<?xml version="1.0"?>
<rss version="2.0">
   <channel>
      <title>Introduktion til klima_2b by Helen Springall</title>
      <link>https://padlet.com/helen/q1hk83aicm8y</link>
      <description></description>
      <language>en-us</language>
      <pubDate>2016-09-07 06:54:47 UTC</pubDate>
      <lastBuildDate>2025-11-24 05:26:38 UTC</lastBuildDate>
      <webMaster>hello@padlet.com</webMaster>
      <image>
         <url>https://padlet-assets.storage.googleapis.com/portrait/earth.jpg</url>
      </image>
      <item>
         <title>Linnea, Laurids, David &amp;amp; Mikkeline</title>
         <author></author>
         <link>https://padlet.com/helen/q1hk83aicm8y/wish/122014959</link>
         <description><![CDATA[<p>Vores animation viser temperatur udviklingen fra 1884 til 2012. </p><p>1884 - 1920</p><p>Det er generelt koldere end gennemsnittet, generelt koldere langs golfstrømmen og ved antarktis. Omkring 19020 begynder det at blive varmere omkring Afrika (central) og der dukker varmepletter op.</p><p><br>1920 - 1950<br>Varmere og mere gennemsnitligt. Meget store varmeudsving opad ved Antarktis.&nbsp;Den nordlige halvkugle udsættes for største varmeudsving</p><p><br>1950 - 1970<br>Begge poler svinger ud. Generelt bliver hele kloden varmere end gennemsnittet, USA træder ud.<br>Alt stiger, tilmed oceanerne. Det bliver endnu værre ved antarktis. Selv golfstrømmen er blevet en del varmere end gennemsnittet.&nbsp;</p><p><br>1970 - 2012<br>Kun stillehavet er ikke betydeligt varmere end gennemsnittet, ellers er alt steget i temperatur, særligt på den nordlige halvkugle.</p><p><a href="http://svs.gsfc.nasa.gov/cgi-bin/details.cgi?aid=4030">http://svs.gsfc.nasa.gov/cgi-bin/details.cgi?aid=4030</a></p>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2016-09-07 06:54:47 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/helen/q1hk83aicm8y/wish/122014959</guid>
      </item>
      <item>
         <title></title>
         <author></author>
         <link>https://padlet.com/helen/q1hk83aicm8y/wish/122014971</link>
         <description><![CDATA[<p>Verdenstemperaturen i 2012 udfra gennemsnitstemperatur</p>]]></description>
         <enclosure url="https://padlet-uploads.storage.googleapis.com/62174968/4a9ba9770e3df6e7a2dd1cdc4cc0684bfc8e7e3b/811aef1c9407132adfc39d35b107b832.png" />
         <pubDate>2016-09-07 06:54:47 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/helen/q1hk83aicm8y/wish/122014971</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Halfdan, Maja, Emma, Amanda, Agnes og Julie </title>
         <author></author>
         <link>https://padlet.com/helen/q1hk83aicm8y/wish/122014981</link>
         <description><![CDATA[I animationen ses på årstal på x-aksen, og mængden af carbon dioxide på y-aksen. Der ses en proportionel stigning i mængden af carbon dioxide. Dog ses der udsving i hvert halvår, hvor mængden af carbon dioxide falder i sommerhalvåret og stiger igen i vinterhalvåret. Mængden af carbon dioxid ses i større perspektiv stadig voksende, fra omkring 370 ppm i 2000 til 400 ppm i 2015. <br><br>Stigningen portrætteres ekstremt idet y-aksens intervaller er meget små. Derfor ser stigningen meget voldsom ud ifht. at der 'kun' øges med 30ppm på 15 år. <br>
<p>Dette kan muligvis skyldes at der i vinterhalvåret er større forbrug af CO2, idet der er koldere og dermed brug for opvarmning. <br></p><p>Hvor vidt denne forklaring holder ved vi ikke, idet der jo ikke er vinter på hele kloden på samme tid. Men måske er vinteren på den nordlige del af kloden alligevel hård nok til at skabe dette udsving. <br></p><p>Dette understøttes i farveskalaen. Idet farvelægningen af verdensdelenes CO2-forbrug indikeres herved. Der ses eksempelvis flere steder på den nordlige halvkugle områder med 405+ppm, hvor der i højere grad på den sydlige halvkugle ses et lavere CO2-forbrug. </p>]]></description>
         <enclosure url="https://padlet-uploads.storage.googleapis.com/62173259/be88ddb3a63100a1eaccae902329d1ed7a4a3265/01aa5a8ffaeba5af7433742bb2f1afd8.png" />
         <pubDate>2016-09-07 06:54:47 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/helen/q1hk83aicm8y/wish/122014981</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Kornelie, Lisa, Anton T, Mickey</title>
         <author></author>
         <link>https://padlet.com/helen/q1hk83aicm8y/wish/122014992</link>
