Som i kunne se,  blev man opmærksom på uligheden, og forholdet mellem mand og kvinde forrykkede derfor. Dette blev også kaldes sædelighedsfejden, som er den overordnede betegnelse for debatten om kønsmoralen. 

Det var ikke kun i Danmark, denne diskussion fandt sted. I hele Skandinavien blev forholdet mellem kønnene debatteret heftigt.
Under denne debat, deltog mange skribenter og forfattere på hver deres måde. Man kan sige at det er her at den danskfaglige sammenhæng bliver draget ind i “det moderne gennembrud”. De skrev nemlig tekster som pointerede uligheden mellem mænd og kvinder i samfundet, og på den måde gjorde opgør med datidens senmoderne samfund. 

Hvis vi tager den helt forfra, for lige at se på, hvorfor sædelighedsfejden samt udviklingen af kønnene opstod. 
Under det moderne gennembrud skred industrialiseringen så småt frem og uligheden mellem rig og fattig voksende. Der skete en voldsom urbanisering i de større byer da de mange ledige jobs gjorde det attraktivt for folk at flytte dertil. I de større byer, blev der skabt en faggruppe som oftest var fabriksarbejderne som levede under meget ringe vilkår fordi lønningerne var dårlige. Dette kunne lade sig gøre, fordi, efterhåndens som urbaniseringen voksede, blev der for få jobs og for mange arbejdsløse, og kampen om arbejdspladserne gjorde det derfor muligt at sætte lønningerne så små som muligt. De mindre virksomheder fik derfor konkurrence af de nye fabrikker som kunne masseproducerede deres produkter. Disse økonomiske forandringer havde en stor indflydelse på mandens evne til at forsørge kvinden, og mændene kunne derfor først i en sen alder, ca. 30 år, gifte sig. Dette betød at kvinderne måtte forsørge sig selv. Kvinderne havde meget lavtlønnede jobs, og blev derfor nød til at supplere deres daglige indkomst ved at prostituere sig, som var med til at påvirke kvindernes undertrykkelse i samfundet. 

Det er om nogen der er til middag ved bryllup. Hvor Constance bliver gift for 3 gang. hvor der så er en der hedder ring som ville holde sin tredje tale ved middagen hvor folk sukker.  Først da han snakkede, snakkede han flydende uden nogen forsinkelser. Men så længere henne gik han ofte i stå, han stammede og famlede og suffleredes fra sine overgivne naboer med de mest forkerte ord.

Efter talen var der en stilhed, men så pludselig brast Ring ud i en
latter, som gjorde de andre også begyndte. Hvor de så laver en skål for hans
kvindes vegne.

Den anden tekst

Det er om en samtale mellem Constance og Fru Wleügel, hvor Wleügel siger
at det er dumt at gifte sig. Derfor vil Constance gerne hvide hvorfor hun ikke
havde fortalt hende det før, da Wleügel gerne vil have at Constance skulle2
blive gift. Constance har derfor fortrudt, og vil ikke giftes. Men da siger Fru
Wleügel, at være ugift vil være en hindring for lykken.  

Skriver Amalie Skram.  

 

·Teksten er kronologisk opbygget og der er ikke flashbacks i teksten.

·Historien starter med In medias res. Vi bliver hurtigt smidt ind i en situation hvor hun er nervøs.

·En af grundene til at det starter i in medias res er fordi at det er et kapitel fra en kæmpe roman. Derfor forventer forfatteren i dette kapitel at vi har fanget hvem menneskene er.

 Fortælleren

· Det er 3. persons fortæller.

· Vores forfatteren er Amalie Skram.

·Fortælleren er personbundet til Constance, fordi hun beskriver, kun handlinger og ikke nogen tanker.

·Amalie skram har selv været i situationen og derfor har hun erfaringer og oplevelser med det.

·Til gengæld så er hun blevet dømt som psykisk syg og derfor mister hun lidt pålidelighed

·Vi bliver i tvivl om hendes opfattelse af sådan en situation kan være forvrænget

·Amalie skram har sympati med Constance, fordi hun selv har været i situationen.

