Ræven bliver normalt højst 10 år gammel. Som følge af jagt er 80 procent af den danske bestand under 2 år.

Uden for byerne lever de fleste ræve i kulturlandskabet, hvor skove veksler med åbent land. Her er masser af smågnavere, småfugle, insekter, frugter, bær, som ræven æder. Her er også steder, hvor ræven kan grave sin grav.

Ræve er oftest helt uproblematisk, hvis man undlader at lægge mad- og brødrester ud til fuglene, som ræven kan få fat i. Og skraldespande skal være forsvarligt afskærmede.

I så fald vil rævene være et nyttedyr, som holder bestandene af mus og evt. rotter nede.

Oplevelsen kræver god forberedelse. Tidligt på foråret skal du finde ud af, hvor der er rævegrave i området. Rævegraven skal have en ram lugt, og du kan ofte finde fodspor og afgnavede ben omkring graven.

Ræven graver som en hund, så der vil desuden ligge en vifte af frisk udgravet jord foran graven. Du skal undersøge graven meget forsigtigt, ellers kan du risikere, at rævene flytter væk.

De to sidste uger af maj og lidt ind i juni vender du så tilbage til graven en times tid før solnedgang. Du skal sætte dig 10-20 meter fra graven gerne oppe i et træ.

Når ræven med sin hørelse har vurderet, hvor musen befinder sig, sætter den i et spring, der kan være tre til fire meter langt. Som regel rammer den plet, og musen bliver fanget mellem poterne. I byen tager ræven i høj grad også efterladt madaffald, og den kan gå i skraldespande, som ikke er ordentlig sikrede.