I reportagen indgår der ofte miljøbeskrivelser, der sammen med andre observationer og interview er de bærende elementer i teksten. Interview bruges til at videregive øjenvidneberetninger eller kommentarer fra involverede i begivenheden – eller vurderinger fra eksperter.

Man deler kilder ind i tre typer:

Erfaringskilder, som har oplevet historien på deres egen krop. Cases bygger gerne på erfaringskilder. En erfaringskilde kan fx være en person, der har overværet det trafikuheld, journalisten skal skrive om.

Partskilder, som har en personlig interesse i historien. Det kan fx være en politiker, der prøver at komme igennem med et budskab eller en sag.

Ekspertkilder, som har en faglig viden om det, historien handler om. Det kan fx være en forsker, der kan forholde sig neutralt til sagen.

Historier skal som udgangspunkt altid have flere kilder end én - medmindre det er et interview. En historie er nemlig ikke troværdig eller viser det rette billede af sandheden, hvis der kun én kilde, der mener eller siger et eller andet. Påstanden skal gerne bakkes op af andre og være repræsentativ, for at kunne bære en historie – og for at vise, at der er tale om en tendens.

I en reportage skal man:

Men det er vigtigt ikke selv at vurderehverken byfesten eller håndboldkampen.

Det vigtigste er, at man vinkler sin reportage. Det vil sige, at man gengiver udvalgte informationer.

I byfestreportagen kan man fx fokusere på stemningen, eller vinklen kan være på den lokale øl, der sælges. Der er mange vinkler på en begivenhed, men det er vigtigt kun at vælge én vinkel