·Men trods at vi ved det, så kommer det ikke så meget til udtryk i teksten. Amalie bruger ikke nogen subjektive ord omkring personerne.

·Det er også med til at gøre hende mere troværdig

 

 

·Sproget er gammeldags. Det kommer af hvornår teksten er skrevet (skrevet i 1885)

·De snakker meget formelt til hinanden

· Der bliver brugt billedsprog, men det dominere ikke teksten

· Et eksempel på en personifikation er bl.a. da Constance siger ” Jo, det er min faste og   urokkelige Vilje”

 

· Rettigheder

· Forskelsbehandling

· Kønsroller

· Hun vil gerne fortælle at det er forkert at forskelsbehandle mænd og kvinder

· I denne tekst belyser hun emnet gennem skilsmisse, som hun selv har været igennem.     Derfor har hun erfaringer. 

Det Moderne Gennembrud omfatter tiden fra 1870-1890’erne. Betegnelsen stammer fra danskeren Georg Brandes, som i 1883 udgav bogen om samtidens vigtigste forfattere i Norden ”Det Moderne Gennembruds Mænd”. George Brandes var en af de mest betydningsfulde personer i Norden, og brugte ikke idylliske ord, men forholdt sig mere kritisk og realistisk til omverdenen. Betegnelsen har særligt været brugt om den realistiske og naturalistiske litteratur. Forfatterne i Det Moderne Gennembrud gjorde oprør mod de gamle traditioner såsom romantikken. Man brød traditioner og normer, og realisme var kommet for at blive. Også kvindelige forfattere dukkede op under perioden. Økonomisk og politisk liberalisme stod på dagsordenen. I 1849 fik Danmark en – relativt – demokratisk forfatning. Og som noget af det første besluttede politikerne, at voldene skulle rives ned, og at der skulle åbnes for fri konkurrence. Med friheden blev der åbnet for bevægelser, der ønskede at bruge denne frihed. I 1870 mødtes ”de frisindede” med bønderne i Det Forenede Venstre, samtidig med at arbejderne begyndte at organisere sig på socialistisk grundlag,  og i 1871 dannedes Dansk Kvindesamfund. Der var dermed tale om et generelt opbrud fra den dominerende kristelige og idealistiske enhedskultur.

En af dem som var meget populær i dag og begyndte dengang var H.C. Andersen.

Danmark:

Hvad foregår mellem linjerne

Det moderne gennembrud var en tid, hvor litteraturen var præget meget af oprør. Der var utallige debatter og opgørelser med virkeligheden. Andre tekster handler om forandringer, for dem var der mange af. Sidst men slet ikke mindst var der masser af diskussioner om…… livet. Denne periode har på utallige måder påvirket det samfund vi lever i idag.

Folk vil have kærlighed, det har de altid villet læse om, og det bliver de nok ved med. I denne periode var det primært den ulykkelige kærlighed som der fik opmærksomheden. Kærligheden blev sjældent en realitet, da længslen ofte ikke blev mere end en fantasi. Men som noget lidt nyere var der også en del fokus på kønnenes kamp. Det kvindelige køn ville have mere magt - og det kan man tydeligt se i dagens Danmark.

Afsnit 1→ balkjolen (scenisk)

Den første første strofe (halvdelen af 1. side) er det første afsnit, hvor vi bliver smidt ind midt i handlingen (in media res). Her strækker handlingen sig over nogle minutter, hvor Antonie syrer sin balkjole imens de andre (moderen og søsteren) snakker om, om der snart skal være bal ingen. Det er tydeligt at høre, at det er meget vigtigt  for denne familie at der snart skal komme et bal, da dette er familiens chance for, at de to døtre kan føre generationen videre (blive gift). Der bliver nemlig fortalt, at de to døtre ikke har været så aktive på det plan, hvilket muligvis bliver sagt med en forfatterkommentar; “Nej – de sidste par år havde været drøje for unge piger.”. 
I det første afsnit indgår der en del direkte tale, da der foregår en dialog mellem moderen og de to døtre.

