Paykristiske diagnoser: Stilles på baggrund af diagnosemanualer. I DK bruger i WHO, der ligger en diagnosemanual. ICD-10, bortset fra i forhold i ADHD  (Attention Deficit/Hyperactity Disorder) diagnosen, så stilles ud fra den Amerikanske diagnose manual DSM-14. Det er vigtig at ma ikke taler om psykiske sygdomme, men netop forstyrrelser. 

Børnene er ikke psykiske syge.

Når man opstiller diagnosemanualer, angiver man således en række konkrete, observerende eller målelige symptomer og finder via dem frem til, hvilken sygdom det drejer sig om. Ved psykiske sygdomme udarbejder man også en manual. Man observere eller tester patienterne, når frem til en given symptomatisk sammenhæng og stiller en diagnose.
Ved psykiske sygdomme er der udfordringer. De er ikke fænomener af beskaffenhed som fysisk sygdomme eller lidelser. Der findes ingen blod pr. der kan vise graden af uopmærksomhed eller social forståelse.

Autismespektrum ( ASF): gennemgribende udviklings forstyrrelse (infantil, atypisk, rettes, asparges)

GUA: gennemgribende udviklings forstyrrelse
GUU: Uspecificeret gennemgribende udviklings forstyrrelse.

ADHA
AD: opmærksomheds problemer. Ikke opmærksom på detaljer laver
HD: Hyperaktivitet, uopmærksomhed og overaktiv
RAD: Restriktiv opmærksomheds forstyrrelse


Diagnoser:
Vuggestuer, næsten ingen.
Børnehaven: Få diagnoser. psykiske udfordringer. oftest efter 3 års aldrene.  i denne alder kan der vægges bekymringer i sådan grad at der henvis til psykiatrisk udredning.

Skole:  det er først oftest i den alder at vanskeligheder kommer til udtryk.  Og det er der der kan kontaktes psykolog.

Diagnoser stilles ud fra en række symptomer:  men mennesket kan have træk når man er et menneske, men som ikke er en dal af en særlig diagnose beskrivelse.
Det arbejde er det ikke nu afgræssende symptomer som er vigtige, men i høj grad også beskrivende træk ved mennesket.


Psykiske lidelser og forstyrrelser er ikke enten eller eller diagnoser.  fx som mæslinger, fodvorter osv.... HEr må man tænke i skalaer eller spektre.
Øjenkontakt:
Stil dig aldrig overfor brugeren. Til daglig er der altid en genstand i mellem os, vi står aldrig lige overfor hinanden, det er kun når udfordre eller vil dominere andre, vi har kroppens forside vendt mod hinanden. Når vi stiller os med front overfor en bruger og vil have øjenkontakt, er det for at dominere. Der kan være flere problemer med dette. Vi skal ikke dominere, vi skal få brugeren til at samarbejde, og dominansen bygger på effektive midler, som ikke fungere inden for det socialpædagogisk område. (billede)

