<?xml version="1.0"?>
<rss version="2.0">
   <channel>
      <title>&quot;krigen om litteraturen&quot;, nyeste tid by birgitte darger</title>
      <link>https://padlet.com/birgitte_darger/pqub7hm2s4tj</link>
      <description>Skriv hovedpåstande og belæg fra artiklerne ind</description>
      <language>en-us</language>
      <pubDate>2017-05-03 05:43:54 UTC</pubDate>
      <lastBuildDate>2017-05-03 08:16:02 UTC</lastBuildDate>
      <webMaster>hello@padlet.com</webMaster>
      <image>
         <url></url>
      </image>
      <item>
         <title>»De er firkantede på samme måde som i 1970erne«</title>
         <author></author>
         <link>https://padlet.com/birgitte_darger/pqub7hm2s4tj/wish/169607353</link>
         <description><![CDATA[<div>referat: Ny debat blandt forfattere og forskere omkring hvorvidt litteraturen skal blande sig i smafundsdebatten.&nbsp;<br><br>Anledningen til diskussionen var forfatter Christina Hagens bog »Jungle«og et efterfølgende interview i Information. I interviewet sagde hun bl.a.:<br><br>»Jeg kan ikke leve op til de politisk korrekte idealer, hverken som privatperson eller forfatter. Og det står jeg gerne ved. Jeg er infantil og overfladisk, jeg har racistiske tanker, jeg foretrækker mænd med store pikke. Jeg får tit følelsen af, at jeg bør skamme mig over min menneskelige grimhed, men det vil jeg ikke.«<br><br>Christina mener ikke at litteraturen bør være politisk korrekt og tage standpunkt i samfundsdebatten.&nbsp;<br><br>Som modsætning til Christina mener digter digteren Asta&nbsp;<br><br>Olivia Nordenhof, at litteratur i den grad bør tage standpunkt i samfundsdebatten: &nbsp;<br><br>Hun skrev på Facebook:»Enhver, der har læst min bog (»Det nemme og det ensomme«, Basilisk 2013, red.) ved, at de ikke dér finder nogen syndsforladelse for deres racisme eller sexisme, som i interviewet her bliver omskrevet til»grimme tanker«, tværtimod finder de en politisk afvisning af disse ideers legitimitet, der efterlades ikke noget at være i tvivl om desangående. Denne latterlige, rasende tvivl og dobbelttydighed som endnu engang i dette interview gøres til kunstens modus.«Opdateringen sluttede af med:»hvis du vil være reelt<br>grænseoverskridende, så tag parti&nbsp;<br><br>forskeren Stefan Kjersgård mener, at denne debat er et tegn på, at litteraturen er i opbrud:<br><br>"Men bag den debat tegner sig faktisk et billede af en dansk litteratur i opbrud. Den vil ind og blande sig i de helt centrale værdidebatter i samfundet på en måde, vi ikke har set i årtier, og det er i det lys, vi skal forstå reaktionerne mod Christina Hagen."<br><br>Peter-Clement Woetmann er blandt de digtere, der gør op med den tanke, at litteratur ikke skal blande sig i samfundsdebatten:&nbsp;<br><br>»Der er noget gammeldags ved at insistere på, at litteratur er et reservat, der er frigjort fra samtidens diskussioner. Det er at gøre litteratur ligegyldigt og<br>ufarligt,«siger han.&nbsp;<br><br>Peter-Clement Woetmann mener at man som kunstner også er forpligtet til at forholde sig til den verden der er, og alle de kriser der foregår i samfundet. <br><br>Der er nogle som argumentere for at der skal udvikles en ny litteratur (side 3) - Stefan Kjerkegaard opsummerer deres tilgang - Han fortæller at de forfattere som ønsker denne nye litteratur, har været vidner til at kunsten ikke har den store indflydelse på samfundet, og derfor synes at kunstens autonomi har spillet fallit. - De insisterer derved at gå meget mere direkte ind i samfundsdebatten uden at gardere sig bag et lag af kunstnerisk ironi, der kan gøre det svært at afkode, hvad forfatteren helt præcist mener. <br><br>Denne debat rasede også i 1970’erne. Hvor flere digtere stod for en meget direkte poesi, som både var let forståelig og politisk funderet.<br><br>I følge Lars Bukdahl var man betænkelig ved at tekster var komplekse og tvetydige. <br><br>Og på Bazaar på Danmarks Radio i 1984, skete der noget som vækkede masser af opsigt i den kunstneriske verden. Da den unge 1980-digter Michael Strunge sagde til den ældre Lola Baidel “Det er fiduspoesi, det du laver”. Programmet blev derefter set som et opgør med entydigheden i dansk poesi. Nu skulle poesien være vild igen, gerne flertydig, svær og spaltet.<br><br><br></div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2017-05-03 07:37:09 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/birgitte_darger/pqub7hm2s4tj/wish/169607353</guid>
      </item>
      <item>
         <title>ESSAY: Frihed, lighed og sammenbrud</title>
         <author></author>
         <link>https://padlet.com/birgitte_darger/pqub7hm2s4tj/wish/169608588</link>
         <description><![CDATA[<div>Redegørelse:&nbsp;<br>Tue Andersen Nexø mener at det meste nymoderne litteratur tager sit afsæt i velfærdsstaten.&nbsp;<br>Synet på velfærdsstaten er hverken at den er velfungerende og ej heller at den sikrer sine borgere imod undertrykkelse. Den har tvært imod en distance til den enkelte borger og til den sociale virkelighed.<br><br>Han mener at alle romaner der tager afsæt&nbsp; i diskussionen om social mobilitet, i virkeligheden er en diskussion af velfærdsstatens rolle for at sikre social mobilitet.<br><br>Diskussionen ligger i hvad er egentligt idealet?&nbsp; Er det at staten skal sikre alle fri og lige mulighed på trods af baggrund? Fordi det kan være eksistentielt ødelæggende<br><br>Hovedbelæg: Janes rolle i "Rødby-Puttgarden", som kvinden der ikke kan bryde fri af sine kår som fattig rødby-pige.&nbsp;<br><br><br></div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2017-05-03 07:44:27 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/birgitte_darger/pqub7hm2s4tj/wish/169608588</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Er der vagtskifte i litteraturen?</title>
         <author></author>
         <link>https://padlet.com/birgitte_darger/pqub7hm2s4tj/wish/169609365</link>
         <description><![CDATA[<div><strong>Redegørelse:</strong><br>Medierne fremstiller det som om, krigen er mellem de venstreorienterede "politisk korrekte" og de højreorienterede "politisk ukorrekte". Forfatteren Marianne Stidsen er ikke enig. Hun mener, at begge fløje er lige snævertsynede. De er uenige på mange områder, men enige om dette: <em>"Det handler altid - altid - om ' lille bitte mig' over for det ' store onde system'. Det er den tankefigur, der går igen til hudløshed og til bevidstløshed på begge fløje."</em><br><br>Begge fløje prøver at iscenesætte sig selv som de mobbede og ekskluderede. De har en fælles drøm om en verden uden for systemernes og "magtelitens" greb.<br><br><strong>"Det ufortolkede eksistensrum" vs. "metafysiske politiseringsiver"</strong><br><br>Det forstærker hendes etos at hun er lektor på Københavns Universitet. Noget andet der forstærker hendes etos er denne sætning: "Selv har jeg da heller ikke tal på, hvor tit jeg inden for de sidste ti år er blevet ringet op af journalister og stillet det samme spørgsmål:»Er forfatterne blevet mere venstreorienterede?«. Her fortæller hun, at journalister tit ringer hende op, hvilket giver hende en form for troværdighed.<br><br>Hun kommer med en masse påstande, som hun ikke har så meget belæg for. Dog har hun meget rygdækning, da hun nævner en masse andre forfattere og deres meninger.<br><br>En påstand hun kommer med er: "JEG TROR, sagt i al korthed, at denne ' diagnose' er skrupforkert i netop den verserende polemik." - her er både hendes belæg og rygdækning at hun nævner Michael Strunge, som har sagt noget lignende.<br><br>En anden påstand er: "Skillelinjen går altså ikke mellem de venstreorienterede og de højreorienterede, men mellem de politiske og de eksistentielle forfattere - og litterater." - her er belægget og rygdækningen Christina Hagen og hendes bog.</div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2017-05-03 07:49:01 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/birgitte_darger/pqub7hm2s4tj/wish/169609365</guid>
      </item>
      <item>
         <title>De er firkantede på samme måde som i 1970&#39;erne</title>
         <author>bertilrosenkrands</author>
         <link>https://padlet.com/birgitte_darger/pqub7hm2s4tj/wish/169612689</link>
         <description><![CDATA[<div>Lars Bukdahl holder sig langt væk fra det politiske korrekte litteratur. Han er selv vokset i 1970'erne, hvor det ifølge ham handlede for meget om politik istedet for kunst. Dette gik ud over entydige forfattere, som havde andre værdier end </div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2017-05-03 08:11:37 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/birgitte_darger/pqub7hm2s4tj/wish/169612689</guid>
      </item>
   </channel>
</rss>
