Temaer for valgfag billedkunst by https://padlet.com/nathalie_holm_nielsen1/r9rwmtbhvcnj55k7 Lavet med store drømme en-us 2021-08-26 18:34:09 UTC 2025-10-12 21:32:35 UTC hello@padlet.com Kærlighed nathalie_holm_nielsen1 https://padlet.com/nathalie_holm_nielsen1/r9rwmtbhvcnj55k7/wish/1699078099 Kærlighed og forelskelse udtrykkes ofte symbolsk med et rødt hjerte. Hvis hjertet er gennemboret af en pil, betyder det, at kærlighedsguden Amor har ramt det. Den person, hvis hjerte er ramt af Amors pil, er ganske opslugt af sin elskede og kan ingen fejl se hos denne. Kærlighed gør blind, siger man. Kærlighed gør også en smule utilregnelig, for man kan dårligt koncentrere sig om andet end at tænke på og drømme om den elskede. Denne helt fantastiske tilstand er et yndet motiv i kunsten, og vi kan godt lide både at læse og se billeder og film om den, for den kalder på varme følelser (og måske minder) hos os. Vi holder med de elskende, og vi håber, at deres kærlighed får mulighed for at udfolde sig, også selvom den trodser fornuften. ]]> 2021-08-26 18:43:27 UTC https://padlet.com/nathalie_holm_nielsen1/r9rwmtbhvcnj55k7/wish/1699078099 nathalie_holm_nielsen1 https://padlet.com/nathalie_holm_nielsen1/r9rwmtbhvcnj55k7/wish/1699082143 Francois Boucher: Detalje fra Kærlighedens skydeskive(1758), oliemalerie]]> 2021-08-26 18:46:09 UTC https://padlet.com/nathalie_holm_nielsen1/r9rwmtbhvcnj55k7/wish/1699082143 nathalie_holm_nielsen1 https://padlet.com/nathalie_holm_nielsen1/r9rwmtbhvcnj55k7/wish/1699087493 Ligesom i mange store popnumre, er kærlighed lunefuld og ikke altid lykkelig. 
Den norske Edvard Munk viser ofte den hårde side af kærligheden. Munch viser et elskende par, der er alene. Men hans pr finder ikke lykken i kærligheden. Næsten alle Munchs billeder har erotik og kærlighed som hovedtema, men de viser den dybe fortvivlelse og ulykke, som kærlighedsdriften kan bringe med sig. 

]]> 2021-08-26 18:49:37 UTC https://padlet.com/nathalie_holm_nielsen1/r9rwmtbhvcnj55k7/wish/1699087493 nathalie_holm_nielsen1 https://padlet.com/nathalie_holm_nielsen1/r9rwmtbhvcnj55k7/wish/1699099887 Edward Munch: Vampyr, 1895, træsnit]]> 2021-08-26 18:57:13 UTC https://padlet.com/nathalie_holm_nielsen1/r9rwmtbhvcnj55k7/wish/1699099887 nathalie_holm_nielsen1 https://padlet.com/nathalie_holm_nielsen1/r9rwmtbhvcnj55k7/wish/1699107476 På billedet af de elskende, som han kalde Vampyr, ser vi, hvordan der elskende par er bundet sammen. Det omsluttes af en stor mørk form, der lægger sig om det som en dødsskygge og spærre parret inde. I omfavnelsen er parret filtrer ind i hinanden, eller rettere: manden er filtret ind i kvindens røde hår, der driver som blod ned over hans hoved, og han slipper ikke ud af hendes hvide armes favntag. Tydeligvis har kvinden overtaget, det er hende, der er vampyren og suger livet ud af manden, men han er tvunget i armene på hende af sin kærlighedsdrift. ]]> 2021-08-26 19:02:35 UTC https://padlet.com/nathalie_holm_nielsen1/r9rwmtbhvcnj55k7/wish/1699107476 Kropssprog nathalie_holm_nielsen1 https://padlet.com/nathalie_holm_nielsen1/r9rwmtbhvcnj55k7/wish/1699118187 To menneskers sjælelige og kropslige forening må naturligvis give sig til udtryk i en tæt sluttet form, i et lukket kropssprog. Men den lukkethed et pr udstråler udadtil kan godt være åben indadtil. Det ses tydeligt i Munchs vampyrbillede, hvor kvinden lukker op for manden, men hvor parret er totalt lukket udadtil. På postkortet “Jersey St. Rendezvous” har kvinden næsten sammen form som