-          En informationsside om fællesmål og generelle informationer om folkeskolen, erhversudd. Samt gymnasialeudd.  

-          Afsender: undervisningsministeriet.
 Målgruppen: lærer, studerende, forældre, elever. 

-          At informere interesserede i skoler og uddannelsers fag og fællesmål. 

-          Der er tale om en envejsinformation. Du søger på noget og det er det du får.

-          Vi synes at det er opsat forståeligt og ligetil. Det er overskueligt og giver et godt indblik i, hvad man kan finde ud af.

 

 

2. Generelt om Fælles mål. I kan hente dem i en pdf-fil på sitet.

 

-          Læsning, fremstilling, fortolkning og kommunikation.

-          Efter 2., 4., 6. og 9. klasse.

-          Der er det man skal kunne og det man skal vide om et bestemt emne i hvert enkelt kompetencemål. Vi tænker at det handler om at man ved noget om eksempelvis læsestrategier, men man skal også kunne udnytte sin viden i praksis. Du skal kunne det i praksis, men du skal også have betydningen og viden bag emnet.

-          Vi synes at processerne giver god mening. Der er en god overgang fra det ene mål til det andet og en god sammenhæng i hvornår de skal lære/kunne de forskellige mål.

-          Vi synes også her at der er en fornuftig sammenhæng. Udgangspunktet er læsning, dernæst kommer fremstilling, som tager udgangspunkt i at man kan forstå teksten. Fortolkning kommer derefter, hvor man skal kunne huske hvad man har læst og hvad man har skrevet ned. Så kan man derefter fokusere og fortolke på hvad forfatteren mener i teksten. Dette er en god efterfølger af fremstilling, hvor man deler teksten lidt mere op, for at kunne forstå den senere. Kommunikationen kommer til sidst, hvilket vi mener er fornuftigt. Der skal eleven kunne finde ud af at samarbejde, lytte/ytre sig og føre en fornuftig samtale om emnet der arbejdes med. 

 

3. Særligt om kompetencemål vedrørende mundtlighed 

 

-          De 3 nederste. Fremstilling – fordi man skal forklare, hvad man har læst i en tekst. fortolkning – Her kommer man ind i samtale/diskussion, da tekster kan fortolkes forskelligt fra person til person. Kommunikation – Samarbejde og samtale med andre elever.

-          Læsning - Fundamentet for at kunne føre en skriftlig eller mundtlig samtale, er at man har en viden om bogstaver og ord, og kunne danne sætninger der kan forstås.

-          Dialog- eleven kan ytre sig, og lytte. Samt bruge talesprog i samtaler. 

-          Sproglig bevidsthed à Fordi at eleven har viden om hvad vi bruger til.

-          Sprogforståelse - Fordi at eleven skal kunne identificere fremmedord. 

-          Krop og drama - For at eleven skal kunne kropssprog. Kropssprog er en stor del af det mundtlige. 

-          Vurdering - Fordi at eleven skal kunne mundtlig udtrykke egen opfattelse af tekster mm. Samt definere et tema. 

-          Præsentation og evaluering - Fordi at eleven mundtlig skal kunne fremlægge et emne overfor andre.

-          Læse - Det er vigtigt for 7-årige Karsten at læse, fordi han skal kunne læse sikker og bruge det i en hverdagssammenhæng.

-          Dialog - For Yvonne på 6 år er det vigtigt for hendes sociale liv, at hun kan lytte til sin veninde Kirsten som er ked af det. Og Kan kunne snakke med hende om, hvorfor hun er ked af det.

-          Sproglig bevidsthed - Bodil på 7 år skal kunne vide hvordan sproget bruges. Hun skal kunne vide at man skal tænke før man taler. 

-          Sprogforståelse - Gunnar på 6 år skal kunne spørge indtil fremmedord, hvis han ikke forstår dem. Han skal kunne udvikle sig sprogligt, ved at spørge og lære om disse fremmedord.

