<?xml version="1.0"?>
<rss version="2.0">
   <channel>
      <title>N.F.S. Grundtvig by Dea Storm Mikkelsen</title>
      <link>https://padlet.com/deamikkelsen/qigqx2w9mnta</link>
      <description>En central skikkelse i dansk kulturhistorie - men hvorfor egentlig?</description>
      <language>en-us</language>
      <pubDate>2016-09-18 15:35:19 UTC</pubDate>
      <lastBuildDate>2016-09-19 09:31:45 UTC</lastBuildDate>
      <webMaster>hello@padlet.com</webMaster>
      <image>
         <url></url>
      </image>
      <item>
         <title></title>
         <author></author>
         <link>https://padlet.com/deamikkelsen/qigqx2w9mnta/wish/124649639</link>
         <description><![CDATA[]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2016-09-19 08:14:46 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/deamikkelsen/qigqx2w9mnta/wish/124649639</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Grundtvig og romantikken</title>
         <author></author>
         <link>https://padlet.com/deamikkelsen/qigqx2w9mnta/wish/124649795</link>
         <description><![CDATA[<div>- Troede ikke først på romantikken (var præget af oplysningstiden), men da han blev forelsket i en gift kvinde indså han, at det, romantikken beskrev, svarede til det han følte.<br>- Dyrkede digterånden - hans tekster var et "møde mellem det åndelige og sanselige i form af billeder". <br>- Ville samle nationen efter hovedstaden blev bombet.<br>- Åndelig opfattelse af naturen. <br><br><strong>Men</strong>;<br>- Hans tekster er ofte kristeligt præget, og han havde en opfattelse af, at verden udfoldede sig efter Guds plan. <br>- Overtager aldrig den romantiske idyl og ideen om harmoni på jorden. Han mener ikke at mennesker kan opnå harmoni og kærlighed uden Gud. <br>- Udgiver i 1832 en bog om <em>Nordens Mythologi</em>,&nbsp;som fortæller om en "videnskabelig dannelse", som er bedre end den klassiske dannelse til at udvikle menneskets gudommelig kræfter. </div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2016-09-19 08:15:35 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/deamikkelsen/qigqx2w9mnta/wish/124649795</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Grundtvig, højskolebevægelsen og ´det levende ord&#39;</title>
         <author></author>
         <link>https://padlet.com/deamikkelsen/qigqx2w9mnta/wish/124649880</link>
         <description><![CDATA[<div><br><strong>Hvad er er egentlig en højskole?</strong>&nbsp;</div><ul><li>Gamle dage: undervisning til formål at blive god statsborger&nbsp;</li><li>I dag: fokusering på personlig udvikling.</li></ul><div><br><strong>Hvad er historien bag højskolerne?</strong>&nbsp;</div><ul><li>Lavt uddannede skulle have mulighed for at deltage i samfundslivet</li><li>Tænkt som et sted for hele befolkningen og ikke kun efter eksisterende uddannelser</li><li>Skole for ungdommen til at få indsigt i samfundet og tage stilling til indretning og udvikling</li><li>Han ville oplyse folket og danne en mere kritisk og selvstændig stemme i forhold til magten</li><li>Han ville adskille skole og kirke</li></ul><div><br><strong>Og hvilken rolle spiller det, Grundtvig kaldte ’det levende ord’, i højskolebevægelsen?<br></strong><br></div><ul><li>Det levende ord: mundtlige</li><li>Det døde ord: skriftlige</li><li>Det levende ords rolle: undervisning og kultur skal bygge på det mundtlige.&nbsp;<br><br></li><li><strong>Fakta:</strong></li><li>I 1844 blev den første grundtvigske højskole oprettet i Rødding</li></ul>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2016-09-19 08:15:55 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/deamikkelsen/qigqx2w9mnta/wish/124649880</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Grundtvig og romantikken 2f</title>
         <author></author>
         <link>https://padlet.com/deamikkelsen/qigqx2w9mnta/wish/124650156</link>