vampyrbilledet, og alligevel er virkningen den modsatte. Kvinden lukker nok manden ind (ikke i sine arme, men mellem sine ben), men hun søger snarere trøst hos ham, idet det er ham, der afslutter formen opadtil, og det er hans hænder, der holder aktivt om hende. Motorcyklen spiller selvfølgelig også en rolle for forståelsen af billedet. Parret er ikke fanget af en mystisk mørk skygge som Munchs par, de kan køre af sted, når de vil. ]]> 2021-08-26 19:10:25 UTC https://padlet.com/nathalie_holm_nielsen1/r9rwmtbhvcnj55k7/wish/1699118187 nathalie_holm_nielsen1 https://padlet.com/nathalie_holm_nielsen1/r9rwmtbhvcnj55k7/wish/1699120237 J. Postal: Jersey St. Rendezvous, 1990, postkort (fotografi) ]]> 2021-08-26 19:11:51 UTC https://padlet.com/nathalie_holm_nielsen1/r9rwmtbhvcnj55k7/wish/1699120237 nathalie_holm_nielsen1 https://padlet.com/nathalie_holm_nielsen1/r9rwmtbhvcnj55k7/wish/1699125495 Man taler normalt om lukket kropssprog, når en person med arme og ben tæt på kroppen lukker sammen om sig selv. Et lukket kropssprog kan være udtryk for indesluttethed, generthed, usikkerhed. Det vil signalere en afvisende holdning til omverdenen. Og det er jo netop det, vi ser på billedet af de omslyngede elskende. ]]> 2021-08-26 19:15:27 UTC https://padlet.com/nathalie_holm_nielsen1/r9rwmtbhvcnj55k7/wish/1699125495 nathalie_holm_nielsen1 https://padlet.com/nathalie_holm_nielsen1/r9rwmtbhvcnj55k7/wish/1699129395 Er åbent kropssprog viser en frimodig person, der er ved at sprede arme og ben viser imødekommenhed over for omverdenen. Det åbne kropssprog signalerer også større aktivitet end det lukkede.]]> 2021-08-26 19:18:15 UTC https://padlet.com/nathalie_holm_nielsen1/r9rwmtbhvcnj55k7/wish/1699129395 nathalie_holm_nielsen1 https://padlet.com/nathalie_holm_nielsen1/r9rwmtbhvcnj55k7/wish/1699131263 Lukket og åbent kropssprog bruges ofte til at karakterisere personer i billeder. Vigtigt er selvfølglig også de signaler, et ansigtsudtryk udsender. ]]> 2021-08-26 19:19:46 UTC https://padlet.com/nathalie_holm_nielsen1/r9rwmtbhvcnj55k7/wish/1699131263 nathalie_holm_nielsen1 https://padlet.com/nathalie_holm_nielsen1/r9rwmtbhvcnj55k7/wish/1699134005 Nærhed mellem personer kan i billeder aflæses i overført betydning. Det behøver naturligvis ikke betyde, at man elsker hinanden, fordi man står tæt sammen på et billede, men det betyder, at der er nogle (vigtige) relationer mellem personer, der placeres tæt. Øjenkontakt kan også understrege tætte relationer. ]]> 2021-08-26 19:21:47 UTC https://padlet.com/nathalie_holm_nielsen1/r9rwmtbhvcnj55k7/wish/1699134005 nathalie_holm_nielsen1 https://padlet.com/nathalie_holm_nielsen1/r9rwmtbhvcnj55k7/wish/1699137075 Det er vigtigt, at huske at al kærlighed selvfølgelig ikke er romantisk kærlighed. Kærlighed findes i mange forskellige relationer og konstellationer, og kan lige såvel være kærligheden mellem familiemedlemmer som den mellem venner eller elskende. ]]> 2021-08-26 19:23:51 UTC https://padlet.com/nathalie_holm_nielsen1/r9rwmtbhvcnj55k7/wish/1699137075 nathalie_holm_nielsen1 https://padlet.com/nathalie_holm_nielsen1/r9rwmtbhvcnj55k7/wish/1699153390 Martin Jørgensen: I am all around you, 2019, illustration ]]> 2021-08-26 19:34:20 UTC https://padlet.com/nathalie_holm_nielsen1/r9rwmtbhvcnj55k7/wish/1699153390 nathalie_holm_nielsen1 https://padlet.com/nathalie_holm_nielsen1/r9rwmtbhvcnj55k7/wish/1699157531 Henry Heerup: Kærlighed, 1963, maleri]]> 2021-08-26 19:36:52 UTC https://padlet.com/nathalie_holm_nielsen1/r9rwmtbhvcnj55k7/wish/1699157531 (Selv)iscenesættelse nathalie_holm_nielsen1 https://padlet.com/nathalie_holm_nielsen1/r9rwmtbhvcnj55k7/wish/1699172817 Vi iscenesætter os selv som aldrig før og lægger billeder ud på de sociale medier af os selv og hinanden. Men hvad kan man fortælle med et portræt? Og hvad vil det sige at iscenesætte en identitet? Sammen med en af museets kunstnere undersøger eleverne portrætgenren og går i dybden med, hvordan den menneskelige identitet er blevet iscenesat gennem tiden. Vi ser nærmere på, hvilke virkemidler kunstnere bruger i deres iscenesættelser af dem selv eller andre og fokuserer på detaljer som fx kropssprog, lys, materialitet, teknik og farver, som kan have stor betydning for den måde, vi oplever værket på. Vi diskuterer, hvordan identitet kan være knyttet til en bestemt tids og et bestemt samfunds opfattelse af fx magt, familierelationer, mande- og kvindeidealer, men også hvordan de iscenesatte portrætter virker på os i dag. ]]> 2021-08-26 19:45:53 UTC https://padlet.com/nathalie_holm_nielsen1/r9rwmtbhvcnj55k7/wish/1699172817 Portræt nathalie_holm_nielsen1 https://padlet.com/nathalie_holm_nielsen1/r9rwmtbhvcnj55k7/wish/1699177341 Et portræt er et billede af en person. Du har sikkert portrætter af dine venner på din mobil eller andre steder. Billeder, der kan vises frem og som betyder noget for dig, fordi du tænker på personen, når du ser på fotografiet. Måske har du selv taget billederne, og så kan de have en særlig betydning, fordi de også minder dig om den situation, du og vennen var i, da det blev taget. Måske har du fanget noget sjovt eller karakterisk ved din ven. Den slags billeder får fat i mere end ansigtstrækkene, og som fortæller noget om, hvordan personen er inde bag ved udseendet, er gode portrætter. En portrætkunstner arbejde bevidst med at lægge sådan nogle ekstra aspekter ind i sine billeder. En fotograf tager mange billeder, før det helt rigtige udtryk fanges ind. En maler laver ofte mange skitser for at ramme det karakteristiske ved ansigtsudtrykket.  ]]> 2021-08-26 19:48:55 UTC https://padlet.com/nathalie_holm_nielsen1/r9rwmtbhvcnj55k7/wish/1699177341 nathalie_holm_nielsen1 https://padlet.com/nathalie_holm_nielsen1/r9rwmtbhvcnj55k7/wish/1699189331 Niels Strøbek: Dronning Margrethe, 1977, oliemaleri]]> 2021-08-26 19:58:18 UTC https://padlet.com/nathalie_holm_nielsen1/r9rwmtbhvcnj55k7/wish/1699189331 nathalie_holm_nielsen1 https://padlet.com/nathalie_holm_nielsen1/r9rwmtbhvcnj55k7/wish/1699197704 Som alle andre billeder er portrætter historisk bestemte. Tænk bare på, hvordan dine forældres generation ser ud på billeder fra dengang de var på din alder - deres hår, deres tøj, deres briller! Går vi flere hundred år tilbage i tiden, er set anderledes udseende endnu mere påfaldende, og tidens kultur kan være så forskellig fra vores, at vi har svært ved at aflæse billederne. Fx var det et ideal for kvinder i 1400-tallet at have voldsomt svaj i rygge  og fremskudt mave. En kropsholdning i dag ville aflæse som “gravid i 7.måned” og denne misforståelse er jo uheldig for aflæsningen af jomfruportrætter. ]]> 2021-08-26 20:05:26 UTC https://padlet.com/nathalie_holm_nielsen1/r9rwmtbhvcnj55k7/wish/1699197704 nathalie_holm_nielsen1 https://padlet.com/nathalie_holm_nielsen1/r9rwmtbhvcnj55k7/wish/1699200906 Jan Van Eyck: Arnolfinis bryllup, 1434, oliemaleri]]> 2021-08-26 20:08:09 UTC https://padlet.com/nathalie_holm_nielsen1/r9rwmtbhvcnj55k7/wish/1699200906 nathalie_holm_nielsen1 