En af de ting som gør naturen omkring os så spændende og fantastisk, er variationen. Forskelle i farver, former og mønstre mellem forskellige arter fascinerer og undrer os, og er med til at skabe den store diversitet i dyre - og plantelivet, vi kender fra vores klode.

Variation er også en uundværlig grundsten i evolutionsprocessen, for uden variation kan der ikke ske evolution. For evolution er det variationen indenfor arten, der er vigtig. Variation kan have forskellige baggrunde, og det er kun den arvelige andel af variationen, der er vigtig for evolution.

Den måde vi ser ud på bestemmes af samspillet mellem to faktorer: miljø og genetik. Hvilken af disse der har størst betydning er forskellig fra situation til situation, men begge vil næsten altid spille en rolle for ”fænotypen” 

Forskellige typer selektion:
Naturlig selektion kan føre til at en ny genetisk variation favoriseres, og der sker evolution. Naturlig selektion er også med til at fastholde den genetik en organisme har. Langt de fleste mutationer har en negativ effekt, og den naturlige selektion vil sørge for at disse varianter langsomt uddør. Et eksempel på dette kan være en cellulaseproducerende bakterie der lever i en niche med et højt indhold af cellulose. Hvis der opstår nye varianter der har dårligere cellulaseaktivitet, vil de med tiden uddø da den oprindelige bakterie vil have en overlevelsesmæssig fordel. Den vil med andre ord udvise større fitness da den kan udnytte cellulose.

Seksuel selektion:
Det er de egenskaber dyrene har, så de er gode til at finde en mage. F.eks. har  påfuglehannens lange farverige hale og kronhjortehannens gevir.  Det er egenskaber, der er udviklet fordi, hunnerne opfatter dem som indikatorer for høj fitness og dermed gode gener hos hannerne.