Uge 3: Læs side 33-58 (e-bog: 22-39)

Uge 4: Læs side 59-93 (e-bog: 40-64)

Uge 5: Læs side 94-117 (e-bog: 65-81)

Uge 6: Læs fra side 118 (e-bog: 82) til slutningen af romanen

• Du kan analysere et helt værk fra den nyeste danske ungdomslitteratur.

• Du kan gå i dybden med de fortælletekniske og litterære virkemidler i forhold til personkarakteristik.

• Du kan gøre rede for og vurdere de moralske dilemmaer, hovedpersonen står over for i romanen.

• Du kan gøre rede for romanens motiv og tema.

• Du kan få øje på intertekstuelle referencer, og tænke over, hvad de betyder.

• Du kan læse med fordobling.

Litteraturdidaktikken i dette forløb har både forfatteren, teksten og læseren som omdrejningspunkt i en vekselvirkning, afhængig af hvad der er relevant i den konkrete situation.
Forløbet tager afsæt i, at eleverne skal læse romanen2 kroner og 25 øremed indlevelse og indsigt. Det vil sige, at eleverne både skal lave opgaver i forhold til teksterne, der sørger for, at de lever sig ind i historien, samtidig med at fortællingen også skal læses med kritisk distance med fokus på analyse. Det skaber mulighed for, at eleverne læser teksten med fordobling – altså at de efter opgaver og nærlæsning af teksten får en dybere forståelse, end de havde opnået ved første indlevende læsning.

2 kroner og 25 øreer valgt, fordi det er en roman, der sætter fokus på centrale menneskelige dilemmaer. Romanen er skrevet i et sprog, der fanger læseren ind, samtidig med at læseren tvinges til at tænke over verden sammen med jegfortælleren.
Afhængigt af om klassen har arbejdet meget eller lidt med Louis Jensen, kan man tilpasse indledningen til forløbet – fx udelade opgaven om den firkantede historie eller gå yderligere i dybden med flere firkantede historier.

Analysedelen af dette forløb sætter fokus på personkarakteristik og tema. 
Forløbet går i dybden med personkarakteristik, og igennem forløbet erfarer eleverne, hvordan man med et konkret analyseredskab som personkarakteristik som omdrejningspunkt kan komme i dybden med en romananalyse. 

Dannelsesroman, udviklingsroman eller afviklingsroman?
Man kan spørge sig selv, om jegfortælleren i 2 kroner og 25 øre er hovedpersonen i en dannelsesroman, en udviklingsroman eller en afviklingsroman? Man skelner litteraturfagligt mellem dannelsesromaner og udviklingsromaner, og man siger, at udviklingsromanen er en undergenre til dannelsesromanen. 
    Litteraturhistorisk var dannelsesromanen som genre fremherskende før 1870, hvorefter udviklingsromanen blev mere fremherskende. En dannelsesroman har og skal have et biografisk forløb. ‘Dannelse’ i genrebetegnelsen dannelsesroman er ensbetydende med ‘skabelse’ eller ‘formning’. Det er skabelsen/formningen af livsforløbet, og gengivelsen og tolkningen heraf - og dermed af personligheden - der et det centrale. Igennem sproget fremstilles et menneskeliv. Hvilke kræfter er til stede i dette liv? Hvilke værdier har formet det? Hvilke valg? 
    For dannelsesromanens hovedperson er der et ideal tilstede, en vejledende og styrende instans, der har baggrund i familiearv, opdragelse, samfund, moralske og kulturelle værdinormer i en kaotisk verden fuld af fælder og faldgruber. Idealet kan være en foræring eller en indre trang, der medvirker som ansporing i tilværelsen. Idealet fremstår som livsvejens katalysator. 
    Ved dannelsesromanens slutning vil hovedpersonen have opnået en tilstand af ro og afklaring i forhold til de kræfter, der virker i hans eller hendes liv, hvorimod det modsatte er tilfældet for udviklingsromanen. Udviklingsromanen slutter ikke i harmoni og balance. 

Slutningen af Louis Jensens roman gør det relevant at stille spørgsmål til dens genre.
Dannelsesroman eller udviklingsroman –2 kroner og 25 øreer i sidste ende en roman, der skildrer en hovedpersons udvikling, biologisk, følelsesmæssigt, socialt, ideologisk over en tid, hvor en indre trang til at ændre på dele af verden er stor, og hvor han ret konkret og bogstaveligt tager et af menneskehedens store dilemmaer på sig – fordelingen af verdens resurser. Hvad sker der med en hovedperson, der tager en så stor byrde på sine skuldre? Han ender på en psykiatrisk afdeling, og man kan derfor sige, at projektet måske mere er med til at afvikle end at udvikle og danne hovedpersonen. Sådanne spørgsmål må man tage stilling til, når man læser romanen.

Motiv og tema
Forløbet forudsætter, at eleverne kender begreberne motiv og tema. Når man læser en tekst, bliver man først optaget af handlingen. Dernæst overvejer man, hvad der er den dybere mening med teksten – grundidéen eller temaet i historien.
Motivet er dét, der sætter handlingen i gang og fører hen mod konflikten. Motivet er dét, der driver fortællingens personer og handlingen frem.

