https://padlet.com/jim1/Kroppenkapitel5 kapitel 5 en-us 2013-08-11 14:25:42 UTC 2018-04-03 08:50:00 UTC hello@padlet.com https://padlet.com/jim1/Kroppenkapitel5/wish/117704940 2016-08-08 12:10:52 UTC https://padlet.com/jim1/Kroppenkapitel5/wish/117704940 https://padlet.com/jim1/Kroppenkapitel5/wish/231062615 Tværmodalt selv, med et overlab mellem perceptive, kognitive og emotionelle fornemmelser 

Det gryende selv: sensoriske fornemmelser, ikke selvrefleksiv og verbaliseret

Primær bevidsthed: ikke selv-refleksivt og ikke-verbaliseret. Det gryende selv. Det samme som det prærefleksive, hos voksne et kropsskema  

Vitalitetsaffekt: ikke-bevidst signal om, at bevidstheden er rettet mod noget, og kommer fra selvet. 
Musik som eksempel

Affektiv afstemning: 
Moderen skal svare på barnets lyde, men i en anden modalitet end barnets lyd: hermed lærer barnet noget, der går ud over sin egen følelse, dvs. at barnets følelse eksisterer i en anden modalitet ]]> 2018-02-13 14:55:13 UTC https://padlet.com/jim1/Kroppenkapitel5/wish/231062615 https://padlet.com/jim1/Kroppenkapitel5/wish/231065257 Intersubjektivitet er definereret traditionelt indenfor udviklingspsykologien som en bevidsthed hos subjektet om at en oplevelse er fælles og delt med et andet subjekt (s. 162).

Rochat har forståelse for intersubjektivitet som barnets evne til social kognition. Barnet fødes og begynder at manifestere 'social attunement', den primære er ved 2-månders alderen og her manifesterer de første tegn på delt oplevelse og gensidighed. Sekundær sker ved 9-måneders alderen og her ses intersubjektiviteten og inkluderer en fælles opmærksomhed på noget tredje uden for den dyadiske relation.

Trevarthens forståelse af intersubjektivitet er, at barnets fødes med intersubjektive intentioner. Dermed er intersubjektiviteten primær og sekundær intersubjektivitet er den fælles oplevelse mellem fx moderen og barnet (s. 165). Så for Trevarthen fødes man med intersubjektive intentioner og hos Rochat fødes barnet med evnen til at udvikle intersubjektivitet.

Hvordan er kroppen betydningsdannende på et førsproglig og før-refleksivt plan? Betydningen er og dannes i selve denne rytmiske dialogiske mor-barn krops- og affekkoreografi. "Leven" iflg. Trevarthen betyder at overskride den dikotomiske og kognitivistiske eller objektivistiske traditionelle tænkning som bruges istedet for begrebet "indleven" (s. 168). Det betyder at leven ikke skal forstås som en 'teoretisk læsning' eller fortolkning ud fra mentale repræsentationer en den andens intentionelle adfærd, men at nærværet med den anden og verden umiddelbart er meningsfuld i sig selv i et dynamisk betydningsskabende felt - fremfør af Merleau-Pontys kropsfænomenologi.

Er intersubjektivitet medfødt? Hvis man forstår intersubjektivitet som et spil mellem indre og ydre, som Trevathen siger, ses intersubjektiviteten hos barnet som noget der kan udvikles hvis der er samspil med en omsorgsperson.


]]> 2018-02-13 14:59:00 UTC https://padlet.com/jim1/Kroppenkapitel5/wish/231065257 https://padlet.com/jim1/Kroppenkapitel5/wish/231066077 Selvet: Præ-refleksiv, invariant bevidsthedsform, tværmodalt, origo

Tværmodalitet: De forskellige sanser integreres til én samlet oplevelse, oplevelsesmæssig integration

Vitalitetsaffekter: Vitalitetsaffekten er formen på en følelse, graduerende følelser. En tværmodal, oplevelsesmæssig kvalitet af oplevelses af en følelse. Fx. en "bølge af sorg" eller "rus af lykken". Så det bliver den måde at sorgen opleves (her: bølge). En anden dimension af følelserne, uden for sanserne. En supramodal affekt. Det kan også være en måde at noget føles, fx "et varmt møde".
Modstillet de kategorielle affekter (glad, angst osv.).

Primær bevidsthed:
Minder om den præ-refleksive bevidsthed og kropssubjektiviteten, en måde at være i kroppen, ikke verbaliseret. Det første selv dannes på baggrund af den primære bevidsthed. En kropsfornemmelse.

Kroppens permanens
kroppen opleves som noget invariant i variansen. denne invarians udgør kroppens permanens og selvets enhed.

Dynamisk intergrationskraft
Medfører tværmodalitet,

Affektiv afstemning
Barnet deler sine affektive oplevelser med moderen. Har en tværmodal karakter. Vigtigt ift. at udvikle intersubjektivitet. Trænes i mødet med moren, men anvendes i alle møder med andre. 
At tjekke hvad en anden føler og sammenligne det med egne følelser. 

]]> 2018-02-13 15:00:06 UTC https://padlet.com/jim1/Kroppenkapitel5/wish/231066077 mettesang https://padlet.com/jim1/Kroppenkapitel5/wish/231067724 Kroppen spiller en vigtig rolle for begrebsdannelsen s.146  
Johnson og Lakoff bygger på Rosch.
Basalniveau:  der eksisterer et basalniveau i den menneskelige klassifikation af konkrete genstande. Fx stol. Det er en slags gennemsnit for klassen. Man går ikke helt op i hierakiet og omtaler det som møbel, men heller ikke helt ned i den 

Det kropslige kommer ind i billedet ved at kroppen udfører samme bevægelse i forbindelse med eksemplet stol. "benene bøjes"146 midt.

Kinæstetisk billedskema:
Vores perceptuelle interaktioner involverer gentagne mønstre (en slags gentagelse, der er system i det), og hvis det ikke var tilfældet, så ville vores verden være kaotisk og uforståelig. Vi udvikler vores "ind og ud" fornemmelser i kraft at vores kroppe stort set er ens.
Vi kan overføre disse fornemmelser fra ét domæne til et andet (s. 148)

Eksempler på metaforiskprojektion s. 149.

containerbegrebet er ind - ud.
Hvilken rolle spiller realiteten for kategoridannelsen? Indenfor den kognitive sematik er argumentationen at betydningsproduktionen forankres (tages udgangspunkt) i realiteten (s.149)

Metaforisk projektion kan være fx ved at vi går "ind i en diskussion"

Eller fx:
To teoretikere "læner sig op af" hinanden.

Et andet skema kunne være op-ned. Det gik op for mig.
Noget falder udenfor.

Hvordan er kroppen betydningsdannende (lidt som det første spørgsmål)]]> 2018-02-13 15:02:27 UTC https://padlet.com/jim1/Kroppenkapitel5/wish/231067724