<?xml version="1.0"?>
<rss version="2.0">
   <channel>
      <title>slaveri by blyed ez</title>
      <link>https://padlet.com/cyka_blyed/q388p1xr2kfo</link>
      <description>Historie 7.A
</description>
      <language>en-us</language>
      <pubDate>2018-02-05 12:14:42 UTC</pubDate>
      <lastBuildDate>2023-04-07 15:31:00 UTC</lastBuildDate>
      <webMaster>hello@padlet.com</webMaster>
      <image>
         <url>https://padlet-assets.s3.amazonaws.com/icons/Dootheets.png</url>
      </image>
      <item>
         <title>Delemne - 1</title>
         <author>cyka_blyed</author>
         <link>https://padlet.com/cyka_blyed/q388p1xr2kfo/wish/232894520</link>
         <description><![CDATA[<div><strong>Slaveriet i oldtiden</strong></div><div>Slaverne ville ikke kunne leve i flere end få år før de døde af de forfærdelige betingelser, de fleste dør af deres arbejdsforhold, forurening og sult . Mange slaver havde også elendige leveforhold i landbruget og i hjemmene i stedet for de farlige og livsfarlige udenfor. Nogle slavere har måske endda en chance for at kunne blive frigivet. De kunne sparre op med penge eller også var de så heldige at deres ejer bare ville frigive dem. De kunne også tjene dem trofast/loyale men det var kun når slaveejeren var død. Man kunne også blevet udvalgt som en en gladiator. Gladiatorer blev oplært til at kæmpe i mod vilde dyr eller andre gladiatorere. de brugte forskellige våben. Da der var gladiatorkampe gjaldt det om ikke at dø. Det kunne godt være at man blev frigivet hvis man overlever men det er kun nogle få og de bedste der gør det. Et eksempel ville være spartakus fx. Spartakus var en der flygtede og kæmpede for sin frihed. </div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2018-02-19 12:24:18 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/cyka_blyed/q388p1xr2kfo/wish/232894520</guid>
      </item>
      <item>
         <title></title>
         <author>cyka_blyed</author>
         <link>https://padlet.com/cyka_blyed/q388p1xr2kfo/wish/233233459</link>
         <description><![CDATA[<div>Krigsfanger fra omkring 3.600 f.v.t</div>]]></description>
         <enclosure url="https://padlet-uploads.storage.googleapis.com/136966528/9395da0d02ce091a98e7615ca8ad4f42/slavery_seal.png" />
         <pubDate>2018-02-20 13:11:10 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/cyka_blyed/q388p1xr2kfo/wish/233233459</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Kilde 5/Slaver er også mennesker</title>
         <author>cyka_blyed</author>
         <link>https://padlet.com/cyka_blyed/q388p1xr2kfo/wish/233587624</link>
         <description><![CDATA[<div>Den berømte politiker og forfatter Seneca mener at man skal behandle slaver ordenligt og fære. <br>Her slutter han sit brev af med denne opfordring: "Tænk du derfor, at den, som du kalder slav, kommer af samme sæd, som du selv. Han nyder den sammen luft, ånder lige så fuldt som du selv, lever som du, dør som du. Han kan lige så godt opleve at se dig som slave, som du kan opleve at se ham som fri mand. Dengang da Varrus (romersk hærfører) led sit nederlag, blelv mange folk af den mest glimrende herkomst gjort til slaver. En blev kvæghyrde, en anden vogter af en barbarhytte. Gå nu hen og foragt en menneske, der er i den stilling som du muligvis kan komme til at gå over i, altl mens du foragter den."</div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2018-02-21 03:12:16 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/cyka_blyed/q388p1xr2kfo/wish/233587624</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Delemne - 2</title>
         <author>cyka_blyed</author>
         <link>https://padlet.com/cyka_blyed/q388p1xr2kfo/wish/233589522</link>
         <description><![CDATA[<div><strong>Vikingernes Trælle</strong><br>Slaverne har også været en del af det danske samfund i oldtiden. I Danmark siger vi slaver, men i Norge sagde man Trælle. Trællerne blev hentet/taget til fange på vikingernes togter ude i Europa hvor de også prøver at finde guld eller sølv. Det blev fortalt hvordan vikingerne angreb byer som en meget bange munk skrev i året 880: - Vikingerne hærgede byen Tournai og alle klostrene ved floden Schelde med jern og ild. De dræbte landets beboer eller tog dem til fange.<br><strong>En trælkvinde dræbes<br></strong>Når en høvding dør spørg familien trælkvinder og tjenere "Hvem af jer vil dø sammen med ham?" der siger en af dem "mig" også når han/hun har sagt det kan de ikke fortryde<br><strong>Hvor mange trælle var der<br></strong>Mange mener at Danmark var et slavesamfund men det ved man faktisk ikke men historikere mener at der var mange træller i Danmark. Efter vikingetiden i den tidlige middelalder 11-1200-tallet forsvandte de fleste træller sig langsomt ud a historien i Europa</div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2018-02-21 03:29:03 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/cyka_blyed/q388p1xr2kfo/wish/233589522</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Delemne -3</title>
