<?xml version="1.0"?>
<rss version="2.0">
   <channel>
      <title>Kapitel 5 kriminalitet by </title>
      <link>https://padlet.com/annika_hansen31/plw58d1jvg1mo7rb</link>
      <description></description>
      <language>en-us</language>
      <pubDate>2024-02-25 08:01:38 UTC</pubDate>
      <lastBuildDate>2024-02-26 09:27:20 UTC</lastBuildDate>
      <webMaster>hello@padlet.com</webMaster>
      <image>
         <url></url>
      </image>
      <item>
         <title>S. 83-86(Øverst)</title>
         <author>annika_hansen31</author>
         <link>https://padlet.com/annika_hansen31/plw58d1jvg1mo7rb/wish/2894704838</link>
         <description><![CDATA[<p><strong>Hvad er dette kapitels formål?</strong></p><p><strong>det er for at få viden og kriminalitet og hvilke former der findes, og hvordan opfattelsen er ændret igennem tiden.</strong></p><p><br/></p><p><br/></p><p><br/></p><p><strong>Hvad er en kriminel handling?</strong></p><p><br/></p><p>Det er når man bryder loven og straffes for det.</p><p><br/></p><p><strong>Hvorfor er der så mange som ikke bryder loven?</strong></p><p><br/></p><p>Konsekvens, og vores tolerance er blevet mindre i form af vi ikke finder os i det og politiet er blevet bedre til at opklare forbrydelser</p><p><br/></p><p><br/></p><p><strong>Hvad mener Émilie Durkheim at kriminalitet gør ved et samfund?</strong></p><p><br/></p><p>At det synligøre vores normer og gør at vi kan se rigtigt og forkert. at kriminalitet er et nødvendigt onde.</p><p><br/></p><p><strong>Hvornår starter vores retssamfund?</strong></p><p><br/></p><p>I middelalderen hvor vi havde landskabsloven for forskellige landsdele det var det starten på vores retssamfund.</p><p><br/></p><p><strong>Hvordan ser vi mørketal i kriminalitet?</strong></p><p><br/></p><p>Det er ikke alle kriminelle forhold der bliver anmeldt.</p><p><br/></p><p><strong>Hvorfor ser vi en stigning i anmeldelser om kriminalitet?</strong></p><p><br/></p><p>Vores tolerance er blevet mindre og vi anmelder med det samme. og vores bevidsthed om hvad vi vil finde os i er også blevet bedre.</p><p><br/></p>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2024-02-25 08:12:07 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/annika_hansen31/plw58d1jvg1mo7rb/wish/2894704838</guid>
      </item>
      <item>
         <title>S. 86(andet afsnit)-88</title>
         <author>annika_hansen31</author>
         <link>https://padlet.com/annika_hansen31/plw58d1jvg1mo7rb/wish/2894708253</link>
         <description><![CDATA[<p>Glenn, Maja, Ofelia, Casper og Julie H</p><p><strong>Hvordan så man tidligere på kriminalitet?</strong></p><ul><li><p>I 1800 tallet var der en læge ved navn Cesare Lombroso som mente at man kunne se på et menneskets anatomi og ansigtstræk, om de var kriminelle eller ej. En mand var nok kriminel, hvis han havde et skummelt udseende, abnorme eller grove træk som fx en flad pande, dybtliggende eller stikkende øjne. Hvorimod kvinders kropsbygning og manglende styrke gjorde dem mindre kriminelle.</p></li></ul><p><strong>Hvilke tre typer teorier har vi om kriminalitet?</strong></p><p>Kontrolteorien. Motivationsteorien. Stemplingsteorien. Kulturteorien.</p><p><strong>Kan en teori alene afdække eller redegøre for kriminalitet?</strong></p><ul><li><p>Den kan i hvert fald give os et indblik i, hvorfor nogle ender med at begå kriminalitet, og i givet fald også hvilken del af befolkningen.</p></li></ul><p><strong>Hvad går kontrol teorien ud på?</strong></p><ul><li><p>Kontrolteorien handler om at man er kriminel fordi man ikke har lært at kontrollere sine følelser og impulser.&nbsp;&nbsp;</p></li><li><p>Årsagen kan f.eks være alkoholiserede eller fraværende forældre. (eller andre grunde)</p></li></ul><p><strong>Hvad har de kriminelle ifølge kontrolteorien ikke lært?