         <description><![CDATA[<div>1) Billedesprog og forestillinger er en fast del af Grundtvigs måde af udtrykke sig på. <br><br>2) I Grundtvigs digte og tekster finder man romantikkens åndelige opfattelse af naturen.<br><br>3) ‘det levende ord’, der skal dyrkes i fællesskab, førte til højskolerne <br><br>4) I 1807, følte Grundtvig sig kaldet til at genrejse nationen efter bomberne. <br><br>5) Grundtvig var en slags åndeligt pejlemærke for det danske folk</div><div><br>6) Gruntvig havde stor interesse i  tysk filosofi i romantikken især for schel­lings forelæsninger<br><br>7) Hans romantiske gennembrud i 1806 bygger på en schellingsk tolkning af nordens mytologi<br><br>8) Grundtvigs tanker om dansk litteratur vedkommer os stadig i dag i forhold til verdenslitteratur, specielt europæisk åndsliv. <br><br></div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2016-09-19 08:17:07 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/deamikkelsen/qigqx2w9mnta/wish/124650156</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Grundtvig og demokrati</title>
         <author></author>
         <link>https://padlet.com/deamikkelsen/qigqx2w9mnta/wish/124651149</link>
         <description><![CDATA[<div>- Dobbeltsyn <strong><em>(Trine)<br></em></strong><br><strong>* Det nationale spørgsmål: </strong><strong><em>(Tim)</em></strong><br>- Hvem var folket?<br>- Enighed med nationalliberale ift. Holsten<br>- Uenig i Ejderpolitikken (Slesvig)<br>- Forbehold mod indførelse af demokrati<br>- Fastholde enevælde (undgå konflikter)<br>- Højskole i Flensborg (de forskellige sprog)<br><br><strong>* Det sociale spørgsmål </strong><strong><em>(William)</em></strong><br>- Mistillid til almuen (mængden)<br>- Stor tillid til folket (politisk bevidsthed)<br>- "sit eget - frem for det fælles bedste"<br>- Folkestyre - dybt forankret socialt (indførelse af folkehøjskole (folkeoplysning))<br>- Imod "eliten" (Orla Lehmann)<br><br><strong><em>(Joachim)</em></strong><br>- Indskrænkning af grundloven 1866 (senere et ikon for folkelige bevægelser)<br><em>- Enevælde - pro (grundlov) - kontra (grundlov) - tilslutning (demokrati)</em><br><br></div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2016-09-19 08:21:40 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/deamikkelsen/qigqx2w9mnta/wish/124651149</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Grundtvig som kanonforfatter</title>
         <author></author>
         <link>https://padlet.com/deamikkelsen/qigqx2w9mnta/wish/124651241</link>
         <description><![CDATA[<div>Der er 14 forskellige kanonforfattere&nbsp;<br><br>Når man i litteraturen snakker om "kanon" snakker om en række af litterære værker som regnes for, at være deciderede mesterværker.<br><br>Kanonfortattere, som f.eks. Grundtvig, &nbsp; er forfattere der&nbsp; har lavet et stort antal "mesterværker" og kendetegner&nbsp; den pågældende litterære periode.<br><br>Kærlighed og fællesskab er to af de bærende værdier i hans forfatterskab&nbsp;<br><br>Grundtvig er den hyppigst repræsenterede digter i den danske salmebog&nbsp;<br><br><br>Andre kanonforfattere:<br>- Tove Ditlevsen<br>- Herman Bang (har lavet den sidste balkjole)<br>- Adam Öehlenschläger<br>- H.C. Andersen<br>- Karen Blixen<br>- Henrik Pontoppidan<br>- Henrik Ibsen<br>- Ludvig Holberg<br>- Martin Andersen Nexø<br>- Tom Kristensen<br>- Peter Seeberg<br>- Steen st. Blicher<br>- Johannes V. Jensen</div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2016-09-19 08:22:08 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/deamikkelsen/qigqx2w9mnta/wish/124651241</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Grundvigs biografi</title>
         <author></author>
         <link>https://padlet.com/deamikkelsen/qigqx2w9mnta/wish/124652630</link>
         <description><![CDATA[<div>Nikolai Frederik Severin Grundtvig. - Født d.8 september, 1783 i Udby, Vordingborg. Døde d.2 september, 1872.<br><br>- Uddannet forfatter, teolog, digter, filosof, historiker, præst, titulærbiskop, fiolog, skolemand og politiker.<br><br>- Yngste søn, kristen opvækst, udsendt på forskellige skoler, flere ægteskaber (han var gift med Lise Blicher, Marie Toft, Asta Tugendreich Adelheid Komtesse Krag-Juel-Vind-Frijs.) Han havde 5 børn (Johan, Svend, Meta, Frederik og Asta)<br><br>- Han blev betraget som kølig, selvbetragtende og socialt kejtet. Depressiv.</div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2016-09-19 08:29:18 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/deamikkelsen/qigqx2w9mnta/wish/124652630</guid>
      </item>
   </channel>
</rss>
