De kan ikke forstå at såret på benet heler så langsomt.

Lægen har opfordret ægteparret til at stoppe med at ryge og måske også skære ned på alkoholen, da det vil kunne hjælpe på Hans’ samlede sundhedstilstand.

Da du kommer i hjemmet, er Hans tydelig oprørt over situationen og siger kort for hovedet: ”Der er fandeme ikke nogen der skal bestemme over mig.”

Sunrid stemmer i og siger ”en lille en til kaffen har da aldrig skadet nogen”.

På vej ud af døren, tager Sunrid fat i dig. Hun fortæller, at besøget ved lægen har sat nogle tanker i gang hos hende. Hun fortæller også, at ægteparret har haft besøg af deres ældste datter og de har sammen set et program i TV om, hvor meget vores livsstil påvirker vores levealder.

Datteren har bedt sine forældre om virkelig at overveje, om de ikke kan følge lægens råd. Datteren havde tårer i øjnene, og vil gerne have, hendes forældre kommer til at opleve børnebørnene vokse op.

Sunrid spørger dig om, I kan tale om det med alkohol og rygning, når du kommer næste gang.

Sunrid tror, at Hans lige skal have et par dage til at sunde sig, og så er han måske mere åben for at tale om det med at skære en smule ned på alkohol eller rygning.

Måske det også vil hjælpe at høre det fra dig, da ”du har sådan en god relation til Hans”.

4 moduler

SFR kap 8 og 9.

Mmb kap 4, 5, 8 og 10

Succeskriterier

• Jeg kan redegøre for KRAM-faktorerne

• Jeg kender til forskellige motivationstyper og har forståelse for mestringsstrategier.

• Jeg kender forskellene på de sundhedspædagogiske metoder: instruktion, rådgivning og vejledning.

• Jeg kan redegøre for mit valg af kommunikation

Læringsmål

1.1 Eleven kan vurdere hvornår der skal anvendes rådgivning, vejledning og instruktion i mødet med borgeren. 

2.2 Eleven kan vurdere og begrunde brug af forskellige kommunikationsformer til at skabe en professionel relation til borger/patient og pårørende. 

5.1 Eleven kan med udgangspunkt i sundhedspædagogisk teori og metode planlægge sundhedsfremmende aktiviteter for borgeren/patienten. 

7.1 Eleven kan anvende viden om mestringsstrategier i samarbejdet med borgere/patienter. 

Du beslutter dig for at tage udgangspunkt i følgende emner:

• Indre og ydre motivation og Sheldons motivationstyper (SFR kap 8) eller sosuplay

• Mestringsstrategier (mmb kap 8)

• Sundhedspædagogisk vejledning, herunder forskellen på instruktion, rådgivning og vejledning (mb kapitel 10)

• Kommunikation og vælg mindst en målrettet kommunikationsform at fordybe jer yderligere i. (mmb Kap 4 og 5

Træning

I skal konstruere 2 scenarier på ca. 2-3 minutter, hvor I taler med Hans om ovenstående. Scenarierne skal filmes og vise følgende:

1. Scenarie 1 viser en samtaler, hvor SSA gør brug af lukkede spørgsmål mm. og ikke lykkes med at motivere Hans.

   Reflekter efterfølgende over hvad det gør ved samtalen, når der ikke stilles de "rigtige" spørgsmål. Hvordan er det at være hhv. Hans og SSA i samtalen?

   
   

2. Scenarie 2 viser, en samtale, hvor SSA gør brug af flere kommunikationstyper, som åbner samtalen op, og Hans' motivation bliver synlig.

   Reflekter efterfølgende over, hvilke spørgsmål, kommentarer eller lignede, der fik den ønskede virkning i samtalen. Hvordan er det at være hhv. Hans og SSA i samtalen?

• SSA

• Borger/Hans

SSA kommer ind med et smil og hilser på Hans.

SSA: Godmorgen, Hans! Hvordan har du det i dag?

Hans: (smilende) Godmorgen, Jeanett. Jeg har det fint, men jeg har lidt ondt i ryggen.

SSA: (visuel kommunikation - nikker og viser forståelse) Det lyder ubehageligt. Har du fået gjort noget for din ryg?

Hans: Ja, jeg har prøvet at strække ud, men det hjælper ikke altid.

SSA: (empatisk) Det kan være hårdt, men jeg er sikker på, at vi kan finde nogle gode øvelser til dig.

SSA skifter emnet: Jeg har tidligere hørt, at du har nævnt, at du gerne vil stoppe med at ryge. Hvordan går det med det?

Hans: (armene krydset) Tja, det har været hårdt. Jeg prøver, men det er svært.

SSA: (åbner for refleksion) Jeg forstår. Hvad motiverer dig til at stoppe? Hvad ville du gerne opnå?

Hans: (tænker) Jeg vil gerne have mere energi og måske spare nogle penge. Og så vil jeg ikke have den hoste længere.

SSA: (bekræftende) Det lyder som nogle rigtig gode motivationer! Mere energi og bedre helbred kan gøre en kæmpe forskel. Hvad mener du, kunne være første skridt for dig mod dit rygestop?

Hans: (overvejer) Måske kunne jeg prøve at nedtrappe lidt? Jeg er vant til at ryge en pakke om dagen, men hvis jeg kunne skære det ned til halvdelen...

SSA: (støttende) Det lyder som en god plan. At tage små skridt kan være en effektiv måde at komme videre på. Hvordan ville det føles for dig at skære ned?

Hans: (smiler) Det ville nok føles lidt lettere. Jeg vil helst ikke føle, at jeg tager et stort spring.

SSA: (opmuntrende) Netop! Små skridt er vigtige. Hvad med at vi sætter nogle mål sammen, så du har noget konkret at arbejde hen imod?

Hans: (mere motiveret) Ja, det kunne være rart. Jeg kunne godt tænke mig, at du hjælper mig med det.

SSA: (afsluttende) Selvfølgelig, Hans! Lad os finde på nogle konkrete skridt, du kan tage. Vi kan også snakke om nogle strategier til, når trangen melder sig. Du er ikke alene i det her!

Hans: (nikker) Tak, . Det giver mig lidt håb.

• SSA

• Borger/Hans

SSA kommer ind med et smil og med en tydelig dagsorden.

SSA: Godmorgen, Hans! Hvordan har du det i dag?

Hans: Godmorgen, Jeg har det fint, men jeg har lidt ondt i ryggen.

SSA: Det var da ikke så godt Hans. Jeg vil gerne tale med dig om dit rygning. Ryger du stadig?

Hans: Ja, det gør jeg.

SSA: Har du overvejet at stoppe med at ryge?

Hans: Hmm, ikke rigtigt.

SSA noterer sig svaret og fortsætter med lukkede spørgsmål.

SSA: Ryger du mere end 10 cigaretter om dagen?

Hans: Ja, det tror jeg, jeg gør.

SSA mærker, at hun ikke når ind til Hans motivation, men fortsætter med lukkede spørgsmål.

SSA: Ved du godt, det ikke er godt for dit helbred?

Hans: Ja, det ved jeg godt

SSA indser, at hendes tilgang ikke hjælper Hans

SSA konkluderer samtalen.

SSA: sig til, Hvis du ændrer mening om at tale om det

Hans: Ja, okay

SSA: Tak for snakken, Hans. Pas godt på dig selv.

SSA forlader rummet uden at have formået at motivere Hans til at overveje rygestop.

I denne samtale anvender SSA primært lukkede spørgsmål, hvilket begrænser Hans’ muligheder for at udtrykke sine egne tanker og følelser.

SSA formår ikke at indgå i en dybere dialog om hans tanker og motivationer, hvilket resulterede i, at SSA ikke lykkedes med at motivere ham til rygestop.

• Når vi stiller lukkede spørgsmål får vi kun afgrænsede svar

• Samtalen er akavet og ikke afklarende eller får borger til at skabe forandring for sig selv.

SSA og Hans fortsætter i samtalen med at planlægge Hans’ rygestop, mens SSA anvender forskellige kommunikationstyper, såsom:

• Åbne spørgsmål

• SSA er visuel i sin kommunikation - nikker og viser forståelse

• SSA er anerkende ved at sige: ja, hmm...

• Vi har fokus på vores reaktion og giver et målrettet gensvar på det Hans siger, hvor SSA gentager affektivt borgers ønsker (mere energi/bedre helbred)

• Vi vælger strategiske spørgsmål samt de refleksive spørgsmål i samtalen med Hans.

• Vi retter fokus på handlingen der skal udføres sammen med Hans, ved at italesætte mål og at Hans ikke er alene i sit rygestop.

• Empatisk aktiv lytning og støtte, som hjælper med at motivere Hans til at tage skridt mod at stoppe med at ryge

  • Aktiv lytning at vi både er opmærksomme på den verbale og nonverbale kommunikation.

  • SSA lytter og observere borgers kropssprog, og selv reagerer på en måde så hans får lov til at uddybe og være medbestemmende