De fleste af os får opfyldt disse behov i vores dagligdag, men tænker måske ikke over det. Mennesker med en demens sygdom, kan ikke selv sørge for at få opfyldt behovene. De skal have hjælp.

Borgerens begrænsninger i hverdagen gør, at der er et lille hul i bunden, hvor der konstant siver trivsel ud. Derfor har borgeren behov for at få fyldt sit trivselskar op hver dag.

Når hullet i bunden af karret er lille, skal der ikke så meget til for at fylde trivselskarret op. Men bliver hullet større, skal der mere og mere til for at fylde det op.

Alzheimers viser sig ved hukommelsesbesvær og problemer med at finde ord. Det er især korttidshukommelsen, der bliver dårlig.

Det bliver fx. sværere at huske navne, selv på personer som man kender godt. 

Oftest bliver det også vanskeligere at gøre dagligdags ting som at finde vej eller tælle små beløber sammen. 

Efterhånden som Alzheimers udvikler sig, sker der også ændringer i følelsesliv, temperament og personlighed. 

Udadvendte, aktive og sociale mennesker kan blive irritable, passive og indelukkede, og humøret svinger ofte meget. 

I aldersgruppen 65-69 år rammes knap 1% af alzheimers, mens det gælder for omkring 20% af de ældre, som bliver over 90 år.

Alzheimers er den hyppigste form for demens. Omkring 62% af folk med en demenssygdom har Alzheimers.

• Ca. 3.000 personer under 65 år er registreret med en demensdiagnose.

• Der konstateres ca. 8.000 nye tilfælde af demenssygdom i Danmark hvert år.

• I 2040 forventes antallet af personer med demens over 60 år at vokse op imod 150.000.

• Der er godt 400.000 nære pårørende til en person med demenssygdom.