<?xml version="1.0"?>
<rss version="2.0">
   <channel>
      <title>Repetition 3 - Medier by Jette Christensen</title>
      <link>https://padlet.com/jch/q1q9q0wvh1ga</link>
      <description>Krydsfelt Grundbog s. 286-364</description>
      <language>en-us</language>
      <pubDate>2017-05-10 22:14:14 UTC</pubDate>
      <lastBuildDate>2017-05-11 09:54:55 UTC</lastBuildDate>
      <webMaster>hello@padlet.com</webMaster>
      <image>
         <url></url>
      </image>
      <item>
         <title>Hanan, besvarelse af de blå spørgsmål</title>
         <author></author>
         <link>https://padlet.com/jch/q1q9q0wvh1ga/wish/171189804</link>
         <description><![CDATA[<div>Nævn de forskellige fortællerforhold, 331:<br><br>*En <strong>synlig fortæller</strong> er en fortæller, hvor vi kan se og/eller høre som tydeligt gør sig opmærksom på sig selv.<br>- f.eks. hvis fortælleren henvender sig direkte til os<br>* - når tv-værten kigger direkte ind i kameraet og fortæller os om dagens nyheder.<br><br>*En <strong>usynlig fortæller er </strong>den vi hverken ser, men dén som kæder historien sammen. Der skal derfor ikke være fokus på, at historien er tilrettelagt og fortalt.<br><br>* en alvidende fortæller kan springe mellem forskellige karakterer og mellem tid og sted.<br><br>*en personal fortæller er bundet til én person.<br><br>*en subjektiv fortæller lader os se tingene som gennem en persons øjne. (point of view)<br><br><strong>Nævn de 4 centrale begreber der omhandler ''de levende billeders'' grundlæggende byggesten, s. 330:<br><br>*Frame, </strong>enkeltbillede på en filmstrimmel, hvert sekund af en film består af 24 frames.<strong><br><br>*Indstilling,</strong> en filmoptagelse hvor der ikke klippes.<strong><br><br>*Scene, </strong>en scene kan bestå af mange indstilinger. hvis det f.eks. skriftes sted eller sker spring i tid, starter en ny scene.<strong><br><br>*Sekvens, </strong>flere scener, som tilsammen udgør et længere afrundet handlingsforløb.<strong><br></strong><br>De fem bedste nyhedskriterier?, <strong>s.350:<br><br>*Aktualitet, </strong>historien skal omhandle noget - noget nyt, noget der lige har fundet sted, eller som udspiller sig nu-og-her.<br><br>*Væsentlighed, en begivenhed bliver vurderet som væsentlig, hvis den har en stor rækkevide - enten ved at have betydning for mange mennesker.<br><br>*Konflikt, begivenheder, som har en vis konflikt i sig, og hvor modsætninger kan stilles op over for hinanden er godt nyhedsstof. <br>- konflikter kan også synliggøre forskellige interesser og værdier på mange forskellige niveauer.<br><br>*Indentifikation, en begivenhed skal helst kunne skabe indlevelse hos sin modtager og den skal opleves som nærværende og relevant for læseren.<br><br><strong>Hvad er den enkle kommunikationsmodel?, s.121-324:</strong><br>Afsender &gt; meddelse &gt; modtager<br><br><br><br><br><br><br></div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2017-05-11 08:36:38 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/jch/q1q9q0wvh1ga/wish/171189804</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Lucas</title>
         <author></author>
         <link>https://padlet.com/jch/q1q9q0wvh1ga/wish/171189899</link>
         <description><![CDATA[<div>1. Hvad er de fem nyhedskriterier?<br>aktualitet, væsentlighed, konflikt, identifikation, sensation. S. 351<br><br>2. Hvad karakteriserer en tabloidavis? Fokus på det sensationelle og det personrelaterede. bruger ofte "new you can use" (host host bt). Ordet "tabloid" betyder avis i halv avisstørrelse. S. 349<br><br>3. Omnibus, Tabloid, Niche, Gratis, lokal. S. 349</div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2017-05-11 08:37:06 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/jch/q1q9q0wvh1ga/wish/171189899</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Nour</title>
