Als er en sjælden sygdom der går ind og angriber nervesystemet og lammer musklerne og svinder ind. Sygdommen er meget fremadskridende og føre til døden i løbet af meget få år. levetiden med ALS uden hjælp til vejrtrækning er 2-3 år, men med stor variation.

Symptomer kan være træthed, nedsat kraft i fingre, arme og ben. og tale og synkebesvær. i Danmark har omkring 300 mennesker ALS. og hvert år får mellem 50 og 100 diagnosen ALS.

Årsagen til den aggressive og dødelig sygdom ALS er ukendt, og der findes ikke nogen behandling, der kan standse sygdommens udvikling. men stivheden i musklerne kan behandles symptomatisk med muskelafslappende medicin. Medicinen hverken helbreder eller bremser sygdommen, men lindre.

• Generaliserede anfald, hvor hele hjernen er involveret fra start

• Fokale anfald hvor kun en del af hjernen er involveret fra start, men som kan brede sig til hele hjernen

Symptomerne på epileptiske anfald kan variere; fra kramper i en del af eller i hele kroppen, pludselig stivnen eller slaphed, fjernhed, ændret opførsel, synsforstyrrelser, lugtoplevelser med mere. Efter et anfald er mange trætte og/eller forvirrede.

Symptomerne på epilepsi er

• Kramper

• Fjernhed

• Hørehallucinationer

• Lugtoplevelser

• Smagsforstyrrelser

• Synsforstyrrelser

Symptomerne varer som regel fra få sekunder til minutter. 

Hvis man har et eller flere af ovenstående symptomer fra tid til anden, kan det være en god ide at kontakte sin egen læge.

Kilde:

Epilepsi, oversigt - Patienthåndbogen på sundhed.dk

Hvad sker der i hjernen ved epilepsi anfald:

Nervecellerne påvirker hinanden på den måde, at hvis én nervecelle begynder at sende for mange signaler, vil de normale nerveceller, som ligger omkring den omgående prøve at dæmpe aktiviteten, så den ikke forstyrrer de andre. Men hvis nogle grupper af nerveceller ”bryder ud” af fællesskabet, og sender signaler på egen hånd, opstår der et epileptisk anfald. Nervecellerne i netværket arbejder dermed ukontrolleret, og man kan sammenligne det med en form for ”jordskælv” i hjernen, hvor det epileptiske område er epicenteret.

Kilde:

Epilepsianfald - Epilepsiforeningen

Tilstanden kaldes også perifer neuropati. Perifere neuropatier inkluderer alle generelle sygdomstilstande i motoriske, sensoriske og autonome nerver, men ikke sygdom i en enkelt nerve.

Symptomer på polyneuropati:

• De første symptomer er nedsat følesans i hud og led. Det kan for eksempel være en fornemmelse af at gå på vat eller en prikkende/sviende/brændende fornemmelse

• Symptomerne udvikler sig oftest langsomt med følelsesløshed eller smerter i fødderne uden fremtrædende lammelser.

• Følelse af at have puder under fødderne.

• Hos et mindretal af personerne med polyneuropati viser tilstanden sig på andre måder. Det kan for eksempel være hurtig udvikling med tiltagende lammelser, føleforstyrrelser og besvær med balancen.

• Usikker gang

• Enkelte har smertefuldt prikken og stikken.

• Når tabet af følelsen når omkring knæet, starter symptomerne oftes i fingerspidserne og siden hænderne.

• Nedsat ledsans giver generelt besvær med balancen. Dette medfører at det er vanskeligere at bevæge sig omkring, især når det er mørkt.

• Senere hen kan der komme gradvist tiltagende nedsat kraft, og i nogle tilfælde dobbeltsidig dropfod. Det vil sige, at der er nedsat kraft, når forfoden skal bøjes opad.

Det er derfor meget vigtigt at man bliver grundigt undersøgt hos ens egen lægen, fordi at der er andre sygdomme som kan give lignende symptomer. Denne Alzheimers sygdom er desværre en meget langsomt fremadskridende sygdom, fordi at man kan risikere at død først om 7 til 10 år. Her i Danmark er der ca. 55.000 mennesker der har sygdommen Alzheimers.

Hvorfor får man Alzheimers sygdom?

Alzheimers sygdom forårsager, at selve nervecelle i flere områder af hjernen langsomt går til grunde og det sker formodentlig på grund af en ubalance i hjernens signalstoffer. Sygdommen er ikke arvligt som sådan. Men risikoen for at få sygdommen er større, hvis ens forældre har haft det.

Hvordan føles Alzheimers sygdom?

I begyndelsen kan man måske godt mærke, at man ikke husker så godt, og man kan godt blive klar over, at der er noget glat. Men efterhånden som sygdommen skrider frem, mister man selv nogen fornemmelse af det. Perioden frem til dette sker kan godt være meget ubehagelig for selve beboeren.

Følelser som angst, forvirring og håbløshed kan være dominerende. Men når sygdommen bliver værre, forsvinder ubehaget hos patienten, men problemerne bliver så tilsvarende større hos omgivelserne.

Hvad kan man selv gøre?

Hvis man mærke symptomerne hos sig selv eller hos ens nærmeste, skal man tale med sin læge for at få undersøgt årsagen og starte en eventuel behandling.

Hvordan stiller lægen dianosen?

Mange sygdomme kan give lignende symptomer, og mange af disse kan behandles effektivt. Det er derfor vigtigt at undersøge for disse sygdomme.

Man bør have taget blodprøver for at udelukke, stofskiftesygdomme , vitaminmangel (specielt B-12) , infektion og væskemangel. Lægen bør vurdere om der kan være tale om en depression , som kan give lignende symptomer som kan behandles. Desuden bør der foretages en CT-scanning og eventuelt en MR-scanning , der kan udelukke, at der er tale om multiinfarkt demens. Den endelige diagnose kan stilles ved en hjernebiopsi (vævsprøve), men dette er sjældent.

De mest almindelige symptomer er:

• Hukommelsessvigt

• Problemer med at lære noget nyt

• Svært med at finde ord og formulere sig ( Sproglige færdigheder)

• Svært ved at koncentrere sig

• Svækket dømmekraft

• Svært ved at finde vej

• Svært ved at regne

• Humørsvingninger

• Depression

• Ændringer i adfærd

  
  

  Senere i forløbet kan der forekomme flere symptomer som :

• Epilepsi

• Inkontinens

• Myoklonier (at én eller flere muskel bliver stiv)

  
  

  
  

• Det er muligt at symptombehandle med medicin, men ikke kurere demenssygdomme.

  
  

Sygdomsforløbet menes at have en gennemsnitlig varighed på ca. 8-10 år, men der er stor variation fra patient til patient. I nogle tilfælde kan sygdommen medføre døden allerede efter få år, mens sygdommen hos andre kan vare op til 20 år.

I takt med at demenssygdommen skrider frem, får personer med demens ofte større og større behov for hjælp til at varetage egne fysiske behov, som fx personlig hygiejne, toiletbesøg, spise og drikke. Derfor er pleje og omsorg en central del af behandlingsindsatsen.

Eftersom de kognitive vankeligheder bliver større, får de også brug for hjælp med f.eks. kommunikation.

Kilder:

Demens - Metoder til pleje og omsorg - Sundhedsstyrelsen

Pleje og omsorg | Nationalt Videnscenter for Demens