</strong></p><ul><li><p>De har ikke lært at beherske sig ude i samfundet. Dvs. kontrollere deres impulser og følelser. Man kan ydermere også sige, at derved får deres aggressioner frit løb, hvilket typisk fører til voldshandlinger.</p></li></ul><p><strong>Hvad går motivationsteorien ud på?</strong></p><ul><li><p>Motivationsteorien handler om, at kriminaliteten kommer grundet manglende normer og regler i samfundet.&nbsp;</p></li></ul><p><strong>Hvad er "the broken window"? (se figur 5.1.)</strong></p><ul><li><p>En af teorierne kalder man&nbsp; “the broken window", det er i kvarteret med stort forfald, og der er stor tendens til lovløse tilstande.</p></li></ul><p><strong>Hvilket samfund er som skabet til kriminalitet?</strong></p><ul><li><p>Kontrol teorien fordi at de ikke har lært at beherske sig og kontrollere sine behov og følelser.&nbsp; På baggrund af den teori handler det om, at man fra barnsben af bliver styrket i at kontrollere sine behov/følelser osv. Er det ikke tilfældet, at det kan lade sig gøre, så skal man (burde man), skride tidligt ind, når man ser de første tegn.</p></li></ul>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2024-02-25 08:24:51 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/annika_hansen31/plw58d1jvg1mo7rb/wish/2894708253</guid>
      </item>
      <item>
         <title>S.89-91</title>
         <author>annika_hansen31</author>
         <link>https://padlet.com/annika_hansen31/plw58d1jvg1mo7rb/wish/2894709537</link>
         <description><![CDATA[<p><strong>S. 89-91</strong></p><p><strong>Hvad går stemplingsteorien ud på?</strong></p><ul><li><p>Det er når vi gør en person kriminel i tanker og handling, uden at der er en konkret grund til det.</p></li></ul><p><strong>Hvad er primær stempling?</strong></p><ul><li><p>Når omgivelserne ser en person udføre en kriminel handling og dermed stempler ham/hende som kriminel.</p></li></ul><p><strong>Hvad er sekundær stempling?</strong></p><ul><li><p>Det er når mennesker foretager sig en kriminel handling, som andre ser som kriminelt, men personen ser det først når personen selv bliver straffet for det.</p></li></ul><p><strong>Hvad er stemplingsteorien kritiseret for?</strong></p><ul><li><p>Den er for ensidig, mener kritikerne. Hvem definerer lovligt/ulovligt spørger de?</p></li></ul><p><strong>Hvad handler kulturteorien om?</strong></p><ul><li><p>Vores kultur og kulturelle opvækst er meget betydende for vores opfattelse af kriminelt eller ikke kriminelt.</p></li></ul><p><strong>Hvordan dannes en kriminel identitet (ifølge kulturteorien)?</strong></p><ul><li><p>Man socialiseres til kriminalitet i det miljø og omgivelser man opvokser i</p></li></ul><p><strong>Hvem definerer samfundets værdier?</strong></p><ul><li><p>Politikerne, mediefolk, erhvervslivet og den Sociale elite.</p></li></ul>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2024-02-25 08:29:16 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/annika_hansen31/plw58d1jvg1mo7rb/wish/2894709537</guid>
      </item>
      <item>
         <title>S. 90-93</title>
         <author>annika_hansen31</author>
         <link>https://padlet.com/annika_hansen31/plw58d1jvg1mo7rb/wish/2894711999</link>
         <description><![CDATA[<p><strong>Hvor kan der skabes afvigende normer?</strong></p><ul><li><p>I bander, grupper og miljøer.</p></li></ul><p><strong>Hvordan beskriver Gustav Jonsson negativ social arv? </strong></p><ul><li><p>Han skriver at den udvikler sig i en mere alvorlig og grov retning, men også at kriminalitet rodfæster sig og derfor er svær og bryde og alvorlige ting bliver mere almindeligt og derfor skal man gå et trin op i alvorlighed for at gøre sig bemærket.</p></li></ul><p><strong>Hvordan kan kriminelle retfærdiggøre deres kriminelle handlinger?</strong></p><ul><li><p>Via status eller årsagen til man gjorde handlingen ved at tale til folks hjerte og sympati.