         <author></author>
         <link>https://padlet.com/jch/q1q9q0wvh1ga/wish/171190177</link>
         <description><![CDATA[<div><strong>1. Hvad indeholder en nyhedsanalyse?</strong><br>-&nbsp; &nbsp; &nbsp;Kommunikationsanalyse:&nbsp; Afsender-tekst-modtager <br>-&nbsp; &nbsp; &nbsp;Bestemmelse af avistype, segment/målgruppe, stofkategori og nyhedstekstens genre <br>-&nbsp; &nbsp; &nbsp;Indkredsning af nyhedskriterier, vinkling, layout, opbygning, og sprogbrug<br><br><strong>2. Hvad indeholder den komparative analyse? </strong><br>-&nbsp; &nbsp; &nbsp;Fastholdelse<br>-&nbsp; &nbsp; &nbsp;Udeladelse<br>-&nbsp; &nbsp; &nbsp;Tilføjelse<br>-&nbsp; &nbsp; &nbsp;Ændring <br><br><strong>3. Beskriv et fotografisk sandhed </strong><br>-&nbsp; &nbsp; &nbsp;Fotografiet er et <em>formidlet </em>udsnit af virkeligheden og ikke en objektiv gengivelse af virkeligheden.<br>-&nbsp; &nbsp; &nbsp;Vi tror på det, vores øjne ser.<br>-&nbsp; &nbsp; &nbsp; Der sættes ikke spørgsmålstegn ved billedets ægtehed. <br><strong><br>4. Hvad er en mojo? </strong><br>-&nbsp; &nbsp; &nbsp;Forkortelse for <em>mobile journalist<br>-&nbsp; &nbsp; &nbsp;</em>Journalist der altid er på farten og opsøger historier i et afgrænset område <br>-&nbsp; &nbsp; &nbsp; Er ligeså vel udstyret med <em>bærbar pc, mobil, kamera video og mikrofon</em></div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2017-05-11 08:38:29 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/jch/q1q9q0wvh1ga/wish/171190177</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Simone</title>
         <author></author>
         <link>https://padlet.com/jch/q1q9q0wvh1ga/wish/171190233</link>
         <description><![CDATA[<div><em>Hvad henviser begrebet "vinkling" til:</em><br>Begrebet vinkling henviser til den synsvinkel eller det perspektiv noget bliver betragtet fra. Eksempelvis om en sag skal vurderes ud fra økonomiske, menneskelige eller miljømæssige omkostninger. <br><br><br><em>Hvad er en solohistorie :<br></em>Breaking news, at være først med en god historie. Skabt af konkurrencen på nyheds-området.<em><br><br>Hvad er borgerjournalistik/citizen journalism:<br></em>Journalistisk der skrives af borgere. blogs, youtube og twitter. <br><em><br>Hvad indholder den komparativ analyse af form:<br></em>Litteraturens sprog og filmens sprog.&nbsp;<br>De fem fortællernæssige forskelle: Det indre, det abstrakte, tid, sammenfatninger, de nødvendige og oplysninger.<br>s. 344</div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2017-05-11 08:38:47 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/jch/q1q9q0wvh1ga/wish/171190233</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Bonnie</title>
         <author></author>
         <link>https://padlet.com/jch/q1q9q0wvh1ga/wish/171190542</link>
         <description><![CDATA[<div><strong><em>Gennemgå Beretter modellen:<br></em></strong><em><br></em><strong>Anslag </strong>- fortællingens start (appetitvækker) <br><strong>Præsentation </strong>- her introduceres vi til hovedpersonerne, miljø/sted, tidsperioden. Hvad det grundlæggende er for historien og dens omdrejningspunkt.</div><div><strong>Uddybning</strong> - fasen hvor man får en mere nuanceret forståelse af personerne, deres motiver og konfliktens omfang. Det uddybes hvad "der er på spil" i historien.</div><div><strong><em>Point</em></strong><em> </em><strong><em>of no return - </em></strong>hovedpersonen er kommet til et punkt, hvor der ikke er nogen vej tilbage og handlingen tager en særlig drejning så man bliver nødt til at se filmen til ende for at få en forklaring/forløsning.<strong><em><br>Konfliktoptrapning - </em></strong>handlingen er intens, dramatiske begivenheder eskalerer, hovedpersonen møder voldsom modstand.<em><br></em><strong><em>Klimaks - </em></strong>spændningsmæssig er det højdepunktet, her kulminerer konflikten og der findes en løsning.