https://padlet.com/nathalie_holm_nielsen1/r9rwmtbhvcnj55k7/wish/1699207239 Også når det gælder aflæsningen af ansigtsudtryk, skal vi tænke på, om det er nyt eller gammelt. Vi kan bare ikke overføre vor tids normer og idealer på andre perioder og kulturer. På ældre billeder (helt op til 190-tallet) var det kun underklassen, der blev vist grinende - adel og borgerskab blev portrætteret med alvorsmine eller et spinkelt smil. Alvor i gamle billeder er et tegn på værdighed og betyder ikke, at personen er ulykkelig. ]]> 2021-08-26 20:13:46 UTC https://padlet.com/nathalie_holm_nielsen1/r9rwmtbhvcnj55k7/wish/1699207239 nathalie_holm_nielsen1 https://padlet.com/nathalie_holm_nielsen1/r9rwmtbhvcnj55k7/wish/1699209178 Leonardo da Vinci: Mona Lisa, 1503-1506, oliemaleri]]> 2021-08-26 20:15:24 UTC https://padlet.com/nathalie_holm_nielsen1/r9rwmtbhvcnj55k7/wish/1699209178 Selvportrætter nathalie_holm_nielsen1 https://padlet.com/nathalie_holm_nielsen1/r9rwmtbhvcnj55k7/wish/1699216607 Man kan have mange grunde til at portrættere sic selv. Når man fx bruger et billede til at fastholde en bestemt tid og en bestemt sindstilstand. Måske fordi man vil vise andre, hvordan man har det, eller måske fordi man engang selv vil vende tilbage til sin fortid. Arbejder man som kunstner med selvportræt, kan det være fordi, man vil tilføje noget til sen fotografiske virkelighed, eller måske fordi man vil lære sig selv bedre at kende. ]]> 2021-08-26 20:21:37 UTC https://padlet.com/nathalie_holm_nielsen1/r9rwmtbhvcnj55k7/wish/1699216607 nathalie_holm_nielsen1 https://padlet.com/nathalie_holm_nielsen1/r9rwmtbhvcnj55k7/wish/1699220004 Frida Kahlo: Den ødelagte søjle, 1944, oliemaleri]]> 2021-08-26 20:24:22 UTC https://padlet.com/nathalie_holm_nielsen1/r9rwmtbhvcnj55k7/wish/1699220004 nathalie_holm_nielsen1 https://padlet.com/nathalie_holm_nielsen1/r9rwmtbhvcnj55k7/wish/1699266564 Frida Kahlo er en mexicansk maler, der især er kendt for sine selvportrætter. Hun levede fra 1997-1954. Hendes liv fuldt af smerter og skuffelser, som hun bearbejdede i sin kunst. Som 6-årig fik hun polio, og herefter haltede hun. Som 19-årig var hun udsat for en busulykke, der ødelagde hende ryg og bækken, så hun ikke kunne få børn. Livet igennem var hun udsat for en del (mislykkede) operationer. Ved den sidste fik hun amputeret sit ene ben. Samtidig med sine fysiske smerter, havde hun store ægteskabelige problemer, fx havde hendes mand en affære med hende søster. Alle disse pinagtige oplevelser har hun givet udtryk for i sine malerier, hvor realisme og symboler blandes. Smerten kan fx skildres ved, at hendes ansigt ses på et jaget dyrs krop, gennemboret af pile. ]]> 2021-08-26 21:02:22 UTC https://padlet.com/nathalie_holm_nielsen1/r9rwmtbhvcnj55k7/wish/1699266564 nathalie_holm_nielsen1 https://padlet.com/nathalie_holm_nielsen1/r9rwmtbhvcnj55k7/wish/1699269014 Leif Sylvester går et skridt videre end Frida Kahlo, idet han abstraherer helt fra den ydre portrætlighed. Hamburger først og fremmest farverne til at vise, hvordan han oplever sig selv. ]]> 2021-08-26 21:04:30 UTC https://padlet.com/nathalie_holm_nielsen1/r9rwmtbhvcnj55k7/wish/1699269014 nathalie_holm_nielsen1 https://padlet.com/nathalie_holm_nielsen1/r9rwmtbhvcnj55k7/wish/1699270545 Leif Sylvester: Kunstner II, 1990, akrylmaleri]]> 2021-08-26 21:06:06 UTC https://padlet.com/nathalie_holm_nielsen1/r9rwmtbhvcnj55k7/wish/1699270545 nathalie_holm_nielsen1 https://padlet.com/nathalie_holm_nielsen1/r9rwmtbhvcnj55k7/wish/1729020876 Temaet KROP OG KØN fokuserer på kunstens og kroppens indbyrdes relationer. Temaarbejdet giver en forståelse af kroppens, kønnets og identitetens rolle og betydning i både den moderne kunst og den aktuelle samtidskunst. Temaet inddrager værker, der dækker en bred vifte af kunstneriske udtryksformer, blandt andet maleri, fotografi, skulptur, videokunst og installationskunst.]]