<?xml version="1.0"?>
<rss version="2.0">
   <channel>
      <title>Imperatores romani by Gitte Leonessi</title>
      <link>https://padlet.com/gitteleonessi/pwpoy3kekfew</link>
      <description>Præsentation af romerske kejsere: tekst/overskrifter/citater og lign. på latin + visuelt og gerne også auditivt materiale, fx filmklip. Brug gerne prezi, powerpoint, google slides el. lign. til formidlingen af jeres viden.</description>
      <language>en-us</language>
      <pubDate>2016-11-14 22:06:14 UTC</pubDate>
      <lastBuildDate>2025-10-14 23:23:39 UTC</lastBuildDate>
      <webMaster>hello@padlet.com</webMaster>
      <image>
         <url></url>
      </image>
      <item>
         <title>Kejser Nero: Michael, Rikke, Sarah</title>
         <author>gitteleonessi</author>
         <link>https://padlet.com/gitteleonessi/pwpoy3kekfew/wish/137626939</link>
         <description><![CDATA[]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2016-11-15 07:45:28 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/gitteleonessi/pwpoy3kekfew/wish/137626939</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Kejser Hadrian: Line, Karsten</title>
         <author>gitteleonessi</author>
         <link>https://padlet.com/gitteleonessi/pwpoy3kekfew/wish/137627022</link>
         <description><![CDATA[]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2016-11-15 07:45:59 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/gitteleonessi/pwpoy3kekfew/wish/137627022</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Kejser Claudius: Naija, Betül</title>
         <author>gitteleonessi</author>
         <link>https://padlet.com/gitteleonessi/pwpoy3kekfew/wish/137627097</link>
         <description><![CDATA[]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2016-11-15 07:46:34 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/gitteleonessi/pwpoy3kekfew/wish/137627097</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Kejser Caligula: </title>
         <author>gitteleonessi</author>
         <link>https://padlet.com/gitteleonessi/pwpoy3kekfew/wish/137627158</link>
         <description><![CDATA[]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2016-11-15 07:47:02 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/gitteleonessi/pwpoy3kekfew/wish/137627158</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Kejser Caligula: Cille</title>
         <author>gitteleonessi</author>
         <link>https://padlet.com/gitteleonessi/pwpoy3kekfew/wish/137627166</link>
         <description><![CDATA[]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2016-11-15 07:47:04 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/gitteleonessi/pwpoy3kekfew/wish/137627166</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Kejser Augustus: Jesper</title>
         <author>gitteleonessi</author>
         <link>https://padlet.com/gitteleonessi/pwpoy3kekfew/wish/137627185</link>
         <description><![CDATA[]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2016-11-15 07:47:12 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/gitteleonessi/pwpoy3kekfew/wish/137627185</guid>
      </item>
      <item>
         <title></title>
         <author></author>
         <link>https://padlet.com/gitteleonessi/pwpoy3kekfew/wish/138627352</link>
         <description><![CDATA[]]></description>
         <enclosure url="https://padletuploads.blob.core.windows.net/aws/148500435/dfdcf5f17d1f574fc772fcd969f8d780/HADRIAN_.pptx" />
         <pubDate>2016-11-18 08:19:55 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/gitteleonessi/pwpoy3kekfew/wish/138627352</guid>
      </item>
      <item>
         <title></title>
         <author></author>
         <link>https://padlet.com/gitteleonessi/pwpoy3kekfew/wish/138627382</link>
