<?xml version="1.0"?>
<rss version="2.0">
   <channel>
      <title>1A) Genetiske begreber by </title>
      <link>https://padlet.com/jvk/r7jfg3xdqeo6</link>
      <description>Gruppearbejde</description>
      <language>en-us</language>
      <pubDate>2016-09-20 13:28:31 UTC</pubDate>
      <lastBuildDate>2025-11-06 10:38:38 UTC</lastBuildDate>
      <webMaster>hello@padlet.com</webMaster>
      <image>
         <url></url>
      </image>
      <item>
         <title></title>
         <author></author>
         <link>https://padlet.com/jvk/r7jfg3xdqeo6/wish/125655915</link>
         <description><![CDATA[<div><strong>Homologe kromosomer: </strong>Kromosomer som hører sammen 2 og 2, fordi de indeholder gener som koder for de samme egenskaber. <br><br><strong>Søsterkromsatider: </strong>Søsterkromatider er kromatider som genetisk er helt identiske.</div><div><br><strong>Centromer: <br></strong>Centromer findes i midten på et kromosom. Og det er der tentrådene tager fat i når kromosomerne skal deles når der sker en celledeling og det er med til at binde 2 identiske kromatider sammen.</div><div><br><strong>Centrioler:</strong> <br>Centrioler er en samling af proteiner der findes i dyreceller. De sender tentråde ud for for at fange centromerne og dele søsterkromatiderne.<br><br><strong>Ten tråde:</strong> <br>Ten tråde er små fine tråde som bliver sendt ud fra centriolerne og som trækker i centromerne, i mitose og meiose processen.  </div><div><br><strong>Autosomer:</strong> <br>Autosomer er de kromosomer som ikke er kønskromosomer. Mennesket har 22 automsom par. </div><div><br><strong>Kønskromosomer:</strong> Kønskromosomer er de kromosomer der er med til at bestemme hvilket køn et afkom skal have, som kan være X eller Y. <br>Mænd kan have X og Y, hvorimod kvinden kun kan have X og X.</div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2016-09-22 10:23:19 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/jvk/r7jfg3xdqeo6/wish/125655915</guid>
      </item>
      <item>
         <title></title>
         <author></author>
         <link>https://padlet.com/jvk/r7jfg3xdqeo6/wish/125656381</link>
         <description><![CDATA[<div><strong>Autosomal dominant nedarving:&nbsp;</strong></div><div>Et dominat gen der bliver vidregivet til sit afkom i et af de 22 autosomale kromosompar. Er når man har 2 alleler, som er raske eks hh. Hvis man arver det dominante gen fra en af sine forældre, vil det være det der kommer til udtryk.&nbsp; Eks Hh.&nbsp;<br><br><strong>Autosomal recessiv nedarving:&nbsp;</strong></div><div>Et recissivt gen der bliver vidregivet til sit afkom i et af de 22 autosomale kromosompar. Er igen når man har 2 alleler, som er raske FF. Hvis det eks så er Ff er man en rask bærer da det er recissiv. For at blive syg kræver det at man har 2 ff.&nbsp;<br><br><strong>Kønsbunden (recessiv) nedarving:&nbsp;</strong></div><div>Et gen, som sidder på x eller y på kønskromosomparret, kunne eks være blødersygdommen (sidder på x kromosomet). Det er en sygdom som mest vil ramme mænd, da de kun har 1 X kromosom. For at kvinder skal kunne få blødersygdommen skal hun have 2 defekte gener.</div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2016-09-22 10:27:07 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/jvk/r7jfg3xdqeo6/wish/125656381</guid>
      </item>
      <item>
         <title></title>
         <author></author>
         <link>https://padlet.com/jvk/r7jfg3xdqeo6/wish/125656950</link>
         <description><![CDATA[<div><strong>Mitose -</strong> Der 46 kromosomer, som bliver fordoblet og fordeler sig og danner nu 23 kromosom par som er genetisk ens bortset fra mutationer. <br><br></div><div><strong>Meiose (reduktionsdeling-kønscelledeling) –</strong> Meiose er når der bliver dannet kønsceller. Det fungere på den måde at hvert kromosom i en celles dna kopieres og de to kromosomer bytter arme så de får fire forskellige kromosomer i forhold til hvad de startede med. Derefter sker der to mitoser hvor der til sidst er fire genetisk forskellige gameter med et enkelt eksemplar af en enkelt armet kromosom. <br><br></div><div><strong>Gamet (kønscelle) –</strong> Er det korrekte fagudtryk for kønsceller. Som er slut produktet af Meiose.</div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2016-09-22 10:30:40 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/jvk/r7jfg3xdqeo6/wish/125656950</guid>
      </item>
      <item>
         <title></title>
         <author></author>
         <link>https://padlet.com/jvk/r7jfg3xdqeo6/wish/125657847</link>
         <description><![CDATA[<div><strong>Gen:</strong> Et stykke af DNA’et der kan oversættes til et bestemt protein der har en start og stop kode. Den proces kaldes proteinsyntesen.<br><br></div><div><strong>Allel: </strong>To eller flere gener der koder for samme type egenskab f.eks. øjenfarve eller blodtype.<br><br></div><div><strong>Dominant:</strong> Dominerende gen der skrives med et stort bogstav, som kommer til udtryk i fænotypen.<br><br></div><div><strong>Co-dominant: </strong>Gener som skrives med to store bogstaver A-B. De er lige dominante, så de kommer lige meget til udtryk.<br><br></div><div><strong>Recessiv</strong>: Det vigende gen skrevet med små bogstaver, som kommer til udtryk hvis man har to af dem.&nbsp;<br><br></div><div><strong>Genotype:</strong> Det vigende gen skrevet med små bogstaver, som kommer til udtryk hvis man har to af dem.&nbsp;<br><br></div><div><strong>Fænotype: </strong>Det synlige som kan observeres.</div><div><br><strong>Analysekryds(krydsningsskema)</strong>Man laver et analysekryds for at se forældrenes allele gener, så ser man genotypen og derefter bestemmer man afkommets fænotype.</div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2016-09-22 10:36:52 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/jvk/r7jfg3xdqeo6/wish/125657847</guid>
      </item>
   </channel>
</rss>
