<?xml version="1.0"?>
<rss version="2.0">
   <channel>
      <title>Ioner og bindinger ml atomer by Bekir Sarikaya</title>
      <link>https://padlet.com/bsa58/ioner</link>
      <description>Lavet med de bedste intensioner</description>
      <language>en-us</language>
      <pubDate>2021-09-16 06:51:30 UTC</pubDate>
      <lastBuildDate>2026-02-27 04:34:31 UTC</lastBuildDate>
      <webMaster>hello@padlet.com</webMaster>
      <image>
         <url></url>
      </image>
      <item>
         <title>skalmodeller </title>
         <author></author>
         <link>https://padlet.com/bsa58/ioner/wish/1745150907</link>
         <description><![CDATA[<div>en skalmodel er en tegning af atomer eller atomkernens opbygning af elektroner og protoner. &nbsp;</div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2021-09-16 06:55:37 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/bsa58/ioner/wish/1745150907</guid>
      </item>
      <item>
         <title>ædelgasreglen </title>
         <author></author>
         <link>https://padlet.com/bsa58/ioner/wish/1745151653</link>
         <description><![CDATA[<div>Ædelgasserne er meget stabile grundstoffer der ikke kan reagere kemisk med andre stoffer. Det er fordi at ædelgassernes yderste elektronskal er fyldt op med 8 elektroner.</div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2021-09-16 06:55:55 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/bsa58/ioner/wish/1745151653</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Elektronkonfiguration</title>
         <author></author>
         <link>https://padlet.com/bsa58/ioner/wish/1745153028</link>
         <description><![CDATA[<div>Den måde, elektronerne ordner sig på, kalder man for atomets Elektronkonfiguration.</div>]]></description>
         <enclosure url="https://padlet-uploads.storage.googleapis.com/1306208131/cce00f47d34d799d90d9eb12d40755e0/image.png" />
         <pubDate>2021-09-16 06:56:29 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/bsa58/ioner/wish/1745153028</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Elektronkonfiguration</title>
         <author></author>
         <link>https://padlet.com/bsa58/ioner/wish/1745153057</link>
         <description><![CDATA[<div>Er den måde, Elektronerne ordner sig på.</div>]]></description>
         <enclosure url="https://padlet-uploads.storage.googleapis.com/1316604666/f41b73605af22bcffb697016be26bcd3/Electron_shell_118_Oganesson___no_label.png" />
         <pubDate>2021-09-16 06:56:30 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/bsa58/ioner/wish/1745153057</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Ædelgasreglen</title>
         <author></author>
         <link>https://padlet.com/bsa58/ioner/wish/1745158099</link>
         <description><![CDATA[<div>Ædelgasreglen er en meget stabil grundstoffer der ikke kan reagere kemisk med andre stoffer.</div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2021-09-16 06:58:40 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/bsa58/ioner/wish/1745158099</guid>
      </item>
      <item>
         <title>elektronkonfiguration</title>
         <author></author>
         <link>https://padlet.com/bsa58/ioner/wish/1745158154</link>
         <description><![CDATA[<div>hvordan elektronerne er grupperet i et atom, molekyle eller en anden fysisk struktur.</div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2021-09-16 06:58:42 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/bsa58/ioner/wish/1745158154</guid>
      </item>
      <item>
         <title>elektronprikformel</title>
         <author></author>
         <link>https://padlet.com/bsa58/ioner/wish/1745163104</link>
         <description><![CDATA[<div>det er en måde at tegne atomer, molekyler og ioner op på</div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2021-09-16 07:00:41 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/bsa58/ioner/wish/1745163104</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Valenselektroner</title>
         <author></author>
         <link>https://padlet.com/bsa58/ioner/wish/1745163673</link>
         <description><![CDATA[<div>Antallet af elektroner i den yderste skal har særlig betydning for grundstoffets evne til at indgå i kemiske forbindelser. De kaldes ofte for valenselektroner.</div>]]></description>
         <enclosure url="https://padlet-uploads.storage.googleapis.com/1349654721/8e5c2db968dc8091573680519a109807/Covalent.svg" />
