Læsefaglighedstrekanten (se bilag 2)
Læsefagligheden kan siges at indeholde tre dimensioner: 

Den faglige læringstaksonomi (se bilag 3)
- Den faglige læringstaksonomi viser den læringsmæssige dybde af læsefagligheden. 
- Den er lavet af Sharpe og Beetham. 

Tre læsedidaktiske positioner i dette kapitel: den kognitive, den genrepædagogiske og den situative læsedidaktik.

Den kognitive:
Mål --> "At udvikle elevernes læseformer og læsestrategier til at læse og forstå fagenes tekster, som de kan tage i brug på en fleksibel og effektiv måde"

Centrale læsestrategier er hukommelsesstrategier, organiseringsstrategier, elaboreringsstrategier og overvågningsstrategier.  

I skemaet (s. 78-79) er der angivet eksempler på praktiske metoder, som viser læsestrategiernes funktion i praksis. 

Grundlæggende opfattes læring som en form for videnskonstruktion afhængig af den eksisterende viden, det skyldes at kognitiv læring er kendetegnet ved to faktor: 

 1) Aktiv processering - der forgår en aktiv bearbejdning af den nye information i forhold til ens eksisterende viden og erfaring. 

2) Begrænset kapacitet i arbejdshukommelsen - man kan se arbejdshukommelsen som en flaskehals, så hvis man bliver bombet med informationer vil man ikke være i stand til at huske dem alle. 

Den genrepædagogiske:
Mål --> At lære eleverne at læse og skrive i skolens genrer, socialisere dem ind i fagenes arbejdsformer og skolens tekstkultur og styrke deres udvikling af succesfulde læringsidentiteter (Rose & Martin 2013: 239).

Genrekortet (s. 86-87) er en konkretisering af skolens tekstkultur og fungerer som en guide til læreren til at få overblik over skolens centrale genrer og deres funktion og opbygning. 

Nye genre i skolen: Informationssøgning, ideudvikling og vidensdeling. Den teknologiske og pædagogiske udvikling bidrager til at udvide skolens reservoir af genrer, tekstaktiviteter og praksisformer, som eleven skal kende til. 

Den situative læsedidaktik:
Mål --> at eleverne udvikler læse- og læringskompetencer til personligt, kreativt og kritisk at deltage i og engagere sig i skolens læringssituationer og læringskultur 

 

Den situerede læsedidaktik er ikke en etableret læsedidaktik, og er blot et nyt bud på en læsedidaktik.

“Situeret læsedidaktik bygger på den tilgang til læsning, man kalder situated literacies, hvor ”literacy is a social practice” (Barton & Hamilton 2000: 9) “ Situated literacy er en forskningsteori, der bidrager til at undersøge forskellige tekstpraksisser i bestemte situationer, hvor tekster spiller en rolle for meningsdannelse og praksisdeltagelse”

Den situerede og genrepædagogiske læsedidaktik minder om hinanden, fordi de begge har som mål at inkludere eleverne i skolens praksis.
Forskellen:
- Den situerede læsedidaktik tager udgangspunkt i, at der i skolen er en læringskultur med flere forskellige typer af læringspraksisser og læringsgenrer, hvor Rose & Martin forstår praksis i lyset af en klasserumsorienteret læringsaktivitetsmodel. 
- Den situerede læsedidaktik vil endvidere styrke eleverne i at håndtere og eksperimentere med nye, uforudsigelige og komplekse læringssituationer. 

1. Tekstens design (hvordan væves informationer sammen)

2. Tekstens interaktive arena (hvordan interagerer teksten med læseren)

3. Teksten som redskab i en social praksis (hvordan bruger vi teksten i sammenhæng. F.eks. som medie til at kommunikere med)

Funktionel læsekompentence:
At man forstår, kan anvende, reflektere over og engagere sig i indholdet.

Tekstdesignet:
De retoriske valg og fortolkninger af verden, som en tekstproducent har foretaget ift. at udforme en tekst og fremstille et budskab.

Det dynamiske tekstdesign:
Fire former for digitalteksters formål:
1. Netsted
2. Teksttyper
3. Genrer
4. Mikrogenrer
(se noter for uddybning)

Statiske udtryksformer: s. 25-27

Består af tegn som ikke bevæger sig. Læseren bevæger øjnene ift. Dem. Aktiverer vores sanser på forskellig vis. 

Karakteriseret ved at forandre sig over tid. Der er dog ligesom med skriften et potentiale for gentagen. Dog kan det være LIVE og dette stiller krav til opmærksomheden og hukommelsen. F.eks. en tale man hører på torvet.