Det er vigtigt, at huske på, at der er forskellige/subjektive opfattelser af sundhed.  Det handler om ens fysiske, mentale, psykiske helbred, altså de ting der giver en mening i ens hverdag. 
Det er vigtigt, at vi så vidt muligt arbejder hen i mod, at brugerne tager ansvar for deres egen sundhed, og ikke bliver pålagt hvad sundhed er for dem. 
Der er forskellige tegn hvorpå man kan forstå forskellige menneskers mistrivsel eller problemer på, men det kunne f.eks. være ensomhed, passivitet og en mistet evne til at handle, og det er på denne måde vores opgave at finde en måde hvorpå brugerne kan få motivationen til livet tilbage. 

Vi kan på den måde sige, at jo bedre vi er i stand til at opleve tilværelsen som meningsfuld, forståelig og håndterbar - jo bedre forudsætninger har sundheden. (Antonovsky) 

Resiliens kan også beskrives som robusthed, altså at vi hele tiden er med til at bygge personer op som mennesker, der skal have forudsætninger for at klare sig godt, hvor de gerne skulle kunne leve et godt og livsdueligt liv. 

Derudover skal vi også være opmærksomme på at blive ved med at styrke de børn og unge som er kommet godt ud på den anden side. 

Det er vigtigt at huske på, at have et positivt mindset, og vide at det aldrig er for sent. Der skal 3 gode ting til at overkomme 1 dårlig. 

Hvordan kan du aktivt forebygge stress hos børn og borgere, du har ansvar for?

At høre hvordan det går med borgeren, og om de har styr på det de skal nå. Hjælpe dem med at sætte ord på hvad der er svært.
Vi kan sænke forventninger til borgeren, og undgå at stille for høje krav. Nogle gange er det nok at være stået op af sengen.

Vi formindsker risikoen for at blive syg, dette kan skabe uforudsete udfordringer, som kan skabe kaos psykisk, hvilket igen er en dårlig spiral, det det psykiske også påvirker kroppen.
Når vi bliver syge har vi en tendens til at bruge medicin, og dette kan også være skadeligt for kroppen.

Hvilke overvejelser er vigtige, når man ønsker positivt at formidle hygiejnens betydning for børn og borgere?
Vi skal være klar i spyttet omrking hvordan man forebygger dårlig hygiejne. Det skal formidles uden en løftet pegefinger, og ikke som en skræmmekampagne.

Hvad er du blevet klogere på i forhold til børn og seksualitet?
Vi har lært at børn er meget nysgerige og kropssøgende. Vi har lært at voksne pålægger børn nogle seksuelle intentioner, der ikke er der.
Der skal lægges en grænse for børns seksuelle nysgerighed.

Hvilke opgaver har socialdiakonen i forhold til handicappede og seksualitet?
Hvis man har mod på det, så skal vi møde de handicappedes seksuelle behov. Vi skal kunne se på dem med ligeværdige øjne, og være opmærksom på at de har de samme behov som alle andre.
Man skal dog kende sine egne grænser, og være tydelige omkring dem. Man kan hjælpe med at opbygge viden omkring seksualitet.

Hvilke etiske dilemmaer er forbundet med handicappede og seksualitet?
Det er sværere at få opfyldt seksuelle behov. Det er et etisk dilemma i forhold til at være forældre, om de er egnet til det, og om barnet vil lide under det. 
Det kan være et etisk dilemma hvor grænsen går, for dem og om man pålægger sine egne grænser. 
Det kan være et dilemma hvorvidt den handicappede er klar over hvad der foregår eller om de kun er drevet af lyst.