<?xml version="1.0"?>
<rss version="2.0">
   <channel>
      <title>Mad til millarder. Kap 3: Økologiske og konventionelle dyrkningsformer by anders porse wett hald</title>
      <link>https://padlet.com/aaah/rpbzeoqmtow9</link>
      <description>I denne padlet skal I lave en kort redegørelse af de afsnit, som I er blevet tildelt i &quot;Mad til millarder&quot;.
Lav en boks, hvor I foroven skriver jeres gruppenummer + gruppenavne samt , hvilke sider jeres referat vedører.

Jeres padlet skal danne udgangspunkt for en kort fremlæggelse af afsnittene.</description>
      <language>en-us</language>
      <pubDate>2016-12-11 14:47:03 UTC</pubDate>
      <lastBuildDate>2026-03-19 13:31:45 UTC</lastBuildDate>
      <webMaster>hello@padlet.com</webMaster>
      <image>
         <url></url>
      </image>
      <item>
         <title>Gruppe 1: Konventionelt jordbrug</title>
         <author>aaah</author>
         <link>https://padlet.com/aaah/rpbzeoqmtow9/wish/142992462</link>
         <description><![CDATA[<div>Gruppemedlemmer:</div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2016-12-11 14:48:17 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/aaah/rpbzeoqmtow9/wish/142992462</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Gruppe 2: GM-debat</title>
         <author>aaah</author>
         <link>https://padlet.com/aaah/rpbzeoqmtow9/wish/142992496</link>
         <description><![CDATA[<div>Gruppemedlemmer:<br>Vera, Mie og Charlotte<br><br><strong>DEBATTER:<br>ARGUMENTER FOR:</strong><br>- at man kan reducere kemikalie- og arbejdsforbruget.<br>- at man kan producere bedre fødevarer f.eks. med højere vitaminindhold. <br>- at man kan udvikle afgrøder, som vokser bedre under vanskelige forhold såsom i tørke og på saline jorde <br><strong>ARGUMENTER MOD: deles op i 3 typer:</strong><br>- <strong>principielle eller religiøse</strong>: man mener, det er forkert at ”pille ved naturen”.<br>- <strong>sikkerhedsmæssige</strong>: man er bekymret for, at egenskaberne f.eks. sprøjtemiddelresistens spreder sig til andre organismer i naturen.&nbsp;</div><div>- <strong>samfundsmæssige</strong>: at bønder bliver bundet til den agro-kemiske industri (bliver presset til at købe såsæd og sprøjtemidler) i stedet for at bruge deres egne frø, der er tilpasset lokalområdet. <br><br>GM afgrøder på markedet er næsten udelukkende typer, som giver resistens imod skadedyr eller muliggør sprøjtning mod ukrudt (roundup)<br><br><strong>Data om genmodificerede<br>afgrøder er mangelfulde&nbsp; <br></strong>Det er noget problematisk med nogle af de forsøg der bliver lavet med GM afgrøder er for eksempel at man vælger at sammeligne et ikke optimalt GM produkt med et ikke GM og på den måde vil GM se ringere ud&nbsp;<br>^^^^^omvendt<br><br></div><div><br><br></div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2016-12-11 14:48:58 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/aaah/rpbzeoqmtow9/wish/142992496</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Gruppe 3:  Udbytte fra GM-afgrøder s. 35</title>
         <author>aaah</author>
         <link>https://padlet.com/aaah/rpbzeoqmtow9/wish/142992652</link>
         <description><![CDATA[<div>Gruppemedlemmer: Amalie, Caroline og Frida<br><br>Der er i 2005 lavet sammenligninger hvor man holdt de to landbrug - GM og non-GM - op i mod hinanden (majs, soya og bomuld). Det blev gjort i 168 forsøg i 12 lande. <br><br>Ved alle forsøg så man på hvor tolerante de var over for herbicider (ukrudtsmiddel) og insekt-resistensen. <br><br>I mange udviklingslande stiger både høst og det økonomiske -udbytte ved at gå over til GM-landbrug/konventionelt landbrug.<br>- fx Indien hvor 75% af tilfældene er det steget ved GM-afgrøder.<br><br>Udbyttet er typisk 20-30% højere ved de landmænd der dyrker GM-afgrøder.<br><br>Desværre har mange af forsøgene med GM-afgrøder mange fejlkilder, da det ikke er helt fair i forhold til de økologiske afgrøder.<br>Dette betyder dog ikke at GM vokser hurtigere, og med et større udbytte end økologi.<br><br>GM-afgrøder er stadig i udvikling, for der er stadig en masse ting der skal udvikles for at det er den optimale løsning. <br>- fx fokus på salt og tørkeresistens <br><br>Svaret på spørgsmålet: "giver genmodificerede afgrøder større udbytte?":<br>at både og. Det giver større udbytte både høst- og økonomisk for udviklingslande, men at vi stadig er usikre på udviklingen af disse afgrøder og hvad fremtiden for landbrugene er.</div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2016-12-11 14:51:35 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/aaah/rpbzeoqmtow9/wish/142992652</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Gruppe 4: Økologi</title>
         <author>aaah</author>
         <link>https://padlet.com/aaah/rpbzeoqmtow9/wish/142992702</link>