-          Krop og drama - Herman på 7 år skal kunne læse andres kropssprog, samt bruge sit eget kropssprog i den mundtlige samtale. Fordi det er med til at afgøre hvordan man udtrykker sig. Der skal være aktiv lytning. Fordi selvom man ikke kommunikere, kommunikerer man stadig med ens kropssprog.

-          Vurdering - Lizzie på 7 år skal kunne vurdere teksten, for at sætte ord på det hun har læst.

-          Præsentation og evaluering - 7 årrige Sonny skal kunne genfortælle, samt kunne formulere med egne ord, hvad han har beskæftiget sig med. Det er vigtigt for Sonny at kunne gengive med egen ord, hvad har han foretaget sig i skolen, når mor spørg hvad de har lært.

-          Vi syntes at det lyder lidt kompliceret for en 2. klasse, vi husker ikke selv at vi har været igennem dette. Men det er nogle fornuftige læringsmål. De skal bare kunne fremstilles på et niveau en 2. klasse kan forstå. 

-          En kompetent lærer. à En lærer der kan forstå og sætte dig ind i, at elever lærer forskelligt. 
 samt støttende og interesserede forældre.
 Og at eleverne med egne øjne kan se hvad man kan blive til efter skole. (Den åbne skole)

Hvad er det for en side?
Siden er en læringsportal 

Hvem er afsender, og hvem er målgruppen?
Afsender: Undervisningsministeriet 

Målgruppen er alle som inkuderet i folkeskolet. Derved både lærer, elever, ledelse mm. 
“EMU er primært for undervisere og pædagoger, der kan anvende portalens indhold til forberedelse, gennemførelse og udvikling af undervisning og læring. 

EMU-grundskole er henvendt specifikt til elever, forældre, skoleledelse og forvaltning gennem særlige målgruppe indgange.” - EMU 

Hvad er formålet med sitet?
Formålet med sitet er at give lærere, ledelse, forældre mm. en overskuelig måde at finde svar på fx fællesmål

2. Generelt om Fællesmål

Hvad hedder de 4 kompetenceområder for faget Dansk?
Læsning, fremstilling, fortolkning, kommunikation 

Efter hvilke klassetrin er der opstillet mål?
- Efter 2. klassetrin
- Efter 4. klassetrin
- Efter 6. klassetrin
- Efter 9. klassetrin

Forklar for hinanden hvad der menes med kompetencemålene figurerer i par, dvs. som færdighedsmål og vidensmål. Hvilke tanker om fx. læring erkendelse og oplysning kan der ligge i det?
For at opfylde kompetencemålene for den pågældende disciplin - f.eks. læsning, kræver det, at eleven tilegner sig både en viden omkring læsning - forståelse for stavning, samt at eleven har har opnået færdigheden at læse ord højt og forstå deres betydning.

At besidde en kompetence er ikke udelukkende at have en specifik viden eller færdighed, men derimod, at mestre begge dele. 

Er der en fornuftig sammenhæng, eller mangler der noget i processerne?
Vi mener at der er en fornuftig sammenhæng, da man har brug for forståelse for både viden og færdigheder i en læringsproces. 

Forklar for hinanden hvordan progression i elevernes kompetenceudvikling kan ses (når man følger kompetencemålene vertikalt). Er der en fornuftig sammenhæng, eller mangler der noget?
Kompetenceudviklingen sker i lag. Hver gang et mål er opnået, lægges endnu et lag ovenpå, således at man opnår fællesmålene.

Hvilke kompetencemål har med mundtlighedskompetencer at gøre? Udvælg 6-10 kompetencemål som i mener har størst betydning i forhold til elevernes udvikling af mundtlige kompetencer. Skriv dem ned i prioriteret rækkefølge. I skal begrunde hvorfor. For hvert kompetencemål I har udvalgt, skal i give eksempler på hvad det helt konkret vil sige. Giv meget gerne meget konkrete eksempler på hvad eleverne skal lære, og overvej hvorfor i synes det er vigtigt at eleverne lærer lige netop det .

