<?xml version="1.0"?>
<rss version="2.0">
   <channel>
      <title>Slægts-sagaerne by Lispætte</title>
      <link>https://padlet.com/lispaette/saga2021</link>
      <description>Lavet af 10.c1 2021</description>
      <language>en-us</language>
      <pubDate>2021-03-07 18:10:05 UTC</pubDate>
      <lastBuildDate>2021-03-11 06:55:33 UTC</lastBuildDate>
      <webMaster>hello@padlet.com</webMaster>
      <image>
         <url></url>
      </image>
      <item>
         <title>Anders, Alex og Kristine</title>
         <author>andersmeyernielsen</author>
         <link>https://padlet.com/lispaette/saga2021/wish/1280899151</link>
         <description><![CDATA[<div>Harald "Haraldr Hálfdanarson" Hårfager Norsk konge<br><br>Fortæller om kampen mellem høvdinde og landmænd<br><br>10. århundrede<br><br>Landnamstiden: Island for sale, skynd dig før det hele er taget<br><br>Slægt A mod B - hvem er værst?<br><br>Død over tortur<br><br>Hellere dø end at leve i skam<br><br>Teksten handler bare om ravnkel sagaer noget haha</div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2021-03-08 08:14:01 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/lispaette/saga2021/wish/1280899151</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Emilie, Simon og Ellinor</title>
         <author>ellinorastrup</author>
         <link>https://padlet.com/lispaette/saga2021/wish/1280941384</link>
         <description><![CDATA[<div>Værdier i sagaerne</div><ul><li>Nedskrevet kristen kultur</li><li>Har skæbnetro ligesom ase tro f.eks. Som drømmevarsler, skæbnesvanger og det med at man ikke kan slippe for sin skæbne.</li><li>Drømmevarsler der som regel går i opfyldelse</li><li>Fortæller os direkte og indirekte om den norrøne mentalitet, med værdier som tapperhed, selvbeherskelse, loyalitet mod slægten og snarrådighed.</li><li>Handling er affgørende og udtrykker samfundets normer</li><li>Konflikter mellem slægter, eller mellem medlem af slægten og slægten</li><li>Der var ikke fokus på ting som natur og miljø, men nærmere personer/helte der overskrider samfundets grænser og normer.</li></ul><div>helten</div><ul><li>Helten sprænger normerne og har individuelle træk men de lever også op til deres pligter</li><li>Helten er out Laws fordi de bryder normerne og på den måde viser hvad normerne er</li></ul><div>Ægteskab</div><ul><li>Seksualitet er et af de mest konfliktskabende elementer i sagaerne</li><li>Ægteskab og kærlighed er også konfliktskabende fordi der er aftalte ægteskaber</li><li>Ægteskab skal give godt jord til slægten</li><li>Ægteskab handler om social sikring og ikke kærlighed.</li><li>Kærlighed er farlig</li><li>Nogle sagahelte styres af erotiske motiver og deres handlinger bringer dem derfor på kollisionskurs med slægtens normer</li></ul>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2021-03-08 08:26:53 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/lispaette/saga2021/wish/1280941384</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Sagaen som genre - noter</title>
         <author></author>
         <link>https://padlet.com/lispaette/saga2021/wish/1280946606</link>
         <description><![CDATA[<div>Ravnkel Frøjgodes saga</div><ul><li>Ravnkilde dræber Sams bror Øjvind (slægten B)</li><li>Ravnkilde og Sam mødes i et slag og Ravnkilde vinder</li><li>Sam falder af to grunde; Dels at han har pralet og dels at han har undladt at gennemføre sin hævn. </li><li>Moralen af sagaen er; Sam har trods medgang sat sin ære over styr</li><li>Sam bor på sin gård i skam til han blev gammel</li><li>Sagaen skildrer brydningen mellem kristendommen og den nordiske asatro. </li><li>Ravnkel vil ikke bryde sit løfte om ikke at sige for meget. </li><li>Konflikten opstår på grund af den indviede hest.</li><li>Det er Ravnkels religiøst indviede hest, Frøjfaxe</li><li>Sam dræber Frøjfaxe </li><li>Ravnkel opgiver sin asatro og lever i lykke</li><li>Til sidst bryder han sit løfte for at genoprette sin ære</li></ul>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2021-03-08 08:28:36 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/lispaette/saga2021/wish/1280946606</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Magnus, Nana og Mathilde</title>
         <author></author>
         <link>https://padlet.com/lispaette/saga2021/wish/1288849001</link>