         <description><![CDATA[<div>Hadrian og jøderne:</div><div>63 f.v.t: Pompejus erobrer Judæa med hovedstaden Jerusalem (Jøderne beholder deres religiøse frihed)</div><div>År 6 e.v.t: Romerne indfører direkte styre</div><div>2 oprør - år 66 &amp; 115-117<br>3. Opgør: Bar Kokhba oprøret, som endte med, at Hadrian fordrev jøderne og ændrede navnet til syrisk Palæstina</div><div>"Destroyer of the Jews"</div><div>&nbsp;</div><div>&nbsp;</div><div>Arkitektur:&nbsp;</div><div>Hadrians mur: 122 e.v.t., 80 romerske mil (117,5 km)</div><div>Beliggende omtrent på grænsen mellem England og Skotland - Den nordlige grænse for Romerriget - Man skulle holde barbarerne væk</div><div>&nbsp;</div><div>Pantheon: 120 e.v.t., ombygning af Marcus Vipsanius Agrippa's (konsul) tempel fra år 27 f.v.t.</div><div>Porticoens indskrift: m.agrippa.lf.cos.tertium.fecit</div><div>Marcus Agrippa, Lucii filius, consul tertium, fecit&nbsp;</div><div>Marcus Agrippa, søn af Lucius, konsul for tredje gang, lod dette bygge</div><div>600 tallet: Katolsk kirke</div><div>&nbsp;</div><div>Castel Sant'Angelo: Mausoleum for Hadrian</div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2016-11-18 08:20:07 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/gitteleonessi/pwpoy3kekfew/wish/138627382</guid>
      </item>
      <item>
         <title></title>
         <author></author>
         <link>https://padlet.com/gitteleonessi/pwpoy3kekfew/wish/138629101</link>
         <description><![CDATA[]]></description>
         <enclosure url="https://padletuploads.blob.core.windows.net/aws/97165676/0416fc998e73a462cf4e7ff321887f25/CLAUDIUS_freml_ggelse.docx" />
         <pubDate>2016-11-18 08:30:47 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/gitteleonessi/pwpoy3kekfew/wish/138629101</guid>
      </item>
      <item>
         <title></title>
         <author></author>
         <link>https://padlet.com/gitteleonessi/pwpoy3kekfew/wish/138629248</link>
         <description><![CDATA[]]></description>
         <enclosure url="https://padletuploads.blob.core.windows.net/aws/97165676/c8daebcf2661039cbbd9b32a3f7b9b63/CLAUDIUS_2.pptx" />
         <pubDate>2016-11-18 08:31:40 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/gitteleonessi/pwpoy3kekfew/wish/138629248</guid>
      </item>
      <item>
         <title>https://prezi.com/ndt9jeptglr1/kejser-nero/</title>
         <author></author>
         <link>https://padlet.com/gitteleonessi/pwpoy3kekfew/wish/140189338</link>
         <description><![CDATA[]]></description>
         <enclosure url="https://padletuploads.blob.core.windows.net/aws/138481746/62de502fe8494cc56daf74d442b337c6/Kejser_Nero.docx" />
         <pubDate>2016-11-28 14:48:18 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/gitteleonessi/pwpoy3kekfew/wish/140189338</guid>
      </item>
      <item>
         <title>caligula</title>
         <author>cille_kristensen</author>
         <link>https://padlet.com/gitteleonessi/pwpoy3kekfew/wish/141250017</link>
         <description><![CDATA[<div>Gaius Julius Caesar Germanicus, da han var mellem 2 og 4 år gammel fik at kælenavnet Caligula, som betyder soldat støvle. Han var søn af den populære Germanicus og barnebarn til Augustus. <br><br></div><div>Efter han broder døde i 33 e.v.t, stod Caligula og Gemmellus (Tiberius’ barnebarn) som de næste til at blive kejsere. Da Tiberius døde fik Praetorian Prefect Macro gjort det sikkert at Caligula blev kejser. De havde eftersigende kvalt Tiberius. Gemmellus og Macro blev slået ihjel i starten af det nye regime. <br><br></div><div>Den 24 årige Caligula var til at starte med meget populær, han havde Augustus blod i hans årer, men man kan sige at han hurtigt blev det modsatte. Da han efter kun 7 måneder blev syg, tror man at han mistede sin sunde dømmekraft. Han gjorde senatet til grin, han prøvede på at gøre hans hest til consul og han opmuntrede til forræderi hvis det kunne give økonomisk fordel. Han insisterede på at blive behandlet som en Gud, hvilket var det modsatte af Augustus’ politik.  <br><br></div><div>Udgravninger i det romerske forum i sommeren 2003 bekræftede, at han indarbejdet det gamle tempel Castor et Pollux i sit palads.