         <author>cyka_blyed</author>
         <link>https://padlet.com/cyka_blyed/q388p1xr2kfo/wish/233594612</link>
         <description><![CDATA[<div><strong>Trekantshandel og sukker</strong><br>Fra 1450 - 1850 det vil sige 400 år blev millioner af slaver ført over Atlanten for at arbejde på plantager i Vestindien, Sydamerika og Nordamerika. Det begyndte med opdagelsesrejser hvor at portugiserne og spanierne, sejlede syd om Afrika. De var på jagt efter guld og sølv eller andre værdifulde ting, imens de gjorde disse ting ville de også sprede kristendommen. Men det var vigtigere at tjene penge på deres rejse. De fortæller også i bogen hvordan man røvede landende. Man røvede først alt det guld og sølv, som man kunne tage. Bagefter det tvang man indianerne til at arbejde på store plantage, hvor der blev dyrket tobak, bomuld og i hvert fald meget sukkerrør. Sukker var en ny ting dengang og folk i Europa ville betale mange penge for denne nye "krydderi". Men hvis man skal kunne lave det skal man havde meget arbejdskraft fra mange mennesker. Der var for få indianere, og de døde ofte af hårdt arbejde eller sygdomme fra det beskidte arbejde.<br><strong>Trekantshandelen<br></strong>Portugiserne kunne tjene mange penge på at sende slaverne til de store plantager i "Den nye verden." (spanierne kalde Vestindien for det.) Ikke bare til øerne i Vestindien men også den portugisiske koloni Brasilien og til Nordamerika. <br><strong><em>Det var sådan Trekantshandelen var skabt<br></em></strong>Mange købmænd fra Europa sejlede ned til Afrikas vestkyst med varer som tekstiler, geværer, alkohol og byttede dem med slaver. Dette blev ved i mere end <strong><em>400 år </em></strong>Cirka 11 til 12 millioner afrikanere blev solgt som slaver -  mellem 9,6 og 10,8 millioner nåede frem hvilket betyder at 1-2 millioner døde undervejs.</div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2018-02-21 04:04:41 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/cyka_blyed/q388p1xr2kfo/wish/233594612</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Delemne - 3 (ikke mere plads i den anden)</title>
         <author>cyka_blyed</author>
         <link>https://padlet.com/cyka_blyed/q388p1xr2kfo/wish/233599080</link>
         <description><![CDATA[<div><strong>De danske vestindiske øer<br></strong>Danmark var også selv med til udnyttelsen af slaveriet. i mellem 1600 - 1700 - tallet blev der lavet 5 danske forter i afrikas kyst som nu er Ghana. Danmark fik kontrol over de tre små Vestindiske øer St. Thomas, St. Jan og St. Croix (krøjs.) Det var lige præcis på disse øer at danmark anlagde sukkerplantager og transpoterede slaver fra Afrika til at arbejde på dem<br><strong>Danmark ophæver slavehandelen<br></strong>I slutningen af 1700 - tallet gik flere og flere fra slavehandelen. England var de bedste inden for slavehandel. i 1787 blev der lavet en forening mod slaveriet. <strong><em><mark>The Abolition Society</mark></em></strong>. Denne forening var lavet af kristne i England, der var chockeret over de regler og vilkår, som slaverne havde om bord på skibene og på plantagerne i engelsk Vestiniden.<br><br><strong>Danmark afskaffer slaveriet<br></strong>i 1848 havde Danmark fået en grundlovgivende forsamling, der skulle indføre demokrati i Danmark. et oprør var i gang. Den danske generalguvernør peter von Scholthen kom og blev omringet af sorte også læste Peter højt "Alle ufrie på de danske vestindiske øer er fra dags dato frigivne" og nu var slaveriet ophævet, men ikke helt.. de skulle stadig arbejde men bare med meget lidt løn. </div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2018-02-21 04:39:16 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/cyka_blyed/q388p1xr2kfo/wish/233599080</guid>
      </item>
   </channel>
</rss>