         <description><![CDATA[<div>Den mundtlige fortælling <br>Den mundtlige fortælling er kort, knap og mundret. Undervejs er der ledsagende læserhenvendelser. </div><div>⁃            Her er slægtsrelationerne altid tydeliggjort.</div><div>Det forholder, som er mellem slægtningene er altafgørende for handlingen og personerne. De sørger for at gøre handlingen dramatisk, koncentreret om få personer og her er plottet også oftest overskueligt. </div><div>I den mundtlige fortælling er det oftest personer, som er i fokus og ikke miljøet de befinder sig i. </div><div>De bruger mere store spring i tiden, der er hermed brug af den panoramiske fortællerteknik. Det er når to tider kører i et panorama sammen. Nutid og datid er der spring imellem. Springene giver fortællingen et mundtligt præg.</div><div> </div><div>I den mundtlige fortælling taler heltene for sig selv. De bliver her potrateret indirekte igennem deres handlinger i fortællingen. </div><div> </div><div>Der er mange forskellige former for sagaer<br>De historiske kongesager er dem som skildre sagnkongernes bedrifter. </div><div>Kongesager skildre sagnkongernes bedrifter, fornaldersagaerne mytologien </div><div><br></div><div>Bispe- og riddersagaerne rammer en middelalderlig brug af genre. </div><div><br></div><div>De egentlige klassiske sagaer er slægssagaer  og også er kaldt islændigesagaerne. </div><div><br></div><div>Njals saga, Egils saga, Ravnkel Frøjsgods saga, Gunnløg Ormstunges saga og Gisles saga er nogle af de helt store og “kendte” sagaer i den daværende tid. </div><div>De har nævne sagaer er og vil blive stående i fremtiden som litterære monumenter over vikingetiden.  </div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2021-03-09 17:28:19 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/lispaette/saga2021/wish/1288849001</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Isla og Jeppe</title>
         <author>jeppelyk31</author>
         <link>https://padlet.com/lispaette/saga2021/wish/1294186888</link>
         <description><![CDATA[<div><strong>Noter til Sagaen som genre</strong></div><div><br></div><ul><li>Altinget blev oprettet i 930, hvor island får deres lovgivende magt</li><li>Den reelle lov blev først skrevet ned i 1118</li><li>På tingsletten ude for reakyvik samles alle høvdigene og deres folk hvert år i to måneder omkring midsommer</li><li>Her gælder det om at have stor opbakning for at vinde en sag.</li><li>Magt får for det meste ret</li><li>Altinget er samfundets lovgivende og dømmende magt. </li><li>Den udøvende magt Var endnu ikke opfundet så det kunne derfor være svært at få en forbryder staffet.</li><li>Altinget bestlutter at island bliver kristent i år 1000</li><li>Hedenskabet forsætter dog i det skjulte, og er et grundlæggende træk i sagaerne et stykke tid endnu</li><li>I 1100 tallet bliver altinget nedlagt og dets storhedstid er ovre.</li></ul>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2021-03-10 17:31:43 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/lispaette/saga2021/wish/1294186888</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Johanne, Frida og</title>
         <author></author>
         <link>https://padlet.com/lispaette/saga2021/wish/1296681579</link>
         <description><![CDATA[<div>Starten fortæller noget om kvinders rolle i tiden. Tilsyneladende tror mændene, at de lever skyggelivet, men i virkeligheden er det dem, der står for alt det praktiske og bærer en magt i form af de vigtige strategier og planer. </div><div>Det kan bag om mændene udtænke planer</div><div> </div><div>Det forventes dengang, at kvinder fødte mange børn, hvis ikke blev det anset som en synd. </div><div> </div><div>De havde to hovdefunktioner, at føde børn og være huslige - det var det de var der for, og de eget ingen rettigheder i det offentlige rum. </div><div> </div><div>I få undtagelser kunne de ege noget, men dette sker oftest kun, hvis deres ægtemænd mister livet og de må overtage. </div><div> </div><div><em>/ Gisles Saga / </em></div><div>I denne saga begynder konflikterne at komme, så snart Gisles forhold udvikler sig. </div><div>I mange sagaer står kvinden i virkeligheden med magten ved at holde deres mand i skak. </div><div> </div><div><em>/ Njals Saga /</em></div><div>Dette er et eksempel på en saga, der indeholder viljestærke kvinder, som er begavet og holder styr på det vigtigste i husstanden - hun fremstår fin og god af sig, men kan være hård og streng. Kvinden spiller ofte en birolle i forholdet, og manden fremstår dermed som hovedrollen, selvom det i mange tilfælde er kvinden der står bag mandens handlinger og udførelser. Selvom mændene har magten, så har de individuelle mænd meget respekt for deres koner. </div><div> </div><div>For at skabe den illusion om at det er autentisk gøres der brug af knep som ” og herefter hører man ikke mere om ham ” Fortælleren gør sagen kort og præcis for at præcisere, hvordan det reelt set så ud dengang. Sagaen er simpel, da der kun er få meget beskrevet karakterer.  </div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2021-03-11 06:55:22 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/lispaette/saga2021/wish/1296681579</guid>
      </item>
   </channel>
</rss>