Følgende kompetencemål kommer fra klassetrin (efter 6-klasse): 

2. Eleven har viden om ord og udtryk, der forklarer nyt stof 
- Dette mål er vigtigt, fordi eleven skal kunne tilegne sig ny fagligviden. Samtidigt er det også vigtigt at eleven lærer et fagsprog, og derved forstår og falder ind i den primære skolediskurs.    

3. Eleven kan fremlægge sit produkt for andre

4.. Eleven kan give og modtage respons
- Eleven skal kunne forholde sig konstruktivt og reflekterende. Eleven skal være opmærksom på sin egen kommunikation og forholde sig empatisk. Igen arbejder eleven her med sit faglige sprog og får nemmere ved den primære skolediskurs. 

5. Eleven kan revidere sin arbejdsproces frem mod næste produktionsforløb
- Eleven skal mundtligt kunne reflektere over sin arbejdsproces. Heri forstås, hvilke ting der lykkedes og hvilke der ikke gjorde. Dette skal kunne bruges konstruktivt frem mod næste projekt. 

6.  Eleven kan indgå i sprogligt mangfoldige situationer
-  I eleven kan italesætte sin egen faglige viden, og kan diskutere denne med andre. 

Er det realistiske mål at arbejde med?
- Vi vurderer at det er realistisk at opnå disse kompetencemål, fordi det fagligeniveau er sat til en elev i 6. klasse. 

4. Diskuter med hinanden jeres umiddelbare vurdering af kompetencemålene set i forhold til jeres holdninger og viden om danskundervisning og danskundervisningens opgave i Folkeskolen.
Når man ser på lærerens frihed i undervisningen, ser vi ikke kompetencemålene som begrænsende. Læreren har en frihed til selv at vælge de metoder, han/hun mener vil give eleverne mulighed for at leve op til kompetencemålene. 

Mange af kompetencerne er gensidigt afhængige - med dette menes der, at det eksempelvis kræver faglig viden, samt formidlingsevner at præsentere et givent produkt.   

Danmarks lærings portal. 

 

Afsenderen er undervisningsministeriet. 

Målgruppen: lærere og pædagogisk personale- grundskole, skoleledelse-grundskole, forvaltning-grundskole, pædagogisk, elev, forældre-grundskole, ledelse, lærerstuderende, forvaltning, kursist, elever-grundskole, forældre.   

 

 

EMU tilbyder undervisere en samlet indgang til de bedste gratis undervisnings- og læringsmaterialer. EMU indeholder både praksis- og forskningsbaserede undervisningsressourcer, der frit kan bruges til inspiration i undervisningen og til udvikling af undervisningen. 

 

Er der inaktive muligheder eller der mere tale om envejsinformation? 
Det er envejsinformation.

Layout og opsætning:
Delte meninger - nogen mener håndterbar og overskuelig, andre mener meget ustruktureret og uoverskuelig.   

 

 

Læsning, fremstilling, fortolkning og kommunikation. 

 

Efter 2., 4., 6., 9.  

 

 

Vi mener at det handler om, hvordan disse to mål skal forbindes. Færdighedsmål handler om praksis og vidensmål om teori, disse mål skal arbejde sammen for at få et tilfredsstillende resultat. Vi mener at det er god ting at de er blevet sat i par, da dette vil komme eleverne til gode i sidste ende og vil skabe et holdbart og godt resultat. 

 

 

 

Vi synes der er en fin sammenhæng, udgangspunktet er læsning, herefter kommer fremstilling, som dernæst tager udgangspunkt i at børnene kan forstå teksten. Herefter kommer fortolkning her skal man kunne huske hvad man nu har læst og hvad man nu har skrevet ned. Derefter kan man fortolke og fokusere på det forfatteren evt. mener i teksten. Ved fremstilling deler man teksten lidt mere op, så man bedre kan forstå den. Til sidst kommer kommunikationen hvilket virker meget fornuftigt. Her skal eleven finde ud af at kunne samarbejde lytte samt ytre sin mening.  

 

 

Processerne hænger godt sammen og rækkefølgen af, hvad man skal kunne mestre virker logisk, fx "Eleven kan indgå i dialog i mindre grupper." "Eleven har viden om samtaleregler." "Eleven kan forstå eget og andres kropsprog." "Eleven har viden om stemmens og kroppens virkemidler og kropssprog." --> man lærer sit eget og andres kropssprog at kende gennem dialog og interaktion med andres kropsprog.

