Varighed: 10 dage

Mål 1:

Eleven kan anvende viden om nonfarmakologisk smertebehandling til at prioritere, tilrettelægge, udføre og evaluere palliativ pleje og rehabilitering til borgere/patienter, herunder psykisk smertebehandling samt mestring af akutte og kroniske smerter.

Mål 2:

Eleven kan anvende viden om farmakologisk smertebehandling, herunder analgetika, antipsykokika, antiepileptika og antidepressiva til borgere/patienter i et palliativt forløb til at observere virkning, bivirkning, interaktioner og kontraindikationer og forebygge komplikationer.

Mål 3:

Eleven kan anvende viden om WHO’s smertestrappe, relevante smerteteorier og metoder til at indsamle data om borgerens/patientens selvvurderede smerteintensitet og tage initiativ til smertelindrende behandling i den palliative indsats.

Mål 4:

Eleven kan anvende viden om fysisk, psykisk, social og åndelig smerte samt gældende lovgivning og instrukser til at indgå det tværprofessionelle samarbejde om smertelindring.

Mål 5:

Eleven kan anvende viden om smerteudtryk til at vælge målrettet kommunikation og sygepleje i samarbejdet med borgeren/patienten og pårørende i det palliative forløb.

Mål 6:

Eleven kan anvende viden om netværk og tilbud i patientforeinger til borgeren/patienten i palliative forløb og deres pårørende.

Efter vi ser dokumentaren med Solveig, som har diagnosen fibromyalgi.

Min fokus er åndelig / eksistentielle smerter

1 - Diskuter hvordan denne type smerte kan

manifestere sig i en patient.

• Solveig trækker sig tilbage fra samfundslivet,fordi hun frygte at andre bliver trætte af hende og hendes sygdom

• Hun føler at hun har tabt sin identitet som frisør, mor, hustru, og veninde - faktisk hun selv som sociale væsen.

• Skyldfølelse - hun tror ikke at hun er en god mor eller kone, og føler at hun svigter sin familie.

• Hun føler sig ikke som et helt menneske.

• Føler sig magtesløs.

• 
  

2 - Hvordan kan det påvirke patientens daglige liv og

velbefindende?

3 - Refleksioner.

• Vores fornemmelse er at hun er på vej til at miste tro på livet - måske tænker mere om døden.

• at stille spørgsmålstegn ved gud og meningen med livet

1. Kvalme og opkastning

2. Svimmelhed eller svaghed

3. Døsighed eller træthed

4. Forstoppelse

5. Hovedpine

6. Mundtørhed

7. Svimmelhed eller besvimelse

8. Øget risiko for forvirring eller kognitive problemer, især hos ældre eller personer med kognitive lidelser

9. Risiko for afhængighed og misbrug ved langvarig brug

10. Risiko for serotonin-syndrom, især hvis tramadol kombineres med visse andre medicin, der øger serotoninaktiviteten i hjernen

11. Risiko for respirationsdepression, især ved høje doser eller ved samtidig indtagelse af andre centralnervesystem-deprimerende stoffer såsom alkohol eller benzodiazepiner

-       Muligheder kan fx, være tramadol, morfin eller oxycodon – helst noget der ikke er for sløvende, da Fru Hansen gerne ville leger med børnebørn og er meget sociale, hun ville gerne kun være kognitivt robust.

-       Stærke smertestillende kan medføre obstipation og derfor skal der gives/ordineres laksantia.  

-       Det skal suppleres med antidepprisiva eller beroligende medicin, da hun fortæller at hun har angst som forværrer smerterne

-       Alternative smertelindring kan inkludere massage, akupunktur, NADA, træning, mindfulness osv.

-        

Alder: 68år

Sygdom: Metastatisk brystkræft

Fru Hansens smerteanamnese - spørgeskema

·       Debut – hvornår begyndte smerten?

·       Lokalisation – hvor gør det ondt?

·       Intensitet – hvor ondt gør det, vurderet ved fx NRS-skala?

·       Smertetype – hvordan gør det ondt (se fig.1 s. 7)?

·       Smertemønstre – kontinuerlig, anfaldsvis, døgnvariation?

·       Udløsende, forstærkende og lindrende faktorer

·       Psyko-sociale forhold

·       Kan smerterne forklares med nuværende diagnostik? 

·       Effekt og bivirkninger af evt. igangværende behandling

·       Revurdér jævnligt smerterne for at belyse eventuelle

• Smerteintensiteten skal aftage med 30-50 % på NRS

• En individuel funktionsforbedring

OBS:

  15 minutter efter indgift af i.v. medicin

  30 minutter efter suppositorie-indgift

  45 minutter efter p.o. indgif

1. Hvordan har din forståelse for vigtigheden af en smerteanamnese udviklet sig i løbet af dagen? Kan du give eksempler på, hvordan du ville anvende denne viden i en praktisk situation?

I praksis er det meget vigtigt at vi er i stand til at dokumentere vores observationer, målinger, handlinger på et fællesprog som alle fagpersoner kan forstå. Dette fordi vi har journalføringspligt, og at det hjælpe andre sundhedsfaglig medarbejdere med at yde en ensartet, sammenhængende pleje. Det hjælper også med vurderinger når der vurderes om et indsats har haft den ønsket virkning.