Rogivende pædagogik

Øjenkontakt: Daniel Stern: Øjenkontakt i mere end 20 sek. ender  enten med sex eller vold. Det han mener er at i situationer, hvis vi vil førføre nogen el vil starte et slagsmål forsøger vi at sikre affektsmitten og forsikre os om at den anden har den samme effekt som vi selv har. Skal vi have sex eller starte et slagsmål.
Når man bliver urolig forsøger man at skabe afstand. Det nødvendige personlige rum øges ved effektsmitten. Det betyder at vi skal tilpasse vores adfærd til brugerens behov for et personligt rum. Mange brugere plejer at gå væk fra os, når de bliver urolige. Dette er en god strategi. Problemet er bare at vi som personale følger efter. Dette kan medføre mere kaos og brugeren kan ikke bevare sin selvkontrol.. Gå 2 meter balgens, dette skaber en mulighed for brugeren kan bevare sin selvkontrol. Afstanden gør at brugeren kan afskærme sig bedre og dæmpe sin affektintensitet. Hvis der er fare for at brugeren er til skade for andre brugere eller andre omkring sig fungere denne metode selvfølgelig ikke. Der skal man få de andre væk så afstanden opretholdes. Hvis der er konflikt mellem to brugere dur det heller ikke. Brug af afledning.
Undgå at spæde i musklerne. vi spæder i kontakten med hinanden, og hvis nogen kan finde på at tage fat i vores overarm, vil mange drenge ikke kunne lade være med at spænde musklerne, men kan da have undren over  hvor stor tiltro til mandighed når vi gør sådan automatisk.
Når man som personale spænder, spænder brugerne også. Da træder affektsmitten ind.  Når man spæder i hele kroppen, kan det hos brugerne bryde øget affektintensitet og adrenalinproduktionen, hvilket øger risikoen for konflikt.
Tal roligt i begyndelsen af forløbet, men hvis brugeren mister kontrollen, skal man ikke siges noget. Inden brugeren har mistet kontrollen, kan det dog være en gang imellem få en god effekt at snakke. Tal roligt og med et beroligende tonefald. Hvis personalet råber vil formentlig medføre at brugeren mister selvkontrollen.
At tale roligt, kan gøres ved at bruge Undertekster. Give håb, og løsningsforslag. Berolige brugeren.
Giv efter, dette kan være svært, men giv efter på en overbevisende måde. At give er en begavet måde handler om at være god til at stille krav. Det handler om at stille krav så brugerne ikke mærker at strukturen ikke forvinder når personalet giver efter.  At give efter handler ikke om at brugeren får ret,  men om at redde en situation.
Skift personale, dette kan være en løsning så affekten mellem personale og bruger ikke bliver bygget op.
Vent. I mange tilfælde beroliger borgeren sig selv, hvis man venter. Borgerne trækker sig tilbage eller bider sig i hånden, dette kan også fungere i kravsituationer. hvis der bliver stillet krav, kan dette også være en god løsning. Reaktionen kan aftage, hvis personalet venter og går væk.
Afledning. Få brugeren til at tænke på noget andet.  Man skal begynde at aflede inden brugeren er urolig.  afledning skal i de fleste tilfælde sættes ind i begyndelsen af en stigende affekt.

Eksempler: Natalia: Klappende, Kristian: Rydder sin lejlighed, Dennis: Skift af personale. Kim: Lejlighed.

- identificere en problemstilling.
-af afdække tilbagevendende undren
-at få kendskab til borgerens udvikling, adfærd og velbefindende
-for at kunne få indblik i en gruppes måde at arbejde på.
-undersøge forskellige relationer
-at kunne se om de forskellige mål for de pædagogiske mål, og  den måde der handles ud fra.
-for at kunne sparre mellem fagpersoner.
-at kunne undersøge hvilken indflydelse personalet har på borgeren.

Objektiv: At være neutral, ikke give udtryk for egne synspunkter. set gennem ens øjne.
Subjektiv: Give udtryk for egne opfattelse af en sag .

Det er vigtigt at der bliver lavet overvejelser om hvad fokus skal være. En observation kan fremhæve detaljer og perspektiver der ikke tidligere har været synlige. 

Inklusion = Jeg er en del af et fællesskab som en aktiv og ligeværdig deltager.

Dialektisk: Jeg giver noget til fællesskabet (gennem min deltagelse) og får noget fra fællesskabet (fx glæde ved deltagelsen)

•Fagligt inkluderet

Jeg kan bidrage til den undervisning/de aktiviteter, der er i gang

•Socialt inkluderet

Jeg oplever at have gode relationer til de andre i fællesskabet

Her igennem har jeg mulighed for personlig og social udvikling

Marte meo er en metode til observation, analyse og vurdering af kommunikations- og samspils situationer. Gennem analyse af videooptagelser af almindelige hverdags situationer kan de naturlige udviklings støttende kommunikationspotentialer afdækkes.

Metoden er anvendelig i forhold til alle typer af samspil, eksempelvis mellem forældre og børn, pædagoger og børn samspil, lærere og børn samspil, socialrådgivere og klienter/brugere, samspillet i en personalegruppe mm..