Nogen ville måske kalde det at prædike, men i tider som disse, har vi stærkt brug for et paradigmeskift i.f.t hvordan vi opfører os over for hinanden – venner som fjender. 

Siden jeg begyndte at omtale disse problemer på bjerge såvel som i medier, har jeg mødt stor opposition fra de gamle, ’kloge’ jøder og farisæerne, der påstår, at menneskeskabte love og regler sikrer dig en plads i Himmeriget og gør dig til et renere og bedre menneske. Man må respektere de gamles overlevering, hvilket jeg fuldt ud gør – jeg er ikke kommet for at nedbryde, men for at opfylde. 

Der er dog behov for en ændring i vores indstilling til frelse og næstekærlighed. Mord og vold er ofte ikke spontane handlinger, men starter allerede i hjertets mørke. Lad ikke vreden mørkne dit sind og føre dig til ægteskabsbrud eller utugt, men husk på, at størst af alt er næstekærligheden. 

Tidligt mandag morgen strømmede folk til Bjerget i Jerusalem hvis tinder rækker så højt som himlen. Disse omgivelser danner rammerne for Jesu længeventede publicering af de nye antiteser. Hans tale står som en videreudvikling af lovene kendt fra Torahen. Med sin dybe røst formidler han dette nye menneskesyn til folket. En af hans antiteser lyder at mennesket ikke længere kun skal elske sin næste men også sin fjende. 

 
Ligeledes skal mennesket vende den anden kind til hvis nogen vover at slå. Jesu revurderede antiteser udvider retningslinjerne for den troende, og opfordrer det kristne folk til i større grad at udvise næstekærlighed for egen og andres skyld.  Antiteserne ligger på den måde fokus på, at udførelsen af retningslinjerne i højere skal være drevet af en indre lyst fremfor et ønske om at blive frelst.