 

 

 

 

 

Eksempel: Yrsa og kaj er blevet uvenner. Først fortæller kaj hvordan konflikten er fra hans synsvinkel mens Yrsa lytter. Herefter ytrer Yrsa sig fra hendes synsvinkel, og børnene når sammen til enighed.  

 

Eksempel: Eleverne i 4.b har alle fremlagt, nu skal eleverne give konstruktiv kritik. Bo fortæller om Lasses og Kaspers fremlæggelser. " det var et spændene emne, og i var gode til at fremhæve de bedste ting, om fodbold" 

 

 

 

 

 

 

Vi vurderer at kompetencemålene er realistiske, vi mener at kompetencemålene danner et godt fundament for danskundervisningens opgave i folkeskolen. 

Nøglespørgsmål:
Hvordan kan man gøre kompetancemålsskemaet mere struktureret?

-       Hvad er det for en side?

læringsportal fra undervisningsministeriet, til både forældre, elever og skoleledelsen.

-       Hvem er afsender, og hvem er målgruppen?

Undervisningsministeriet, til både forældre, elever og skoleledelsen.

-       Hvad er formålet med sitet?

At viderebringe information og inspiration.

-       Er der interaktive muligheder, eller er der mere tale om envejsinformation?
Det er envejsinformation.

-       Hvad med layout og opsætning, hvordan fungerer det, og hvad synes I om det?
Layoutet er overskueligt og lige til. Det fungerer godt, og har nogle gode farver.

Fælles målene:

 

-       Hvad hedder de 4 kompetenceområder for faget Dansk?
læsning, fremstilling, fortolkning og kommutation.

-       Efter hvilke klassetrin er der opstillet mål?
2., 4., 6. Og 9. Klasse.

-       Forklar for hinanden hvad der menes med at kompetencemålene figurerer i par, dvs. Som færdighedsmål og vidensmål. Hvilke tanker om fx læring, erkendelse og oplysning kan der ligge i det?
Eleven kan omdanne viden til en færdighed. Læring at sætte et mål for elevens kunnen på det pågældende niveau. Erkendelsen ligger i, om barnet når de krævede mål. Informationen er tilgængelig, hvis man er interesseret.

-       Forklar for hinanden hvordan processerne i elevernes læring kan ses. Er der en fornuftig sammenhæng, eller mangler der noget i processerne?
At lære at læse, samt at eleven kan læse en bog. En naturlig udvikling. 

-       Forklar for hinanden hvordan progressionen i elevernes kompetenceudvikling kan ses (når man følger kompetencemålene vertikalt). Er der en fornuftig sammenhæng, eller mangler der noget?
Eleven lærer en kompetence og kan derefter bruge denne kompetence til at tilegne sig flere kompetencer. 
(Det er bemærkelsesværdigt at mundtlighed ikke er særlig meget til stede i 4-8. klasse, hvad angår tekstbehandling og læsning)

 

 

3. Særligt om kompetencemål vedrørende mundtlighed

 

-       Hvilke kompetencemål har med mundtlighedskompetencer at gøre?
2. klasse - kommunikation, fremstilling, fortolkning. 
4. klasse - fremstilling, kommunikation
6. klasse - fremstilling, kommunikation 
9. klasse - læsning, fremstilling, fortolkning, kommunikation 

 