         <pubDate>2021-09-16 07:00:58 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/bsa58/ioner/wish/1745163673</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Valenselektroner</title>
         <author></author>
         <link>https://padlet.com/bsa58/ioner/wish/1745163760</link>
         <description><![CDATA[<div>Valenselektroner er elektronerne i den yderste skal af et atom, molekyle eller fast stof.</div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2021-09-16 07:01:01 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/bsa58/ioner/wish/1745163760</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Skalmodeller</title>
         <author></author>
         <link>https://padlet.com/bsa58/ioner/wish/1745164654</link>
         <description><![CDATA[<div>Skalmodel, model til beskrivelse af atomers eller atomkerners opbygning med koncentrisk fordelte grupper af kredsende partikler, såkaldte <em>skaller</em>.<br><br><br></div>]]></description>
         <enclosure url="https://padlet-uploads.storage.googleapis.com/1306210088/891ec241b44fa656eadafef35854fa6f/image.png" />
         <pubDate>2021-09-16 07:01:20 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/bsa58/ioner/wish/1745164654</guid>
      </item>
      <item>
         <title>elektronkonfiguration</title>
         <author></author>
         <link>https://padlet.com/bsa58/ioner/wish/1745164838</link>
         <description><![CDATA[<div>hvordan elektronerne er grupperet i et atom, molekyle eller en anden fysisk struktur.</div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2021-09-16 07:01:25 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/bsa58/ioner/wish/1745164838</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Ædelgasreglen</title>
         <author></author>
         <link>https://padlet.com/bsa58/ioner/wish/1745166259</link>
         <description><![CDATA[<div><br></div><div>Grundstofferne i grundstoffernes periodesystem har en tilbøjelighed til at omdanne sig, så deres elektronkonfiguration kommer til at minde om ædelgasserne i hovedgruppe 8. Det kalder man for ædelgasreglen.&nbsp;</div>]]></description>
         <enclosure url="https://padlet-uploads.storage.googleapis.com/1349655460/2babc9aded7cab74e8c193f2db42dbd7/image.png" />
         <pubDate>2021-09-16 07:02:07 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/bsa58/ioner/wish/1745166259</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Ædelgasreglen</title>
         <author></author>
         <link>https://padlet.com/bsa58/ioner/wish/1745166319</link>
         <description><![CDATA[<div>Ædelgasserne er stabile grundstoffer der ikke kan reagere kemisk med andre kemiske stoffer. Det er fordi at ædelgassernes yderste elektronskal er fyldt med 8 elektroner.<br><br></div>]]></description>
         <enclosure url="https://padlet-uploads.storage.googleapis.com/1349655460/4d858f3f7df0459d34417105b1f60b85/image.png" />
         <pubDate>2021-09-16 07:02:09 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/bsa58/ioner/wish/1745166319</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Ædelgasreglen</title>
         <author></author>
         <link>https://padlet.com/bsa58/ioner/wish/1745166543</link>
         <description><![CDATA[<div>Ædelgasserne er et stabilt grundstof som ikke reagere eller blander sig med andre stoffer</div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2021-09-16 07:02:13 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/bsa58/ioner/wish/1745166543</guid>
      </item>
      <item>
         <title>elektronprikformler</title>
         <author></author>
         <link>https://padlet.com/bsa58/ioner/wish/1745170981</link>
         <description><![CDATA[<div>En elektronprikformel er en måde at tegne atomer, molekyler og ioner op på, hvor man indikerer alle valenselektronerne for atomet/samtlige atomer i enheden.<br><br><br></div>]]></description>
         <enclosure url="https://padlet-uploads.storage.googleapis.com/1316604335/0d4fc1a5081f5e3caad63ac7c03d919b/image.png" />
         <pubDate>2021-09-16 07:03:56 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/bsa58/ioner/wish/1745170981</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Neutroner</title>
         <author></author>
         <link>https://padlet.com/bsa58/ioner/wish/1745174454</link>