Med en smerteanamnese kan vi få en blik indtil hvordan en borger/patient oplever smerte på en måde som alle kan forstå.

2. Hvordan har din evne til at identificere forskellige typer af fysiske smerter udviklet sig gennemopgaven i dag? Kan du beskrive nogle af de teknikker, du har lært, og hvordan de kan hjælpe dig med at vurdere og behandle patienter i fremtiden?

Vha NRS og VAS teknikker, kan man hurtigt vurdere en patients smerteoplevelse på en faglig og måske på en mere objektiv måde.

3. Andre vigtige pointer fra i dag, som har bidraget til at øge din forståelse for smertebegrebet? 

Vigtigheden af at dokumentere nøjagtigt og fagligt

Smertelindring Dag 2

Farmakologisk behandling ved akutte og kroniske smerter

Smerte defineres af IASP (The International Association for the Study of Pain) som en ubehagelig sensorisk og emotionel oplevelse forbundet med, eller som ligner den forbundet med, aktuel eller mulig vævsskade. Dette vil sige, at smerter er subjektiv.

-       Fælles definition – en måde vi kan forstå noget der er meget subjektiv og forskellig fra person til person.

-       Kroniske smerter er en befolkningsmæssigt problem med alvorlige konsekvenser.

-       Lænderygsmerter – dårlige arbejdsstillinger, manglende træning

Smerter      Transduktion – sensoriske celler

                    Transmission – nervebane

                   Perception – limbiske system

-       Vi huske og genkende smerter

-       Nerveproblemer medføre problemer med smerteopfattelsen

-       Lammelse, manglende følelse – tryksår(decubitus)

-       Hjerneskade – smerteopfattelsen

Angst, uvished og stress

Forventninger og vores tidligere smerteoplevelser kan forværre vores smerter

Kultur og religion – hvordan man give udtryk for smerter

                                     I nogle kultur må men ikke vise at man har smerter

                                     Etniske smerter – forskellige opfattelse og forståelse af smerter

                                     Indvandrer medicinske afdeling – målrettet mod  udenlandske

                                     befolkningsgrupper (bugspytkirtlen)

Perifere og centrale smertenervesystemer

Autonome smertenervesystem

Kroniske smereter – efter 3-6 måneders forgæves behandling

Hukommelsen (kortids) kan påvirkes af smerter

Kliniske (fysiologiske) tegn på smerter er vigtige i palliativ plejer

Ved kroniske smerter vænner kroppen sig til smerterne

NADA - National Acupuncture Detoxifying Association: En form for non-farmakologiske smertelindring.

1. Hvordan definerer du åndelig smerte, og hvordan adskiller den sig fra fysisk eller emotionel smerte?

2. Hvad er nogle af de årsager eller faktorer, der kan bidrage til åndelig smerte hos enkeltpersoner?

3. Hvordan kan troen og åndelig praksis fungere som en kilde til trøst og helbredelse for dem, der oplever åndelig smerte?

4. Kan du give eksempler fra din egen erfaring eller teologisk perspektiv på, hvordan folk har håndteret og overvundet åndelig smerte?

5. Hvordan kan vi hjælpe andre, der kæmper med åndelig smerte, uden at pådutte vores egne trosmæssige overbevisninger? 

6. Hvordan kan åndelig vejledning og bøn være en ressource for dem, der står over for åndelig smerte?

7. Hvad er nogle af de bibelske eller spirituelle principper, der kan anvendes til at håndtere åndelig smerte og finde trøst?

8. Hvordan kan åndelige fællesskaber og støttenetværk være en kilde til helbredelse og støtte for dem, der oplever åndelig smerte?

9. Hvordan kan vi forholde os til tvivl og spørgsmål om troen i lyset af åndelig smerte?

10. Hvordan kan vi integrere læren om håb, nåde og kærlighed i vores forståelse af åndelig smerte og helbredelse?

• Læge

• Ernærings assistent

• Fysioterapeut

• Psykolog

• Social rådgiver

• Ergoterapeut

• SSA

• Farmakonom

• Frivillige organisationer (f. eks

• Dansk Folkehjælp,

• Smerteklinik -

• Landsforeningen - Krimi (gratis juridisk hjælp)

• Peer psykoedukation

• Kommunal tilbud (visitering, bolig tilbud, økonomisk rådgivning, Familiehus

• Kontakt personer

• Misbrug konsulenter (misbrug behandling, individuelt og i gruppe)

• Non- farmakologiske smertelindrings eksperter (akupunktur, NADA,

• Jobcenter

• kriminel forsorgen

• Præsten og religiøse leder

• Pædagog (social / undervisere)

• Taleterapeut

• Sygeplejerske

  
  

Endelig påvirker Sofias åndelige smerter hendes overordnede følelse af formål og tilfredshed i livet. Hun søger efter mening og trøst i en åndelig praksis, men hendes fysiske og psykiske udfordringer gør det svært for hende at finde indre fred og ro.