> 2021-09-09 19:05:50 UTC https://padlet.com/nathalie_holm_nielsen1/r9rwmtbhvcnj55k7/wish/1729020876 nathalie_holm_nielsen1 https://padlet.com/nathalie_holm_nielsen1/r9rwmtbhvcnj55k7/wish/1729042784 Som en del af vores temaarbejde, skal vi se på den franske billedhugger Auguste Rodin (1850-1917) og hans værker. Rodin anses for at være grundlæggeren af den moderne skulptur. 

Rodins skulpturer er voldsomme og dramatiske, og med deres stærke udtryk giver han dem en psykologisk dybde. Men de vidner også om en teknisk nytænkning af skulpturen. Rodin var langt mere optaget af selve skabelsen af skulpturen end det færdige værk; han pillede konstant skulpturerne fra hinanden, forandrede  og iscenesatte dem på nye måder. Gennem disse eksperimenter fornyede han skulpturen. 

I denne fornyelse spillede antikkens kunst en helt afgørende rolle. Rodin fandt inspiration i sin egen private antiksamming, der blev en form for laboratorium for ham. ]]> 2021-09-09 19:17:35 UTC https://padlet.com/nathalie_holm_nielsen1/r9rwmtbhvcnj55k7/wish/1729042784 Den foranderlige krop nathalie_holm_nielsen1 https://padlet.com/nathalie_holm_nielsen1/r9rwmtbhvcnj55k7/wish/1729050056 ”At spille skuespil er en iboende del af det at være til.”
– Jeff Wall
]]> 2021-09-09 19:20:51 UTC https://padlet.com/nathalie_holm_nielsen1/r9rwmtbhvcnj55k7/wish/1729050056 Kroppen er en kamæleon nathalie_holm_nielsen1 https://padlet.com/nathalie_holm_nielsen1/r9rwmtbhvcnj55k7/wish/1729052189 Kroppen ændrer sig konstant. Det er et biologisk faktum, at vi fødes, lever og dør. Og i hele denne proces ændrer kroppen sig. Men nu er mennesket jo ikke udelukkende et biologisk væsen. Mennesket er også et kulturelt væsen. Og det betyder, at selvom vi rent biologisk har en krop, så kan vi også vælge at gøre noget med den krop, vi har. I en senmoderne verden kan vi til en vis grad ændre den, forbedre den, ødelægge den, udsmykke den og performe den.]]> 2021-09-09 19:22:07 UTC https://padlet.com/nathalie_holm_nielsen1/r9rwmtbhvcnj55k7/wish/1729052189 nathalie_holm_nielsen1 https://padlet.com/nathalie_holm_nielsen1/r9rwmtbhvcnj55k7/wish/1729053343 Ugo Rondinone: I don't live here anymore (Jeg bor her ikke mere), 2000, c-print]]> 2021-09-09 19:22:47 UTC https://padlet.com/nathalie_holm_nielsen1/r9rwmtbhvcnj55k7/wish/1729053343 nathalie_holm_nielsen1 https://padlet.com/nathalie_holm_nielsen1/r9rwmtbhvcnj55k7/wish/1729058216 Alberto Giacometti: Femme debout IV (Stående kvinde IV), 1960
Bronze
]]> 2021-09-09 19:25:40 UTC https://padlet.com/nathalie_holm_nielsen1/r9rwmtbhvcnj55k7/wish/1729058216 nathalie_holm_nielsen1 https://padlet.com/nathalie_holm_nielsen1/r9rwmtbhvcnj55k7/wish/1729059106 Isolation. Sult. Fortvivlelse. Afstand. Lukkethed. Ord som disse dukker ofte op i tekster om Stående kvinde IV og andre af Alberto Giacomettis karakteristiske, langstrakte bronzeskulpturer. Værket kredser om det at være menneske i en moderne verden, hvor individet i højere grad end tidligere bliver et individuelt projekt. De religiøse og geografiske fællesskaber er væk, og individet får selv ansvaret for sit eget liv. Hvilket kan medføre tvivl, angst og fremmedgørelse. 

