Izabella

Brian

Jimmi

I skal bruge jeres viden fra andre fag og fra jeres sundhedspædagogiske viden skal I lave en vejledning til pårørende eller vise hvordan i vil vejlede pårørende, husk jeres teori omkring hvordan man møder og kommunikerer med et andet menneske som vi ikke er ligestillede med og som er i en livskrise.

Gruppe 4 har fokus på:

• livskvalitet i den sidste tid

Som fag person er det vigtig, at du udviser empati – at du lytter og er til stede i samtalen med de pårørende. Det betyder at nødkald mm. afleveres til en kollega eller leder når du afholder disse samtaler, så I kan gøre det uforstyrret. Husk gerne kaffe/the/vand og evt. lidt sødt som kan være med til at lette samtalen. 

I skal drøfte hvordan I vil gribe dette an med hensyntagen til både personalet og familien

I kan drøfte disse emner:

• Kulturforståelse

• Holdninger

• Pårørende: Ressource eller belastning

• Værdier

• Arbejdspladsen: overvejelser I ønsker inddraget (personalegruppen, ledelse, organisation)

--------

Det er vigtigt, at vi som medarbejdere hos Mohammed udviser forståelse for, hvordan man plejer og passer hinanden i den sidste tid. Samtidigt er det også vigtigt, at der tages hensyn til medarbejdere der kommer hos Mohammed kan være i, at pårørende hjælper til med plejen.

Vi er grundlæggende enige om, at det er helt okay at Anna gerne vil deltage i plejen, vi skal dog huske Anna på at hun også er Mohammeds hustru og at det er okay at trække sig.

Medarbejdergruppen er enige om, at vi lytter til Mohammed og hans ønsker - og hvis hans ønske er at pårørende skal deltage i plejen, så skal de have lov til at deltage i plejen.

Det betyder også, at de medarbejdere der ikke kan være i at pårørende hjælper til, ikke skal komme ved Mohammed.

Balancen mellem respekten for familiens ønsker, samt vores faglige ansvar og arbejdsmiljø skal drøftes nøje i personalegruppen, så alle er enige om hvordan opgaven hos Mohammed og Anna varetages bedst muligt.

Aftaler og klare rammer mellem personalet og Anna, så alle bliver hørt og set når vi varetager plejen af Mohammed.

Vi skal sikre, at Anna og Mohammed føler sig hørt og inddraget, uden at det går udover vores ansvar.

Skal der evt. efteruddannelse af personalet til, så vi opnår en bedre kulturforståelse og måske for nye vinkler på pårørendesamarbejdet?

Det bør ligeledes aftales, hvordan vi dokumenterer samarbejdet, både før, under og efter plejen hos Mohammed.

Derfor skal I:

-Beskrive hvilke kulturelle forhold I mener er nødvendige for jer at have kendskab til i forbindelse med jeres samarbejde med Rosa, Mohammed og deres pårørende.

Det er nødvendig at vi har kendskab til hans kultur og tro, høre om hans specifikke ønsker om fx. bøn, kropspleje, hvis han har brug af os at kontakte en imam eller mad præferencer.

Det er også vigtigt at handle med respekt når der udføres personlig pleje, måske har han nogle ønsker ift køn præferencer (personlig pleje) eller inddragelse af familien, og spørge hvad han føler sig trygt med.

Arbejde tværfagligt ift. medicin der kan indeholde gelatine produkter og eventuelt finde alternativt medicin som ikke indeholder dette.

 I forhold til Rosa skal vi være anderkendende og respektfulde med hensyn til Rosas og Bodils fælles livshistorie, plejen skal tilrettelæges uden fordomme, og der skal være åben dialog omkring Rosas ønsker og behov i den sidste tid ( fx. angående rygning og alkohol.)

-Fortælle hvorfor et menneskes kulturelle baggrund kan indeholde væsentlig viden for dig når du møder dem i deres sidste tid.

Når et menneske er i den sidste fase af livet, bliver deres værdier, tro og identitet ekstra vigtige. Det handler ikke kun om sygdom og symptomer, men om at føle sig forstået og respekteret som den, man er.

Som SSA skal vi være nysgerrige og spørge til deres kulturelle og religiøse forhold. Skabe tryghed, respekt og forståelse og være åbent. Opbygge et godt samarbejde med familierne hver især, Rosa og Mohammed, så vi kan sørge for at de få en værdig og meningsfuld afslutning på livet. Kulturel viden hjælper os med at møde borgeren som et helt menneske i stedet for en patient.

