Refererer til sig selv som ”jeg” og er én af hovedpersonerne. Han/hun fortæller hvad han/hun ved og tænker. Læseren kommer derfor ofte til at kende fortælleren godt og vil muligvis også sympatisere med ham/hende. 1. personsfortællinger er ofte spændende, overbevisende og medrivende.

Refererer til personerne i fortællingen som ”han”, ”hun”, eller ”de” og deltager ikke selv i handlingen. 3. personsfortælleren er – oftest – som en flue på væggen.
- Samah

Refererer til sig selv som ”jeg” og er én af hovedpersonerne. Han/hun fortæller hvad han/hun ved og tænker. Læseren kommer derfor ofte til at kende fortælleren godt og vil muligvis også sympatisere med ham/hende. 1. personsfortællinger er ofte spændende, overbevisende og medrivende.

Eks. Jeg gik en lang tur i de smukke skove.

Refererer til personerne i fortællingen som ”han”, ”hun”, eller ”de” og deltager ikke selv i handlingen. 3. personsfortælleren er – oftest – som en flue på væggen.

Eks. Hun gik en lang tur i de smukke skove.

Til 3. personsfortælleren findes der 3 underkategorier, hvor synsvinklerne er forskellige:

1. personsfortælling:

Jeg trådte ind i lokalet. Alle stirrede de på mig. Jeg følte, hvordan sveden langsomt begyndte at pible frem på min ryg og min pande. Mine armhuler var i brand og sveden var den eneste mulige lindring. Jeg følte mig gennemblødt, beskidt og ildelugtende, og allerede nu begyndte ydmygelsen at trænge sig på. Jeg fornemmede, hvordan alle i lokalet stirrede på mig. De lignede små modbydelige væsner, der kun ville mig ondt. Det var som om alle deres små stikkende øjne bare hungrede efter min ydmygelse. På forreste række satte folk sig ekstra godt tilrette i stolene – som om de nu skulle nyde mit nederlag fra første parket. Pludselig følte jeg, at al luften blev suget ud – og alle befandt vi os i et rum uden for tid og sted.

– Alt fortælles fra jegpersonens synsvinkel. Der er derfor et indre syn, men også et ydre syn på handlingen. Det hele er dog bundet til jegpersonen, og der er derfor begrænset viden.

Observerende fortæller:

Marianne trådte ind i lokalet. Hun kiggede rundt på alle sine medstuderende og kløede sig i håret. Man kunne se sveden samle sig i dråber på hendes pande. Der var ingen reaktion fra dem. Intet. Ingen gjorde noget. Alle sad de musestille og stirrede på hende med længselsfulde øjne. Nogle få stykker på forreste række rykkede lidt rundt på stolen og lænede sig ekstra godt tilbage. De gjorde sig magelige. Lokalet var højspændt af forventningen om, at noget forfærdeligt skulle ske. Og pludselig var det, som om al luften i lokalet blev suget ud – og alle befandt sig uden for tid og sted.

– Her er der ingen beskrivelse af tanker eller indre liv. Det er ren observation. Effekten er ofte meget kølig og distanceret. Der er derfor kun ydre synsvinkel. Der er derfor også, hvad vi kan kalde ingen viden.

Alvidende fortæller:

Marianne trådte ind i lokalet. Hun kunne godt mærke, hvordan hun begyndte at svede. Alt begyndte at svimle for hende. Hele situationen mindede om hendes første dag i skolegården, hvor hun tissede i bukserne af rædsel, da børnene stimlede omkring hende og begyndte at spytte. De stirrer på mig, tænkte hun. De stirrer på mig som onde små væsner, der ønsker, at noget dårligt skal ske. Og det var rigtigt. De havde ondskab i blikket. Der var en næsten liderlig længsel efter, at det hele skulle gå galt; at hun nu skulle bryde sammen, ødelægge sig selv og ydmyge sig selv foran dem alle. Det skulle blive godt, tænkte de alle. Flere godtede sig over, at de havde placeret sig forrest i lokalet. Den bedste plads til den kommende forestilling. Det skulle blive rigtig, rigtig godt. Pludselig var det var som om, al luften blev suget ud ad lokalet – og alle befandt de sig uden for tid og sted.

Jeg fortæller:       -      Hos jeg-fortæller ligger synsvinklen hos en bestemt person.

Utroværdig fortæller = At person er hemmelige og går grin med andre hvis man ikke finde ud af at person er en utroværdig fortæller så kan man misforstå bogen når man læser den.

Observerende fortæller:  - Den observerende fortæller ser alt udenfor 

              - Vi hører hvad personerne gøre, siger men ikke deres                               tanker og følelser

Synsvinkel =  der er to synsvinkler en indre synsvinkel og en ydre synsvinkel 

Indre synsvinkel er når fortælleren er inde i person  tænker altså den person som fortæller historien  altså hvad personen tænker eller ser ud . Indre synsvinkel: fortælleren har adgang til personernes tanker og følelser. Læseren bliver delagtiggjort i, hvad personerne føler, tænker og sanser.

Og ydre synsvinkel er, når fortælleren står uden for handlingen. Han beskriver handlingen og personerne udefra som en fotograf, der med sit kamera afgør, hvad der skal vises. Som læsere må vi selv læse mellem linjerne og tolke, hvad vi tror personerne tænker, ud fra det, de siger, og det, de gør. 

Personbunden fortæller = det er ligesom en jeg-fortæller ½ men i stedet for at sige han eller hun siger han bare 

Alvidende fortæller =  At person vid alt også om fritid og fortid, person kommentar også til de personer. 

Hijran, Mariam og Han

Video 3 

Når der tales om en utroværdig. Så er det når fx. man er ironisk eller hemmelig. 

Video 4
En observerende fortæller
- Ahmad

Der findes også en utroværdig fortæller, en utroværdig fortæller er en fortæller som fortæller ting men som ikke er 100 procent sikker på om det passer.