         <description><![CDATA[<div><strong><br></strong> neutroner er neutral partikler som sammen med protoner og elektroner laver det en atom er opbygget af. Deres egneskaber  gør dem gode til at lave undersøgelser af faste stoffers fysiske egenskaber.</div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2021-09-16 07:05:25 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/bsa58/ioner/wish/1745174454</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Bohrs atommodel</title>
         <author></author>
         <link>https://padlet.com/bsa58/ioner/wish/1745175495</link>
         <description><![CDATA[]]></description>
         <enclosure url="https://padlet-uploads.storage.googleapis.com/1306207653/bdc6af53c1c09503f625f90eb8c91196/bohrsatomting.jpg" />
         <pubDate>2021-09-16 07:05:54 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/bsa58/ioner/wish/1745175495</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Methan</title>
         <author></author>
         <link>https://padlet.com/bsa58/ioner/wish/1745175895</link>
         <description><![CDATA[<div>Metan er den simpleste af millioner af mulige kulbrinteforbindelser – kemiske forbindelser mellem kulstof og brint. Ved stuetemperatur og atmosfærisk tryk er stoffet en gasart.&nbsp;</div><div><a href="https://www.google.com/search?rlz=1C1GCEA_enDK966DK966&amp;sxsrf=AOaemvJ_rqby95u1ZGjlPu9ztTI85LzTIw:1631775933205&amp;q=metan+formel&amp;stick=H4sIAAAAAAAAAOPgE-LQz9U3MKlMydBSz0620k_OSM3NLC4pqoSwkhNz4pPzcwvyS_NSrNLyi3JLcxIXsfLkppYk5imA-Kk5ANfPlrhEAAAA&amp;sa=X&amp;ved=2ahUKEwj7w-eG94LzAhUqRPEDHVlTCpMQ6BMoAHoECEMQAg"><strong>Formel</strong></a><strong>: </strong>CH₄<br><br></div>]]></description>
         <enclosure url="https://padlet-uploads.storage.googleapis.com/1306209826/4e0003efedbe37a832baa6800009383e/image.png" />
         <pubDate>2021-09-16 07:06:02 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/bsa58/ioner/wish/1745175895</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Chlor fra hovedgruppe 7</title>
         <author></author>
         <link>https://padlet.com/bsa58/ioner/wish/1745177497</link>
         <description><![CDATA[<div>Det samme gælder for alle andre grundstoffer i hovedgruppe 7. De vil danne ioner med ladningen -1 for at komme til at ligne ædelgasserne. Det gælder fx Fl<sup>-</sup>, Br<sup>-</sup> og I<sup>-</sup>.</div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2021-09-16 07:06:44 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/bsa58/ioner/wish/1745177497</guid>
      </item>
      <item>
         <title>methan</title>
         <author></author>
         <link>https://padlet.com/bsa58/ioner/wish/1745177691</link>
         <description><![CDATA[<div>Metan er den simpleste af millioner af mulige kulbrinteforbindelser – kemiske forbindelser mellem kulstof og brint. Ved stuetemperatur og atmosfærisk tryk er stoffet en gasart.<br>og det er det der kommer ud af nummi når man slår en lille prutskid</div>]]></description>
         <enclosure url="https://padlet-uploads.storage.googleapis.com/1349654721/0ad43969ddac51b1393acabb8c93f43d/Sk_rmbillede_2021_09_16_kl__09_08_17.png" />
         <pubDate>2021-09-16 07:06:49 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/bsa58/ioner/wish/1745177691</guid>
      </item>
      <item>
         <title>skalmodeller</title>
         <author></author>
         <link>https://padlet.com/bsa58/ioner/wish/1745180679</link>
         <description><![CDATA[<div>Er en model der beskriver Atomers eller Antonkernens, opbygning med koncentrisk fordelte grupper af&nbsp;skaller.</div>]]></description>
         <enclosure url="https://www.differencebetween.com/wp-content/uploads/2018/07/Difference-Between-Atomic-Oxygen-and-Molecular-Oxygen-fig-1.png" />
         <pubDate>2021-09-16 07:07:58 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/bsa58/ioner/wish/1745180679</guid>
      </item>
      <item>
         <title>kovalente bindinger</title>
         <author></author>
         <link>https://padlet.com/bsa58/ioner/wish/1745181270</link>
         <description><![CDATA[<div>En kemisk binding, som dannes af et fælles elektronpar, kaldes for en kovalent binding.</div>]]></description>
         <enclosure url="https://padlet-uploads.storage.googleapis.com/1349655460/d4469410ea0acbf22fb89d31d4c9b05b/image.png" />
         <pubDate>2021-09-16 07:08:14 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/bsa58/ioner/wish/1745181270</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Ædelgasreglen</title>
