Klyngesekretariatet i kommunerne kan videreformidle henvendelserne.

Når forskning er båret af relationer bliver det for sårbart og ikke ligeligt fordelt.

Alle parter fra sundhedsaftale-parterne skal være repræsenterede i udvalget.

Forskning, hvor sektorerne er fælles om patientforløbene.

Sygdomme, som flest borgere lider af

Tilvejebringe evidens for behandling, pleje, svangre omsorg og rehabilitering i hele sundhedsvæsnet.

Evidensen skal hjælpe med at kunne vælge klogt og fravælge det, som ikke har gavnlig værdi for ptt.

Digitalisering, hospital i eget hjem - hvordan virker det?

Forskning i implementering- og fastholdelse af god praksis.

Forskning i forandringspotentialer (organisatoriske ændringer).

Delestillinger mellem forskningsinstitutioner fx AU og VIA, Kommuner og AUH.

Vi bør skabe incitament for at almen praksis deltager i den tværfaglige forskning om disse patienter.

Opmærksomhed på forskelle i de enkelte systemer, eksempelvis ift. ledelse/ faglig kendskab

Drift versus udvikling af viden

Nogen organsationer er mere poltisk styrede end andre - eller er de?

Strukturer der understøtter samarbejde

Overblik over ressourcer og muligheder

Udforske ønsker og behov i begge organisationer

Opmærksomhed på motivation; ledelses inddragelse

Forskningssamarbejde på flere niveauer?

Tage afsæt i gode eksempler

Obs på de steder hvor der ikke er samarbejde og på forskelle i kompetencer

Prioriteringer i forskning er forskellig

Forpligtende samarbejder kan sikre forankring

Alle skal kunne se et udbytte/ forstå værdien i forskning

Kulturforskelle kan spænde ben

De gode historier

Nationale kliniske studier

Pragmatiske studier

Data indsamles elektronisk

Platformsforskning

Multi-method design, som inkluderer kvalitativ metode.

Complex Intervention

Co-creation forskning

Nothing about us without us (patientinvolvering/brugerinvolvering)

Longitudinal studies

Registerforskning/klinisk database forskning

Skabe fælles forståelse af eksempelvis patientforløb

Forskellige fagligheder kan have forskellig vidensforståelse

Inspirere af principperne i vandrejournaler.

Der er interesse og lyst til at nedbryde barrierer mellem sektorer også mht. forskning

Patienterfaring og fagprofessionel erfaring er ligeså vigtige perspektiver for forskning som klinisk evidens og fordrer til større spændvidde på metoder.

Ligeværdighed i forskning gør at alle har relevant viden for et forskningsprojekt, hvor der også forhandles om de mest relevante forskningsspørgsmål og -metoder.

• Konsultationssygeplejerskernes rolle i almen praksis

• APN-sygeplejerskerne

• mm.

Kroniker-pakkerne: hvilken effekt har det?

Hjemmebehandling: Mere viden om, hvornår det virker og for hvem.

Mødes fat 1 eller 2 mdr.

Fungerer som en fællespostkasse hvor ideer bliver fælles kvalificeret og der kan tjekkes individuelt bagland ift. muligheder.

Fx. 2 timers forbedrelse til møde. møde 2 timer, efterbehandling 2 timer.

Nemt, hurtigt, billigt og realiserbart.

Udbytte: skabe relationer, forståelse og kvalificering af ideer til forskning.

Etnografisk feltarbejde ved antropologer -møde hele mennesket.

Være nytænkende i samarbejdspartnere og perspektiver i forskning - fx "fotovoice"

Hvordan undgår RM at blive sejlet agterud?

Hvordan implementerer vi bedst og klogest - der er formentlig kun få der vil være uenige i, at vigtige indsatser skal implementeres

I første omgang afgrænset til Aarhus Kommune, AUH, FEAP, Præhospitalet, AU og VIA

Opgaven er, at vi skal ændre 'mind-set' fra en væksttankegang på hospitalerne til en 'vælg-klogt' tankegang.

Opgaven er også, at hospitaler og primærsektor (inkl. almen praksis) skal have et ligeværdigt samarbejde om de enkelte patientforløb.

Opgaven er IKKE bare at hospitalerne skubber opgaven ud i primærsektoren, hospitalerne skal tage ansvar for, at afslutte forløb - også kronikerforløb.

Et eksempel er inflammatorisk artritpatienter som i flere år har været uden behandling, men som stadigvæk er tilknyttet en højt-specialiseret afdeling. Disse bør afsluttes og genhenvises v/behov.

Tiden efterspørger praksisnær forskning, men:

Denne forskning må ikke være på bekostning af den forskningsmæssige kvalitet.

Der evidens for, at den forskning, der er nemmest at implementere er 'high-impact-research' (publiseret i top-tidsskrifter).

Evidens handler om gyldighed af viden, dvs kan man stole på resultaterne. Ellers er det svært, at gå ud med en stærk kliniks anbefaling (kliniske retningslinjer).

Den videnskabelige evidens er kontekstafhængig (patientes perspektiv og den kliniske kontekst.

Forskningsenheden for Almen Praksis i Aarhus forsker i almen praksis.

Husk at Fonden for Almen Praksis samt Fonden for Faglig Udvikling i Speciallægepraksis kan søges, så alment praktiserende læger og privatpraktiserende speciallæger kan indgå som samarbejdspartnere i forskningsprojekter:

https://rltn.dk/fonde/praksisfondene/

Anerkend at hver part bringer noget særligt med sig ind i samarbejdet, men ikke nødvendigvis samme slags viden/kompetencer. Fokusér på hinandens styrker og bring dem i spil (fx akademiske kompetencer og praksisnær viden).

Udvis generøsitet i samarbejdet - ræk ud og vær generøs med det I hver især kan byde ind med.