         <description><![CDATA[<div>Gruppemedlemmer: Bjørk, Laura og Emma. <br><br>- Ingen regler for hvor meget økologi der må være i verden.<br>-Forskellig opfattelse af hvad der er økologi (i landene).<br>- Stor forskel på brugen af sprøjtemidler og pesticider. <br>- Der er strenge regler om hvor mange dyr man må have og hvor meget gødning, de må producerer. <br>- De må ikke producere ligeså meget gødning, som de konventionelle. <br>- Der er strenge regler for brugen af kvælstofgødning*<br>- Reglerne for brugen af kvælstoffer, svinger meget efter hvilken jordbund, hvilke afgrøder han dyrker og hvor meget nedbør der er i gennemsnit. <br>- Grunden til at økologiske landbrug producerer mindre end konventionelle landbrug er fordi planterne bruger mere energi på at bekæmpe sygdomme og insekter. Samtidig med at fotosyntesen falder på grund af den lavere mængde af kvælstof, det resulterer i færre frø og ikke nær så meget udvikling. <br>- Økologiske har som regel 20-60% mindre udbytte end ved konventionalt <br>-Økologerne bruger som regel kun 60-80% af den gødning i forhold til de konventionalt.<br><br><br><br>* Kvælstoffikserende afgrøder er planter, der tilhører ærteblomstfamilien. Disse planter kan indgå i symbiose med kvælstoffikserende bakterier, som kan fiksere luftens kvælstof. Kvælstoffet bliver omdannet til ammonium og nitrat, som afgrøderne kan indbygge i deres væv. </div>]]></description>
         <enclosure url="https://padletuploads.blob.core.windows.net/aws/124927036/8e0d08c4bd1c601358c27694502ab8fd/biologi_dfrgf.png" />
         <pubDate>2016-12-11 14:52:28 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/aaah/rpbzeoqmtow9/wish/142992702</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Gruppe 5: Økologi ,vs. konventionelt. s. 39-41</title>
         <author>aaah</author>
         <link>https://padlet.com/aaah/rpbzeoqmtow9/wish/142993223</link>
         <description><![CDATA[<div>Gruppemedlemmer:<br>Frederikke, STorm og Sif<br><br>Økologi er mere bæredygtigt en konventionelt landbrug fordi:<br>Øko bønder har tit flere resourcer og er dygtigere.<br>Øko gøder med flere forskellige ting, så jorden ikke bliver sur fordi den mangler bestemte ting som fx. zink, istedet for hvis man i konventionelt landbrug kun tilføjer N, P og K.<br><br>Fx. ved ækvator er jorden meget tør, så derfor har den brug for mange forskellige næringsstoffer, altså ting, som mangler i NPK. Derfor er det godt med økologisk landbrug der.<br><br>Dog er økologi lidt dyrere end konventionelt landbrug, så derfor kan det godt være de ikke har råd til det, der hvor der er mest brug for det. <br><br>FAO har i 2008 konkluderet at planter fra økologisk landbrug har givet det bedste udbytte. <br><br>Det kan være godt at blande konventionelt og økologisk landburg, fordi næringsstofferne i konventionelt landbrug er stærkere. Også fordi afgrøderne kan få insektangreb, så derfor er det godt at give lidt gift, så høsten ikke går til spilde.<br><br>Tabel: Der er en stor positiv forandring, nogle af landene i Afrika for næsten dobbelt så meget udbytte som før.<br><br><br></div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2016-12-11 15:02:08 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/aaah/rpbzeoqmtow9/wish/142993223</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Gruppe 6: Konklusion</title>
         <author>aaah</author>
         <link>https://padlet.com/aaah/rpbzeoqmtow9/wish/142993336</link>
         <description><![CDATA[<div>Gruppemedlemmer<br>Vera, Mie, Charlotte<br><br>Man kan ikke løse sultproblemer i f.eks. Afrika og Asien ved at øge produktiviteten i Danmark og andre lande, der har frugtbare jorde. Hvis der skal ske en bæredygtig udvikling kræver det at fødevarerne bliver produceret lokalt. Cirka 40 % af alle planteavlere i verden, dyrker planter på jord, hvor udbyttet traditionelt er meget lavt. (de producerer mad til næsten 2-3 milliarder mennesker)<br><br></div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2016-12-11 15:04:04 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/aaah/rpbzeoqmtow9/wish/142993336</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Gruppe 1: Jordbrug</title>
         <author></author>
         <link>https://padlet.com/aaah/rpbzeoqmtow9/wish/143284807</link>
         <description><![CDATA[<div>Haurah Amanda og Jose<br><br>- Man dyrke planter på mange forskellige måder.<br><br>- I det konventionelle landbrug bruges der pesticider, kunstgødning og genmodificerede afgrøder.<br><br>- Ved at bruge kunstgødning for man tilført alle de essentielle plantenæringstoffer.<br><br>- Man bruger også genmodificerede afgrøder i de konventionelle jordbrug, De er frembragt ved at overføre gener fra f. eks. en anden planteart.<br><br>- I den økologiske produktion er genmodificering bandlyst, der er et øget fokus på dyrevelfærd og på at beskytte den omgivende natur. </div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2016-12-13 07:23:31 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/aaah/rpbzeoqmtow9/wish/143284807</guid>
      </item>
   </channel>
</rss>