Kvalitetskriterier

Forløbet er vellykket, når eleverne får læst2 kroner og 25 øremed både indlevelse og indsigt. Dvs. at det lykkes eleverne gennem arbejdet med romanen at læse den med fordobling (Jf. Hetmar og Steffensen) og gå i dybden med personkarakteristik.

Fordoblende læsning
Vibeke Hetmar (2007) anvender begrebet fordoblende læsning i forhold til litteraturundervisning i folkeskolen. Ifølge Hetmar kræver dét at udpege tekstens tema at læse med fordobling. En læsemåde, der indebærer, at dét, der står i teksten, læses med på én gang indlevelse og distance.

Evalueringsplan

Som afsluttende opgave i forhold til personkarakteristik er valgt et biodigt. Et godt biodigt kan kun udarbejdes på baggrund af et fordybende arbejde med personkarakteristik. Biodigtet er derfor et godt evalueringsredskab for læreren til at få indblik i den enkelte elevs indlevelse og indsigt og dermed også i elevernes fordoblende læsning af romanen. 

Som slutprodukt på arbejdet med hele romanen skrives et kort essay, der tager afsæt i følgende spørgsmål: 

Må du godt stjæle for at redde et andet menneskes liv?

Under både førlæsefasen og under og efter arbejdet med romanen skal eleverne skrive i deres refleksionslog. Refleksionsloggen er udgangspunktet for evalueringen.

Louis Jensen har et projekt med at skrive firkantede historier. Hans ambition er at nå op på 1001 firkantede historier – ligesom de klassiske arabiske eventyr, Tusind og én nats eventyr.

Læs den firkantede historie flere gange.

Læs nu historien sammen i en gruppe på fire med følgende læseroller: 

• En skal forsøge at fortælle, hvad historien mon går ud på

• En skal læse højt

• En skal stille spørgsmål til teksten

• En skal forsøge at besvare spørgsmålene

Opsummér sammen i gruppen og diskutér, hvad historien egentlig drejer sig om.

Dette citat indleder romanen:

Min skæve, mærkelige, besynderlige og skæbnesvangre rejse begyndte for alvor den dag, jeg besluttede, at jeg kun ville gå i skole hver anden dag.

• Læs citatet igennem nogle gange og overvej, hvad der kan ligge i de fire adjektiver: skæve, mærkelige, besynderlige og skæbnesvangre.

• Tænk over, og giv nogle eksempler på, oplevelser du har haft, som kan karakteriseres som henholdsvis skæve, mærkelige, besynderlige og skæbnesvangre.

• Skriv dem ned i din refleksionslog.

• Skriv på et begrebskort, hvordan du forstår ordet rejse i citatet. 

• Læg i en gruppe på fire jeres begrebskort i midten. 

• Træk på skift et kort. 

• Den, der trækker et kort, læser det højt og fortæller, om han/hun er enig i dét, der står på kortet. 

• Begrund jeres mening. 

• Når alle fire kort er trukket, drøfter I fælles, om I har forskellige forståelser af ordet rejse.

• Er der noget ved hovedpersonen, du undrer dig over?

• Hvis du kunne stille hovedpersonen tre spørgsmål, hvilke skulle de så være? Skriv dem ned i din refleksionslog.

Genlæs side 5-32 (e-bog: 3-21).

• Udarbejd undervejs et flerkolonneskema over hovedpersonen. Brug noten Fokus på hovedpersonen. Hvis du hellere vil arbejde i Word, kan downloade en skabelon.

• Sammenlign dét dilemma, Berg står i på side 35 (e-bog: 23), med det dilemma, jeg-fortælleren oplever på side 37 (e-bog: 24). Skriv ned i din refleksionslog.

  • Hvad tænker du om dilemmaerne?

  • Hvad tænker jeg-fortælleren?

  • Er du enig med jeg-fortælleren?

  • Beskriv, uddyb og sammenlign de to ting, hovedpersonen anser for vigtige på side 42 (e-bog: 29).

§ 276 (1043) For tyveri straffes den, som uden besidderens samtykke (1044) borttager (1045) en fremmed (1046) rørlig ting (1047) for at skaffe sig eller andre uberettiget vinding (1048) ved den tilegnelse. (1049) Med rørlig ting sidestilles her og i det følgende en energimængde, der er fremstillet, opbevaret eller taget i brug til frembringelse af lys (1050), varme, kraft eller bevægelse i andet økonomisk øjemed. (1051)

• Omskriv lovteksten til almindeligt hverdagssprog. 

• Drøft herefter i klassen, hvad det skal betyde, at dette uddrag af Karnovs Lovsamling er indsat i romanen.

• Hvordan kan det være, at jeg-fortælleren er til skolepsykolog?

• Læseren hører denne samtale fra jeg-fortællerens synspunkt, men hvad forestiller du dig, at skolepsykologen har skrevet i sine notater efter samtalen?

Skriv i din refleksionslog.

Jeg-fortælleren siger på side 59 (e-bog: 40): 

„Du må godt stjæle, når du redder et andet menneskes liv.”