-       Udvælg 6-10 kompetencemål som I mener har størst betydning i forhold til elevernes udvikling af mundtlige kompetencer. Skriv dem ned i prioriteret rækkefølge. I skal begrunde hvorfor.
1. Eleven kan kommunikere med opmærksomhed på sprog og relationer i nære hverdagssituationer - Kommunikation, 2. klasse.
2. Eleven kan udtrykke sig i skrift, tale, lyd og billede i nære og velkendte situationer - fremstilling, 2. klasse. Det er vigtigt, at elever kan udtrykke sig i tale og skrift i velkendte situationer, for at kunne udvikle sig yderligere. 
3. Eleven kan forholde sig til velkendte temaer gennem samtale om litteratur og andre æstetiske tekster - fortolkning, 2. klasse. For at kunne udtrykke sig i forhold til tematiske træk i litteratur og være i fælles dialog om netop dette. 
4. Eleven kan kommunikere med bevidsthed om sprogets funktion i overskuelige formelle og sociale situationer - Kommunikation, 6. klasse. Viden om primær- og sekundærdiskurs. 
5. Eleven kan udtrykke sig forståeligt, klart og varieret i skrift, tale, lyd og billede i en form, der passer til genre og situation - fremstilling, 9. klasse. Eleven kan skelne mellem fagligtindhold og udtrykke sig passende til situationen, med henblik på afgangsprøven. 
6. Eleven kan deltage reflekteret i kommunikation i komplekse formelle og sociale situationer - kommunikation, 9. klasse. Eleven har bevidsthed om og forståelse af kropssprog og gestikulering. 

 

eks. 1 - Hans har lyst til at ytre sig, men venter til det er hans tur.

eks. 2 - Sonja viser billeder fra sin weekend til klassen, og fortæller om hvad hun har lavet.  

eks. 3 - Margrethe har hørt et eventyr af H.C. Andersen, og ved at det er et eventyr. 

eks. 4 - Helmudt skriver en jobansøgning og ved, at han ikke skal skrive “kære”. 

eks. 5 - Ruth skal til afgangsprøven i 9. klasse og ved ud fra hendes analyse at hun sidder med en novelle og ikke et eventyr.

eks. 6 - Søren ved at han skal have et åbent kropssprog når han fremlægger, og ikke et lukket. Eksempelvis åbne arme og ikke armene over kors. 

-       Giv gerne meget konkrete eksempler på hvad eleverne skal lære, og overvej hvorfor I synes det er vigtigt at eleverne lærer lige netop dét.
1. Eleven skal lære at kommunikere i klasse sammenhænge. se eks. 
2. Eleven skal kunne fremlægge eller forståelse af dette. se eks. 

 

-       Er det realistiske mål at arbejde med?

Ja, da målene er sat ud fra deres årgang.

 

Forældrestøtte/opbakning, en lærer muligvis en pædagog. 

 

1) Lytte og reflektere - som en del af kommunikation og kompetencemålene for de små klasser.
2) Manglende fokus på mundtlighed på mellemtrinnet.
3) Kompetencemålene stiger gradvist. 

Overraskelse:
1) Manglende fokus på mundtlighed på mellemtrinnet.
2) Vores kompetencemål er overvejende enige (8 fælles er enige), det er bemærkelsesværdigt, da vi har valgt 6 hver. Er de andre mindre vigtige? (ift. mundtlighed) 

Nøglespørgsmål: 
Et vigtigt, overraskende spørgsmål: hvorfor er der ikke fokus på mundtlighed på mellemtrinnet?

1.                       

-          Det er en side, hvor man kan gå ind og finde de Fælles Mål der er i de forskellige fag på de forskellige årgange. Man kan også blive inspireret til undervisningsmaterialer, osv., samt undersøge ledelse i fx kategorier. 

-          Afsender er undervisningsministeriet og målgruppen er lærere såvel som elever. 

-          Formålet er at oplyse forældre, lærere og elever om Fælles Mål. 

-          Det er envejsinformation. 

-          Layout og opsætning virker meget struktureret. 

2.                     

-          De 4 kompetenceområder: læsning, fremstilling, fortolkning og kommunikation. 

-          Der er opstillet mål fra 2. til 10. klassetrin. 

-          De figurerer i par fordi der er sammenhæng mellem fx læsning og afkodning. Læsning er et færdighedsmål og afkodning er et vidensmål. 

-          Der er en fornuftig sammenhæng i processen, da elevernes færdigheder bliver bedre og bedre for hvert klassetrin, da undervisning bliver på et højere fagligt niveau. 