         <author></author>
         <link>https://padlet.com/bsa58/ioner/wish/1745187087</link>
         <description><![CDATA[<div>Ædelgasreglen er betegnelsen for kemiske grundstoffer der afgiver eller modtager elektroner for at få 8 elektroner i yderste skal for at ligne Ædelgasserne i hovedgruppe 8.</div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2021-09-16 07:10:35 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/bsa58/ioner/wish/1745187087</guid>
      </item>
      <item>
         <title>elektronkonfiguration</title>
         <author></author>
         <link>https://padlet.com/bsa58/ioner/wish/1745187998</link>
         <description><![CDATA[<div>Elektronkonfiguration er hvordan atomerne fordeler sig imellem skallerne og underskaller.</div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2021-09-16 07:11:01 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/bsa58/ioner/wish/1745187998</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Iongitter</title>
         <author></author>
         <link>https://padlet.com/bsa58/ioner/wish/1745188861</link>
         <description><![CDATA[<div><br>Denne tiltrækning kaldes en ionbinding. Ionforbindelser kaldes også for salte og findes som saltkrystaller. Et krystal er opbygget af et <strong>iongitter</strong> hvor hver positiv ion er omgivet af et bestemt antal negative ioner og omvendt</div>]]></description>
         <enclosure url="http://fysikkemi.fallemann.dk/wp-content/uploads/2014/08/iongitter.jpg" />
         <pubDate>2021-09-16 07:11:26 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/bsa58/ioner/wish/1745188861</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Elektronsmdel</title>
         <author></author>
         <link>https://padlet.com/bsa58/ioner/wish/1745190603</link>
         <description><![CDATA[<div>Den måde, elektronerne ordner sig på, kalder man for atomets Elektronkonfiguration.<br><br></div>]]></description>
         <enclosure url="https://padlet-uploads.storage.googleapis.com/1306209826/176cd14cdcfa972ad3954b5751ad14c2/image.png" />
         <pubDate>2021-09-16 07:12:13 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/bsa58/ioner/wish/1745190603</guid>
      </item>
      <item>
         <title>valenselektroner</title>
         <author></author>
         <link>https://padlet.com/bsa58/ioner/wish/1745190690</link>
         <description><![CDATA[<div>Figuren viser, at skallerne tættest på kernen først fyldes op med elektroner.&nbsp;</div><div><br>Antallet af elektroner i den yderste skal har særlig betydning for grundstoffets evne til at indgå i kemiske forbindelser. De kaldes ofte for valenselektroner.</div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2021-09-16 07:12:16 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/bsa58/ioner/wish/1745190690</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Kovalente bindinger</title>
         <author></author>
         <link>https://padlet.com/bsa58/ioner/wish/1745191005</link>
         <description><![CDATA[<div>Kovalente bindinger forekommer mellem atomer (ikke-metaller) hvis elektronegativitetsforskel er mindre end 2. Den kovalente binding dannes af et elektronpar som deles mellem de to atomer.</div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2021-09-16 07:12:26 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/bsa58/ioner/wish/1745191005</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Vand</title>
         <author></author>
         <link>https://padlet.com/bsa58/ioner/wish/1745193059</link>
         <description><![CDATA[<div>I vand dannes de kemiske bindinger mellem H- og O-atomerne ved hjælp af 2 elektronpar anbragt mellem atomkernerne. og det bliver derfor til det alle kende h2o;)</div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2021-09-16 07:13:23 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/bsa58/ioner/wish/1745193059</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Skalsmodel</title>
         <author></author>
         <link>https://padlet.com/bsa58/ioner/wish/1745195019</link>
         <description><![CDATA[<div>Er en model der beskriver Atomers eller Antonkernens, opbygning med koncentrisk fordelte grupper af skaller.</div>]]></description>
         <enclosure url="https://padlet-uploads.storage.googleapis.com/1306209826/00cb2b070e7e9b332558cc5ff365ae86/image.png" />