<em><br></em><strong><em>Udtoning - </em></strong>brikkerne falder på plads og fortællingen rundes af.<em><br><br></em><strong><em>Forklar tre-akter-model:<br>se side 316.<br></em></strong>Modellen er en dramaturgisk (forløb, opbygning, struktur og komposition)&nbsp; model som kan sætte struktur på denne type historie. <br>1. akt hovedperson og konflikt introduceres.<br>2. akt konflikten udvikler sig<br>3. akt konflikten løses og fortællingen afrundes.<em><br><br><br>Hvad betyder:<br></em><strong><em>Ordinary world </em></strong><em>- fortællingen starter hjemme i den velkendte verden.&nbsp; Men der mangler noget i livet/ eller personen skal lærer en "lession".<br></em><strong><em>Special world </em></strong><em>- hovedpersonen tager på en ydre eller indre rejse i et ukendt univers.<br></em><strong><em>Ordinary world </em></strong><em>-hovedperson forlader specielworld og drager hjem og skal vise hvad han har lært på rejsen<br><br></em><strong><em>Hvordan forløber en historie hvis den er cirkulær i sin dramaturgi?<br>se side 318</em></strong><em><br>Når historien fortælles i brudstykker og har start og slut samme sted. Eks. hvis fortælleren sidder foran en pejs og fortæller en historie, som man klipper ind i, og vender tilbage indimellem til fortælleren og til slut ender hos fortælleren. Altså har historien har en fortæller man vender tilbage til gennem historien og slutter hos ham.</em></div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2017-05-11 08:40:29 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/jch/q1q9q0wvh1ga/wish/171190542</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Esin, blå spørgsmål: </title>
         <author></author>
         <link>https://padlet.com/jch/q1q9q0wvh1ga/wish/171190831</link>
         <description><![CDATA[<div><strong>Hvilke fortælleretyper skelner man imellem?<br></strong>EN SYNLIG FORTÆLLER<em>&nbsp;- </em>vi kan se og/eller hører en fortæller som tydeligt gør opmærksom på sig selv. fx: Voice over. <br><br>EN USYNLIG FORTÆLLER - vi hører ikke en fortælling, men vi ser en historie blive kædesammen. <br>ALVIDENDE FORTÆLLER - springer mellem forskellige karakter. <br>EN PERSONLIG FORTÆLLING - er forbundet til en person. <br>EN SUBJEKTIV FORTÆLLER - ser gennem en persons øjne. point of view. <br><br><strong>Oversigt over avistyper - </strong>OMNIBUSAVIS: betyder for alle.&nbsp; bred og baggrundsoriteret nyhedsdækning. <br>TABLOIDAVIS: formiddagsaviser som B.T og EB. <br>NICHEAVIS: kendetegner en trofast læser kombineret med fokus på et særligt område. <br>GRATISAVIS: unge læsere, læssere der benytter offentlige transportmidler. <br>REGIONAL-LOKALAVIS: bestem by eller region. <br><br><strong>forklarer medieanalyse: <br></strong>KVANTITATIV -<strong> HVEM OG HVOR MANGE. (MÅLBARE TAL)<br></strong>KVALITATIV - HVORFOR OG HVORDAN <strong>(BESKRIVELSER, FORTÆLLINGER OG HOLDNINGER)<br><br>kommunikationsmodel s. 324- <br>ENKEL: </strong>afsender-meddelser-modtager.&nbsp;<br>UDBYGGET: afsender - meddelser-modtager via kanal, kode og situationer. <br><br></div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2017-05-11 08:41:47 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/jch/q1q9q0wvh1ga/wish/171190831</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Reda</title>
         <author></author>
         <link>https://padlet.com/jch/q1q9q0wvh1ga/wish/171190854</link>
