Rehabiliteringsforløbets 8 faser. 

Principper for rehabiliteringsforløb. 

 

Borgerne skal deltage aktivt. 

Forløbet tilrettelægges ud fra borgerens ønsker og tanker om hvad der betyder noget. 

Det er vigtigt at borgeren føler ansvar for de mål hun opstiller sammen med personalet, på den måde bliver processen betydningsfuld og borgeren bliver motiveret. 

Borgerinddragelse er et fagudtryk der betyder at hvis man skal forandre noget og det skal lykkedes, skal man tage ejerskab for forandringsprocessen. 

 

Individuel tilrettelæggelse. 

Den rehabiliterende indsats skal tilrettelægges helt ud fra hvad borgeren har af resurser, behov, og ønsker. Det er vigtigt at vide for fagpersoner og borgeren selv at vide hvilke resurser borgeren selv har. 

Det drejer sig om fysiske og psykiske og sociale resurser. Det kan være en god ide at inddrage en ven eller familie relationer der kan støtte borgeren i processen. 

 

Borgerens livssituation. 

Et godt rehabiliteringsforløb tager udgangspunkt i hele borgerens livssituation. 

Det er vigtigt at være helhedsorienteret, og borgeren skal, uanset alder eller sygdom, have mulighed for at få forbedret sine funktionsevner, og det er vigtigt at holde fast i det han kan 

 

 

Mål og Tid. 

Borgeren og fagpersonalet sætter i fællesskab mål for rehabiliteringen. 

Hvad vil borgeren gerne nå, og er det realistisk ud fra den viden fagpersonerne har. 

Når målet er fastsat hvad borgeren skal nå, deles det op i delmål og aftaler hvor langt tid borgeren skal arbejde med det før de evaluerer. 

 

Tværfagligt samarbejde  

Borgeren bliver tilknyttet et tværfagligt rehabiliteringsteam når hun kommer hjem fra sygehuset. 

Det kan bestå af visitatorer,rehabilliteringsterapeuter, sygeplejersker og kontaktperson (sosu hjælper eller ass.) 

Det skal være tydeligt hvem der har hvilke opgaver og hvornår hvis det skal være effektivt og meningsfyldt for borgeren. 

 

Sammenhæng. 

Det er af stor betydning at der er sammenhæng immelem den behandling at borgeren har modtaget på sygehuset og det videre forløb, der sættes i gang når borgeren kommer hjem til sig selv. 

Mange kommuner arbejder med et koordinerende udskrivelsesteam. En person fra teamet besøger borgeren inden udskrivelsen og samarbejder med borgeren og de pårørende for at sikre den nødvendige hjælp, og evt. Hjælpemidler. Og at hjemmet er klar til udskrivelsen. 

 

Planlægning. 

Personalet udfylder en elektronisk rehabiliteringsplan, som alle kan få adgang til og samarbejde om. 

Fagpersonerne evaluerer planen sammen med borgeren og de pårørende og planen kan justeres når målene er nået eller hvis der sker noget som har indflydelse på forløbet. 

 

Fagpersonerne tager udgangspunkt i sikker viden 

Den viden personalet anvender i rehabiliteringen om fx træningsmetoder eller hjælpe midler skal tage udgangspunkt i videnskabelige undersøgelser. 

Fagpersonerne skal arbejde ud fra sikker viden. 

 

 

 

I ego behovet ønsker man at opnå en vis status blandt andre, hvor man eksempelvis gennem arbejde eller skole kan føle, at man har udrettet noget, som gør en selv eller andre stolte af ens arbejde.

5-Selvrealiseringsbehov: Når vi er nået til det øverste niveau i Marslows behovspyramide, motiveres vi af at nå vores fulde potentiale. Når vi har dækket alle andre behov, begynder vi at udfordre os selv. Vi vil udvikle os. Personer på dette niveau er selvbevidste og interesseret i personlig udvikling.
Mennesker, som er nået til dette trin, vil, i følge Maslow, typisk have en sund personlighed og primært handle ud fra deres egen vilje og lyster.

Rehabiliterende tilgang. 

Ideen i den rehabiliterende tilgang er, at den hjælp Aicha får tildelt og alt hvad personalet gør omkring Aicha har det sigte, at Aicha skal levet et så aktivt, selvhjulpet og uafhængigt liv som muligt, hvor hendes ret til selvbestemmelse er bevaret. 

Det er også at alt personalet omkring borgeren tror på, at det nytter at arbejde for fremtiden. Og at alle borgere har muligheden for at udvikle sig. 

Det kræver at personalet tænker på en anden måde end tidligere, og at ideen er at at den hjælpe borgeren får og alt hvad personalet gør har det sigte at borgeren skal leve et så aktivt liv som muligt, hvor retten stil selvbestemmelse er bevaret. 
Der er situationer hvor borgeren ikke deltager i et rehabiliterende forløb, her er det også hensigten at personalet yder hjælpe udfra den rehabiliterende tilgang.