D. 16/4 har I med Stine hvor I skal fremlægge og give feedback.

I har ca 10 min til fremlæggelse i hver gruppe.

I skal bruge følgende skabelon

Skabelon:

*Årsag, visuel forklaring hvor canceren sidder; undersøgelser, behandling, prognose, komplikation og forebyggelse.

*Pleje og jeres SSA rolle. I skal lægge oplægget op, så alle kan se ind i det og bruge det fremadrettet, her på padleten.

Rolleændringer og nye ansvar

• Ændrede roller i familien skaber ubalance og belastning

• Pårørende står ofte alene med praktiske og følelsesmæssige opgaver

• Oplevelse af sorg, stress, afmagt og bekymringer for fremtiden

  
  

Mulige indsatser og tiltag

• Familiesamtale med sundhedsprofessionelle

• Etablering af kontaktpersonordning (læge/pleje)

• Terminalerklæring og tilskud til medicin

• Plejeorlov og visitation til palliativt team eller hospice

• Juridisk og økonomisk rådgivning via kommunen

• Inklusion af børn i samtalen – fremmer tryghed og sammenhold

• Forberedelse af dødsfald (ceremoni, præst, bedemand)

• Sorggrupper til både børn og voksne

  
  

2. Åndelige og eksistentielle sygeplejefaglige problemstillinger:

Eksistentiel krise og livets grundvilkår

• Oplevelse af meningsløshed, angst, håbløshed og afmagt

• Behov for refleksion over døden, livets mening og det ukendte

  
  

Sygeplejens rolle:

• Lyt aktivt og med empati – uden at “løse”

• Anerkend følelser og vær til stede med nærvær og omsorg

• Vær opmærksom på åndelige/religiøse behov

• Tilbyd samtale med præst eller anden åndelig vejleder

• Se åndelig omsorg som en del af den lindrende indsats

De fysiske problemstillinger er ofte det første, borgeren mærker, og derfor centrale i den palliative pleje:

Smerter: Skal lindres individuelt. SSA’en observerer, vurderer og dokumenterer borgerens smerteudtryk og medvirker til, at smertebehandlingen virker.

Åndenød: Ses ved fx KOL eller hjertesvigt. SSA’en kan afhjælpe med lejring, ilttilførsel og skabe ro.

Kvalme og appetitløshed: Ses især ved kræft eller ved brug af morfin. SSA’en støtter med små måltider, væske, medicin og observere evt. bivirkninger.

Obstipation: Almindeligt ved brug af morfin. SSA’en har fokus på tarmfunktion, væske og ernæring.

Træthed og søvnforstyrrelser: SSA’en skaber ro, rytme og understøtter gode hvil.

Tryksår: SSA’en arbejder forebyggende med vending, lejring, hudpleje og trykaflastning.

Psykiske problemstillinger:

Psykiske reaktioner er naturlige i livstruende sygdom og kræver omsorg og forståelse:

Angst: Kan handle om døden, smerter eller at miste kontrol. SSA’en skal møde både borgeren og pårørende med ro, nærvær, lytte aktivt og være støttende, være til stede.

Sorg og depression: SSA’en støtter borgeren og de pårørende ved at skabe en god relation, tryghed og rum for at tale om det svære.

Tab af identitet og kontrol: Sygdom kan udfordre selvbillede og livsrolle. SSA’en kan styrke borgerens selvbestemmelse ved at inddrage og respektere først og fremmest borgerens og pårørendes ønsker.

Krise og eksistentielle tanker: SSA’en skal turde være i det svære og skabe kontakt til præst, psykolog eller andre (fx sørge- og støttegrupper) ved behov.

SSA'ens palliative indsats handler om at møde det hele menneske med respekt, lindre lidelse (både fysisk og psykisk) og støtte familien i en sårbar livsfase.

I skal tænke pårørendeinddragelse og retningslinjer i forhold til terminal borger

Undersøg hvilke regler der gælder for:

• Plejeorlov

• Rettigheder for terminal erklæring

• Retningslinjer for den sidste tid

• Patientrettigheder

  
  

I skal lave et scenarie som I filmer, hvor disse ting er i spil, hvor I viser jeres kompetencer og viden anvendt, på et besøg hos terminal borger, fx vejleder pårørende om rettigheder samt inddrage pårørende i plejen.

I skal indsætte følgende tre begreber i spørgsmålene herunder og derefter besvare spørgsmålene.

• De nationale kliniske retningslinjer

• Kliniske retningslinjer

• Instrukser og procedurer.

• 
  

1. Hvad er …?

2. Hvem kan bruge …?

3. Hvor kan … bruges?

4. Hvorfor er det vigtigt, at du kender til …?

• Plejeorlov er en ordning, hvor pårørende kan få fri fra arbejde for at passe en døende nærtstående i hjemmet.

• Kan søges af ægtefælle, samlever, børn, søskende eller andre nære relationer.

• Søges gennem kommunen (typisk visitationen).

• Krav:

  • Borgeren skal være terminal og have en terminalerklæring udstedt af en læge.

  • Der skal være behov for pleje i hjemmet.

• Der gives en økonomisk kompensation (dagpengesats), som udbetales af kommunen.

• Der kan ydes plejeorlov i op til 6 måneder, evt. delt mellem flere pårørende.

• Plejeorlov kan kombineres med nedsat arbejdstid efter aftale med arbejdsgiver.

• Kommunen vurderer og godkender ansøgningen ud fra lægelige og praktiske forhold.

• Formålet er at skabe tryghed og nærvær for den døende i hjemlige rammer med støtte fra de nærmeste.

• Ordningen ophører ved plejeforholdets afslutning eller indtil 14 dage efter den plejekrævendes død.

  
  

  
  

• Udstedes af læge ved uhelbredelig sygdom og begrænset levetid.

• Giver adgang til gratis medicin, plejeorlov og øget støtte.

Behandlingstestamente

• Skriftligt ønske om fravalg af livsforlængende behandling.

• Juridisk bindende – bruges når borgeren ikke selv kan tage stilling.

Livsforlængende behandling

• Vurderes af læge ud fra nytte og bivirkninger.

• Ønsker om at fravælge behandling skal respekteres.

Pårørendeinddragelse

• Pårørende inddrages i beslutninger hvis borgeren ikke selv kan.

• De har en rådgivende rolle, lægen træffer den endelige beslutning.

Sundhedspersonalets rolle

• Sikre lindrende behandling, ro og værdighed.

• Ingen behandling skal gives, hvis den er udsigtsløs.

Borgeren har ret til selv at bestemme, hvilken behandling de ønsker – eller ikke ønsker – at modtage.

2. Ret til information og samtykke:

Patienten har krav på at blive informeret om sin sygdom, prognose og behandlingsmuligheder. Behandling må kun gives med informeret samtykke.

3. Terminal erklæring:

Når lægen har vurderet, at borgeren er uhelbredeligt syg og forventes at dø inden for kort tid, kan borgeren terminalerklæres. Det giver adgang til:

• gratis medicin

• mulighed for plejeorlov til pårørende

• støtte til hjemmehospice eller hospiceophold

  
  

4. En god afslutning på livet:

Døden og behandling i den sidste tid er vigtige emner for patienten at tage stilling til, og sammen med lægen og de pårørende blive afklaret omkring, hvilke beslutninger, der skal træffes.

5. Ret til fravalg af behandling:

En borger kan fravælge livsforlængende behandling, såsom genoplivning, respirator eller sondeernæring samt om mulighederne for smertedækning og lindring, når man er døende.

6. Tavshedspligt og inddragelse:

Pårørende må kun inddrages, hvis borgeren selv har givet tilladelse. Hvis borgeren er uden samtykkekompetence, må nærmeste pårørende og værge bistå med beslutninger.

7. Aktindsigt i patientjournal:

Patienter har ret til at få aktindsigt i sin patientjournal i form af en kopi.

1. Fravalg af livsforlængende behandling

   Når en læge eller hospitalslæge (SFI) har udstedt en terminalerklæring LÆ165, har borgeren ret til at fravælge yderligere behandling, hvis denne ikke forbedrer livskvaliteten. Det kan være genoplivning, intensiv behandling eller kemoterapi. Dette bygger på patientens ret til selvbestemmelse §25.

2. Økonomisk støtte – terminaltilskud og plejevederlag

   En terminal erklæring åbner mulighed for økonomisk hjælp til pasning i hjemmet. Pårørende kan få plejevederlag ved plejeorlov. Der er også mulighed for fritagelse for egenbetaling til hjemmehjælp og hjælpemidler. Når en læge har udstedt en terminal erklæring, har borgeren ret til fuldt tilskud til al nødvendig medicin, også den der normalt ikke dækkes fuldt. "§64" (særligt terminaltilskud)

3. Ret til at modtage pleje i hjemmet

   Terminale borgere har mulighed for at blive i eget hjem og modtage lindrende pleje, frem for at være på hospital. Det gælder også adgang til palliativt team og støtte fra kommunale og frivillige aktører.

• De nationale kliniske retningslinjer

• Kliniske retningslinjer

• Instrukser og procedurer.

  
  

1. Hvad er …?

   
   

De nationale kliniske retningslinjer er faglige anbefalinger, der kan bruges af tværprofessionel sundhedspersonale til at tage beslutninger i forbindelse med udvalgte områder af undersøgelser, behandling, pleje og rehabilitering for bestemte patientgrupper.

De er baserede på videnskabelig evidens og den bedste praksis, og de henvender sig til en bred gruppe af fagpersoner, så disse kan levere en ensartet indsats på tværs af kommuner og regioner.

De nationale kliniske retningslinjer er dog ikke juridisk bindende, og hvis der er uoverensstemmelse mellem forskellige kliniske retningslinjer, skal de involverede parter i den konkrete behandlings- eller plejesituation tage beslutning om passende og korrekt sundhedsfaglig ydelse.

De er typisk målrettet specifikke sygdomme eller patientgrupper – fx kræftpatienter i terminal stadie.

Når Sundhedsstyrelsen fx slår fast, at der skal være instrukser på arbejdspladsen i forhold til medicinhåndtering, så skal disse instrukser sikre, at du som social- og sundhedsassistent kan udvise omhu og samvittighedsfuldhed jf. autorisationsloven.

Kliniske retningslinjer bygger på videnskabelig evidens og den bedste praksis og henvender sig til en bestemt gruppe af fagpersoner, som kan anvende dem, når de skal træffe beslutning om passende og korrekt sundhedsfaglig ydelse i en specifik klinisk situation.

Disse er ofte lokalt tilpassede retningslinjer baseret på de nationale anbefalinger.

De beskriver, hvordan pleje og behandling skal foregå i en bestemt kommune, region eller institution – mere praktisk rettet end de nationale.

Instrukser og procedurer er kortfattede, konkrete og handlingsorienterede beskrivelser af, hvad fx den enkelte social- og sundhedsassistent på en bestemt arbejdsplads skal gøre i en konkret sundheds- og sygeplejefaglig situation for at kunne udføre opgaven på bedst mulige måde.

Det er detaljerede beskrivelser af, hvordan du konkret udfører en opgave – fx hvordan man håndterer plejeorlov, terminal erklæring, eller hvordan man dokumenterer i journalsystemet. De er meget lavpraktiske og skal følges til punkt og prikke.

2. Hvem kan bruge …?

   
   

Nationale kliniske retningslinjer:

Sundhedspersonale – sygeplejersker, SOSU'er, læger og terapeuter – bruger dem som rettesnor i behandlingen og plejen.

Kliniske retningslinjer:

Bruges af alle faggrupper i det daglige arbejde, især i kommuner og regioner. De er tit skrevet, så både SOSU’er, sygeplejersker og ledere kan navigere ud fra dem.

Instrukser og procedurer:

Bruges af personalet, der arbejder i praksis – altså dig som SOSU-assistent, SSH’er men også vikarer og nyansatte. De sikrer ens arbejdsgange.

3. Hvor kan … bruges?

   
   

Nationale kliniske retningslinjer:

I hele sundhedsvæsenet – hospitaler, hjemmepleje, plejecentre og hospice.

Kliniske retningslinjer:

Lokalt – fx i kommunen, hjemmeplejen eller på et specifikt plejecenter. De skal passe til den målgruppe og praksis, man har der.

Instrukser og procedurer:

På den konkrete arbejdsplads – fx i hjemmeplejen hos Mohammed. Her bruger du instrukser til fx dokumentation, håndtering af medicin, palliativ pleje osv.

4. Hvorfor er det vigtigt, at du kender til …?

   
   

Nationale kliniske retningslinjer:

De sikrer, at du arbejder ud fra nyeste viden og evidens. Det er vigtigt for patientsikkerhed, lighed i sundhed og professionel faglighed.

Kliniske retningslinjer:

Så du ved, hvad din kommune/arbejdsplads forventer i en konkret situation – og så du handler ens med dine kolleger. Det er med til at sikre kontinuitet og tryghed for borger og pårørende.

Instrukser og procedurer:

De hjælper dig til at udføre plejen korrekt og lovmedholdeligt. Hvis du kender og følger instrukserne, kan du stå på sikker grund – fx når du skal informere pårørende om plejeorlov eller rettigheder i terminalfasen.