Vores hud, kroppens største organ, bliver f.eks. rynket, mere slap og mindre elastisk. Der kommer flere brune pletter, og man har desværre nemmere ved at få blå mærker. Mange ældre mennesker kan også opleve at huden bliver mere tør og klør, fordi at sved- og talgkirtlernes produktion aftager. 

Vores knogler, muskler og led sker der også meget ved. Her kan livsstilen også have en stor betydning for hvor store gener man oplever når man bliver gammel. Vi mister mere knoglevæv end vi danner, og hvis vi ikke har fået nok D-vitaminer og kalk som børn/unge, sker der en stor afkalkning af vores knogler som gamle. Derfor er det vigtigt at vi passer på os selv, som unge og friske mennesker, da det kommer til at betyde meget i sidste ende når vi ældes. Vores brusk i leddene bliver også tyndere, og vi kan ende med slidgigt hvis disse slides væk, ved f.eks. hårdt arbejde. Det giver nedsat bevægelighed og smerter. Vores muskler mister deres styrke, smidighed og udholdenhed, og hvert 10. år nedsættes muskelmassen med 5–10%, derfor er det vigtigt at bevare ens fysiske aktivitet, så man bevarer muskelmassen og styrken i kroppen. Hvis vi ikke gør det, kan vi f.eks. have svært ved at holde balancen som gammel.

Vores lungefunktion begynder allerede at falde ved 25års alderen fordi bl.a. lungeblærerne bliver mindre elastiske og brystkassen bliver stivere. Det kan heldigvis ikke mærkes så hurtigt fordi vi har en stor reservekapicitet. Men derfor er det også vigtigt at vi undgår f.eks. rygning, da det kan påvirke vores vejrtrækning og funktionsevne. Her er fysisk træning en stor hjælp da det kan forbedre musklernes styrke og udholdenhed, men desværre kan den nedsatte funktion i lungerne ikke genvindes, hvis den først er gået tabt.

Vores hjertemuskel bliver også svækket jo ældre vi bliver, fordi at den ikke pumper så godt længere. Pulsårerne forkalker også med tiden, og det giver risiko for at få væske i benene, skinnebenssår og for højt blodtryk. Her er den fysiske aktivitet også vigtig for at styrke hjertemusklen, og en sund livsstil kan forebygge åreforkalkning.

Vores fordøjelse vil også blive påvirket hvis vi som ældre mennesker ikke får bevæget os særlig meget, ikke får tygget maden ordentligt eller ikke spiser og drikker nok fordi vi har gener eller er syge. Det kan give en forstoppelse. Det vil aktive og sunde ældre ikke rigtig blive påvirket af.

Nyrernes evne til at udskille affaldsstoffer bliver dårligere med alderen. Derfor er ældre mennesker mere følsomme for medicin da det hober sig op i kroppen. Kvinder kan komme til at lide af inkontinens, og mænd kan lide af forstørret prostata.

Ældre kvinder og mænd vil ikke producere så mange kønshormoner, og det har også nogle betydninger for kroppen. Kvinder vil stoppe med at have menstruation og ægløsning, og kan derfor lide af tørre slimhinder. Mænd kan få problemer med vandladningen fordi at blærehalskirtlen vokser. De kan også få problemer med rejsning.

Der sker også noget med sanserne i vores krop. Vi kan få hørenedsættelse fordi at antallet af høreceller bliver nedsat, og dermed bliver det sværere at høre de høje toner. Derefter vil der blive svært at høre de dybe toner. Lugtesansen bliver nedsat fordi vi mister nerveender i næsen og producerer mindre slim. Hvis vi er rygere eller syge kan dette fremskynde processen. Vores antal af smagsløg forsvinder også med alderen, og det samme gør vores spytproduktion. Det kan give mundtørhed og problemer med at smage den mad vi får. Hvis vi mister smags- og lugtesansen, kan vores interesse for mad forsvinde, da vores lyst til mad bliver styrket ved duften af mad. Følesansen bliver også svækket med alderen, det samme gør temperatur- og smertesansen. Vi har også noget der hedder ligevægtssansen. Det findes i vores indre øre, i labyrinten som det så fint hedder. Vores ligevægtssans bliver svækket med alderen og dette kan forårsage svimmelhed. Muskel-led-sansen findes i alle vores muskler og led. Den bliver generelt svækket med alderen, og det kan få den ældre til at ændre kropsbevidstheden, og det kan resultere i at den ældre har nemmere ved at falde. 

temp. 39^o

SSA er informeret, og de er på vej. 
DATO: 28/11/2022 KL.: 08:30 
SSH: Cathrine Hansen 

Tryksår opstår når huden og det underlæggende væv ødelægges. Du har større risiko for at udvikle tryksår, hvis du ikke spiser og drikker nok. God ernæring hjælper huden til at opretholde sin fugtbalance og smidighed, så den er mere modstandsdygtig over for tryk og sår.
Det er vigtigt for helingen af dit sår, at du spiser en kost som indeholder mange vitaminer og proteiner. Der er for eksempel mange proteiner i kød, mælk og bønner. Vi anbefaler, at du også drikker proteindrikke.

Eksem er en hudlidelse, der kan opstå overalt på huden. Ofte giver eksem en voldsom kløe.

Du kan også møde:

Svampeinfektioner i huden vil ofte være i hudens yderste lag. En svampeinfektion kan være i negle og hårbund, men også huden under brystet og i hudfolder har risiko for at blive angrebet af en svampeinfektion, fordi der ofte er varmt og fugtigt. Svampeinfektion kan også ses i mund og slimhinder omkring endetarm og skede.

Forskellige sygdomme kan give sår på huden. 
Diabetes, hjerte-kar-sygdomme, psoriasis og forskellige infektioner kan give sår på huden.

Der kan også opstå skader i huden, hvis borgeren bliver trukket hen over lagnet ved en forflytning, eller hvis han glider ned af stolen. Når borgeren glider på underlaget, vil hudens indvendige lag gnide mod knoglen, og derved bliver væv og blodkar under huden ødelagt. Dette kaldes træksår eller shear.

Knogler, led og muskler danner tilsammen bevægeapparatet.
Vi har tre slags muskler: