10.2.5 Kommunikere målrettet — konkret handling by Josefine Thomsen

t5bcljnydk — 2025-08-12 14:17:58 UTC

Patienten er indlagt med depressive symptomer. Hun oplever det som uoverskueligt at komme ud af sengen om morgenen, udføre personlig hygiejne/bad og tage tøj på. Hun begrunder det med: “Jeg kan ikke” og “det er uoverskueligt”.

t5bcljnydk — 2025-08-12 14:19:02 UTC

Målet med kommunikationsforløbet er, at patienten gennemfører sin morgenrutine med støtte og guidning, så hun får en oplevelse af mestring, som kan bruges til at motivere hende til andre aktiviteter i løbet af dagen, samt “bruge” sejreren” til kommende lignende situationer/dagen efter. Derudover er formålet også at bryde mønsteret med at blive i sengen, som kan mindske eller i hvertfald aflede lidt fra tankemylder, som patienten oplever.

Min tilgang vil være anerkendende og rolig, hvor jeg møder patienten som et ligeværdigt menneske og viser forståelse for hendes følelser. Jeg vil bruge korte og tydelige beskeder (jeg-støttende kommunikation), da hun har svært ved at overskue mange informationer på én gang.

Jeg vil fokusere på det moderlige og faderlige princip, hvor jeg vil skifte mellem disse.

For at undgå at øge hendes stressniveau arbejder jeg efter low arousal-tilgangen, hvilket betyder, at jeg skaber ro omkring situationen, og respekterer hendes tempo.

t5bcljnydk — 2025-08-12 14:19:41 UTC

Jeg kommer ind til patienten, som ligger i sin seng. Patienten fortæller mig allerede da jeg kommer ind uden at jeg har sagt noget, at hun ikke kan overskue noget, og at hun bare vil ligge i sengen, selvom hun godt ved, at hun skal op. Jeg sætter mig på hug ved siden af hende for at møde hende i øjenhøjde, og anerkender hendes følelser: “Jeg kan godt forstå….”.

Patienten fortæller mig endnu en gang, at hun ikke kan komme i bad i dag. Jeg fortæller hende vigtigheden af at komme ud af sengen og i bad, og at det er rart lige at blive frisket op. Derudover tilbyder jeg at hente morgenmad til hende bagefter, for at motivere hende via en ydre belønning. Herefter bruger jeg det faderlige princip ved at puffe lidt/ kraftig opfordrer. Dette har god virkning, og hun sætter sig op på sengekanten.

Da hun sidder op, roser jeg hende, og guider til at tage sit tøj af. Når hun fortæller mig, at det er hårdt, anerkender jeg hende, og fortæller hende, at vi tager et skridt ad gangen.

Jeg fortsætter med at rose hende, sætte fokus på hendes “sejrer” for hende undervejs. Når patienten giver udtryk for at det er hårdt, og at hun ikke kan finde ud af at gøre det rigtigt, fortæller jeg hende at det går rigtig godt, og forsikrer hende, at det er rigtigt.

Da hun er færdig, roser jeg hende for at have “klaret det”, og fortæller hende, at det er rigtig sejt.

t5bcljnydk — 2025-08-12 14:20:21 UTC

Forløbet lykkedes. Det havde en god effekt, når jeg opfordrerede hende kraftigt til tingene, men uden at være grænseoverskridende. Patienten fortalte mig også bagefter, at det var dejligt at blive frisket op, og få sat håret. Da patienten var i badet, klagede hun ikke særlig meget over det, og det virkede som om, at hun blev afledt af de forskellige trin der er i at tage et bad. Næste gang vil jeg blive lidt bedre til at være mere tydelig og fast i min kommunikation for at skabe struktur og understøtte hendes motivation.