<br><br></div><div><figure class="attachment attachment-preview"><img width="220" height="349"><figcaption class="caption"></figcaption></figure><br><br></div><div>Gaius havde tre søstre, med hvem han skulle have begået incest, og de fik offentlige æresbevisninger, der indgik i soldaternes troskabsed. Drusilla døde i 38 e.Kr., og det næste år Agrippina og Livilla blev forvist til deltagelse i en sammensværgelse.<br><br></div><div>I 39-40 e.Kr., tog Gaius på på felttog i Tyskland, som hans far også havde gjort. Mere mystisk var hans planlagte ekspedition mod Storbritannien i 40 e.Kr.. Han kom ikke videre end den kanal, hvor han beordrede tropperne til at samle muslingeskaller, en kommando, som trods mange forsøg, endnu ikke har været tilfredsstillende forklaret.<br><br></div><div>Hans handlinger tyder på, at han havde brug for militær ære som Augustus og Tiberius havde nydt af, men gad ikke komme i en krig. I hans triumf på hans tilbagevenden i 40 e.Kr. blev anset for at have bragt falske tyskere (slaver i forklædning) med sig. Han har også især fornærmet jøderne, han havde til hensigt at placere en statue af sig selv i templet i Jerusalem.<br><br></div><div>I 41 e.Kr., dræbte Praetorian Guard, Gaius, sammen med sin kone Caesonia og hans datter. Han var 29. Kun de almindelige mennesker, der nød godt af hans ekstravagante udgifter, beklagede hans død. 0A����6�d�6�u�xt[�`d����h� <br><br></div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2016-12-01 20:08:00 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/gitteleonessi/pwpoy3kekfew/wish/141250017</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Augustus</title>
         <author></author>
         <link>https://padlet.com/gitteleonessi/pwpoy3kekfew/wish/141277893</link>
         <description><![CDATA[<div><br><strong>"Festina Lente"</strong></div><div>Skynd dig langsomt</div><div>Et citat fra Augustus som betyder at noget skal laves med en god balance mellem vigtighed og diligence fremfor at skylde sig at udføre det.</div><div><br>August er opfunderen af den Romanske Empire og den første kejser. Han er kendt for hans kloghed og revolutionering og modighed.</div><div><br>Han havde relationer til Caesar fordi Augustus var sammen med ham under militære campaginer. Augustus viste sin værdighed og modighed og han blev efterhånden Augustus Caesars adopteret søn og eneste arving.</div><div><br>Efter Caesars død fik Augustus arven. Før var romanerne en republik og efter Caesars død blev meget af landet opdelt i forskellige diktatur. </div><div><br>Augustus genoprettet republikken med hans stormagt støttet af Caesars loyale allieret tilhænger og forvandle republikken til en Emperiom. Emperiomet blev reformeret hvor Augustus indførte nye lovgiving, bygning og udvidelse af det romanske emperium </div><div><br>For at skabe mere stabilitet og tryghed indførte Augustus brandmænd, politimænd og han indførte skatter for at støtte sin land og militære. Han var dog gavmild og havde ikke noget imod at give penge til de normale plebs og underklasse.</div><div><br>Der var bygget Fredsalter en dedication til Augustus for at vise at han er ligemand for alle. Generalt blev han hellig symbol for de romanske folk.</div><div><br>Han lykkes at bruge militær magt i Egypten, Spainen, Alps, og Balkans. f.eks han havde et forhold til Egyptens styrer Ceropetia men der var en affair. Han eroberede Egypten og Ceropetia dræbte tilsidst hende selv. </div><div><br>Man der var også en uheldig periode i en expendition mod Tyskland tabte han 3 legioner, som bestod af 6000 mænd hver. Augustus blev galt på sin general Varus der var skylden til det og råbte :</div><div><strong>Quintili Vare, legiones redde!</strong></div><div><br>Han blev kejser fra 19. januar 27 år f.kr. Til 19 august 14 år e.kr</div><div>Hans efterfølger bliver Tiberius udvalgt af Augustus</div>]]></description>
         <enclosure url="https://padletuploads.blob.core.windows.net/aws/152629061/86b7978a28f3b3a9cf28a9e4924b9674/Ny_OpenDocument_pr_sentation.odp" />
         <pubDate>2016-12-01 22:55:17 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/gitteleonessi/pwpoy3kekfew/wish/141277893</guid>
      </item>
   </channel>
</rss>