         <description><![CDATA[<div>Hvad er fakta og fiktionskoder?<br>Koderne er konkrete tegn, som leder modtageren på sporet af, hvordan medieteksten står i relation til virkeligeheden.<br><br><br>Fortæl om bløde og hårde nyheder?<br>De hårde nyheder omhandler politik og økonomi. De bløde nyheder omhandler kulturelle begivenheder.<br><br>Hvilke fortælleformer findes der indenfor dokumentaren?<br>Der findes fire former: den autoritative fortællerform, den observerende fortælleform, den interaktive fortællerform og den poetiske fortællerform. (Se Jonatans slice for at få en forklaring på de fire former<br><br>Hvad indgår i spillefilmsgernen, melodrama?<br>De fire punkter indenfor melodrama er følgende:<br>- Vil have de store følelser frem hos tilskueren, ved at skildre ulykkelig kærlighed, voldsomme lidenskaber og følsesmæssige dilemmaer.<br>- Handler om konflikter i kærligheds og følelseslivet, typisk om to mennesker, der elsker hinanden, men som skæbnen skiller ad.<br>- Dramaturgien indeholder store udsving og filmene ender tit ulykkeligt.<br>- Handlingens følelsesmæssige højdepunkter understreges med musik og nærbilleder af ansigter<br><br></div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2017-05-11 08:41:56 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/jch/q1q9q0wvh1ga/wish/171190854</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Sebastian</title>
         <author></author>
         <link>https://padlet.com/jch/q1q9q0wvh1ga/wish/171190968</link>
         <description><![CDATA[<div><strong>Hvad indgår i spillefilmsgenreren: politisk thriller?</strong><br>-Vil skabe spænding hos tilskuerne ved at kredse om intriger og magtkampe.<br>-Handler om magt, om at skjule oplysninger for at pleje sine egne interesser, og om hvordan magten korrumperer.<br>-Foregår i det politiske liv og erhvervslivet. <br>-Helten er ofte en journalist.<br><strong>Fortæl om Informationsgenrerne<br></strong>De har fokus på imformation og orientering og skal holde os opdaterede på nyhedsfronten. Der er genrer som <em>nyhedsanalysen, interviewet og reportagen.<br></em><strong>Hvad karakteriserer en situationskomedie?<br></strong>Sitcoms er karakteriseret med korte afsnit. Der er ikke meget karakterudvikling. Det foregår på en location hvor de forskellige mennesker mødes. Det er meget almenmenneskeligt.<br><strong>Hvilke serieformater findes på TV?<br></strong>Episodeserien: Består af afsluttede historie i hvert afsnit.<br>Den korte føljeton: Består af 2-6 episoder, som udgør en handlingsmæssig helhed.<br>Den lange føljeton: Består af 7 eller flere afsnit, som danner en afsluttet helhed.<br>Føljetonserien: er i princippet uendelig. Den bevæger sig ikke mod et afsluttende klimaks.</div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2017-05-11 08:42:31 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/jch/q1q9q0wvh1ga/wish/171190968</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Jonatan</title>
         <author></author>
         <link>https://padlet.com/jch/q1q9q0wvh1ga/wish/171198348</link>
         <description><![CDATA[<div><strong>Fortællertyper til dokumentarer – s. 300-301</strong></div><div>&nbsp;</div><div><strong>Den autoritative:</strong> Alvidende fortæller ”Voice of god” – Kan springe imellem tid/sted/personer – Denne form bruges når den kritiske og afslørende journalist vil fremlægge bevismateriale for seerne.&nbsp;</div><div>&nbsp;</div><div><strong>Den observerende:</strong> Tilrettelæggeren optræder som ”Fluen på væggen” – Ingen voice over eller interviewer – Virkeligheden/mennesker/miljøer fremstilles direkte og ufiltreret. &nbsp;</div><div>&nbsp;</div><div><strong>Den interaktive:</strong> Fortælleren optræder synligt på billede-/lydsiden – Tilrettelæggeren iscenesætter sig selv på en provokerende/pågående måde som den der guider seerne igennem.&nbsp;</div><div>&nbsp;</div><div><strong>Den poetiske:</strong> Virkeligheden kommer til syne – Markant brug af en symbolsk billed-/lydside – Tæt på stemning og følelser/langt fra stærke argumenter og kritisk journalistik&nbsp;</div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2017-05-11 09:23:58 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/jch/q1q9q0wvh1ga/wish/171198348</guid>
      </item>
   </channel>
</rss>
