet vi lever er i forbindelse med andre, og dette er udgangspunkt

• "Vores liv er forviklede"

• det værste man kan gøre er at svigte barnets tillid til os. Det skal have nærvær

Mennesket er skapt

• Livet er os givet, og vi skal tager vare på det.

• Naturen er vores ophav, og der hvor vi skal tilbage til.

• De vigtigste værdier er givet, og vi kan ikke selv skabe dem.

Sindet er sanseligt stemt

• Det at være udenfår stemer livet på en speciel måde

• Der svare en sansemæssig tilstand, til det at fortabe sig

De surveræne livsytringer

• Tillid, barmhjertighed om talens åbenhed(Det at tale sandt)

• Disse livsytringer er definitive, grundlæggende, og fundamentalt meningsfyldte og primære.

Det giver mening at tro

• Vi skal kun tage imod troen i frihed

• Hvordan giver vores liv mening på trods af alt den ondskab der findes i verden.

• Nihilodice: Hvordan forholder vi os intetheden på afstand.

Dybt optaget af at vise, at der er en mening i livet. 

1. Den etiske fordring 

• 1956, skrevet bog. 

• Vores liv er et liv blandt andre mennesker, der betyder noget for os. 

• Vi kan ikke lykkes med vores eget liv alene, afhængige af andre mennesker, der vil os det godt. 

• Ansvar for at andre lykkes (Magt over hinanden)

• Den etiske fordring: at tage vare på den anden, som jeg er i kontakt med. 

  • “Den enkelte har aldrig med et andet menneske at gøre, uden at have noget af hans/hendes liv i vores hænder”. 

• Man har magt over hinanden → holde hånden over/under nogen, hånden er et symbol for magt. 

• Det værste man kan gøre er at svigte den tillid barnet har til forældrene. 

  • Ikke er nærværende, viser kærlighed og omsorg → forpligtet til at tage os af vores børn og hinanden. 

2. Mennesket er skabt

• Livet er til på en bestemt måde → ikke tilfældigt, men givet os på en bestemt måde. 

  • Livsbekræftende og meningsfuld. 

• Naturen har stor betydning → kommer fra og slutter der.  

• At være skabt = man er til på en bestemt måde, som vi ikke selv er herre over. Vi kan planlægge at få børn, men vi kan ikke planlægge glæden, bekymringerne, håbene osv. der følger med.

• De vigtigste ting kan vi ikke selv skabe, de er os givet. 

  • Glæde, barmhjertighed, osv. 

• Det ligger i vores magt at ødelægge det, vi er givet. Vi kan bare ikke skabe det igen. 

3. Sindet er sanselig stemt

• Vi lever altid i en modtagelse, eller er til stede sanseligt. 

• Rummet betyder meget for Løgstrup → vores sanselige tilstedeværelse, naturen. 

• Han gik mange ture om dagen og funderede over tilværelsen, mens han var umiddelbart til stede → det at gå i naturen stemte sindet på en bestemt positiv måde. 

• Vi føler ofte vi mangler et overskud i hverdagen → søge et overskud gennem naturen,  rent fysisk når blikket fortaber sig, lader vi op. 

• Forudsætningen for frihed, at lade overskuddet op, kræver fortabelse i naturen, overblik. 

  • “Sindet lades op når vi går i naturen”. 

• Vi kan ikke lade være at søge ud og op når vi skal have overblik og overskud. 

4. De suveræne livsytringer 

• Tre fænomener, definitive, skabt - de er til stede på en bestemt måde.

• Fundamentale.  

  • Tillid

  • Barmhjertighed

  • Talens åbenhed (at vi taler sandt). 

• Livsytringerne er altid til stede - det er aktive handlinger når disse brydes:

  • Tillid kan deformere til mistillid, barmhjertighed til ligegyldighed, talens åbenhed til at lyve. 

  • Sandheden er det primære, og derfor kan vi lyve → mistilliden kommer bagefter. 

• Terrorister gør os dybt berørte, fordi de underminerer den tillid, der umiddelbart er til stede og på den måde skaber usikkerhed. 

5. Det giver mening at tro

• Mening med verden og mening i verden. 

  • Meningen med verden kræver en instant uden for → Gud. 

• Det liv vi lever, ligger det religiøse nært → de fundamentale ting må komme et sted fra.  

• Hvorfor er der ondskab? → Løgstrup spørger i stedet: hvordan kan vi trods ondskaben stadig finde mening i livet? 

• Vi kan ikke stille krav til tilværelsen, livet er skænket som en gave → derfor kan vi ikke stille krav. 

  • “Livet er en gave uden byttemærke, det er os skænket” → gaven må jo komme et sted fra.