         <pubDate>2021-09-16 07:14:15 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/bsa58/ioner/wish/1745195019</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Elektronprikformel</title>
         <author></author>
         <link>https://padlet.com/bsa58/ioner/wish/1745198054</link>
         <description><![CDATA[<div>En god måde at tegne atomer er at bruge "Elektronprikformel" det er også en god måde at tegne molekyler og ioner.</div>]]></description>
         <enclosure url="https://padlet-uploads.storage.googleapis.com/1316604666/21dcde5547c06982aa5e72db474cdf06/1200px_Covalent_svg.png" />
         <pubDate>2021-09-16 07:15:35 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/bsa58/ioner/wish/1745198054</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Ioner</title>
         <author></author>
         <link>https://padlet.com/bsa58/ioner/wish/1745198989</link>
         <description><![CDATA[<div>En ion er et atom eller et molekyle, der har optaget eller afgivet en eller flere elektroner og derved fået en elektrisk ladning. Alle atomer er som udgangspunkt elektrisk neutrale. Det vil sige, at der er et lige antal af protoner og elektroner. den kan have ++ som betyder den har 2 protoner for meget og hvis den er -- så er den -2 elektroner</div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2021-09-16 07:15:58 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/bsa58/ioner/wish/1745198989</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Ioner</title>
         <author></author>
         <link>https://padlet.com/bsa58/ioner/wish/1745200631</link>
         <description><![CDATA[<div>Hvis natrium afgiver sin ene elektron i den yderste skal, bliver det til en natrium-ion. Na<sup>+</sup>-ionens ladning er jo summen af positive og negative ladninger i atomet. Det kan forklares med skalmodeller.</div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2021-09-16 07:16:40 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/bsa58/ioner/wish/1745200631</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Ioner</title>
         <author></author>
         <link>https://padlet.com/bsa58/ioner/wish/1745200999</link>
         <description><![CDATA[<div>Atomer er den mindste enhed af stof, der ikke kan nedbrydes kemisk. Molekyler er grupper på to eller flere atomer, der er kemisk bundet. Ioner er atomer eller molekyler, der har fået eller mistet en eller flere af deres valenselektroner og derfor har en positiv eller negativ nettoladning.</div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2021-09-16 07:16:48 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/bsa58/ioner/wish/1745200999</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Hvornår bliver et atom til en ion?</title>
         <author></author>
         <link>https://padlet.com/bsa58/ioner/wish/1745201620</link>
         <description><![CDATA[<div>En ion opstår ved at atom eller molekyler afgiver eller optager en eller flere elektroner fra et andet atom eller molekyle.</div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2021-09-16 07:17:07 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/bsa58/ioner/wish/1745201620</guid>
      </item>
      <item>
         <title>ioner</title>
         <author></author>
         <link>https://padlet.com/bsa58/ioner/wish/1745205014</link>
         <description><![CDATA[<div>En ion opstår ved at atomer eller molekyler afgiver eller optager en eller flere elektroner fra et andet atom eller molekyle</div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2021-09-16 07:18:39 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/bsa58/ioner/wish/1745205014</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Niels Bohr.</title>
         <author></author>
         <link>https://padlet.com/bsa58/ioner/wish/1745206903</link>
         <description><![CDATA[<div>Niels Bohr er en fysiker. han er den første professor i teoretisk fysik ved Københavns Universitet. Og som den første i verden lykkedes det i 1913 til den danske fysiker at forklare, hvordan et atom fungerer. Altså hvordan et atom er bygget op og <strong>hvilke</strong> grundlæggende matematiske regler, som gælder for det</div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2021-09-16 07:19:36 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/bsa58/ioner/wish/1745206903</guid>
      </item>
   </channel>
</rss>