Samlet set kæmper Sofia dagligt med en kompleks kombination af fysiske, psykiske, sociale og åndelige smerter, der tilsammen har en betydelig indvirkning på hendes livskvalitet og velbefindende. Hun søger støtte og lindring fra en række sundhedsfaglige og støttegrupper for at håndtere sine udfordringer og finde en vej til bedring.

• springfinger?

• slidgigt

• Svingende smerter

• 20 år uden medicin

• Reumatolog

• Symptomer: træthed

  Smerter

• Biologisk medicin -

• Prednisolon - vægtøgning

  diabetes

• Multisyge

• Gigt er et handicap

• Fysioterapeut 1 x uge

• Træning

• Vandgymnastik -

• Infra-rød

• Sauna

• Antiinflammatorisk kost - også til forebygning

• Infra-røde varme stof?

• Blodprøve kan give en diagnose

• Transport til reumatologen kan være et problem - man skal køre lange afstande

• tager længere tid at hele

• Usynlig handicap snor

Gigtforening

• Patientforening (Top 5)

• Mange ansatte

• Frivillige

• Arbejde også politisk - synlighed

• over 22 kredse med bestyrelse og lokal gruppe

• mødes hver onsdag

• foredrag, rådgivning og oplysning til borgere, pårørende, studerende

• Gigt er ikke kun for de ældre - man kan være født med den

• Åben kafe

• Gigtforeningen får rådgivning af mange faggruppe til ansatte og patienter (ergoterapeut, fysioterapeut osv...)

• Sygdomskæmpende men ikke behandlende

• Arbejde forebyggende

• Støtte, venner og telefonvenner

• Gåtur

• Kobler patienter sammen, skabe netværk

• træningspartnere

• medlemskab

• Forskning præsenteret til årsmødet

• Tænk på fremtiden

• online kurser

• borger møder - om smerter med en ekspert panel

• 1/5 i Danmark er påvirket af smerter

Gigt

• 200 x diagnoser

• Lupus

• Tidlig diagnose hjælpe

• Gigthospital - søge hos egen læge

• SANO - træning og vejledning - ophodt for intensivt behandling. Dagpatienter

• Smertevidenskab.dk

  FAKS

Vigtigt at bemærke er, at tonsilcancer ikke altid er synligt for det blotte øje i tidlige stadier. Derfor er det afgørende at få regelmæssige undersøgelser og være opmærksom på eventuelle symptomer eller ændringer i halsen, især hvis der er risikofaktorer til stede, såsom rygning, overdreven alkoholforbrug eller eksponering for visse former for HPV (human papillomavirus).

Det bedste skridt, hvis der er bekymring for tonsilcancer, er at konsultere en læge eller en øre-næse-hals (ENT) specialist for en grundig undersøgelse og eventuelt yderligere diagnostiske tests. En biopsi, hvor en prøve af det mistænkte væv tages og undersøges under et mikroskop, kan være nødvendig for at bekræfte tilstedeværelsen af kræft.

Fysiske smerter: Fysisk smerte kan reduceres ved hjælp af beroligende musik, som påvirker det autonome nervesystem og dermed fremmer smertelindring.

Psykiske smerter: Musik kan bidrage til at lindre psykiske smerter ved at fremkalde en følelse af ro i sindet, hvilket muliggør en mere effektiv bearbejdning af svære psykiske lidelser.

Social smerter: sociale sammenhænge kan musik spille en væsentlig rolle i smertelindring. Musik kan forene mennesker og skabe en følelse af fællesskab og samhørighed, som formår at formindske forskelligheder og fremhæve det, vi alle deler.

Åndelig smerter: I åndelige dimensioner kan musik være en kilde til smertelindring ved at facilitere adgang til det underbevidste sind. Gennem reminiscens og andre følelsesmæssige mekanismer kan musik bidrage til at lindre åndelige smerter og fremme en følelse af velvære og trivsel.

Konklusion: Musikterapi er derfor en helhedsorienteret tilgang til smertelindring, idet den adresserer fysiske, psykiske, sociale og åndelige aspekter af smerteoplevelsen. Ved at engagere sig med musik på forskellige niveauer kan individet opleve en integreret og dybtgående form for smertelindring, der ikke blot adresserer symptomer, men også fremmer trivsel og velbefindende på flere planer.

Udredningen af fibromyalgi kan tage lang tid. Der skal mange undersøgelser til, fordi andre årsager til symptomerne skal udelukkes. Fibromyalgi kan ikke påvises biomedicinsk (fx blodprøver, scanninger), men første skridt i en udredning vil efter Sundhedsstyrelsens anbefalinger være at afklare, om der fx kan være tale om tilstande som fx gigtsygdomme og D-vitamin-mangel. Når andre tilstande er udelukket, vil diagnosticering med fibromyalgi ske på baggrund af, hvilke smerter man oplever samt det samlede symptombillede. Smertebillede og ledsagende symptomer spiller en afgørende rolle i diagnosen. Det er vigtigt, at du bliver undersøgt for andre sygdomme, så lægen eventuelt kan udelukke dem og give dig den rigtige diagnose og behandling