         <description><![CDATA[<p>I animationen ses det, at der er mest nedbør under ækvator, som kan ses ved de gule/røde pletter - som er regn, hvor de blå pletter er sne. Ved Asien (Kina og nedenunder Indien) er der mere koncentrerede plamager - også kendt som fænomenet monsu<span style="font-size: 13px;">n. Ud fra Afrikas østkyst kan man også se en cyklon. Linien ved ækvator har en stor koncentration af nedbør, hvilket kan forklares ved de mørkegrønne områder (ved Sydamerika og Mellem Afrika), som er regnskov.</span></p>]]></description>
         <enclosure url="https://padlet-uploads.storage.googleapis.com/58969056/790d60606f0b8d3122b27fe22b88c001c9d2b411/812002e3bc877a594298ce72be568b25.png" />
         <pubDate>2016-09-07 06:54:47 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/helen/q1hk83aicm8y/wish/122014992</guid>
      </item>
      <item>
         <title></title>
         <author></author>
         <link>https://padlet.com/helen/q1hk83aicm8y/wish/122015003</link>
         <description><![CDATA[<p>Siden 1800-tallet steg kuldioxid-indholdet støt som følge af den industrielle revolution og den stigende brug af maskiner og fabrikker, der kørte på fossile brændstoffer og udledte mere CO2. De sidste 25 år er indholdet steget yderligere som følge af endnu større industri, blandt andet i asiatiske lande som Kina.</p>]]></description>
         <enclosure url="https://padlet-uploads.storage.googleapis.com/34998960/8904d64b925a44e313bf196daa336b8e07a65d5f/aebf5e571771d0a2047317e9c5db7d0a.jpg" />
         <pubDate>2016-09-07 06:54:47 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/helen/q1hk83aicm8y/wish/122015003</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Christian, Katrin, Marcus, Martine</title>
         <author></author>
         <link>https://padlet.com/helen/q1hk83aicm8y/wish/122015015</link>
         <description><![CDATA[<p>Animationen viser den samlede regnmængde på en uge. 
<span style="font-size: 13px;">Der er 5 bælter parallelle med ækvator.
Det ser ud som om, der er regnsæson i Asien - tyfon i Japan.
Områderne med mest regn er: Mellemamerika, Asien og Europa.^

Er der mere regn i dag end før?&nbsp;</span></p><p><span style="font-size: 13px;">Er det relateret til den globale opvarmning?<br></span></p><p>Hvornår er Asiens regnsæson? </p><p>Er der andre steder med regnsæsoner?</p><p>Hvordan har I det i dag? &lt;3 :*</p>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2016-09-07 06:54:47 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/helen/q1hk83aicm8y/wish/122015015</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Caroline, Sara, Dagmar og Milla</title>
         <author></author>
         <link>https://padlet.com/helen/q1hk83aicm8y/wish/122015026</link>
         <description><![CDATA[<p>På grafen beskrives det arktiske havs isområde målt i mio. km2 pr. år. Årstal på x-aksen og mio. km2 på y-aksen. Der ses en tendens til at isarealet svinder ind. <br>Vores hypotese er, at isarealet påvirkes af mængden af drivhusgasser i atmosfæren. Dog ses en markant stigning i isområdet fra 2012-2013 og herefter kun et lille fald fra '13-'14.&nbsp;Udfra tilgængelig&nbsp;data kan dette ikke forklares.&nbsp;<br>Bag grafen ses en animation af isens omfang.</p>]]></description>
         <enclosure url="https://padlet-uploads.storage.googleapis.com/62173936/ad0b3a1ad15c82c78e47a489de67eb14e75d16e2/ae4a2abe72b1355bc783b38326b7d6ca.JPG" />
         <pubDate>2016-09-07 06:54:47 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/helen/q1hk83aicm8y/wish/122015026</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Anton F, Marc, Johan, William  og Birka</title>
         <author></author>
         <link>https://padlet.com/helen/q1hk83aicm8y/wish/122015038</link>
         <description><![CDATA[<p>Skyldes svingningerne istider?</p><p>Hvilke mønstre ses i animationen?
Der er højkonjukturer og lavkonjukturer i de sidste 400.000 år.    
Beskriv mønstret
Vi mener at mønstret kan skyldes istider. 
Hvad kan I forklare?
Dette kunne nemlig forklare hvorfor der i perioder har været høj koncentration af CO2. Istid=få planter -&gt; Lav optagelse af CO2 i luften</p>]]></description>
         <enclosure url="https://padlet-uploads.storage.googleapis.com/34998960/4301c4dc7b7233972a69df56401e355f5386fd09/24489d5882900836e1aa602ef71cf385.jpg" />
         <pubDate>2016-09-07 06:54:47 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/helen/q1hk83aicm8y/wish/122015038</guid>
      </item>
   </channel>
</rss>