Den schweiziske kunstner Alberto Giacometti (1901-66) mente, at den synlige verden og menneskets indre verden måtte kombineres, hvis man ville portrættere det moderne menneske. Det var kombinationen af noget set (den synlige verden) og noget følt (den indre verden), Giacometti prøvede at finde frem til i sine skulpturer. ”Dette dobbelte ønske om at studere den ydre verdens store, ukendte område og samtidig give noget af den forunderlige sfære inden i mennesket form.” Sådan skriver den franske forfatter Michel Leiris (1901-90) om Alberto Giacometti og hans kunst.
]]> 2021-09-09 19:26:10 UTC https://padlet.com/nathalie_holm_nielsen1/r9rwmtbhvcnj55k7/wish/1729059106 nathalie_holm_nielsen1 https://padlet.com/nathalie_holm_nielsen1/r9rwmtbhvcnj55k7/wish/1729074573 Alberto Giacometti: Homme qui marche (Gående mand), 1960
Bronze
]]> 2021-09-09 19:34:44 UTC https://padlet.com/nathalie_holm_nielsen1/r9rwmtbhvcnj55k7/wish/1729074573 Kropsidealer nathalie_holm_nielsen1 https://padlet.com/nathalie_holm_nielsen1/r9rwmtbhvcnj55k7/wish/1729077809 I den brede, offentlige debat er der flere fagstemmer, der ytrer sig kritisk om samtidens fokus på kroppen og dyrkelsen af et særligt kropsideal. Den fejlfri, stærke og disciplinerede krop virker til at være blevet et ideal for både kvinder og mænd. Det er samtidig et kropsideal, der lader til at have indflydelse på, hvordan vi forholder os til mennesker, der ikke opfylder den slags standarder. En mulig konsekvens af dette er, at vi udvikler et snævert og ufleksibelt normalitetsbegreb, som er ekskluderende. ]]> 2021-09-09 19:36:40 UTC https://padlet.com/nathalie_holm_nielsen1/r9rwmtbhvcnj55k7/wish/1729077809 Kunsten udfordre nathalie_holm_nielsen1 https://padlet.com/nathalie_holm_nielsen1/r9rwmtbhvcnj55k7/wish/1729079938 I relation til den problemstilling tilbyder kunsten et andet perspektiv. Ikke blot den kunst, der er præsenteret i undertemaet DEN FORANDERLIGE KROP, men kunsten i bredere forstand. I kunsten er der mulighed for at udfordre begreber som normalitet og konvention. Kunsten leger, afprøver og eksperimenterer, og kunsten introducerer alternative måder at betragte kroppen og tilværelsen på.

På den hjemlige scene er forfatteren Caspar Eric og kunstnerne Jeannette Ehlers og Lilibeth Cuenca Rasmussen blot tre eksempler på yngre kunstnere, der i deres værker behandler det at være marginaliseret, enten i kraft af at have et handicap, en anden hudfarve eller en anden etnicitet.
]]> 2021-09-09 19:37:57 UTC https://padlet.com/nathalie_holm_nielsen1/r9rwmtbhvcnj55k7/wish/1729079938 nathalie_holm_nielsen1 https://padlet.com/nathalie_holm_nielsen1/r9rwmtbhvcnj55k7/wish/1729080770 2021-09-09 19:38:27 UTC https://padlet.com/nathalie_holm_nielsen1/r9rwmtbhvcnj55k7/wish/1729080770