Afsnit 2→ fortiden  (fra linje 23 til 85) (panoramisk)

Det andet afsnit strækker sig over nogle år.  Det er et flashback hvor man får et indblik i de to døtres fortid. Her bliver der forklaret hvordan de to døtres liv, år efter år er det samme. Hvordan de hver forår planter stue potternes planter ud i havebedene, og hvordan Emma og Antonie hver sensommer, plukkede rønnebør til kakkelovnens pynt. I dette afsnit står det klart, hvordan de to døtres liv, hurtigt passerer foran deres øjne, uden at de anser, hvad der foregår. Emma og Antonie bliver ældre, og deres muligheder for at føre generationen videre mindskes. 

Afsnit 3→ Håb (fra linje 85 til og med linje 100) (panoramisk)

Afsnit 3 handler primært om Antonie. Familien nærer stadig håb for, at hun skal finde sig en mand og gifte sig. Antonie er blevet omdrejningspunktet i familien, og hver en sparet  skilling går til hendes fremtid. 

Afsnit 4→ pulveriserende drømme (fra linje 100 til 135) (scenisk)
I det fjerde afsnit er ballet endelig kommet. Her eskalerer alle familiens drømme, da Antonie endelig bliver inviteret med til et bal, men kun for at se på; For som der bliver sagt (linje 125) “Danse bliver der vel ikke tale om – vi er ude over de år.” Her står det altså klart, at Antonie ikke kommer til at blive gift, da hun er for gammel. Historien slutter af med, at Antonie kigger på sin balkjole og bryder ud i en gråd, da det går op for hende, at hendes ungdom er forbi. 

Grunden til at kvinderne de ikke finder nogen mand er fordi at de bliver for gamle. Under det moderne gennembrud skete der som også tidligere sagt i filmen en frigørelse af den mandlige individualitet, hvilket gjorde, at mændene havde frit valg på alle hylder mellem smukke kvinder, da deres forhold på daværende tidspunkt byggede meget på erotik.  Emma og Antonie når altså en alder, hvor de ikke længer er attraktive som hustruer, eller som elskere og de får derfor ikke engang lov til at danse til ballet. En af grundene til, at de to døtre ikke får en mand--- altså heller ikke da de var yngre.------ kan være fordi, efter min analyse, at der på intet tidspunkt i novellen bliver nævnt noget om en far, der bliver kun nævnt de to døtre og deres mor. Under det moderne gennembrud var det meget vigtigt at der var et mandligt overhoved i en familie, og derfor kan det være, at ingen mand finder det attraktivt at blive en del af deres familie. 

Dansk Kvindesamfund mener at det sidste vil være den bedste løsning. Mændene skal med andre ord lære at styre deres lyster. Denne løsning, mener dansk kvindesamfund desuden vil have nogle andre fordele end at skabe ligestilling mellem mænd og kvinder, nemlig at man vil undgå mange forældreløse og uægte børn, samt at prostitutionen vil mindskes eller helt forsvinde. En af foregangs kvinderne, der er med til at formulere netop dette, er Elisabeth Grundtvig, der deltager i en avisdebat med Georg Brandes. Brandes kritiserer Elisabeth Grundtvig for at være urealistisk og dobbeltmoralsk. Til gengæld får Dansk Kvindesamfund støtte fra blandt andre Ibsen, som holder foredrag om, hvordan mænd burde lære at beherske sig. Ligeledes mener Bjørnson, at det ville være godt for familielivet, hvis begge forældre holder sig til at have sex med hinanden.

Vi vil gerne drage romanen Constance ring ind i alt dette med kvinderne under det moderne gennembrud. I denne tid var det nemlig set ned på, hvis kvinderne valgte at få en skilsmisse- hvilket endnu engang er et bevis på hvor undertrykte kvinderne var.