</p></li></ul><p><strong>Hvad er foventningskriminalitet? </strong></p><ul><li><p>Forventningskriminalitet er det de bruger i bandemiljøer for at stige i graderne, men hvis du er højt i status forventes ikke ret meget da man allerede har bevist hvad man kan, men det også er vigtigt man stadigvæk på sin vis gør sig bemærket ved lidt mere alvorlige ting for at være med til at fortjene sin status.</p></li></ul><p><strong>Hvor dannes der ofte kriminelle subkulturer? </strong></p><ul><li><p>Det sker som regel i storbyer eller kvarterer med dårlig social arv (arbejdsløshed, misbrug og manglende kontrol over området).</p></li></ul><p><strong>Hvad er der sket med ungdomskriminaliteten siden 1980'erne?</strong></p><ul><li><p>Den er faldet 35 %</p></li></ul><p><strong>Hvorfor straffer vi kriminalitet?</strong></p><ul><li><p>Sætte grænser, beskytte samfundet og afskrække.</p></li></ul><p><strong>Hvornår afskaffes revselsesretten?</strong></p><ul><li><p>Det skete i 1997.</p></li></ul><p><br/></p><p><br/></p>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2024-02-25 08:37:06 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/annika_hansen31/plw58d1jvg1mo7rb/wish/2894711999</guid>
      </item>
      <item>
         <title>S. 94-97</title>
         <author>annika_hansen31</author>
         <link>https://padlet.com/annika_hansen31/plw58d1jvg1mo7rb/wish/2894715082</link>
         <description><![CDATA[<p><strong>Hvad er formålet med den generalpræventive indsats?</strong></p><ul><li><p>Er at oplyse og forebygge over bred front. Målgruppen er børn og unge i børnehaven, skoler og fritidsorganisationer</p></li></ul><p><strong>Hvad er formålet med den specialpræventive indsats?</strong></p><ul><li><p>Undgå tilbagefald for ikke at ryge tilbage i noget nyt kriminalitet, og sørger for de ikke bliver opsøgt fra det gamle miljø, og evt give de hjælp og rådgivning for at komme videre.</p></li></ul><p><strong>Hvad har man koncentreret sig om i forhold til kriminalitetsbekæmpelse de senere år?</strong></p><ul><li><p>At koncentrerer sig om at inddæmme og neutralisere kriminaliteten, det er ikke umuligt at undgå kriminalitet men arbejder på at begrænse den.</p></li><li><p>Der er tale om en strategi hvor man indsamler data og reducerer tiskikofaktorer, fx ved at stresse de kriminelle. Man har anvendt en nultolerance politik.</p></li></ul><p><strong>Hvem afgør skyldsspørgsmålet, når der skal udmåles straf i en retssag?</strong></p><ul><li><p>En af de vigtigste ting i et retssamfund er skyldsspørgsmålet, og udgangspunktet er, at man er uskyldig, indtil det modsatte er bevist. Der skal foreligge en begrundet mistanke, før man kan blive varetægtsfængslet, og man skal stilles for en dommer i et grundlovsforhør inden for 24 timer. Det er således dommeren, der afgør, om fængslingen skal opretholdes.</p></li></ul><p><strong>Hvordan kan unge mellem 15-17 år få tiltalefrafald?</strong></p><ul><li><p>med vilkår om ungdomskontrakt er en særlig ordning for unge mellem 15 og 17 år, hvor myndighederne ikke rejser tiltale, selv om man er skyldig. Personen må i stedet følge forskellige foranstaltninger af social art, som kommunen sætter i værk. Det kunne være, at den unge skal fortsætte sin skolegang samt deltage i nogle fritidsaktiviteter.</p></li></ul><p><strong>Hvad består en ungdomssanktion af?</strong></p><ul><li><p>består af tre dele:</p></li><li><p>1) Et tremåneders ophold på en sikret social institution, hvor den unges baggrund og problemer udredes.</p></li><li><p>2) Ophold på en døgninstitution i op til 12 måneder. Opholdet indbefatter behandling, uddannelse eller beskæftigelse.</p></li><li><p>3) En udslusningsfase med tilsyn a f en kontaktperson.</p></li></ul><p><br><br></p><p><br><strong><br></strong><br><br></p>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2024-02-25 08:47:32 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/annika_hansen31/plw58d1jvg1mo7rb/wish/2894715082</guid>
      </item>
   </channel>
</rss>
