Baggrund og helbred 

Claus er diagnosticeret med fremskreden prostatakræft med metastaser til rygsøjlen, hvilket har medført delvis lammelse i benene. Sygdommen er uhelbredelig og i terminal fase 2, hvor tilstanden er stabil, men svækkende. Claus har behov for lindrende behandling, da sygdommen medfører vedvarende smerter, nedsat funktionsevne og tab af selvstændighed. 

Arbejde og familieliv 

• Tidligere elektriker, gik på efterløn for 2 år siden 

• Enkemand – hustru døde for 5 år siden 

• Har to voksne børn, som bor langt væk og kun sjældent besøger ham 

• Bor alene i lejlighed med elevator og støttehåndtag 

Interesser og fritid 

• Tidligere glad for naturture, krimibøger og klassisk musik 

• Finder social og åndelig støtte i kirkens gudstjenester 

• Har begrænset fysisk aktivitet pga. smerter og lammelse 

• Har fortsat interesse for musik og samtaler 

Smerteproblematik 

Claus oplever to typer smerte: 

• Nociceptiv smerte fra metastaser i rygsøjlen – dybe, borende smerter i ryg og hofter. 

• Neuropatisk smerte pga. tryk på rygmarven – brændende, stikkende fornemmelser i benene. 
  Ledsages af delvis lammelse og føleforstyrrelser. 

Claus har en lav smertetærskel og smerten forværres af bevægelse, psykisk uro og træthed. Han udtrykker smerte både verbalt (klager og stønner) og nonverbalt (spændte muskler, undgåelse af bevægelse, smertefuldt ansigtsudtryk). 

VAS-score: ofte 7–8 ud af 10, især ved aktivitet eller forflytning. 

Total Pain – den samlede smerteoplevelse 

• Fysisk: Tumorsmerter, træthed, bivirkninger af medicin, lammelse 

• Psykisk: Angst for døden, følelse af afmagt, depression og søvnløshed 

• Socialt: Isolation og ensomhed – få besøg, tab af roller 

• Eksistentielt: Bekymringer om døden, men også trøst i tro og kirkegang 

Biopsykosocial vurdering 

Dimension 

Problemområder 

Indsatsområder 

Biologisk 

Smerter, lammelse, træthed 

Smertelindring, lejring, mobilisering 

Psykologisk 

Angst, depression, søvnproblemer 

Tryghed, samtale, evt. præst/psykolog 

Socialt 

Ensomhed, lav kontakt til pårørende 

Hjælp til kontakt, frivillige og netværk 

Placebo- og noceboeffekt 

Kendt og trygt personale mindsker Claus' uro og smerteoplevelse (placeboeffekt), mens skiftende personale, manglende tid og dårlig kommunikation kan øge utryghed og smerter (noceboeffekt). 

Funktionsevne (ADL) 

Claus er delvis lam i benene og sidder i kørestol. Han har brug for hjælp til: 

• Påklædning (særligt strømper og sko) 

• Forflytning 

• Personlig hygiejne og bad 
  Søvnkvaliteten er dårlig på grund af smerter og ubehag. Han modtager hjælp til madlavning og indkøb. 

Sociale forhold og bolig 

Han bor alene i lejlighed med elevator og støttegreb, hvilket hjælper på hverdagen. Claus føler sig ofte ensom, da sygdommen begrænser kontakten til venner og familie. Dog giver kirkens aktiviteter ham en vis livskvalitet. 

Smerteanalyse 

• Smerterne stammer fra metastaser i rygsøjlen og nervekompression 

• Kombination af nociceptiv og neuropatisk smerte 

• Lammelse giver yderligere fysisk og psykisk belastning 

• Lav smertetærskel og psykisk sårbarhed forværrer smerteoplevelsen 

Non-farmakologisk smertebehandling 

• Varme/kuldebehandling 

• Afspænding og rolig musik 

• Let massage (hvis Claus ønsker det) 

• Korrekt lejring for at forebygge tryksår og mindske smerte 

• Samtaler om tro, håb og døden 

• Tryghed gennem kendt personale og faste rutiner 

Medicinsk smertebehandling 

• Opioider (fx morfin) – mod nociceptive smerter 

• Antiepileptika (fx gabapentin) – mod nervesmerter 

• Antidepressiva (fx amitriptylin) – mod både smerte og søvnproblemer 

• Glukokortikoider – mindsker hævelse omkring rygmarven og giver appetit 

• Evt. antipsykotika – ved uro eller psykisk belastning 

Tværfagligt samarbejde 

• Sygeplejerske: Medicinjustering, observation, samtaler 

• Læge: Ordination og vurdering af sygdomsforløb 

• Fysioterapeut: Støtte til mobilitet og forebyggelse af kontrakturer 

• Præst/sjælesørger: Eksistentiel og åndelig støtte 

• Socialrådgiver: Hjælp med kontakt til børn, hjemmehjælp, bolig 

• Frivillige: Socialt samvær og ledsagelse 

• SSA: Daglig pleje, observation, støtte og kommunikation 

Involvering af pårørende 

Claus’ børn bor langt væk og har svært ved at forholde sig til sygdommens alvor. Der kan være skyld og magtesløshed i familien. SSA’en hjælper med: 

• Samtaler og information om sygdommen 

• At skabe tryg kontakt mellem Claus og børnene 

• At håndtere pårørendes sorg og bekymringer 

SSA’ens opgaver i plejen af Claus 

• Observere og dokumentere smerteudtryk (VAS, verbalt/nonverbalt) 

• Være nærværende og kommunikere roligt 

• Hjælpe med medicin og non-farmakologisk lindring 

• Støtte Claus i ADL – fx forflytning og personlig pleje 

• Være der i livets afslutning – med omsorg, ro og respekt 

• Være bindeled til pårørende og tværfagligt team