-          Der er en fornuftig sammenhæng i det ting de lærer på hvert klassetrin. Ligesom en cyklus styrker læsning, fremstilling, fortolkning og kommunikation hinanden. 

3.            

-          Alle kompetencemål har med mundtlighedskompetencer at gøre. 

-          1. Eleven kan fremlægge sit produkt for andre 

-          2. Eleven kan give og modtage respons 

-          3. Eleven har viden om at læse på, mellem og bag linjerne 

-          4. Eleven kan bruge kropssprog og stemme i oplæsning og mundtlig fremlæggelse 

-          5. Eleven kan stave alle almindelige ord sikkert 

-          6. Eleven har viden om ordforståelses-strategier 

4.         

-          De passer godt. 

1.     Læsning, fremstilling, fortolkning og kommunikation 

2.     Fra 1. og frem til efter 9. 

3.     Hvis vi ser på f.eks læring, er der et godt flow i læseprocessen, først så lærer man finde en tekst, forberede den, derefter afkode og så undersøge teksten (sprogforståelse), tekstforståelse  og så kunne bruge teksten i en relevant sammenhæng. 

 

Særligt for kompetencemål vedrørende mundtlighed 

 

·       Kommunikation og fortolkning har med mundtlighedskompetencer at gøre. 

 

  

1. Eleven kan læse enkle /multimodale tekster med henblik på oplevelse og faglig viden, og bruge dem i hverdags- sammenhænge 

 

2. Eleven kan udtrykke sig i skrift, tale, lyd og billede i nære og velkendte/faglige situationer 

 

3. Eleven kan kommunikere med opmærksomhed på sprog og relationer i nære hverdags- situationer 

 

4. Eleven kan følge regler for kommunikation i overskuelige formelle og sociale situationer 

 

5. Eleven kan udtrykke sig forståeligt, klart og varieret i skrift, tale, lyd og billede i en form, der passer til genre og situation 

 

6. Eleven kan deltage reflekteret i kommunikation i komplekse formelle og sociale situationer 

 

Vi har opstillet de vigtigste kompetencemål i kronologisk rækkefølge, da vi mener at eleverne skal starte med det helt basale for at kunne skabe et godt udgangspunkt for mundtlig færdighed. Man kan ikke starte med det sværeste og mest krævende. Der skal startes i de små, og bygges gradvist på. Vores første punkter ligger meget vægt på at kunne læse og skrive, og med det vil vi fortælle at det er vigtigt at kunne forstå en tekst, for at kunne udtrykke sig mundtlig. 

 

1. Eleven skal efter at have læst en tekst kunne bruge dette i sin hverdag. F. eks ved et barn efter at have læst en tekst om bier, at de kan stikke og det vil være dumt at stikke hånden ind i en bi kuppe. Derved har han brugt teksten i en hverdagssammenhæng. 

 

 2. Eleven kan udtrykke sig mundtligt om viden han/hun har tilegnet sig. Eleven kan genfortælle hans viden om bien. 

 

3. Eleven har mere fokus på hvordan sproget bruges i forhold til relationen i en hverdagssamtale. Eleven kan fortælle om bien på forskellige niveauer, alt afhængig af om det er hans mindre søskende eller hans moder. 

 

4. Eleven har forstået de sociale spilleregler i forhold til kommunikation med andre både i klassen og i familiære/fritidssituation. 

 

5.     Eleven kan udtrykke sig forståeligt, klart og varieret i tale, og kan skelne mellem forskellige situationer og udtrykke sig mundtlig korrekt ud fra dette. 

 

 

 

Vi synes at målene er realistiske og kan følges. Dog mener vi at der bør være mere fokus på at udvikle kompetencer i at lytte og reflektere på de mindre klassetrin. F.eks. for den ordblinde elev vil det kunne gavne at bruge mere energi på de mundtlige tekster allerede i kompetencemål for f.eks 2. klasse.  Dette ville skabe en tidligere forståelse for at tilegne sig og formidle viden. Dette mangler sikkert ikke i undervisningen, men mangler i kompetencemålene. Om det er underforstået kunne man diskutere.