I Det Gamle Testamente i Bibelen er der ti bud. Det syvende bud lyder:

Du må ikke stjæle.

Men et andet sted i Bibelen kan man læse om, at man bør hjælpe andre. Det er i fortællingen Lignelsen om den barmhjertige samaritaner fra Det Nye Testamente.

Læs teksten om den barmhjertige samaritaner.

• Drøft i klassen, hvad I mener om dét at stjæle over for dét at hjælpe andre.
  

  • Har man pligt til at hjælpe andre?

  • Hvem skal man hjælpe? Og i hvilke situationer?

På side 66 (e-bog: 46) er der et andet citat fra Bibelen:

„Man ser splinten i sin brors øje, men ikke bjælken i sit eget.”

Jeg-fortælleren synes, at det er ret godt sagt af Jesus.

• Hvad betyder det egentlig?

• Kan I genkende det fra jeres eget liv?

Når du læser dette stykke af romanen, skal du notere tekststeder, som du

• kan lide

• ikke kan lide

• undrer dig over

• genkender.

Skriv disse steder ned i din refleksionslog.

• Notér på tavlen de steder i teksten, som flest har valgt ud.

• Drøft herefter i fællesskab disse tekststeder.

„Når nu Gud ikke findes.”

• Fortæl på skift, hvad I mener, sætningen betyder. Husk at begrunde jeres forklaringer.

Hvordan slutter romanen?
Drøft romanens slutning.

• Se på de tre emnesøgeord, I hver især gav romanen, før I læste den.
  

  • Synes I, at søgeordene passer med romanen nu, efter I har læst den?

  • Eller vil I give romanen nogle andre emneord? Hvilke?

Et biodigt er et biografisk digt.
Et biodigt består af ni linjer, og der er en regel for hver linje. Biodigtet skal bygges op på denne måde:

Linje 1: Fornavn
Linje 2: Karaktertræk
Linje 3: Slægtsforhold (søn af, datter af, gift med …)
Linje 4: Elsker/holder af … (3 ting eller mennesker)
Linje 5: Føler … (3 eksempler)
Linje 6: Trænger til … (3 eksempler)
Linje 7: Frygter … (3 eksempler)
Linje 8: Giver … (3 eksempel)
Linje 9: Ønsker at se … (2 eksempler)

Eksempel: Biodigt om Verdenshunden

Her er et eksempel på et biodigt ud fra den firkantede historie om Verdenshunden, som I læste i starten af forløbet:

Verdenshunden
Bærer verden på sit hoved
Hund i verden
Holder af verden, tænker over det i mange år, slår et slag
Føler at verden tynger, at det en dag bliver for meget, at den får nok
Trænger til at gøre noget, til at få hjælp og til at få det ud af verden
Frygter at verden bliver for tung, at den selv bliver for lille, at det hele bliver for meget
Giver ikke op, giver verden igen, slår et slag for verden
Ønsker at se en lettere verden – hvad ønsker jeg?

ALENE

1. Biodigt om hovedperson i 2 kroner og 25 øre

• Skriv nu dit biodigt om hovedpersonen i 2 kroner og 25 øre. Brug din refleksionslog.

Når man læser en tekst, bliver man først optaget af handlingen. Dernæst overvejer man, hvad der er den dybere mening med teksten – grundidéen eller temaet i historien.

Motivet er dét, der sætter handlingen i gang og fører hen mod konflikten. Motivet er det, der driver fortællingens personer og handlingen frem.

• Giv et bud på, hvad romanens motiv og tema er. Skriv det ned i din refleksionslog.

Som slutprodukt på arbejdet med hele romanen skal du skrive et kort essay, der tager afsæt i følgende spørgsmål: 

• Må du godt stjæle, når du redder et andet menneskes liv?

Et essay er kendetegnet ved, at skribenten vil undersøge en sag. Det kan ske ved, at skribenten kommer med konkrete eksempler på konsekvenserne af et synspunkt. 
Se fx på synspunktet: ”Det er ikke okay at stjæle for at redde ét menneskes liv”. Hvad så, hvis det er for at redde 1000 menneskers liv? Er synspunktet, at det ikke er okay at stjæle for at redde liv, så stadig gældende?

Man kan også undersøge forskellige argumenters holdbarhed for og imod et bestemt synspunkt. For eksempel synspunktet: ”Det er aldrig i orden at stjæle, fordi det står i loven! Men hvis situationen er den, at et menneske er ved at dø af sult, og man kan kun redde personens liv ved at stjæle, så bør man bryde loven, fordi …”

FAKTA

Essayet som genre

Ordet essay kommer fra fransk og betyder ’forsøg’. Et essay er en tekst, hvor skribenten behandler et emne på en personlig og undersøgende måde, ofte med et tydeligt afsender-jeg. 
Genren essay befinder sig på grænsen mellem fiktion og fakta. Nogle essays kan være tættere på fiktion, og andre er mere faktaorienterede. 
Essayet indledes ofte med en genkendelig situation, der har til formål at fange læseren ind og få læseren med i en dialog eller en fælles udveksling af tanker.